Logistik i 30 år
Langebæk Logistik er Danmarks førende operationelle rådgiver og systemintegrator inden for logistik, lager, produktion og materialehåndtering.
Langebæk Logistik blev grundlagt i 1977 af Torsten U. Langebæk.
Operationel rådgivning og systemintegration
Vi gennemfører 50 logistikprojekter/logistikløsninger om året. Fra løbende rådgivning og rene udviklingsopgaver til totalentrepriser, hvor vi står for alt fra konceptudvikling til projektering, installation og efterfølgende service. Vores mission er at sikre vore kunder den optimale og mest værdiskabende logistikløsning.
Vi leverer både traditionelle konsulentydelser inden for logistikrådgivning, så som analyser, strategiudvikling og logistikkoncepter, samt klassiske ingeniørydelser så som projektledelse, projektering og implementering.
Langebæk Logistik har de strategiske, operationelle og tekniske kompetencer såvels som de praktiske færdigheder og erfaringer til at forankre logistikløsninger i bestyrelseslokalet, på direktionsgangen, på fabriksgulvet og i lagerhallen.
Særkende
Kombinationen af strategiske, operationelle og tekniske kompetencer samt evnen og viljen til kontinuerligt at arbejde med nye tanker og teknologier er kendetegnende for Langebæk Logistik. Det er det, der gør det muligt for os konsekvent at skabe værdifulde og ofte banebrydende logistikløsninger.
Fundamentet
Fundamentet for alt det, vi har opnået, er dygtige medarbejdere. Vi beskæftiger i dag 18 medarbejdere, og tilsammen udgør de sandsynligvis Danmarks største og mest erfarne team af SCM- og logistikspecialister, der igennem bl.a. intern træning og vidensdeling samt vores internationale netværk, bliver udfordret og inspireret til at dygtiggøre sig.
Uafhængighed
Langebæk Logistik er uafhængige af leverandørinteresser, agentaftaler eller andre former for faglige eller økonomiske bindinger, hvilket understreges af vores medlemsskab af FRI. Vi kan til enhver tid frit vælge den tekniske løsning, der er bedst for vores kunde.
Læs mere om vores ydelser »