Alle med inter­esse i lager­tekno­logi og moder­ne lager­drift i Dan­mark kender efter­hånden til det store pro­jekt, som JYSK har opført i Uldum med de to pri­mære part­nere SSI Schä­fer og Midt­jysk Total­byg. Sidst i 2010 blev sidste punk­tum i opfør­elsen af lage­ret så sat, da lage­rets fulde perfor­mance blev demon­stre­ret af leve­randø­ren SSI Schä­fer ved en stort anlagt 100 % kapa­citets­test over syv timer i almin­delig produk­tion.

Testen involverede mere end 100 mand på lageret plus et antal serviceteknikere fra det permanente serviceteam. I alt blev der ekspederet over 270 paller ind i lageret og over 1.700 ordreliner ud af lageret – vel at mærke pr. time i hver af de 7 timer. Hermed er lagerets kapacitet i forhold til tiden fremover sikret.

Projektet startede som planlægningsprojekt i 2005, gik i drift i 2008-09 og har sat en lang række standarder for moderne lagerbyggeri og lagerteknologi i Danmark og Norden. Lageret er det første herhjemme, som brød 25-meters højdegrænsen og også det første lager, hvor store og små enheder plukkes samtidigt på ergonomiske plukkestationer. Endvidere er der udviklet en helt ny strategi for brandindsats på lageret som pga. dets størrelse på alle måder har været en udfordring for brandmyndighederne.

Langebæk Logistik har været en del af det faste rådgiverteam sammen med AK83, Crecea og DBI siden projektets start.

JYSKs egen hjemmeside om projektet:
http://www.jysk.dk/uldum

DBI hjemmeside om lageret (brand):
http://www.dbi-net.dk/Default.asp?Id=3518

AK83 om lageret:
http://www.ak83.dk/page.asp?sideid=165&zcs=2

Langebæk Logistik om lageret og højlagre:
http://www.langebaeklogistik.dk/jysk-nordeuropas-st%C3%B8rste-centralllager-st%C3%A5r-klar-6-61.html