autoteket
  SØG
fredag  3/5-2024  uge 18
Alfa Romeo
Aston Martin
Audi
Bentley
BMW
Bugatti
Cadillac
Chevrolet
Chevrolet-US
Chrysler
Citroën
Daihatsu
Dodge
Ferrari
FIAT
Ford
Honda
Hummer
Hyundai
Jaguar
Jeep
KIA
LADA
Lamborghini
Lancia
Land Rover
Lexus
Lotus
Maserati
Mazda
Mercedes
MG
Mini
Mitsubishi
Nissan
Opel
Peugeot
Porsche
Renault
Rolls-Royce
Rover
SEAT
Skoda
smart
SsangYong
Subaru
Suzuki
SAAB
Toyota
Volkswagen
Volvo
pressemeddelelser
Publiceret 30/11-2012 08:50 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo V60 Plug-in Hybrid - bedste Euro NCAP sikkerhedsresultat for en bil med eldrift

Hos Volvo mener man, at en bil med eldrift skal være lige så sikker som enhver anden ny Volvo-bil, og det afspejler sig nu i de nyeste Euro NCAP resultater, hvor den nye Volvo V60 Plug-in Hybrid har opnået højeste score nogensinde for en bil af sin art. De fem stjerner i testen, som inkluderede en frontal offset kollision ved 64 km/timen, viser, at V60 Plug-in Hybrid har samme høje sikkerhedsniveau som Volvo''s standard V60.

"Sikkerhedsstandarderne er de samme for alle vores produkter. Euro NCAP resultatet viser, at V60 Plug-in Hybrid har samme høje sikkerhedsniveau som standardbilen," siger Jan Ivarsson, chef for Safety Strategy & Requirements hos Volvo Car Group.

Det europæiske institut Euro NCAP præsenterer en samlet bedømmelse af hver af de bilmodeller, instituttet tester. Separate tests udføres i fire underkategorier, som ligger til grund for en samlet bedømmelse. Detaljeret information om de forskellige tests, og resultaterne kan ses på www.euroncap.com.

Unikt syn på sikkerhed
Integrationen af batteripakken og den vægtforøgelse, denne medfører, har stillet særlige krav til sikkerheden under udviklingen af V60 Plug-in Hybrid. Strukturen er ændret og forstærket for at skabe kontrolleret deformation og dermed en høj grad af sikkerhed. Batteripakken i V60 Plug-in Hybrid er godt indkapslet og placeret under bagagerumsgulvet.

"Som alle vores nye bilmodeller har også Plug-in Hybrid gennemgået et omfattende testprogram i udviklingsfasen," forklarer Jan Ivarsson. "Det indbefatter crashtests med forskellig belastning som f.eks. kollisioner forfra, fra siden og bagfra. Alle med henblik på at sikre, at også batteriteknologien lever op til vores strenge sikkerhedskrav. V60 Plug-in Hybrid har selvfølgelig også Volvo''s aktive sikkerhedsfunktioner som City Safety og Collision Warning with full Auto Brake and Pedestrian Detection".

Udsolgt på forhånd
Produktionen af den nye V60 Plug-in Hybrid er i fuld gang, og de første 1.000 "Pure Limited" modeller var udsolgt allerede før de nåede ud til forhandlerne. Efter den første produktion af biler til modelår 2013, sætter Volvo produktionen af Plug-in Hybrid op til 4.000-6.000 biler i modelår 2014 - og ordrebøgerne er allerede godt fyldt op.

Volvo V60 Plug-in Hybrid er resultatet af et tæt samarbejde mellem Volvo Car Group og det svenske el-forsyningsselskab Vattenfall. De to selskaber har finansieret udviklingen i fællesskab.

Tre biler i én
I kraft af bilens tre køreindstillinger - Pure, Hybrid og Power - behøver føreren i V60 Plug-in Hybrid ikke gå på kompromis når han/hun kører. I Hybrid er brændstofforbruget blot 1,8 l/100 km (55,5 km/l) og CO2 udledningen 48 g/km (NEDC kørecyklus).

Endvidere kan føreren vælge at køre op til 50 kilometer på elektricitet med nul udledning fra afgangsrøret eller lade diesel- og el-motoren løse opgaven i fællesskab, hvilket giver bilen 215 + 70 hk, 440 + 200 Nm drejningsmoment og en acceleration fra 0-100 km/timen på 6,1 sekunder.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 30/11-2012 08:53 Fra nyhedsbrev Nr. 35/2012
Publiceret 21/9-2012 10:07 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo introducerer V40 Cross Country - alsidig og udtryksfuld crossover

Tilbage i 1997 banede Volvo vej for et helt nyt segment med V70 Cross Country. Nu, 15 år senere, introducerer svenskerne den nye Volvo V40 Cross Country, der med sit unikke mix af robust fremtoning og udtryksfuld elegance løfter premium c-segmentet op på et helt nyt plan.

"Den nye V40 Cross Country, der bygger på arven fra V70 Cross Country i 1997, er designet til bilister, der kan lide et strejf af eventyr i deres dagligdag," siger Lex Kerssemakers, direktør for Product Strategy & Vehicle Line Management hos Volvo Car Corporation. "Og når man har brug for en pause fra bylivet, er den i stand til at transportere én på eventyr - og retur. Bjergene skal man dog selv bestige", fortsætter Kerssemakers.

Alsidig crossover
Mens Volvo''s XC-modeller fornøjet spiller med musklerne, fremstår V40 Cross Country på samme tid elegant og robust med en række unikke detaljer, der er en del af det stilfulde design.

"Der er tydelig forskel på Volvo''s XC og Cross Country modeller. XC modellerne har en unik karrosseristil, der inkluderer højere kørestilling. Cross Country modellerne er crossover versioner af vores dynamiske stationcars og hatchbacks," forklarer Lex  Kerssemakers. Han siger videre: "Når det gælder køredynamik, står V40 Cross Country på spring for at udkonkurrere sine mest sportslige konkurrenter. Den har en attraktiv blanding af sportslige egenskaber og komfort".

V40 Cross Country er 40 mm højere end en almindelig V40, hvilket betyder, at føreren sidder højere, ligesom det giver en robust, alsidig aura, der understreges af en række unikke Cross Country detaljer:

- Hjul i samme størrelse som Volvo V70 med op til 19" fælge.
- Fronten har en mørk kofanger, lodretstående kørelys og en grill, hvis formgivning er inspireret af tavlen i en bikube.
- Formgivne, kontrastskabende karrosseripaneler.
- Integreret designpanel på kofangeren bagpå.

Elegant premium crossover
Den 5-dørs, 5-personers premium crossover har raffinerede, off-road inspirerede detaljer som f.eks. den sorte højglanslister rundt om ruderne, bakspejlets sorte indfatning og de elegante rails på taget.

"V40 Cross Country fastholder stilen fra V40 ved at integrere designets robuste aura med omhyggelig fokus på detaljerne. Den har en udadvendt, udtryksfuld karakter som stiller den fordomsfri eventyrer en herlig oplevelse i udsigt," siger Simon Lamarre, chef for eksteriør design på V40 Cross Country.

Farvetema kobber og brun
Indvendig genspejles Raw Cobber introduktionsfarven i kontrastsyningerne - og Raw Cobber kan understreges endnu mere, hvis man vælger Copper Dawn paneler i centerkonsollen. Læderindtrækket kan fås i fem forskellige udgaver, der inkluderer kontrastfarven Espresso Brown.

"Vores kunder er individualister, så vi vil godt kunne tilbyde dem rige muligheder. Uanset, hvad interiør kunderne vælger, er udtrykket det samme, som bilens eksteriørfarve," siger Maria Uggla, der har ansvaret for design af farver og materialer til den nye V40 Cross Country.

"De to-tonede indtræksalternativer er det, man skal vælge, hvis man vil have det mest individuelle look. Der er masser af muligheder. Mørk elegance? Skandinavisk lyst? Sportslig og robust? Man behøver bare finde ud af, hvilket interiør, der matcher ens personlighed bedst," fortsætter Maria Uggla.

Alsidighed til oplevelserne
V40 Cross Country er alsidig nok til, at oplevelseselskende kunder kan tage både venner og grej med på eventyr.

Det todelte 40/60 bagsæderyglæn kan let nedfældes. Bagagerummet kan udstyres med et praktisk, hængende bagagenet. Et blødt sikkerhedsnet kan tilkøbes og en udgave i stål kan fås som ekstraudstyr.

Bilen kan udstyres med et to-niveau-gulv i bagagerummet. Det giver adskillige nyttige muligheder:

- Klap det op - og få en holder til indkøbesposerne
- Klap det væk - og få størst mulig plads til bagagen
- Plant gulv - til lange genstande
- Flip det - til beskyttelse og maksimalt volumen

Passagersædet foran kan fældes fremad, så der bliver endnu mere plads.

Foruden de to permanente holdere har ekstra-gulvet integrerede holdere til indkøbsposer. Mellem det øverste og nederste gulv er der et skjult opbevaringsområde.

Tilbehørsprogrammet indbefatter en lastrumsmåtte med indbygget organiser, som sikrer og holder styr på mindre genstande. Endvidere en bagagerumsopdeler, en fastgøringssele og to rails i gulvet.

Smart opbevaring
Under armlænet er der opbevaringsrum til CD''er og andre små genstande. Endvidere tilslutning til enten USB/iPod eller AUX afhængig af, hvilket lydanlæg der er valgt. Man kan tilkøbe justerbart armlæn, som giver ekstra støtte til føreren. To kopholdere og et 12V el-udtag er integreret i konsollen foran armlænet.

Handskerummet inkluderer plads til to flasker eller dåser, som afkøles af kold luft fra det elektroniske klimaanlæg.

Andre bekvemme detaljer:
- Højdejusterbare nakkesøtter på forsæderne og på bagsædets midterste plads.
- Holder til en kuglepen i handskerummet.
- Bekvem opbevaringsplads under instrumentpanelet, på forsædehynderne, på forsædernes ryglæn og på ydersiden af forsæderne.

En anden smart detalje til vinteroplevelserne er det specielt udviklede, drænede opbevaringsrum til en isskraber i begge dørpaneler foran.

Syv forskellige lysvalg
Lyset indvendig giver følelsen af, at man befinder sig i et teater, og LED belyser strategiske områder. Føreren kan nyde en rød-til-blå skala, der tilpasser lyset efter temperaturen indvendig - eller vælge mellem syv andre temaer. Læselyset foran og bagi kan dæmpes.

Mulighed for firehjulstræk
V40 Cross Country i T5 benzinturbo udgaven har firehjulstræk, så den kan komme endnu bedre frem i al slags vejr og på alle vejtyper.

Den femcylindrede 2,5 liter T5 motor yder 254 hk med 400 Nm drejningsmoment, inkl. 40 Nm overboost til rådighed ved acceleration. Modellen har automatgear, hvor acceleration fra 0-100 km/timen klares på 6,1 sekunder. Brændstofforbruget er 7,8 liter/100 km svarende til 12,8 km/literen (EU kombineret).

Endvidere T4, en 1,6 liter GTDi motor med 180 hk og max. drejningsmoment 270 Nm incl. 30 Nm overboost. Brændstofforbruget er 5,5 liter/100 km svarende til 18,8 km/literen. Det svarer til en CO2 udledning på 129 g/km.

Smidig Powershift gearkasse
T5 udgaven leveres med en sekstrins automatgearkasse, mens T4 kan fås enten med den automatiske, sekstrins Powershift gearkasse eller en sekstrins manuel gearkasse.

Powershift fungerer i princippet som to parallelle, manuelle gearkasser med separate koblinger - et system, der skifter gear hurtigt og brændstofbesparende.

Brændstoføkonomiske dieselmotorer
Den femcylindrede, 2,0 liter D4 turbodiesel er optimeret til brændstoføkonomisk køreglæde. Den yder 177 hk og har 400 Nm drejningsmoment over et bredt omdrejningsområde. Acceleration fra 0 til 100 km/timen tager 8,3 sekunder med automatgearkassen (8,6 med den manuelle). Brændstofforbrug og CO2 udledninger er 4,4 liter/100 km (22,7 km/literen) og 117 g/km med en manuel gearkasse og 5,2 liter/100 km (19,2 km/literen) og 137 g/km med automatgearkassen (EU kombineret).

Desuden fås en 2,0 liter D3, der yder 150 hk med 350 Nm drejningmoment.

Begge turbodieseler kan fås med en sekstrins automatgearkasse eller en sekstrins manuel gearkasse.

D2 med CO2 udledninger på kun 99 gram/km
CO2 udledningerne i D2 udgaven af V40 Cross Country er i toppen af klassen med 99 g/km - svarende til et brændstofforbrug på blot 3,8 liter/100 km (26,3 km/literen). 1,6 liter dieselmotoren yder 115 hk med 285 Nm drejningsmoment incl. 15 Nm overboost. D2 motoren kombineres med en sekstrins manuel gearkasse med start-stop funktion.

Start-stop over hele linien
Alle motorvarianter har start-stop og regenerering af bremseenergi, uanset om de har manuel- eller automatgearkasse.

Hill Descent Control
For at gøre de mere behageligt at køre i kuperet terræn er T5-udgaven af V40 Cross Country med firehjulstræk udstyret med Hill Descent Control. Systemet kontrollerer bilens hastighed automatisk, når man kører ned ad stejle veje. V40 Cross Country har også en praktisk Hill Hold funktion, der gør det lettere at starte, hvis man holder på en bakke.

Fokus på Europa og Kina
Volvo regner med at sælge 17.000 enheder om året af den nye Volvo V40 Cross Country. Halvdelen europæiske kunder og cirka 30 procent til kinesiske købere.

V40 Cross Country skal bygges på Volvo''s fabrik i Gent, Belgien, hvor produktionen starter i løbet af november måned i år.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 21/9-2012 10:16 Fra nyhedsbrev Nr. 27/2012
Publiceret 14/9-2012 10:30 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo præsenterer V40 R-Design: Bilen til individualisten der kan lide at slå tonen an

I den iøjne­fald­ende intro­duktions­farve Rebel Blue er Volvo V40 R-Design det perfekte match til bilejere, der gerne vil signalere stil og dynamik. Et visuelt løfte om et liv i overhalingsbanen bekræftes af det førerorienterede interiør og den intense køreoplevelse med op til 254 hk ydelse.

"V40 R-Design er designet til den ydelsesorienterede individualist, der drages mod ting, der "sætter prikken over i''et i livet". Omhyggelig fokus på detaljen gennemsyrer det udtryksfulde design såvel som den livlige, kontante ydelse," siger Lex Kerssemakers, direktør for Product Strategy & Vehicle Line Management hos Volvo Car Corporation.

Det iøjnefaldende eksteriør er udviklet til kunder, der ønsker noget helt specielt.

Den unikke R-Design front har en højglanspoleret, Silk Metal indrammet grill. Det sportslige indtryk understreges af en diffuser i farven ironstone, detaljer med Silk Metal finish og dobbelte afgangsrør. De femegede diamondcut hjul (17" eller 18") fuldender det stilfulde, dynamiske look.

Foruden Rebel Blue kan V40 R-Design fås i seks andre lakfarver.

Ny generation R-Design interiør med blåt interaktivt instrumentbræt
Det interaktive instrumentbræt i den helt nye V40 har allerede vakt opmærksomhed i motorpressen og blandt kunderne. Muligheden for at skifte mellem tre layouts med forskellig konfiguration og funktion - Elegance, Eco og Performance - afspejles i V40 R-Design. Men her leveres alle tre layouts i samme klare blå farve.

"Indvendig understreger den nye generation R-Design sæder og interiørdetaljer den aura af skandinavisk design, der kendetegner den helt nye V40. R-Design retter sig særligt mod kunder, der foretrækker en aktiv kørestil og et personligt, udtryksfuldt design. Vi har snakket meget med dem for at være sikre på, at hver eneste detalje bidrager til det individuelle, raffinerede udtryk, de efterspørger," fortsætter Kerssemakers.

Sæderne kombinerer sort nubuck og perforeret læder med et påsyet R-Design logo med blåt "R". Ønsker man sæder helt i læder kan de tilkøbes.

Det komfortable førermiljø giver føreren fornemmelsen af at have fuld kontrol over situationen. Rattet, gearstangen, håndbremsen og sportspedalerne er specialdesignede. Den unikke R-Design aura understreges af en kombination af nye aluminiumindlæg med perforeret look, sort læder, matchende syninger og sort loftsbeklædning.

Sportslige køreegenskaber - bredt motorprogram
R-Design kan kombineres med de samme motorer, der kan fås til den helt nye Volvo V40. Lige fra D2 diesel med 115 hk, CO2 udledninger på 99 g/km og 27,7 km/literen til den højtydende T5 benzinturbo med 254 hk.

"At skabe en køreoplevelse, der tilfredsstiller R-Design kundernes trang til at leve livet, handler ikke bare om fart og acceleration. Præcision og livlighed betyder lige så meget for disse ydelsesorienterede invidualister. Både det standardleverede Dynamic chassis og Sport chassiset, der kan tilkøbes, er udviklet til at give en intens oplevelse, der er førende i klassen, uanset om man prioriterer lavt brændstofforbrug eller hurtig acceleration," forklarer Kerssemakers.

Lavere og mere stift Sport chassis
Chassiset er udviklet i samarbejde med den svenske racerkører Robert Dahlgren, der kører for Volvo Polestar Black R team.

Tilkøber man Sport chassiset, får man et chassis, der er sænket 10 mm i forhold til Dynamic. Fjedre og støddæmpere er mere faste, hvilket giver reaktionsvillig køreglæde og fuld kontrol.

De forreste McPherson ophæng har 25 mm stempelstænger. Den mere stive struktur kan bedre absorbere sideværts belastning.

Bagi har V40 monotube støddæmpere med kompression og returdæmpning via samme ventil. Det giver kortere, hurtigere flow, hvilket betyder, at støddæmperne reagerer hurtigere.

Antikrængnings stabilisatorer med større diameter bidrager også til de sportslige køreegenskaber.

Det standardleverede Dynamic chassis har et stift karrosseri og lavt tyngdepunkt og giver kvikke, hurtigt reagerende egenskaber, der fokuserer på køreoplevelsen uden dog at gå på kompromis med komforten.

"V40 R-Design er herlig bil at køre, fordi den er livlig og reagerer hurtigt og præcist. Med begge chassistyper føler den entusiastiske fører, at han/hun har fuld kontrol over situationen. Man får den præcise reaktion, der gør det sjovt at køre på en snoet landevej, og de kvikke bevægelser, der kræves, hvis man skal begå sig i tæt bytrafik," siger Peter Mertens, direktør for Research & Development hos Volvo Car Corporation.

Førerorienteret tilgang appellerer også til yngre bilister
Volvo regner med, at omkring 10 procent af alle V40 købere på verdensplan vælger R-Design udgaven.

"Tidligere R-Design modeller har skabt salgsfremgang og nedbragt gennemsnitsalderen på vores kunder. Det regner vi også med, at V40 R-Design gør," slutter Lex Kerssemakers.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 14/9-2012 10:53 Fra nyhedsbrev Nr. 26/2012
Publiceret 4/6-2012 14:30 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Bridgestone indgår aftale med Volvo Car Corporation

Bridgestone Europe er begyndt at levere dæk til original montering på nye Volvo personbiler.

Det er første gang de to virksomheder indgår i et sådant samarbejde.

Med udgangen af maj begynder Bridgestone at levere Turanza T001 dæk i 16” størrelse til montering på den nye Volvo V40 5-dørs hatchback. Også i maj leveres de første Bridgestone Dueler dæk til Volvo XC60.

“Det er med stor glæde at Bridgestone indleder dette samarbejde med Volvo; de to firmaer deler samme værdier om sikkerhed og bekymring for miljøet” kommenterer Edwin van der Stad, Sales Director, Consumer Business Unit, Bridgestone Europe.

Turanza T001 er Bridgestone’s helt nye touring dæk, netop introduceret i marts 2012. Med meget avanceret slidbanemønster design og materialeteknologi har Turanza T001 fokus på sikkerhed og brændstofeffektivitet, med et meget højt komfortniveau.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 4/6-2012 14:33 Fra nyhedsbrev Nr. 17/2012
Publiceret 23/5-2012 13:31 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo samarbejder med Mitsubishi Electric

Volvo Car Corporation har valgt Mitsubishi Electric Corporation som leverandør til næste generation af infotainmentsystemer til fremtidige Volvo''er.

"Vi er meget glade for at have Mitsubishi Electric Corporation som partner. Deres viden og erfaringer løfter infotainmentsystemet i vores biler op på et helt ny niveau," siger Stefan Jacoby, administrerende direktør og koncernchef for Volvo Car Corporation.

Mitsubishi Electric skal levere centralmodulet og være førende leverandør til hele infotainmentsystemet. Det er et vigtigt skridt i Volvo''s mål, der er at være forrest i udviklingen af tilslutningsudstyr i verdensklasse til biler.

Volvo har netop introduceret et nyt mærke, Sensus, hvor al intuitiv teknologi er til rådighed lige ved førerens fingerspidser.

Sensus fremmer instinktiv kommunikation med bilen og forbinder denne med førerens digitale univers. Det centrale infotainment modul er en kernekomponent i dette væv af interaktivitet.

Intelligent indhold
Volvo''s næste udfordring er at fortsætte med at levere intelligent indhold til infotainmentsystemet, der giver bilens ejer let, intuitiv adgang til assistance, information og underholdning.

"Vi udvikler vores biler, så de er afstemt efter menneskers behov og livsstil. Det udvidede samarbejde med Mitsubishi Electric, som i parantes bemærket har leveret til Volvo i mange år, baner vej for nye, brugervenlige infotainment- og tilslutningssystemer i vores biler," siger Stefan Jacoby, og tilføjer: "Med Mitsubishi Electric Corporation som strategisk partner, forstærker vi samtidig vores enestående position i bilverdenen".

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 23/5-2012 13:32 Fra nyhedsbrev Nr. 16/2012
Publiceret 16/5-2012 14:56 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo får ny chef for public affairs

Volvo Car Corporation har udnævnt Bodil Eriksson til ny chef for public affairs.

Bodil Eriksson har erfaring fra tilsvarende stillinger i de børsnoterede, svenske virksomheder SCA og Axfood samt i medicinalbranchen. Hun kender også Volvo, hvor hun fra 1998 til 2000 var kommunikationschef.

"Volvo undergår store og hastige forandringer, som omverdenen har fokus på. Det er en af de mest udfordrende ledende stillinger på kommunikationsområdet, og jeg glæder mig til at skulle starte hos Volvo igen," siger Bodil Eriksson.

Hun kommer til at indgå i virksomhedens ledelsesgruppe og skal rapportere til administrerende direktør og koncernchef Stefan Jacoby.

"Bodil Eriksson er en dreven kommunikationschef, og jeg er glad for, at hun vender tilbage til Volvo Car Corporation. Som medielandskabet ser ud i dag, er kravene store - både internt og eksternt - til kvik, korrekt og klar information, og med Bodil''s bredspektrede erfaring inden for kommunikation er hun den rette til at stå i spidsen for dette arbejde," siger Stefan Jacoby.

Bodil Eriksson tiltræder sin nye stilling hos Volvo i august måned.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Fra nyhedsbrev Nr. 16/2012
Publiceret 21/12-2011 10:06 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Fem Volvo'er modtager IIHS Top Safety Pick

Volvo's førende stilling inden for sikkerhed i biler bliver bekræftet af Insurance Institute for Highway Safety, der netop har tildelt prisen Top Safety Pick til hele fem Volvo-modeller. Det amerikanske institut anerkender biler, der beskytter de kørende ved front- og side kollisioner, overrulningsulykker og kollisioner bagfra.

De fem Volvo-modeller, der har gjort sig fortjent til en Top Safety Pick er: C30, S60, S80, XC60 og XC90.

"Hvis man sammenligner med en Volvo fra 1970''erne, er risikoen for at blive involveret i et uheld eller komme til skade i en af vores nyeste modeller reduceret med over to tredjedele. Og vi arbejder videre hen mod vores mål, som er, at i år 2020 må ingen blive slået ihjel eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo," siger Thomas Broberg, chefrådgiver på sikkerhedsområdet hos Volvo Car Corporation.

IIHS Top Safety Pick tager udgangspunkt i udfaldet af fire uheldsscenarier*:

- Vurdering efter en crashtest af en frontkollision, hvor bilen kører ind i en barriere med 64 km/timen.

- Vurdering efter en crashtest af en sidekollision, hvor bilen rammes af en barriere, der bevæger sig med 50 km/timen. Barrieren simulerer fronten af en pickup eller SUV.

- For at få en god bedømmelse i  testen af overrulningsbeskyttelsen skal bilen kunne modstå en kraft, der er fire gange bilens vægt, inden den giver 5" (12,7 cm) efter.

- Beskyttelsen ved kollisioner bagfra vurderes ved hjælp af en dukke, der måler, hvordan kollisionskræfterne påvirker en persons nakke. Denne test simulerer en kollision, hvor en bil, der holder stille, rammes bagfra med 32 km/timen.

Enestående U.S. NCAP resultater
Flere nyere studier har anerkendt Volvo''s arbejde på sikkerhedsområdet. XC60 er den eneste SUV crossover med en IIHS Top Safety Pick og fem stjerner totalt i de amerikanske NCAP tests. I 2010 testen modtog XC60 fem stjerner i alle individuelle crashtests, inklusive fem for fører og fem for passagerer i frontkollisioner og fem i begge sidetests.

Automatisk opbremsning giver færre uheld
Tidligere i år dokumenterede en anden IIHS rapport, at Volvo''s banebrydende City Safety teknologi, der gør, at bilen bremser selv, hvis der er risiko for at påkøre en forankørende ved lave hastigheder, nedbringer antallet af den type kollisioner med op til 22 procent. IIHS undersøgelser af forsikringsanmeldte uheld, hvor en Volvo XC60 har været indblandet, viser, at City Safety mindsker omkostningerne til personskader med 51 procent og omkostningerne til reparationer med over 20 procent.

En lignende undersøgelse foretaget af det svenske forsikringsselskab Volvia viser, at Volvo biler med automatisk opbremsning er involveret i 22 procent færre skader end biler uden automatisk opbremsning.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 21/12-2011 10:09 Fra nyhedsbrev Nr. 41/2011
Publiceret 24/11-2011 11:24 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo igen på rollelisten i biografaktuelle Twilight Saga: Breaking Dawn - Part 1

Summit Enter­tainment's Twilight Saga er tilbage. Netop nu ruller den fjerde film i rækken, Breaking Dawn - Part 1, over biograf­ernes lærreder.  Med på rolle­listen er som altid vampyrer, varulve - og Volvo.  Efter at have kørt Volvo C30 og XC60 i de tidligere film, er Edward Cullen's foretrukne bil denne gang en Saville Grey metallic Volvo S60 T6 R-Design.

Hos Volvo jubler man over rollen i Summit Entertainment''s filmserie. "Vi er mere end glade for at få lov at spille en rolle i Twilight Sagaen," siger Paul Walder, chef for Global Marketing Investment hos Volvo Car Corporation i Göteborg. "Vi elsker den passion og loyalitet, sagaens fans lægger for dagen, og vi vil gerne hjælpe dem med at fordybe sig i historien samtidig med, at vi selvfølgelig påpeger, at Edward har god smag, hvad biler angår. Det er en fremragende måde at nå ud til allerede eksisterende kunder, potentielle kunder og folk med indflydelse - mange af dem yngre end Volvo''s traditionelle målgruppe. Twilight Sagaen hjælper os med at slå fast, at Volvo bygger moderne luksusbiler".

I filmen er Edward''s S60 en Saville Grey T6 R-Design med firehjulstræk og automatgear. Interiør i offblack læder, 18" diamond-cut Ixion letmetalhjul, sportschassis, aktive dual Xenon forlygter, bagspoiler, klimapakke, multimediapakke, BLIS (Blind Spot Information System) og nøglefri betjening.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 24/11-2011 11:30 Fra nyhedsbrev Nr. 39/2011
Publiceret 20/10-2011 14:23 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo udvikler perfekt lyd til el-biler

Volvo's tekniske eksperter står over for nye udfordringer, når lydløs el-drift ændrer en bils akustik både i kabinen og i den omgivende trafik. Hos Volvo foregår jagten på den perfekte lyd i et af bilindustriens mest moderne akustiske laboratorier.

"Målet er at fintune bilens støjniveau, så man får en harmonisk og behagelig lydoplevelse," siger Peter Mertens, direktør for forskning og udvikling hos Volvo Car Corporation.

I mange testkørselsrapporter står, at el-biler er helt lydløse. Ifølge eksperter med forstand på akustik er det  imidlertid ikke helt korrekt. "Lyden fra en forbrændingsmotor får os instinktivt til at tænke på det at køre bil. Motorlyd fungerer som et akustisk filter, der udvisker andre lyde. Disse lyde bliver man pludselig  opmærksom på, når filteret er væk," forklarer Martin Spång, der arbejder i Volvo Cars'' lydlaboratorium.

Ændret akustisk miljø
En plug-in hybrid bil kombinerer almindelig dieseldrift på forakslen med el-drift på baghjulene, og når den kører på ren el-drift, lægger føreren pludselig mærke til lyde som f.eks. dieselolie, der skvulper i brændstoftanken. Det samme gælder lyde fra vejbanen, vind, pumper, ventilatorer og relæer. Når dieselmotoren starter igen, lyder bilen på ny, som vi er vant til.

For at finde den rigtige akustiske profil til Volvo V60 Plug-in Hybrid, bruger Volvo''s eksperter deres computer til at skabe en ideel, ensartet lyd. Udfordringen er at justere de forskellige støjkilder, så bilen gengiver denne ensartede lyd, lige meget hvad der driver den.

"Det, der er vigtigt, er at ramme den rigtige balance mellem traditionelle og nye støjkilder. Nogle lyde kan isoleres og fjernes. I andre tilfælde er det op til vores leverandører i samarbejde med os at udvikle mere støjsvage komponenter. Kunderne vil også vænne sig til, at el-biler lyder anderledes - det bliver en del af disse bilers personlighed - deres appeal og kendetegn," fortsætter Martin Spång.

Et af bilverdenens mest moderne akustiske labotaroier
Volvo''s nye, akustiske laboratorium for biler, der blev indviet i 2009, er et af de mest moderne i bilindustrien. I det 2.500 kvadratmeter store betonrum er stilheden så intens, at man næsten kan høre den. De lydabsorbenter, der dækker vægge og loft, er udviklet til at dæmpe reflekteret lyd. Laboratoriet er helt isoleret fra resten af bygningen for at forhindre, at baggrundsstøj trænger derind.

"Da vi tog det nye laboratorium i brug, målte vi et støjniveau på 17 decibel. Det er så lavt, at man kan høre, hvis en person gnider fingrene mod hinanden i den anden ende af kammeret," siger Martin Spång. Til sammenligning ligger normal samtale på 60-70 dB.

Gulvet er hårdt og glat, så det minder om og gengiver lyd på samme måde, som en vejbane. Testbiler kan køres på ruller med varierende overfladebehandling, der simulerer forskellige vejtyper.

"En bils lydniveau er tæt forbundet med, om den opleves som en luksusbil. Adgang til dette enestående akustiske laboratorium er særlig værdifuldt nu, hvor vi er i gang med finde ud af, hvad betydning el-drift har for vores lydoplevelse," slutter Peter Mertens.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 20/10-2011 14:25 Fra nyhedsbrev Nr. 35/2011
Publiceret 2/9-2011 12:54 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo og Siemens i samarbejde om el-drift

Volvo Car Corpo­ration og Sie­mens indgår strate­gisk sam­arbej­de på el-bils om­rådet. Fokus er rettet mod fælles udvik­ling af el-drifts tekno­logi, elek­tronik til effekt og opladning samt installation af disse systemer i Volvo C30 Electric.

Allerede sidst på året ruller de første C30 Electric med Siemens el-motorer ind på testbanerne, og i begyndelsen af 2012 leverer den svenske bilproducent en testserie på op til 200 biler til Siemens. Disse biler, der skal indgå i Siemens interne testflåde, bliver testet og vurderet under forhold, der svarer til almindelig brug.

Skærpet konkurrenceevne
De to virksomheder matcher hinanden perfekt, hvad angår mål og kernekompetencer inden for el-drift.

Partnerskabet giver Siemens mulighed for at udbrede sin førende position på området til bilmarkedet - side om side med en anerkendt bilproducent.

Volvo har brug for afprøvet og effektiv Siemens-teknologi til fremtidige el-biler.

"Vi er meget glade for at have Siemens som partner. Deres verdensledende viden og erfaring løfter vores el-biler op på et nyt niveau," siger Stefan Jacoby, adm. direktør og koncernchef for Volvo Car Corporation.
Han siger videre: "Det er et område, der bevæger sig hastigt fremad, og vores mål er at være først med den nyeste teknologi. Vi vil være en vigtig spiller på det hurtigt voksende marked for el-biler, og det hjælper partnerskabet os med at blive."

Banebrydende elektrisk mobilitet
Elektrisk drivline, batteristyring og opladningsteknologi anses for at være nøglen til udvikling og produktion af el-biler.

"Samarbejdet med Volvo er en vigtig milepæl i udviklingen af højkvalitets komponenter og systemer til el-biler, der er øremærket til serieproduktion," udtaler Siegfried Russwurm, bestyrelsesmedlem i Siemens og koncernchef for Siemens industrielle sektor. "Det er vores langsigtede mål, at Siemens skal være global leverandør af teknologi til el-biler. Vi ser os selv som pioner på området elektrisk mobilitet".

De elektriske motorer, Siemens udvikler til Volvo har en topydelse på 108 kW med max. 220 Nm drejningsmoment. Inverteren bliver optimeret, så den opfylder alle sikkerhedskrav i forbindelse med integrering i en el-bil. Yderligere leverer Siemens højeffektive og hurtige ladesystemer til brug både i og uden for bilen.

På vej mod serieproduktion
Volvo tager hul på en begrænset testproduktion af Volvo C30 Electric i år, og næste år begynder man at sælge V60 Plug-in Hybrid.

"Det betyder, at vi bevæger os videre fra prototyper og testbiler til serieproduktion, der starter med plug-in hybriden. Vores kommende nye Skalerbar Platform Arkitektur baner vej for el-drift i hele modelprogrammet," konkluderer Stefan Jacoby.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 2/9-2011 13:03 Fra nyhedsbrev Nr. 29/2011
Publiceret 25/8-2011 12:56 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo introducerer start/stop tekno­logi i biler med auto­mat­gear

Hidtil har man kun kunnet få start­/stop tekno­logi i Volvo''er med manuel gear­kasse, men nu kan den brænd­stof­bespa­rende tekno­logi også købes i biler med auto­mat­gear­kasse. I star­ten dog kun i kombi­nation med Volvo''s D3 turbo­diesel- motor. Syste­met skærer 10 g/km af CO2 udled­ningen og 0,4 liter pr. 100 kilo­meter af brænd­stof­for­bruget. 

Fra starten af september måned kan sekstrins automatgearkasse med start/stop fås i D3 udgaven af fire Volvo-modeller: S60, V60, V70 og S80.

"Løbende reduktion af CO2 udledningen fra konventionelle drivliner er en vigtig del af vores DRIVe Towards Zero vision. På kort sigt er det mest effektivt at begrænse CO2 udledningen i hele  modelprogrammet, så det arbejder vi på parallelt med vores fokus på eldrift," siger Peter Mertens, direktør i Volvo Cars'' afdeling for forskning og udvikling.

At kombinere start/stop med en automatgearkasse er en større teknologisk udfordring end den manuelle start/stop udgave, der allerede kan fås i de fleste Volvo-modeller. Motoren skal genstarte omgående, når føreren flytter foden fra bremsepedalen til speederen.

Hurtig reaktion
"Vi har koncentreret os om at få samme hurtige reaktion, som man oplever med en almindelig automatgearkasse i dag. Faktisk går det så glat, at man føler, bilen begynder at accelerere omgående, når motoren starter igen," forklarer Peter Mertens.

Teknologien måler bremsetrykket for at opfange, hvornår motoren skal stoppe og starte. Systemet er programmet til at stoppe motoren i samme øjeblik, bilen holder stille (0 km/timen).
Når motoren er stoppet, sørger en elektrisk pumpe for, at bevare olietrykket i automatgearkassen. En forbedret startmotor indgår også i systemet.

Mindre, femcylindret motor
D3 motoren er en femcylindret, 2-liter turbodiesel, der yder 163 hk med 400 Nm drejningsmoment. Den blev introduceret i 2010 i den nye S60 og kan nu fås i det meste af Volvo’s modelprogram.
Det er i princippet samme motor som Volvo''s 2,4-liter diesel, men ydelsen er reduceret med kortere slaglængde for at optimere brændstofforbruget.

De piezoelektriske brændstofdyser mindsker forbruget i kraft af exceptionelt hurtig og præcis indsprøjtning under højt tryk. Det giver ekstremt effektiv forbrænding. For at give bilen bedst mulige køreegnskaber, er turboen fintunet til at give et højt drejningsmoment fra lave omdrejninger.

Lavere brændstofforbrug
Brændstofforbruget og CO2 udledningen (EU kombineret) med automatgearkasse og start/stop er nu nede på:

S60                5,4 liter/100 km  (18,5 km/liter)                     142 g/km
V60                5,7 liter/100 km  (17,5 km/liter)                     149 g/km
S80                5,6 liter/100 km  (17,9 km/liter)                     148 g/km
V70                5,7 liter/100 km  (17,5 km/liter)                     149 g/km

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 25/8-2011 13:01 Fra nyhedsbrev Nr. 28/2011
Publiceret 24/8-2011 10:29 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Fremgang for Volvo i andet kvartal

- men resten af året kan godt blive op ad bakke

Volvo's drifts­resultat i andet kvar­tal 2011 blev på 600 milli­oner sven­ske kroner (knap 500 milli­oner danske), en stig­ning på 170 milli­oner sven­ske kroner (137 milli­oner danske) sammen­lignet med 2010.

"Vi er på vej tilbage mod hold­bar løn­somhed, men der er mere at gøre, før vi når vores mål. Salget er steget godt på mange mar­keder, fordi vi arbej­der på at brande vare­mærket og ad den vej til­trække flere kunder," forklarer Stefan Jacoby, administrerende direktør for Volvo Personvagnar AB.

Det forbedrede driftsresultat skyldes først og fremmest større volumener og et bedre sammensat produktprogram. Resultatet modvirkes dog delvis af omfattende investeringer i ekspansionsplaner og en negativ udvikling i valutakursen. Omsætningen blev på 33 milliarder svenske kroner (knap 27 milliarder danske), en stigning på 3,5 milliarder (2,8 milliarder) sammenlignet med sidste år. I første halvår 2011 blev Volvo Personvagnars driftsresultat 1,2 milliarder svenske kroner (knap 1 milliard danske).

Salget steg i andet kvartal med 26,6 procent til 123.919 biler (97.884 i andet kvartal 2010).

Vækst overalt
Sammenlignet med 2010 var der vækst i alle salgsregioner med Kina på førstepladsen med 62,1 procent. I Nordamerika steg salget med 43,0 procent, i Skandinavien 17,7 procent, Europa 15,5 procent og i resten af verden 41,6 procent.

Også større markedsandele i alle regioner
I årets første seks måneder solgte Volvo 230.746 biler, en stigning på 20,3 procent sammenlignet med sidste år. I juni måned offentliggjorde Volvo, at man var nødt til at øge produktionskapaciteten for at kunne følge med, og der blev ansat 600 nye medarbejdere på produktionssiden.

Salgsstigningen skyldes først og fremmest den stærke efterspørgsel efter de nye S60- og V60-modeller og det stadigt stigende salg af Volvo XC60. Kunderne tager godt i mod svenskernes arbejde med at nedbringe CO2 udledningen fra bilerne, og Volvo''s DRIVe modeller tegner sig for 19,2 procent af salget i Europa. I andet kvartal startede produktionen af de første 250 Volvo C30 Electric, en model, hvor Volvo introducerer næste generation af bæredygtig mobilitet med kørsel helt fri for udledning af CO2.

Resultatet for årets første seks måneder tegner godt, men den verserende usikkerhed i verdensøkonomien vil formentlig komme til at påvirke forbrugernes købevaner samt bidrage til yderligere ustabilitet i valutakurser og råvarepriser, og det kan få indflydelse på Volvo''s resultat i tredje kvartal.

"Uroen i verdensøkonomien gør det svært at forudse, hvordan bilmarkedet udvikler sig, og vi er forberedte på, at efterspørgslen fra vores kunder kan ændre sig," slutter Stefan Jacoby.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 24/8-2011 10:33 Fra nyhedsbrev Nr. 28/2011
Publiceret 26/5-2011 09:04 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo skal være med til at udvikle induktiv opladning til el-biler

Volvo deltager i et projekt, hvis formål er at udvikle induktiv opladning til el-biler. Sammen med bl.a. belgiske Flanders'' Drive skal Volvo udvikle systemer og metoder, der hverken kræver stikkontakter eller ladekabler. Med induktiv opladning overføres energi trådløst til bilens batteri fra en opladningsplade i vejbanen.

"Målet er naturligvis, at det skal være så bekvemt som muligt at eje og køre en el-bil," forklarer Johan Konnberg, projektchef i Volvo Cars'' afdeling for specialkøretøjer.

Den 19. maj får Flanders'' Drive leveret en Volvo C30 Electric, der skal ombygges til induktiv opladning. Overrækkelsen markerer den formelle start på projektet, der har fået navnet CED (Continuous Electric Drive). Foruden Volvo og Flanders'' Drive, som ejes af den belgiske stat, deltager busproducenten Van Hool og sporvognsproducenten Bombardier i projektet.

Trådløs energioverførsel
Ved induktiv opladning er en opladningsplade lagt ned i underlaget, f.eks. i indkørslen ved hjemmet, hvor bilen holder parkeret. Opladningspladen består af en spole, som generer et magnetfelt. Når bilen parkeres over pladen, ledes energi fra denne - uden fysisk kontakt - til bilen. Den energi, der overføres er vekselstrøm. Vekselstrømmen omdannes til jævnstrøm i en spændingskonverter i bilen, som så oplader batteripakken. Hvis batteriet er helt fladt, forventer man, det vil tage omkring én time og tyve minutter at oplade en batteripakke af den størrelse, der sidder i Volvo C30 Electric (24 kWh). Ladesystemet, der skal vurderes, er dimensioneret til 20 kW.

Udvikling og ny viden
Adskillige bilproducenter og teknologiske virksomheder forsker inden for dette område, men hidtil har ingen kunnet tilbyde et færdigt produkt.

"Der er endnu ingen fælles standard for induktiv opladning," siger Johan Konnberg. Han understreger vigtigheden af at være med i udviklingen og høste viden om teknologien med henblik på at opbygge ekspertise på området.

"Et aspekt i projektet er at integrere teknologien i vejbanen og hente energi direkte derfra til at drive bilen. Det er en smart løsning, der dog ikke er lige på trapperne," konkluderer Johan Konnberg.

Volvo C30 Electric er en del af Volvo''s ambitiøse strategi for eldrift. Den er lige så veludstyret, komfortabel, sportslig og sikker som standardbilen, samtidig med at den giver føreren mulighed for at køre op til 150 kilometer på en opladning helt uden udledning af CO2. Volvo begynder at sende de første 250 biler til test hos udvalgte kunder i Europa senere i år.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 26/5-2011 09:05 Fra nyhedsbrev Nr. 20/2011
Publiceret 24/5-2011 17:32 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo-overskud i 2010 - og det fortsætter

Volvo Cars satte efter­trykke­ligt punk­tum for 2010 med et drifts­resul­tat på 2,3 milli­arder sven­ske kroner (1,9 mia. danske kroner) - en forbed­ring i for­hold til året før på 7,5 milli­arder.

"Jeg er ovenud til­freds med, at den entu­sias­tiske og dedi­kerede ind­sats, alle i virk­som­heden har lagt for dagen, har ført til et posi­tivt resul­tat. I 2010 vendte den nega­tive ten­dens på bil­mar­kedet, og vi er igen en lønsom virk­somhed," siger Stefan Jacoby, admini­stre­rende direk­tør for Volvo Car Corpo­ration.

Forbedringen i driftsresultatet på 7,5 milliarder skyldes primært større salgstal og fordelagtig nettoprissætning, hvilket delvis blev modvirket af stigende omkostninger. Omsætningen i 2010 blev 113 milliarder svenske kroner, en stigning på 17,4 milliarder sammenlignet med året før.

Salget steg med 11,6 procent til 373.525 biler (334.808 i 2009). I Kina steg salget med 36,2 procent i forhold til 2009 og i Norden med 29 procent. Europa steg med 10,4. I USA faldt salget med 12,2 procent til 53.952 solgte biler (61.246 i 2009).

Salgsfremgangen skyldes hovedsagelig et godt produktprogram og fornuftige markedsstrategier:
- Velgennemført introduktion af de nye S60- og V60-modeller.
- Fortsat global fremgang for XC60 Crossover, den Volvo-model der sælger bedst.
- Stærk efterspørgsel efter Volvo''s program af brændstoføkonomiske DRIVe modeller i Europa.

... og det fortsætter i 2011
I første kvartal i år var Volvo''s driftsresultat 640 millioner kroner. Det er en stigning på 280 millioner kroner sammenlignet med første kvartal 2009, der primært skyldes stigende salg, større effektivitet og bedre omkostningskontrol. Når omkostninger alligevel er steget, skyldes det investeringer i produktudvikling og markedsføring, som er nødvendige for at gennemføre Volvo''s planer om at udvide.

Salget steg med 13,7 procent til 106.827 biler. Samtlige regioner kunne glæde sig over større volumen; Norden steg med 22,9 procent, Kina med 10,5 procent, Nordamerika med 9,1 procent, Europa med 9,7 procent og resten af verden under et med 27,6 procent sammenlignet med 2010.

I resten af 2011 forventer man fortsat vækst, dog kan valutakurser og usikkerhed på prisen på råmaterialer påvirke resultatet. Produktionen sættes op på fabrikkerne i Göteborg og Gent, og Volvo offentliggjorde for nylig, at virksomheden får brug for 1.200 nye medarbejdere for at kunne klare ekspansionsplanerne primært inden for produktudvikling. I Kina planlægger Volvo en ny fabrik i Chengdu, et nyt kinesisk hovedkontor med stabsfunktioner i Shanghai og en kraftigt udbygget forhandlerorganisation.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 24/5-2011 17:36 Fra nyhedsbrev Nr. 19/2011
Publiceret 29/3-2011 14:11 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo overtager Pininfarina Sverige AB

Volvo Cars og Pinin­farina er blevet enige om at stoppe samar­bejdet om Pinin­farina Sve­rige AB.

I hen­hold til gæld­ende aftale be­tyder det, at Volvo Cars over­tager Pinin­farina  Sve­rige AB og dermed fabrik­ken i Udde­valla. Ejer­skif­tet sker i maj 2013.

Aktivi­tet­erne i Udde­valla, der er hjem­sted for produk­tionen af Volvo C70 Cabri­olet, fort­sætter uæn­dret. Volvo over­tager ansva­ret for fabrik­kens medar­bej­dere. Den eneste for­melle æn­dring er, at Volvo efter maj 2013 bliver ene­ejer af virk­som­heden.

Volvo og Pininfarina indledte samarbejdet om produktion af C70 i Uddevalla i 2003. Et samarbejde, der blev blåstemplet i 2010, da C70 fik kvalitetsprisen J D Power Best in Class.

- Der er sket store forandringer i bilindustrien de seneste år. Pininfarina har haft et succesrigt samarbejde med Volvo, men agter fremover at koncentrere indsatsen om design og produktudvikling, bæredygtig mobilitet og udvikling af varemærket. Derfor står vi nu over for en fremtid, hvor forudsætningerne er anderledes," siger Silvio Pietro Angori, administrerende direktør for Pininfarina S.p.A.

Volvo Cars'' administrerende direktør Stefan Jacoby har følgende kommentarer:
- Vores samarbejde med Pininfarina har været fortrinligt og har været til stor fordel for begge parter. Når vi nu vælger at stoppe, er det en beslutning, vi er enige om, og som er truffet i erkendelse af, at vi står over for en tid, der byder på nye udfordringer.
Hvad den sociale ansvarlighed angår, er trafiksikkerheden et vigtigt område for Volvo. Virksomheden har et konkret mål: Fra år 2020 må ingen blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo-bil.

Det er IDG Research, Relations Capital Partners AB og Novus Group International, der står bag Sustainable Brands undersøgelsen

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 29/3-2011 14:16 Fra nyhedsbrev Nr. 12/2011
Publiceret 17/3-2011 08:23 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Polestar Racing debuterer i WTCC i Brasilien

FIA World Touring Car Championship 2011 lægger ud i Curitiba i Brasilien den kommende weekend. Dermed tager Polestar Racing - og Volvo - hul på den sæson, der skal bruges til at afgøre, om svenskerne skal deltage i mesterskabet fremover.

Med henblik på at vurdere de tekniske og kommercielle muligheder ved en fremtidig deltagelse i WTCC har Polestar Racing fået grønt lys fra Volvo til at deltage med en enkelt bil i WTCC 2011.
"Volvo har givet os til opgave at vurdere mesterskabet, altså i første omgang ikke nødvendigvis opnå resultater, men snarere forberede en platform, vi kan bygge på i 2012. Der venter os en spændende og forhåbentlig udbytterig udfordring," siger Christian Dahl, administrerende direktør for Polestar Racing.

Den Volvo C30 DRIVe, Polestar har forberedt, har allerede vundet flere titler og løb i både de svenske og skandinaviske touring car mesterskaber. Men der skal videreudvikling til, hvis bilen skal kunne begå sig på  de nye WTCC baner og leve op til det ændrede motorregulativ.

"Vi indleder sæsonen med vores nuværende 2 liter motor, hvorefter vi senere på året skifter til en 1,6 liter turbomotor, der bygger på Volvo''s helt nye motorfamilie. Vi arbejder for øjeblikket i døgndrift på den nye motor, og vi skal nok nå i mål," fortsætter Dahl.

Robert Dahlgren vil være at finde på startstregen i Volvo C30 DRIVe med 2011 specifikationer, og han kan næsten ikke vente med at komme i gang. "Jeg ser i den grad frem til sæsonstarten. Årets første løb bliver på ingen måde let; konkurrencen er hård, og vi er nye i mesterskabet. Men vores baggrund er solid, og vi er klar," fastslår Dahlgren.

Volvo C30 DRIVe raceren, der stiller op i Brasilien har fået nyt udseende. Den er nu malet i den karakteristiske Polestar-blå nuance, som første gang blev vist på C30 Polestar konceptbilen.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 17/3-2011 08:24 Fra nyhedsbrev Nr. 11/2011
Publiceret 2/3-2011 10:49 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo P1800 fejrer 50 års jubilæum på TechnoClassica i Essen

På ver­dens stør­ste, inden­dørs udstil­ling af klas­siske biler retter Volvo spot­ligh­tet mod en kendt og elsket 50 års jubi­lar - P1800.

En stjerne....
Det er Volvo Cars Heri­tage, der står for Volvo's aktivi­teter på Techno Clas­sica i Essen, der i år afvik­les i dagene 30. marts til 3. april. Bil­erne på stan­den er alle P1800, som i 2011 kan fejre 50 års jubi­læum.

Ingen anden model har sat så stort et aftryk i Volvo''s historie, eller hele bilhistorien for den sags skyld, som P1800. Den blev en rigtig kendis, som er værd at fejre, og det gør svenskerne på TechnoClassica med en unik udstilling af P1800 biler i selskab nogle af de berømtheder, der er tæt forbundet med modellen.

Volvo udstiller seks specielle og forskellige varianter på standen i Essen:

- X1 - den allerførste P1800 prototype, håndbygget i 1957 hos Frua i Torino.
- P1800, 1961 - en smuk, serieproduceret bil, samlet hos Jensen Motor Ltd i Storbritannien.
- P1800S, 1963, Rally - har haft succes både som racer- og rallybil og som filmstjerne.
- P1800S, 1966, Volvoville - en af de få tilbageværende cabrioleter, bygget i USA.
- P1800E, 1971 - perfekt genopbygget, mint-farvet eksemplar af den mest særprægede variant.
- P1800ES, 1971 - sportswagon med mange sjove kælenavne; fylder 40 i år.

...i selskab med stjerner
Men ikke bare bilerne er midtpunkt på TechnoClassica, også personer med stærke bånd til P1800 vil være til stede. Den nok vigtigste person i modellens historie, Pelle Pettersson, er med på udstillingen. Pelle designede bilen i 1957 og blev senere verdensberømt som designer af sejlbåde og som olympisk medaljetager. Han får selskab på Volvo-standen af Irv Gordon fra USA, manden, som har tilbragt mere tid bag rattet i en P1800 end nogen anden i verden. Hans bil, som han kører til daglig, har over 4.500.000 kilometer på bagen! En Guinness rekord, som med al sandsynlighed aldrig bliver slået.

Gram er lettere end kilo
Tiden er inde til at sige farvel til bøger, kataloger, ringbind og diverse papirer - og goddag til Original Technical Publications. For at lette arbejde med og bestilling af reservedele til de klassiske modeller har Volvo overført service- og værkstedslitteratur til DVD. For øjeblikket ligger al tilgængelig service-, værksteds- og reservedelslitteratur til alle Volvo-modeller fra 1927 til 1999 på 11 DVD''er på forskellige sprog.

Et andet spændende produkt er de smukke print i høj kvalitet af klassiske Volvo-biler, der leveres af www.volvoprints.com. Man kan vælge mellem hundredevis af forskellige billeder. I Essen er det selvsagt Volvo P1800, der er fokus på. Print kan bestilles på standen og bliver leveret samme sted.

Ansvarlig for Volvo''s deltagelse i Essen er Volvo Cars Heritage, den afdeling hos Volvo Cars, der står for og promoverer virksomhedens og bilernes arv og historie.

Volvo Cars Heritage og P1800 befinder sig i Hal 3 på stand nummer 3.0-257.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 2/3-2011 10:54 Fra nyhedsbrev Nr. 9/2011
Publiceret 1/3-2011 09:30 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Næsten alle Volvo'er kan køre på E10-benzin

Når der på et tids­punkt kommer til at stå E10 på danske benzin­stan­dere i stedet for 95 oktan (E5), kan major­iteten af danske Volvo-ejere tage det ganske roligt, idet alle model­ler mar­keds­ført i Dan­mark fra 1976 og frem kan køre på 10 pro­cent etanol-iblan­det benzin.

Ifølge et EU-direk­tiv skulle den nuvæ­rende 95 oktan benzin, der i Dan­mark på de fleste tank­statio­ner alle­rede er iblan­det 5 pro­cent etanol, pr. 1. januar i år have været erstat­tet af E10-benzin, der indeholder 10 procent etanol. Regelsættet for den nye E10 er dog endnu ikke på plads, hvorfor hverken de danske myndigheder eller benzinselskaberne kan sætte dato på, hvornår overgangen finder sted.

Danske Volvo-ejere, der skal på ferie f.eks. i Tyskland, hvor man har skiftet til E10, får altså ingen problemer. Ejerne af de få Volvo-modeller, der ikke er E10-kompatible, kan også godt begive sig afsted, da det på de største tankanlæg i Tyskland stadig er muligt at tanke E5-benzin.

I perioden fra midten af 1990''erne frem til sensommeren 2003 producerede Volvo et begrænset antal S40/V40 med 1,8i GTD-benzinmotor, som ikke er E10-kompatible. Disse varianter blev imidlertid ikke markedsført i Danmark, så sandsynligheden for, at en S40/V40 med denne specielle motortype skulle have fået sig en dansk ejer, er ikke særlig stor.

Overgangen fra 95 oktan til E10 medfører en stigning i brændstofforbruget på nogle få procent. Til gengæld falder CO2 udledningen, og det er det overordnede formål med ændringen.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 1/3-2011 09:33 Fra nyhedsbrev Nr. 8/2011
Publiceret 10/2-2011 10:18 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo V60 - let at læsse

Den nye Volvo V60 gør livet let­tere for sports­freaks, som elsker et aktivt fri­lufts­liv. Basis er last­hold­erne, der mon­teres på bilens rails og kom­plet­teres med yder­ligere udstyr afhæn­gig af, hvad man har brug for. Aktu­elt lige nu er tilbud­dene til de ski­inter­esse­rede.

Skiholdere
Der findes tre typer skiholdere afhængig af, hvor mange par ski, man har brug for at transportere.
1. En holder til tre-fire par
2. En holder til seks par ski eller fire snowboards
3. En holder til seks par ski eller fire snowboards med et avanceret glidesystem, hvor man læsser skiene ved siden af bilen og derefter skubber holderen tilbage på taget. Let og enkelt, og man bliver ikke snavset.

Tagbokse
Der findes tre forskellige mærker af Volvo-tilpassede tagbokse: Sport Time, Space Design og Weekender. Alle er fremstillet i ABS-plast, der kan genindvindes. En tagboks på Volvo V60 må maksimalt veje 100 kg inklusive fastspændingsbeslag og boksens vægt. Den er god til lette ski eller andet, der ikke vejer for meget, f.eks. skitøjet.

Kano- og kajakholdere
Man kan købe to forskellige typer kano- og kajakholdere til familiens V60.

Cykelholdere
Cyklisten finder et sandt eldorado inden for cykleholdere tilpasset Volvo V60. Der findes fire varianter til taget og fire til at montere bag på bilen, hvor de fastgøres på bilens trækkrog.
Nogle af tagholderne er til to cykler. En af dem har en avanceret anordning, som løfter cyklerne op på taget.
De varianter, der monteres bag på bilen, kan transportere op til fire cykler afhængig af hvilket system, man vælger. En af dem kan også bruges til el-cykler.

Interiørudstyr
* Hvis man sætter pris på, at der også ser ordentligt ud inde i ens V60, så findes der tilbehør, der løser den opgave. En bagage-organizer holder styr på sagerne. Tennisketcher, golfkøller, fodbolde.... Alt er fastspændt.

* Familiens hund sidder sikkert - og i fred - med et beskyttelsesgitter ved bagsædet og en langsgående lastrumsvæg. Hund i den ene side - ting og sager i den anden.

* Tre netlommer gør, at også løse genstande ligger, hvor de skal. Passer til alt fra golfbolde til skihandsker.

* Bagsædebeskyttelse beskytter bagsædet, hvis passagererne vender mudrede eller våde tilbage fra dagens udendørsaktiviterter.

Mange af produkterne kan også fås til de fleste andre, nyere Volvo-modeller.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 10/2-2011 10:23 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2011
Publiceret 28/1-2011 11:22 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo Ocean Race Academy

Orga­nisa­tionen bag den ver­dens­omspæn­dende havkap­sej­lads, Volvo Ocean Race, søsæt­ter et nyt pro­jekt rettet mod ung­dommen, Volvo Ocean Race Aca­demy. Ønsket er at til­trække og støtte unge sejl­ere verden over.

Volvo Ocean Race Aca­demy giver børn og unge i sejlad­sens værts­havne mulig­hed for at del­tage i tre aktivi­teter:

- Cirka 14.000 børn i værts­havn­ene tilbydes en tur på vandet i en aktivitet kaldet "Try Sailing". 
- De mere erfarne unge sejlere i værtslandene kan konkurrere i en særlig Academy Team Racing serie. 
- Der gennemføres et uddannelsesprogram, hvor værtshavnenes skolebørn får mulighed for at involvere sig dels i forhold omkring Volvo Ocean Race og dels i sejlsport i det hele taget.

Try Sailing aktiviteten inviterer børn fra lokale skoler og lokalområdet i værtshavnene ud at sejle i 5,6 m Ludics træningsjoller. Børnene får basal viden om sejlsport og information om Volvo Ocean Race.

For at efterlade noget de steder, Volvo Ocean Race besøger, og for at opmuntre endnu flere børn og unge til at interessere sig for sejlsporten, arbejder folkene bag sejladsen også med individuelle projekter i samarbejde med lokale sejlsportsorganisationer og klubber.

Det mere konkurrencerettede islæt er Academy Team Racing serien, som sejles i optimistjoller i hver af værtshavnene. Der er tale om en todages regatta, som afvikles i de såkaldte Race Villages i samarbejde med de lokale organisationer, der normalt er ansvarlige Optimist-klassen.

"Volvo Ocean Race har altid ønsket at se flere og bedre unge sejlere på vandet. Med Try Sailing initiativet håber vi at vække lokale børns interesse for sejlsporten og vores sejlads," forklarer Knut Frostad, adm. direktør for Volvo Ocean Race.

"Med Academy Team Racing serien håber vi at tiltrække unge sejlere i de forskellige lande og få dem til at konkurrere med hinanden.  Academy Team Racing skal også bruges til at uddanne sejlere, trænere og officials i de lande, sejladsen besøger. Det sker, når Race Academy i samarbejde med ISAF(International Sailing Federation) afholder clinics," slutter Frostad.

Volvo Ocean Race 2011-12 starter i Alicante, Spanien, med et såkaldt In Port Race den 29. oktober 2011, hvorefter selve sejladsen skydes i gang den 5. november. Sluthavn er Galway i juli 2012. Alt i alt besøger de deltagende både havne i ti forskellige lande, dog ikke Danmark.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 28/1-2011 11:26 Fra nyhedsbrev Nr. 4/2011
Publiceret 26/1-2011 10:52 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Fornemt svensk design til vind­eren af Volvo Golf Cham­pions

I slut­ningen af januar afvik­les en turne­ring i den euro­pæiske tour for første gang i Bah­rain, og det bliver ikke en hvil­ken som helst pokal, vind­eren kan rejse hjem med. Vinder­tro­fæet - en helt spe­cielt, skandi­navisk desig­net glas­skulp­tur - blev for­leden vist frem i Bah­rain City Centre.

Helt på linie med stjer­nerne i feltet af spil­lere i konge­rigets sen­este sports­begiven­hed kan den kom­mende vinder af Volvo Golf Cham­pions ud over præmie­summen på 142.665 bah­rain­ske dina­rer (godt 2 milli­oner danske kroner) drage hjem med et unikt stykke Kosta Boda glas­kunst.

Volvo bestilte trofæet, der har stor symbolværdi, hos den prisbelønnede, svenske designer Ludvig Löfgren. "Jeg føler mig beæret over, at blive bedt om at skabe et nyt trofæ til så vigtig en turnering, og jeg håber, at vinderen bliver glad for resultatet," siger Löfgren, hvis design er kendt for at være inspireret af rockmusik og kunsthistorie.

Löfgren tog afsæt ikke bare i golf, men lod sig også påvirke af stedet Bahrain, da han skabte trofæet, som hviler på en håndforarbejdet metalfod, er udført i støbt glas med 12 karat guldbelægning og har form af et blad.

"Kosta Boda har allerede skabt ikoniske trofæer til Volvo World Match Play Championship og Volvo China Open, så det var naturligt at udvide samarbejdet til også at omfatte Volvo Golf Champions," udtaler Tobias Winsnes, der er direktør for Volvo Golf Champions turneringen.

Hellere end specificerer, hvordan vi ønskede, trofæet skulle se ud, foretrak vi at give Ludvig Löfgren fuld kunstnerisk frihed, og ikke bare er vi mere end tilfredse med resultatet, men vi føler os også overbeviste om, at den heldige spiller, som vinder det søndag, den 30. januar, vil kunne se sit hårde arbejde og enestående golftalent i det," fortsætter Winsnes.

Volvo Golf Champions trofæet befinder sig nu i Royal Golf Club i Bahrain, hvor det afventer sin nye modtager. Reglerne er sådan, at det originale trofæ overrækkes hvert år til vinderen af Bahrains prestigefyldte European Tour turnering, hvorefter den afgående mester får en eksakt kopi, han eller hun kan beholde.

Volvo Golf Champions spilles i Royal Golf Club 27.-30. januar 2011.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 26/1-2011 10:57 Fra nyhedsbrev Nr. 4/2011
Publiceret 20/1-2011 08:38 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo i motorsport: James Thompson slutter sig til Volvo og Pole­star

Volvo og Pole­star Racing, Volvo's offici­elle part­ner på motor­sports­områ­det, har skre­vet kon­trakt fra 2011 med briten James Thomp­son, der tidli­gere har vundet både det briti­ske og det euro­pæiske mester­skab for stan­dard­vogne to gange.

James Thomp­son skal køre for Pole­star Green Racing i STCC 2011, som sam­tidig ændrer status fra Swe­dish til Scandi­navian Tou­ring Car Cham­pion­ship.

"Vi er glade for at kunne byde James Thomp­son velkom­men til Volvo og Pole­star. Med hans meri­ter er jeg sikker på, han får det godt hos os. Volvo er før­ende person­bils­mærke i Sve­rige, og vores team Polestar har vundet fire af fem mulige mesterskaber her de seneste to år," siger Thomas Andersson, administrerende direktør for Volvo''s svenske salgsselskab, Volvo Personbilar Sverige AB.

STCC, WTCC og udvikling af standardbiler
James Thompson får dog andet end STCC at se til. Derek Crabb, som er motorsportsdirektør hos Volvo, forklarer:

"Først og fremmest er det James'' opgave at vinde begge titler i STCC til Volvo og Polestar. Derudover får han en vigtig rolle i den vurdering af World Touring Car Championship, som Polestar skal udføre på vores vegne i 2011. Sluttelig skal James indgå i det Volvo-team, der sammen med Polestar''s kører, Robert Dahlgren, arbejder på at udvikle chassisdynamik i standardbiler.

Premiererne i STCC og WTCC nærmer sig, og der er fuld fart på Volvo Motorsport og Polestar Racing. Midt i alt hurlumhejet er en veloplagt og glad James Thompson ved at finde sig til rette:

"Det siger sig selv, at jeg er himmelhenrykt. Volvo og Polestar har præsenteret en klokkeklar fleretrinsplan med langsigtet potentiale. Men fremfor alt er her en fantastisk selvtillid og energi. Allerede ved mit første besøg for nylig hos Polestar og Volvo indgik der i programmet en test af en prototype af en standardbil, og nu er jeg på vej til Spanien for at køre test med banebilen".

James Thompson''s premiere som Volvo-kører finder sted den 24. april på Jyllandsringen, hvor Volvo tager hul på sin 16. STCC-sæson i rad. Han skal køre Volvo''s mest vindende bil hidtil, den etanol-drevne C30 DRIVe racer, der er udviklet i samarbejde med Polestar.

2011 kalender - Scandinavian Touring Car Championship

24. april                                Jyllandsringen, Danmark
7. maj                                   Ring Knutstorp, Sverige
21. maj                                 Mantorp Park, Sverige
18. juni                                 Göteborg, Sverige
2. juli                                    Falkenberg, Sverige
13. august                            Karlskoga, Sverige
28. august                            Jyllandsringen, Danmark
10. september                       Ring Knutstorp, Sverige
24. september                       Mantorp Park, Sverige

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 20/1-2011 08:43 Fra nyhedsbrev Nr. 3/2011
Publiceret 22/11-2010 10:27 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo vil have føreren i fokus

Da Volvo Cars' nye kon­cern­chef, Stefan Jacoby, talte ved åb­ningen af bil­udstil­lingen i Los An­geles for­leden, talte han bl.a. om at for­fine Volvo-mærket og om dets frem­tid i USA.

"Fra nu af kan I regne med, at vi gør ting­ene hurti­gere, bedre og smar­tere," fast­slog Stefan Jacoby. "Vi ekspe­derer nye ideer ud på mar­kedet i en fart. Vi retter fokus mod føre­ren, og skil­ler os ud fra mæng­den ved at levere en klokke­ren bil­oplev­else rettet mod indivi­dua­listen. Ikke ved at efterligne vores hovedkonkurrenter, men ved at skabe vores egen, unikke, skandinaviske profil".

Men Volvo''s hjerte og sjæl - også fremover - forbliver skandinavisk design og kvalitet, sikkerhedssystemer i verdensklasse og banebrydende miljøteknologi.

Kompromisløse el-biler
"Et godt eksempel er vores arbejde med at nedbringe CO2 udledningen. I jagten på bæredygtig mobilitet efterspørger flere og flere kunder god brændstoføkonomi, alternative brændstoffer og innovative el-biler. Men disse samvittighedsfulde mennesker ønsker ikke at sætte glæden ved at eje en luksusbil over styr. Og hvorfor skal de også det? Vi arbejder på forskellige løsninger, der kan give samme behagelige køreoplevelse som en bil med en traditionel drivline," sagde Jacoby.

Næste år tager Volvo en testflåde af C30 DRIVe Electric i brug i Californien. I det hele taget forstærkes indsatsen på det amerikanske marked de kommende år.

"Det nye Volvo Cars bliver en anderledes producent af luksusbiler udviklet til en verden i forandring," sluttede Stefan Jacoby.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 22/11-2010 10:31 Fra nyhedsbrev Nr. 18/2010
Publiceret 8/10-2010 11:24 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Glade medarbejdere på Volvo's fabrik i Göteborg

I forbin­delse med at produk­tion­stakten på Volvo Cars'' fabrik i Göte­borg sættes op fra 45 biler i timen til 48, får 140 medar­bej­dere, der hidtil har været ansat på tids­-begræn­sede kon­trak­ter, til­budt fast ansæt­telse. "Et posi­tivt og kon­kret bevis på, at vi er på rette vej," siger Magnus Hell­sten, produk­tions­chef hos Volvo Cars.

For­uden de 140 nye, faste stil­linger får Volvo brug for yderligere 100 medarbejdere, der foreløbig får tilbudt kontraktansættelse indtil april næste år.

"Nu er vi klædt på til at imødekomme stigende efterspørgsel på vores biler i 2011," fastslår Magnus Hellsten.

Volvo Cars producerer modellerne XC90, XC70, V70, V60 og S80 på fabrikken i Göteborg, og med stigningen i produktionstakten bliver den samlede årlige produktion cirka 155.000 biler.

På motorfabrikken i Skövde gik man for nylig over til fireholdsskift for at kunne klare den stigende efterspørgsel på dieselmotorer.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 8/10-2010 11:27 Fra nyhedsbrev Nr. 14/2010
Publiceret 7/10-2010 11:38 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo løfter service op på et nyt niveau

Volvo ind­fører ekstra ser­vice­ydel­ser til Volvo ejere, der får udført ser­vice­efter­syn på et auto­rise­ret værk­sted: Volvo Ser­vice 2.0  

Der indgår fire nye ydel­ser i Volvo Ser­vice 2.0:

- Gratis opda­tering af soft­ware ved ser­vice­efter­syn. 
- Til­gænge­lighed døgnet rundt. 
- Leje­bil ved ser­vice.
- For­længet Volvo Assis­tance.

Gratis opdatering af software
Volvo forbedrer løbende softwaren i bilerne. Derfor indgår gratis opdatering til den nyeste software i Volvo Service 2.0. Eksempler på funktioner eller systemer, der opdateres er klimaanlæg, motor og førerinformation. Tilbuddet omfatter alle Volvo modeller fra 1999 og frem, undtagen C70 -05, S/V40 -03 og XC/V70 -00.

Volvo-lejebil ved service
Som Volvo-ejer skal man ikke undvære bilen, når den er til service. Volvo-værkstedet tilbyder en lejebil til attraktiv pris, når kunden har sin bil til service. 

Forlænget Volvo Assistance
Når kunden får udført Volvo service-eftersyn, forlænges kundens Volvo Assistance uden omkostninger yderligere et år op til bilen er seks år gammel.

Med Volvo Assistance får kunden hjælp ved driftsstop døgnet rundt i alle vesteuropæiske lande. Hjælpen omfatter fra udskiftning af dæk til betalt logi, mens bilen serviceres.

Tilgængelighed døgnet rundt.
24 timers telefonservice. Gennem et nyt telefonssystem kan kunden kontakte Volvo på alle tider af døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om året. Kunden kan naturligvis også vælge at bruge de sædvanlige kontaktkanaler, f.eks. den lokale Volvo-forhandler, www.volvocars.dk eller e-mail.

"Service 2,0 er samlebegrebet for alle vores servicetilbud til kunderne. Udover de fire nye serviceydelser, får vores kunder naturligvis stadig det selvfølgelige, men unikke: Volvo''s originale dele, reparationsmetoder og uddannede serviceteknikere," udtaler Customer Servicechef hos den danske Volvo-importør, Jan Bernt Jensen.

Gamle "selvfølgeligheder" som hente-bringe service, dækhotel og reparation af stenslag gælder selvfølgelig stadig hos de autoriserede danske Volvo-serviceværksteder.

Service 2.0 introduceres i uge 41.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 7/10-2010 11:41 Fra nyhedsbrev Nr. 14/2010
Publiceret 5/10-2010 13:04 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Euro NCAP Advance - pris til Volvo City Safety

Euro NCAP Ad­vance er en pris, der gives for ny og vigtig sikker­heds­tekno­logi til biler. Prisen er netop uddelt for første gang på bilud­stil­lingen i Paris, hvor den gik til Volvo''s City Safety system.

"Sær­deles glæde­ligt. Vi har altid ment, at sikker­heds­syste­mer bør indgå i Euro NCAP''s bedøm­melse", siger Thomas Broberg, sikker­heds­eks­pert hos Volvo Cars i Göte­borg.

Euro NCAP Ad­vance er et supple­ment til Euro NCAP''s nuvæ­rende bedøm­melses­system, hvor bil­model­ler testes for sikker­hed i for­skel­lige situa­tioner, og hvor de tes­tede biler kan til­deles maksi­malt fem stjerner.
Euro NCAP Advance bygger på bilproducenternes egne fakta, som efterfølgende analyseres af et ekspertpanel, sammensat af Euro NCAP. Kun sikkerhedssystemer til bilmodeller, der har gennemgået den oprindelige Euro NCAP test, kan komme i betragtning.

Et skridt i den rigtige retning
Volvo har tidligere argumenteret for, at aktive sikkerhedssystemer bør indgå i Euro NCAP''s samlede bedømmelse af bilmodeller.

"Euro NCAP Advance er helt sikkert et skridt i den rigtige retning og et godt supplement til de fysiske crash tests," fastslår Thomas Broberg, som modtog prisen på Volvo''s vegne i Paris.

Bremser automatisk
Volvo City Safety blev præsenteret i 2008 som standard i Volvo XC60. Ved hastigheder under 30 km/timen bremser systemet automatisk bilen, hvis føreren er uopmærksom og ikke reagerer, når en forankørende pludselig stopper op eller sænker hastigheden. Påkørsler bagfra ved lave hastigheder udgør over 50 procent af alle kollisioner. Ved hastigheder under 15 km/timen kan City Safety helt forhindre en kollision og mellem 15 og 30 km/timen sænke hastigheden og dermed mildne konsekvenserne af et uheld.

Volvo City Safety har fået stor opmærksomhed såvel som en række priser, bl.a. Paul Pietsch Award af det tyske motormagasin Auto Motor und Sport, Best Safety Choice af det spanske sikkerhedsinstitut Centro Zaragoza og den amerikanske Traffic Safety Achievement Award.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 5/10-2010 13:10 Fra nyhedsbrev Nr. 13/2010
Publiceret 30/9-2010 09:39 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo S40 og V50 nu med CO2 emissioner på 99 g/km

Den miljø­bevid­ste Volvo­-kunde kan snart købe en S40 eller V50, der kører 26,3 km på lite­ren og har CO2 emis­sioner på blot 99 g/km. Dermed får Volvo C30, som alle­rede kan fås i en 99 g/km vari­ant, sel­skab i ''under-­100'' klub­ben.

"Det er lykke­des os skære fem gram sammen­lignet med den hidti­dige ver­sion. Sam­tidig ligger både S40 og V50 i toppen af deres respek­tive klas­ser, hvad brænd­stof­økono­mien angår," siger Magnus Jons­son, direk­tør for pro­duk­tudvik­ling hos Volvo Cars.

Volvo''s DRIVe emblem sidder på de biler, der er mest miljøvenlige i deres respektive størrelse og klasse. Foruden Volvo C30, S40 og V50 har Volvo for øjeblikket to modeller med CO2 emissioner under 120 g/km, nemlig Volvo V70 (119 g) og Volvo S80 (119 g). I starten af 2011 slutter S60 sig til det gode selskab (under 115 g) og Volvo V60 (under 119 g).

Heldig jagt på større effektivitet
"Udviklingen er gået hurtigt, siden vi præsenterede vores første 119 gram modeller i Paris i efteråret 2008. Den kendsgerning, at vi snart har syv modeller med emissioner under 120 g/km - heraf tre under 100 gram - viser, at kun få af vores konkurrenter kan slå os, når det gælder jagten på mere øko-effektive biler," fastslår Magnus Jonsson.

Volvo C30, S40 og V50 DRIVe er de første tre modeller med den opgraderede 1,6 liter dieselmotor, der lever op til Euro 5 emissionskravene, der træder i kraft januar 2011. Det er en videreudvikling af motoren i kombination med en sekstrins manuel gearkasse og start/stop funktion, der har gjort det muligt for Volvo''s motoreksperter at nedbringe CO2 emissionerne fra 104 til 99 g/km. Samtidig er effekten øget fra 109 HK til 115 HK.

Volvo S40 og Volvo V50 DRIVe med 115 HK kan leveres fra uge 46.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 30/9-2010 09:43 Fra nyhedsbrev Nr. 13/2010
Publiceret 28/9-2010 11:21 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

I fremtidens Volvo kan det blive karros­seriet der dri­ver vær­ket

Forestil dig en bil, hvis karrosseri fungerer som et genopladeligt batteri. Et batteri, der lagrer bremseenergi, mens du kører, og som oplades i en stikkontakt om natten. I dag er det bare en spændende idé, men der er forsøg i gang, der skal vise, om ideen kan blive til virkelighed. Volvo Cars er en af ni deltagere i et internationalt materialeudviklingsprojekt.

Blandt de største udfordringer inden for udvikling af hybrid- og el-biler er batterierne - deres størrelse, vægt og pris. Med den teknologi, man råder over i dag, skal der store batterier til, og de gør bilen tung.

Tidligere i år introducerede Imperial College i London et materialeudviklingsprojekt med deltagelse af ni europæiske virksomheder og institutter med Volvo som eneste bilproducent. Med godt 28 millioner danske EU-kroner i ryggen arbejder projektets deltagere på at udvikle et kompositmateriale bestående af kulfibre og en polymerblanding, der lagrer og oplader mere energi hurtigere end almindelige batterier. Materialet har samtidig den fordel, at det er ekstremt stærkt og smidigt, så det kan formes og bygges ind i bilens karrosseripaneler. Ifølge beregninger kan en bils vægt nedbringes med hele 15 procent, hvis karrosseripaneler i stål erstattes af det nye materiale.

Volvo Cars bidrager med ekspertise
Projektet løber over tre år. På første trin retter arbejdet sig mod at udvikle kompositmaterialet, så det kan lagre mere energi, og at finde frem til måder, man kan producere materialet på i tilstrækkeligt store mængder. Først til sidst i projektet bliver batteriet monteret i en bil.

"Vores rolle er dels at bidrage med ekspertise om, hvordan denne teknologi kan integreres, og dels at komme med input om fordele og ulemper, hvad angår omkostninger og brugervenlighed," siger Per-Ivar Sellergren, udviklingsingeniør hos Volvo Cars Materials Centre.

I starten er det bilens reservehjul, der må vige pladsen til fordel for kompositbatteriet
"Det er en relativt stor struktur, der er let at omplacere. Ikke stor nok til at drive hele bilen, men nok til at tænde og slukke motoren, når bilen holder stille, f.eks. ved trafiklys," forklarer Sellergren.

Enorm interesse for projektet
Mange har besøgt Imperial College, som ligger inde med informationer om projektet, og har set det på YouTube. Per-Ivar Sellergren læser de besøgendes kommentarer med stor interesse. "Næsten dagligt finder jeg nye ideer til, hvordan denne teknologi kan anvendes eller videreudvikles. Potentialet er enormt, og det er herligt, at så mange mennesker er interesserede," siger han.

Hvis projektet får succes, er der mange anvendelsesområder. F.eks. mobiltelefoner, der bliver lige så tynde som kreditkort, og bærbare computere, der kræver langt færre opladninger.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 28/9-2010 11:22 Fra nyhedsbrev Nr. 13/2010
Publiceret 23/9-2010 10:35 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo S60 og V60 R-Design: Når det bedste ikke er godt nok....

Volvo Cars'' chassiseksperter har taget endnu et skridt ad vejen, der leder til bilentusiasternes paradis. Resultatet er Volvo S60 og V60 R-Design - endnu mere sporty, endnu mere dynamisk, endnu mere pirrende.

"At redefinere et chassis er lidt ligesom en atlet, der forsøger at sætte nye rekorder. Når man har sat én rekord, stræber man efter at sætte en ny. Sammenligner man R-Design chassiset med Dynamic chassiset i de nye Volvo S60 og V60 har vi gjort styreegenskaberne endnu skarpere og det adrætte og robuste indtryk endnu mere udtalt," forklarer Stefan Sällqvist, chef for Vehicle Dynamics hos Volvo Cars. "Køreoplevelsen skal være sådan, at det føles som om, bilen er mejslet ud af en enkelt aluminiumsblok," tilføjer Sällqvist.

Efter at have udviklet de nye S60 og V60, som er Volvo''s mest dynamiske modeller hidtil, koncentrerede chassisteamet sig om at finpudse en række detaljer.  "Udfordringen var at booste dynamikken, uden at chassiset blev for hårdt - selv asfalt kan føles ujævn. Vi gik efter en kontant, men ikke usmidig fornemmelse," siger Stefan Sällqvist.

Tårnstiver giver kontante styreegenskaber
Chassisteamet monterede en såkaldt tårnstiver under motorhjelmen. Det er en tværbøjle, som binder støddæmpertårnene sammen. Det er en klassisk måde at gøre karrosseristrukturen mere stiv på. "Bilen føles nu mere robust, og det gør, at styringen og kontakten til vejen er endnu mere kontant," forklarer Sällqvist.

Monotube dæmpning bag
De bageste støddæmpere på S60 og V60 R-Design er af "monotube" typen I modsætning til de twintube dæmpere, der ellers bruges, anvender monotube systemet samme ventil til kompression og returdæmpning. Det giver kortere og hurtigere væskeflow, hvilket gør at støddæmperne reagerer kvikkere.

"Når systemet arbejder hurtigere, imødegås de første krængningstendenser, og det kan man mærke, når man bevæger rattet. Det er en effektiv måde at forbedre reaktion og helhedsfornemmelse på," siger Stefan Sällqvist.

Kortere og mere stive fjedre
De forreste og bageste fjedre er 15 mm kortere, hvilket giver bilen mere karakter. Endvidere er fjedrene 15 procent mere stive end i Dynamic chassiset.

"Det gør det lettere at kontrollere bilen og reducerer krængningstilbøjeligheder. Det er et område, der kræver fingerspidsfornemmelse, hvis man skal finde det rigtige mix mellem dynamik og komfort. Går man for langt, føles det ubehageligt, selv på jævne overflader. Vi har brugt meget tid og mange kræfter på at finde den perfekte balance," forklarer Sällqvist.

Endnu mere faste bøsninger
Bøsningerne, som fastgør de bageste støddæmpere til karrosseriet, er 20 procent mere stive end i Dynamic chassiset.
For at modvirke uro i hjulene er den forreste hele 400 procent mere stiv end tidligere.
"Jo stivere bøsning, jo færre vibrationer og jo mindre krængning. Bevægelserne er mere kontrollerede. Det kan man tydeligt mærke, når man sidder i bilen," siger Stefan Sällqvist.

Det nye Corner Traction Control system - endnu bedre i kurver
Præcis som i standardversionerne bakkes chassiset i S60 og V60 R-Design op af en række elektroniske systemer, der giver den sportslige køreoplevelse endnu mere slagkraft.
Corner Traction Control er et nyt system, der anvender momentfordeling til at gøre det lettere at dreje om hjørner. Når bilen runder et hjørne, bremses det indvendige trækkende hjul, hvorved det udvendige hjul får tilført mere trækkraft.. Derved kan føreren køre mere snært om hjørner, og tendenser til understyring mindskes.

DSTC (Dynamic Stability and Traction Control) systemet har flere funktioner, der giver bedre køreegenskaber og sikkerhed, f.eks. :

- Advanced Stability Control. Med en ny overrulningssensor er det muligt at opfange tendenser til udskridning på et meget tidligt tidspunkt. Det betyder, at antispind-systemet kan træde til tidligere og med større præcision. Advanced Stability Control forbedrer køreegenskaberne og letter eventuelle undvigemanøvrer under dynamisk kørsel, hvor betragtelige sideværts kræfter er på spil.
- Engine Drag Control forhindrer, at hjulene blokerer ved motoropbremsning på glat underlag.
- DSTC systemet har tillige en sportsindstilling, der gør det muligt at køre mere aktivt. Ved at frakoble spind-kontrolsystemet tillades overstyring og en større bagvognsudskridning.

To udgaver med benzin- eller dieselmotor
I Danmark kan R-Design kombineres med enten en 2.0 liter turbodieselmotor - D3 med 163 hk - eller en 2.0 liter turbobenzinmotor - T5 med 240 hk.  Begge med enten automat- eller manuel gearkasse.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 27/9-2010 11:59 Fra nyhedsbrev Nr. 12/2010
Publiceret 23/9-2010 10:18 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo S60 og V60 R-Design: Køreegenskaber og design for feinschmeckere

Nu introducerer Volvo S60 og V60 R-Design - varianter med rendyrket sportsvognsfornemmelse og et specielt chassis, der sikrer, at køreegenskaberne står mål med bilens udseende.

"De nye S60 og V60 er de mest sporty Volvo''er nogensinde. Med R-Design er de endnu skarpere - det naturlige valg for feinschmeckere," siger Magnus Jonsson, direktør for produktudvikling hos Volvo Cars.

Hvis en bil er sporty fra starten, hvad skal man så sige om en ny variant, der er endnu mere sporty?  I et forsøg på at holde styr på superlativerne har Volvo set med holistiske øjne på de nye S60 og V60 R-Design, hvor design og chassis er udviklet parallelt som et sammenhængende tilbud.

"Der er tale om varianter, udviklet specielt til kunder, som ønsker at sætte et helt eget præg på deres bil. Og med R-Design rækker vi ud mod en yngre målgruppe. På de markeder, hvor vi leverer disse varianter, regner vi med, at omkring 10 procent af alle S60- og V60-kunder vælger dem. Og vores mål er, at hente over en tredjedel af kunderne fra konkurrerende mærker," forklarer Magnus Jonsson.

Med R-Design er Volvo''s chassiseksperter gået endnu et skridt længere ad vejen mod en mere og mere spændende køreoplevelse.

Nydesignet front
De helt nye Volvo S60 og V60 R-Design leveres med en række specielt udviklede designdetaljer både ud- og indvendig.

Udvendig har bilerne en imponerende, nydesignet front med en skinnende pianosort grill. Den sportslige udstråling understreges af farvetilpassede karrosseridele, detaljer i mat specialfinish og et sekskantet mønster der går igen både for og bag. Karakteristiske dobbelte afgangsrør og unikke, femegede 18" Diamond Cut hjul understreger den sportslige appeal.

Introduktionsfarven er Passion Red, men Volvo S60 og V60R-Design kan fås i syv andre farver.

Sportssæder med ny sædehynde
Indvendig sidder fører og forsædepassager i sportssæder, hvor ryglænet har en helt ny sædehynde med endnu bedre sidestøtte.

"To forskellige lag polstring gør, at sædehynden former sig efter kroppen og alligevel føles fast. Resultatet er, at ligegyldigt hvor store personerne er, har de samme behagelige sidestøtte," forklarer Jonsson.

Det specielle læder/stof indtræk kan fås i en off-black/ceramic light udgave eller helt i sort. Begge med syninger, der skaber kontrast. Interiøret har også et særligt rat, en anden gearvælger, sportspedaler og en ny type måtter.

Introduceres i efteråret 2010
"Med S60 og V60 R-Design har vi haft fokus på at skabe en sammenhængende helhed, en integreret blanding af et sportsligt udseende og pirrende køreegenskaber", slutter Magnus Jonsson.

De nye varianter introduceres i løbet af efteråret. De største markeder bliver Storbritannien, USA og Centraleuropa.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 27/9-2010 12:00 Fra nyhedsbrev Nr. 12/2010
Publiceret 7/9-2010 09:36 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Nu starter produk­tionen af Volvo's nye sports­wagon

På Volvo's fabrik i Göte­borg begyn­der man nu at serie­produ­cere den nye V60 sports­wagon. Ved fuld produkt­ions­takt rul­ler der 240 V60'ere af samle­båndet dag­ligt.

Den før­ste efter­prø­vede proto­type af den nye Volvo V60 sports­wa­gon passe­rede gen­nem Tors­landa-­fab­rik­ken i jan­uar må­ned, hvor den var en del af for­produk­tions­pro­ces­sen. Nu star­ter pro­duk­tion­en af V60 til kun­der­ne, og det er den før­ste mo­del, der bli­ver frem­stil­let i den sven­ske fab­riks nye pro­duk­tions­sys­tem, kal­det GPDS (Global Product Development System).

De kommende uger bliver der produceret omkring 60 biler om dagen. Derefter stiger takten til godt 100 biler for at nå ca. 240 Volvo V60 dagligt i begyndelsen af november.

Den årlige V60 produktion anslås til 50.000 biler, hvoraf 90 procent skal sælges i Europa. De fem største markeder er Sverige, Storbritannien, Holland, Italien og Tyskland.

Bedste kvalitet nogensinde
Der produceres i alt fem forskellige Volvo-modeller på fabrikken i Göteborg. Den nye V60 har selskab af S80, V70, XC70 og XC90. Sidste år blev det til i alt 102.762 biler. Et tal, man forventer, vil stige til cirka 135.000 biler i år.

"Finanskrisen ramte fabrikken hårdt, men nu ser det hele lysere ud. Vores medarbejdere har gjort en enorm indsats for at øge effektiviteten. Vi præsterer faktisk nogle kvalitetsresultater nu, der er bedre end nogensinde før. Så meget des mere tilfredsstillende er det at få en ny model ind i produktionen," siger Magnus Hellsten, produktionsdirektør hos Volvo Car Corporation.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 7/9-2010 09:40 Fra nyhedsbrev Nr. 11/2010
Publiceret 4/8-2010 11:15 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo og European Tour bag ny golfturnering

Volvo og Euro­pean Tour har med­delt, at man fra 2011 ind­leder sæ­sonen med en ny turne­ring, der spil­les i Royal Golf Club, Bah­rain. Delta­gere er tidli­gere vin­dere i Euro­pean Tour. Som noget helt nyt afvik­les der på en af spille­dagene en pro-am match, hvor før­ende ama­tører spil­ler side om side med de profes­sio­nelle.

Turne­ringens offi­cielle navn og logo bliver offent­lig­gjort på en presse­konference i Bah­rain senere i år.

Volvo har i mange år været en vigtig sponsor af golf på verdensplan. Den svenske virksomhed har
over tyve års erfaring i at afvikle golfturneringer i verdensklasse og har titelsponsoreret over 120 professionelle arrangementer. Innovation er et kodeord hos Volvo, og på den baggrund er den nye turnering skabt i samarbejde med IMG - verdens førende sports-, entertainment og mediavirksomhed - og komiteen bag European Tour. Der bliver tale om en meget speciel event med unikke kvalifikationskriterier, ifølge hvilke kun spillere, der har vundet en turnering i European Tour kan deltage i kampen om placeringerne.

I 2011 et feltet ekstraordinært udvidet til at omfatte 126 både nuværende og tidligere vindere af European Tour. Fra 2012 bliver det en mere strømlinet turnering inden for European Tour, som kun inkluderer tidligere vindere af turneringer, der tæller i Race to Dubai. I 2011 spilles i der perioden 27.-30. januar, men i 2012 og 2013 flyttes arrangementet til tidligere i januar måned, så det bliver første event i kalenderen, der tæller i European Tour International.

Volvo''s golfsponsorater dækker hele spektret og inkluderer Volvo Masters Amateur Tour, en verdensomspændende golfturnering for kunder, der afvikles i 25 lande med hundredevis af kvalifikationsarrangementer, og som kulminerer i Volvo Masters Amateur World Final.

I den nye turnering har svenskerne fundet en måde at kombinere ''græsrods-'' og professionelle sponsorater, så førende amatørspillere får en mulighed for at snuse til professionelt golfspil i verdensklasse, når de en af spilledagene får lejlighed til at spille side om side med de professionelle i en pro-am match.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 4/8-2010 11:17 Fra nyhedsbrev Nr. 10/2010
Publiceret 14/7-2010 09:32 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo reddede Marcus' liv

- nu er han medlem af Volvo Saved My Life Club

Da redningsmandskabet ankom til ulykkesstedet, troede de ikke, de ville finde overlevende, men Marcus Mendoza havde trodset døden. Han kørte Volvo.

Den 1. september sidste år var Marcus Mendoza fra Camarillo - et lille samfund i nærheden af Los Angeles - ude at køre i sin Volvo S70. Marcus havde overtaget bilen fra sin bedstemor, som havde haft den fra ny. På det tidspunkt var Marcus lige fyldt 17 år.

"Vi ville have, at Marcus kørte i en sikker bil, så Volvo''en var et godt valg," fortæller Marcus'' far, Fernando Mendoza.

En sikker bil, og dog var heldet ikke udelukkende med Marcus den dag. Da han helt normalt kørte frem ved et stopskilt, kom en anden bil kørende bagfra med høj hastighed og slyngede Marcus'' Volvo ind i et træ.

Det var tydeligt for det redningsmandskab, der ankom til ulykkesstedet, at der var tale om mere end forsikringssag. For dem lignede det et trafikuheld, hvor nogen havde mistet livet. Det tog dem over 20 minutter at skære Marcus fri af bilen.

Brud på ben, arm og næse
Han havde brækket næsen, det venstre ben og venstre arm og pådraget sig adskillige andre læsioner. Men han overlevede.

"Jeg kan huske stopskiltet, og at bilen begyndte at bevæge sig. Derefter husker jeg ingenting," forklarer Marcus.

Hans forældre, Fernando og Diane Mendoza, styrtede af sted til hospitalet, hvor de fik at vide, at deres søn havde været involveret i et alvorligt trafikuheld. Der lå han, i en hospitalsseng, stadig indsmurt i blod og med glasstumper over hele kroppen.

"Mit hjerte stod næsten stille, da jeg så min dreng i den situation. Og han begyndte straks at undskylde at han havde ødelagt bilen!" husker Fernando.

Marcus var otte uger om at komme sig over uheldet. Redningsmandskabet, som skar ham fri, var overbevist om, at han kun slap med livet i behold på grund af Volvo.

"De sagde, at han overlevede, fordi han kørte i en Volvo," siger Fernando Mendoza.

Skrev takkebrev
Fernando skrev et brev til Volvo Cars. Det var et brev, der kom fra hjertet, og hvori han udtrykte sin anerkendelse for de årtiers sikkerhedsarbejde, Volvo og virksomhedens medarbejdere, har udført.

Fernando Mendoza blev opfordret til at søge medlemskab for Marcus i Volvo Saved My Life Club. Det er en amerikansk baseret sammenslutning af Volvo-kørere, som har overlevet en alvorlig trafikulykke, og som mener, at deres overlevelse kan tilskrives det svenske mærke. Klubben blev grundlagt i forbindelse med biludstillingen i New York i 1990. I år kan den fejre 20 års jubilæum. Marcus Mendoza er nu et af omkring 1.500 medlemmer i USA.

Efterfølgende har Marcus Mendoza fået en ny Volvo, en S40 fra 2007. "Jeg elsker den," siger han.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Fra nyhedsbrev Nr. 9/2010
Publiceret 5/7-2010 15:47 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Ny Volvo V60 sportswagon: Smart - stilfuld - sikker

Når Volvo V60 ruller ind på scenen får den nye S60 kamp til stregen om at kunne kalde sig den mest dynamiske Volvo-model nogensinde.
"Mange af de personer, der har haft lejlighed til at opleve den nye V60, mens vi arbejdede på den, synes, at den er mindst lige så sportslig som den nye S60," siger Volvo''s designdirektør Peter Horbury.
Hele 90 procent af den årlige V60 produktion på 50.000 biler skal sælges i Europa.

Målet for projektgruppen, der udviklede V60, var, at den nye bil skulle tale til følelserne, have et sportsligt design og en sand sportswagon''s dynamiske køreegenskaber, så de første entusiastiske reaktioner var sød musik i ørerne på Volvo-folkene.

"Den typiske køber af en sportswagon er en S60-kunde, som har brug for lidt mere plads og fleksibilitet, men som ikke ønsker at gå på kompromis med det sportslige design og de pirrende køreegenskaber," fastslår Volvo Cars administrerende direktør og koncernchef Stephen Odell.  Han siger videre: "Konkurrencen i klassen er benhård, og kunderne ved præcis, hvad de vil have, nemlig eksklusiv kvalitet, sikkerhed og komfort. Det får de i denne unikke sportswagon, og så kører den samtidig forrygende godt".

Mere coupé end herregårdsvogn
Det er lykkedes Volvo''s designere at skabe en bil, der ligner en coupé, men som har plads til bagage bagi. "Det er ikke meningen, at V60 skal konkurrere med de traditionelle herregårdsvogne. De kunder, der har brug for meget plads til bagage, skal hellere kigge på V70 eller XC70," fastslår Örjan Sterner, der er ansvarlig for den nye V60''s eksteriørdesign.

Kompromisløst chassis
Hvad køreegenskaberne angår, står V60 selvfølgelig ikke tilbage for den nye S60 sedan. Udviklingen af de to biler har været kendetegnet af samme passion og kompromisløshed. Resultatet er en sand sportswagon med køreegenskaber, der yder de sportslige linjer fuld retfærdighed.

I Danmark standardleveres V60 med det nyudviklede Dynamic chassis, der uden at sætte komforten over styr, lægger vægten på en dynamisk køreoplevelse.

Nye sikkerhedssystemer i topklasse
Foruden de velkendte sikkerhedssystemer, er V60 er standardudstyret med en række nyudviklede Volvo-systemer.

Det er den første sportswagon med Advanced Stability Control, et system som ved hjælp af en nyudviklet overrulningssensor registrerer tendenser til udskridning på et meget tidligt tidspunkt. Systemet findes også i den nye S60.

Corner Traction Control, som er en videreudvikling af Volvo''s DSTC-system, anvender momentfordeling til at gøre det lettere at dreje om hjørner. Når bilen runder et hjørne, bremses det indvendige trækkende hjul, hvorved det udvendige trækkende hjul trækker mere. Derved kan føreren køre mere snært om hjørner, og tendenser til understyring mindskes.

Volvo introducerede Pedestrian Detection with full auto brake som standard i den nye S60 sedan, og nu får også V60 glæde af den avancerede nyhed. Ved hjælp af en radar i kølergrillen, et kamera foran bakspejlet og en kontrolenhed er systemet i stand til at bremse bilen automatisk ved hastigheder op til 35 km/timen, så man undgår at påkøre fodgængere. Ved højere hastigheder sænker systemet bilens fart så meget som muligt inden påkørslen. Hastigheden kan sænkes med op til 25 km/timen.

Også Volvo''s City Safety system er standard i V60. City Safety mindsker eller forhindrer helt, at man kører op i en forankørende ved hastigheder op til 30 km/timen. Hvis føreren ikke reagerer i tide, når en forankørende sænker hastigheden eller stopper helt op - eller hvis man nærmer sig et stationært objekt for hurtigt, bremser bilen automatisk. Hvis hastighedsforskellen mellem de to køretøjer er under 15 km/timen, kan en kollision undgås. Hvis hastighedsforskellen er mellem 15 og 30 km/timen mildnes kollisionen.

En fryd for bilentusiasten
Kort fortalt kan bilkøbere inddeles i to hovedgrupper: entusiaster og pragmatikere. For entusiasten er bilen et højt prioriteret samtaleemne, som aldrig bliver kedeligt. Pragmatikeren derimod, er kun interesseret i bilmarkedet, når tiden er inde til at at udskifte den nuværende bil med en ny - hvert tredje eller fjerde år måske.

Historisk set har Volvo-mærket tiltrukket flere pragmatikere end entusiaster, men i takt med at Volvo præsenterer nye Volvo-modeller, der i højere grad appellerer til følelserne, er billedet ved at vende. Og den nye V60 har alt det, der indgår i entusiasternes yndlingsmenu.

"Nu om stunder står tallet ''60'' i vores program for vores mest sportslige modeller. XC60 var den første, derefter fulgte den nye S60 sedan, og nu præsenterer vi altså V60 sportswagon," siger Stephen Odell.

Volvo V60 forventes til Danmark i uge 43
Ved introduktionen leveres Volvo V60 i to diesel motorvarianter: D3 med 163 HK, D5 med 205 HK
samt to benzin motorvarianter: 2,0T med 203 HK samt T6 med 304 HK. Senere i løbet af det første produktionsår kommer der flere motorer til, bl.a. en økonomisk DRIVe variant.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 5/7-2010 15:48 Fra nyhedsbrev Nr. 8/2010
Publiceret 10/6-2010 11:49 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo C30 Electric klar til levering

Volvo Cars og det svenske energiselskab Göteborg Energi har underskrevet en hensigtserklæring, ifølge hvilken de to selskaber skal samarbejde om el-biler og opladnings infrastruktur. Volvo leverer ifølge aftalen ti C30 el-biler med leveringsstart først på efteråret. 
"Det her er banebrydende," udtaler Lennart Stegland, direktør for Volvo Cars'' afdeling for specialkøretøjer.

Volvo''s el-bils projekt har vakt enorm international interesse. Volvo har haft besøg af mange potentielle  kunder fra udlandet, men den første, der får C30 Electric leveret, er svensk.

"Aftalen omfatter ti biler, hvoraf den første leveres efter sommerferien. Volvo C30 Electric er et naturligt led i vores fokus på DRIVe produkter, som har til formål at styrke et bæredygtigt samfund. Vi er glade for samarbejdet med Göteborg Energi og for at kunne lægge ud på vores hjemmebane, Göteborg," fortsætter Lennart Stegland.

Bilerne i demoflåden er udstyret med avancerede måleinstrumenter. Det er vigtigt for Volvo Cars at opbygge know-how om, hvordan parametre som kørevaner og lademønstre påvirker batteriet og dets levetid i bilen.

Volvo C30 Electric har samme sikkerhed, komfort og plads indvendig som en almindelig C30. Forskellen er, at C30 Electric udelukkende kører på elektricitet, så den er helt fri for skadelige udledninger i trafikken.

150 kilometer på en opladning
Hvis bilen oplades med elektricitet fra klimaneutrale kilder udleder den stort set ingen CO2. Den kan klare op til 150 kilometer på en batteriopladning.  "Det er mere end 90 procent af, hvad de europæiske bilister kører dagligt, så bilen passer fint til en gennemsnitsfamilies hverdagsbehov," forklarer Lennart Stegland.

Volvo C30 Electric drives af et lithium ion batteri, som kan oplades i en almindelig stikkontakt. Det tager omkring otte timer at oplade batteriet, hvis det er helt fladt. Tophastigheden er cirka 130 kilometer i timen og den klarer 0 til 100 på 10,5 sekunder. 

Volumen for Volvo Cars'' C30 el-bils projekt er i alt 250 enheder. "Med flere kunder, vil vi selvfølgelig kunne udvide vores produktionsserie," siger Lennart Stegland.

El-biler er fremtiden
Han er overbevist om, at el-biler bliver en vigtig aktør på bilmarkedet. "Det anslås, at i 2020 vil omkring 5-10 procent af alle svenske biler være el-biler. "I perioden 2020-2025 regner vi med, at el-biler tegner sig for 3-10 procent af markedsandelen i EU. Forskellige markeder har forskellige forudsætninger," tilføjer Stegland.

Fra Göteborg Energi har man følgende kommentarer: "Vi mener, at el-drift er fremtiden, og vi er stolte over at være de første til at modtage en el-bil fra Volvo. Vi ser gerne et bæredygtigt Göteborg, så at deltage i udviklingen af en ny infrastruktur til sikre el-biler og et samarbejde med Volvo Cars på så tidligt et trin har vi det rigtig godt med," udtaler Anders Hedenstedt, direktør for Göteborg Energi.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 10/6-2010 11:50 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2010
Publiceret 31/5-2010 14:24 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Plux X Award til den nye Volvo S60

• Innovationspris for Pedestrian Detection with full Autobrake
• "Bedste produkt 2010" i kategorien Sportslig mellemklasse limousine
• Verdensnyhed inden for sikkerhed

På ny har en af Volvo''s sikkerhedsopfindelser modtaget en prestigefyldt pris. Pedestrian Detection with full Autobrake, der har premiere i den nye Volvo S60 er tildelt Plus X Award i kategorien Innovation. Med prisen følger titlen "Bedste produkt år 2010". Systemet, som er det mest avancerede af sin art i verden, forhindrer påkørsel af fodgængere eller, ved højere hastigheder, mildner følgerne af en påkørsel. Et kvalificeret jury bestående af 144 medlemmer fra 32 forskellige lande kårede svenskernes tekniske nyhed som vinder. Plus X Award er verdens største konkurrence inden for teknik, sport og livsstil. Den gives som belønning for kvalitetsmæssigt særligt fremtrædende produkter.

Over 1.000 produkter fra alle branchegrene inden for teknik, sport og livsstil deltog i årets konkurrence. De kategorier, der blev bedømt, var innovation, høj kvalitet, design, førervenlighed, ergonomi og miljøhensyn. Produkter, der i deres produktgruppe blev belønnet med flest såkaldte Plus X Award segl, fik prisen "Årets bedste produkt". Udslagsgivende for juryens beslutning var, at der var tale om en virkelig nyhed. Produktet skulle repræsentere et væsentligt fremskridt i forhold til dagens tekniske niveau og adskille vinderen fra de øvrige deltagere. Det var en sådan innovativ fordel, juryen fandt i Volvo''s nye sikkerhedssystem.

Pedestrian Detection with full Autobrake er et system, der er i stand til at opdage fodgængere ved hjælp af en nyudviklet radarenhed i kølergrillen kombineret med et kamera placeret i samme højde som bakspejlet. Sammen giver de to funktioner et effektivt system, som opdager fodgængere, der træder ud på vejbanen foran bilen. Hvis føreren ikke reagerer hurtigt nok, tilfører systemet automatisk fuld bremsekraft. Halvdelen af alle uheld, der involverer fodgængere, sker ved hastigheder under 25 km/timen. Volvo''s nye system kan helt forhindre denne type uheld ved hastigheder op til 35 km/timen. Ved højere hastigheder tilfører systemet fuld bremsekraft og mindsker dermed følgerne af et uheld væsentligt.

Volvo har været godt fem år om at udvikle det nye sikkerhedssystem. Der er kørt en halv million testkilometer over hele verden for at lagre fodgængeres bevægelsesmønster i forskellige trafiksituationer, lande og klimaforhold i systemet. Pedestrian Detection er en videreudvikling af et eksisterende Volvo-system, Collission Warning with full Autobrake, og beskytter derfor også mod kollisioner med forankørende. Det prisbelønnede sikkerhedssystem har premiere i Volvo S60.

Plus X Award og prisen "Bedste produkt år 2010" understreger endnu en gang svenskernes særstilling på sikkerhedsområdet

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 31/5-2010 14:25 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2010
Publiceret 21/5-2010 11:36 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Harry Motor har takket af

Det var Harry Motor, der satte Volvo på landkortet i Danmark i 1960''erne og 70''erne, men det gør han ikke mere, for torsdag, den 13. maj afgik Harry ved døden, 89 år gammel.

Det er en farverig personlighed, der nu har forladt os. Efter at være startet som 14 årig mekanikerlærling i Jylland avancerede Harry i den danske bilbranche, hvor han sluttede som direktør hos Volvo Danmark A/S. En stilling, han forlod i 1977 for at overtage chefposten hos Volvo i Australien.

Harry Motor var en bemærkelsesværdig person, der i kraft af sine enestående kommunikationsevner, blev kendt også uden for Volvo-organisationen, bl.a. som kyndig og humoristisk brevkasseredaktør i FDM''s medlemsblad Motor og i radioens trafikmagasin Grønt Lys, hvor han gav gode råd til en stor lytterskare. Efter tiden hos Volvo i Danmark og Australien tog han hul på en aktiv pensionisttilværelse, hvor han rejste Danmark tyndt med sine inspirerende og morsomme foredrag og brugte resten af tiden på at skrive bøger. 

Harry var altid god for en rammende replik, f.eks.:

"Man bliver ikke fed af at sælge biler, men kan kan blive det af at købe en".
"Selv om man har evnen til at sætte sig i chefens situation, er det noget andet at sætte sig i hans sted".
"Vi behøver ikke at snakke Volvo – selv om det naturligvis betyder, at vi giver afkald på et godt emne".

Og en sidste:
"Mange mennesker ønsker sig et evigt liv uden at ane, hvordan de skal få weekenderne til at gå".

Æret være hans minde

Harry Motor bisættes torsdag, den 27. maj kl. 13.00 fra Søndermark Krematoriets Store Sal, Frederiksberg.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 21/5-2010 11:39 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2010
Publiceret 17/5-2010 14:17 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo har blikket vendt mod bæredygtig transport

Volvo Cars har fokus på bæredygtig transport. Det fremgår af virksomhedens årsrapport for 2009/2010 - Corporate and Sustainability Report. Et eksempel er beslutningen om at påbegynde serieproduktion af plug-in hybridbiler i 2012.

Med stigende salg og et stærkt produktprogram som f.eks. den nye Volvo S60 er Volvo Cars kommet godt fra start i 2010. Den løbende satsning på bæredygtig transport er højt prioriteret.

"Det drejer sig ikke bare om, hvad der slipper ud af afgangsrøret i vores biler – vi mener, at ansvaret går fra underleverandørerne, via produktionen, driftsperioden og genindvindingen, hvor vi forsøger at indtage et helhedssyn i forhold til miljøet," forklarer Stephen Odell, adm. direktør og koncernchef hos Volvo Cars.

For at understrege, hvor vigtigt bæredygtighed er i virksomhedens dag-til-dag arbejde, har området sin egen særskilte plads i Volvo Cars'' årsrapport. Rapporten er inddelt i fokusområder som miljøhensyn, sikkerhed og indtjening, hvor hver del indeholder nøgletal og resultater fra tidligere år sammen med en beskrivelse af, hvordan man ser på fremtiden. Emner, der går igen i rapporten er vigtigheden af samarbejde og partnerskaber såvel som vigtigheden af, at virksomhedens medarbejdere har succes i deres arbejde.

Blandt det, der er lagt særligt vægt på, er:

- introduktionen af DRIVe modellerne, som er brændstoføkonomiske dieselbiler med lave CO2 emissioner.
- beslutningen om at påbegynde serieproduktion i 2012 af en plug-in hybridbil, som oplades i en almindelig stikkontakt.
- Volvo XC60 er stadig en succes. Den var bedst sælgende Volvo-model i 2009, og den har modtaget adskillige internationale priser.
- introduktionen af verdensnyheden Pedestrian Detection, en banebrydende teknologisk løsning, der beskytter fodgængere i bymiljøer. Først introduceret til den nye Volvo S60.

Volvo Cars udvikler hele tiden nye løsninger til bæredygtig transport.

"Fremtiden, sådan som vi ser den, er, at vores biler er helt fri for udledninger, der har skadelig indvirkning på miljøet, og at vi har biler, der ikke er i stand til at kollidere. Og det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi får det – det er et spørgsmål om hvornår," fastslår Stephen Odell.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Fra nyhedsbrev Nr. 6/2010
Publiceret 6/5-2010 15:05 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo Cars' crashtest laboratorium fylder 10 år:

Muligheden for at efterligne trafikuheld
bidrager til sikkerhed i verdensklasse

I år kan Volvo Cars'' crashtest laboratorium i Göteborg fejre 10 års jubilæum. De næsten 3.000 tests, der er udført i det højteknologiske anlægs første tiår er medvirkende til, at Volvo-ejerne har fået endnu mere sikre biler at køre i.

"Vi kan efterligne de fleste uheld, der sker i trafikken. Ved at analysere disse og derefter teste teknologien i laboratoriet kan vi forbedre vores biler, så de bliver endnu mere sikre at køre i," forklarer Thomas Broberg, seniorrådgiver på sikkerhedsområdet hos Volvo Cars.

Da det nye sikkerhedscentrum blev indviet af den svenske konge i starten af år 2000, var det et af bilindustriens mest avancerede – og det er det stadigvæk, fordi Volvo hele tiden har implementeret nyt udstyr og nye testmetoder. Den nyeste teknologi er digitale højhastighedskameraer, der kan optage 200.000 frames i sekundet.
"De nye kameraer gør det muligt for os at studere kollisioner ned i mindste detalje. Endvidere har vi en række miniaturekameraer installeret i bilerne, som optager, hvad der sker med forskellige vigtige komponenter i bilen," fortsætter Thomas Broberg.

Faste og bevægelige baner
Crashtest laboratoriet har en fast og en bevægelig testbane. Den bevægelige bane kan justeres fra 0 til 90 -grader. Derved bliver det muligt at udføre tests, der involverer en række uheldsscenarier mellem to biler i bevægelse ved forskellige hastigheder og i forskellige vinkler. Endvidere tests af, hvordan man mildner eller undgår en kollision. Anlægget kan for øjeblikket klare over 400 tests om året af biler i fuld størrelse. De to baner ligger over en seks meter dyb, plexiglas-dækket grav, der bruges til at filme crashtests nedefra. I årenes løb er der gennemført en række bemærkelsesværdige tests. F.eks. demonstrerede Volvo i 2003 sidebeskyttelsen i Volvo S40 for inviterede pressefolk ved at lade den kompakte sedan påkøre af en langt større XC90, der kørte 50 km i timen.
"Der kræves en præcision på 2,5 cm i en test, hvor to biler i bevægelse kolliderer ved 50 km/timen. Det svarer til to tusindedele af et sekund. Til sammenligning blinker et menneskeøje på cirka 60 tusindedele af et sekund. Det siger en del om præcisionen i laboratoriet," forklarer Thomas Broberg.

Crashtests i modsat retning
Der kan også gennemføres crashtests på begge baner i den modsatte retning. For enden af den faste bane er der en betonplade, som kan anvendes til forskellige tests som f.eks. overrulning og tests af, hvordan man undgår eller mildner en kollision. For enden af den bevægelige bane tjener området rundt om banen som en integreret del af laboratoriet. Her udføres crashtests mod en række forskellige objekter, der findes i trafikmiljøet. Laboratoriets crashblok vejer 850 tons. Den bevæges rundt ved hjælp af luftpuder. Tillige er der omkring 20 andre faste og bevægelige barrierer, der dækker både Volvo''s egne, skrappe krav og forskellige officielle testkrav.

Foruden laboratoriets fuldtids-medarbejdere findes et team af omkring 100 umælende, men effektive medlemmer af personalet, nemlig de forskellige crashtest-dukker: mænd, kvinder og børn i forskellige størrelser og aldre. Dukkerne er avancerede måleinstrumenter med forskelligt design og opbygning til de forskellige uheldsscenarier.

"Hvis vi skal kunne tilbyde biler med sikkerhed i verdensklasse, er vi nødt til at være sikre på, at vores sikkerhedssystemer er tilpasset kørende i forskellig størrelse ved en lang række hastigheder og i forskellige trafiksituationer. Det er denne mulighed for at efterligne virkelige uheld, som gør vores sikkerhedscentrum specielt. Crashtest laboratoriet kan endvidere hjælpe med at verificere effektiviteten af de teknologier der er med til at undgå kollisioner," siger Thomas Broberg. Han siger videre: "Ved at analysere disse og derpå teste ny teknologi i laboratoriet kan vi forbedre sikkerheden i vores biler, så de bliver endnu sikrere at køre i".

Research i verdensklasse
Volvo S60 er en værdig repræsentant for den research, der udføres hos Volvo Cars og i sikkerhedscenteret. "Risikoen for at blive involveret i et uheld eller komme til skade i en af vore nyeste bilmodeller er mere end halveret sammenlignet med en Volvo fra 1970''erne. Vi bevæger os hele tiden hen imod vores vision om, at ingen skal blive slået ihjel eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo i år 2020. Crashtest laboratoriet er en vigtig brik i denne udvikling," slutter Thomas Broberg.

Crashtest laboratoriet – milepæle i perioden 2000-2010

• 2000 – det nye crashtest laboratorium indvies den 29. marts af den svenske konge, Carl XVI Gustaf. Det er et af de mest avancerede anlæg af sin art i verden.

• 2000 – Tests af autoværn i form af wirer i vejmidten.

• 2001 – Moderselskabet, Ford Motor Company, udnævner Volvo til Centre of Excellence  for Safety. I de følgende år udføres mange crashtests med forskellige modeller fra Aston Martin, Jaguar, Land Rover og Ford i Volvo''s højteknologiske crashtest laboratorium. Laboratoriet anvendes også af Volvo Trucks.

• 2002 – En ny testenhed til overrulningstests demonstreres. Repræsentanter for pressen inviteres til at overvære en overrulningstest med den nye Volvo XC90.

• 2003 – Pressemøde, hvori indgår en crashtest med virksomhedens største model, XC90, der kører ind i siden på den mindste model i programmet, Volvo S40, med 50 km/timen.

• 2007 – Crashtest nummer 2.000 gennemføres i maj måned.

• 2008 – Nye, digitale højhastighedskameraer installeres. De kan tage 200.000 frames i sekundet, og denne avancerede teknologi gør det muligt minutiøst at studere, hvad der sker med testdukker og bil i en kollision.

• 2008 – Ny testenhed, der gør det muligt at filme en bil nedefra, når den kører ind en lygtepæl eller et træ.

• 2010 – Crashtest laboratoriet – som stadig er et af de mest avancerede i bilindustrien – fejrer 10 års fødselsdag. I anledning af dagen udføres tre forskellige typer komplekse crashtests foran 100 inviterede journalister. En rekord i sig selv! Alt i alt er der gennemført næsten 3.000 crashtests i laboratoriet i løbet af dets første 10 år.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 6/5-2010 15:06 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2010
Publiceret 4/5-2010 13:29 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Bent Westergaard er her ikke mere

I torsdags afgik Volvo’s tidligere informationschef i Danmark, Bent Westergaard, ved døden, 77 år gammel. Ikke uden kamp, det ville have lignet ham dårligt.

Bent var Volvo’s danske informationschef i perioden fra 1967 til 1997, og selv om det efterhånden er en del år siden, han stoppede, er han ikke glemt, hverken i eller uden for organisationen, for Bent var et trofast og hjælpsomt menneske, der hjalp, hvor han kunne, og han stillede stadig op, så vidt helbredet tillod. 

Mange var hans talenter, men skal man fremhæve nogle, må det blive hans hjælpsomhed, som man vist godt kan kalde enestående. Hans enorme engagement strakte sig langt ud over kontortid. En person med en veludbygget fornemmelse for, hvad jobbet som informations- og pr-chef indebar, og som stadig leverede varen også efter at have forladt Volvo.

Hans evne til at betjene et pc-tastatur var sandt at sige ikke noget at skrive om, men på den gamle rejseskrivemaskine klaprede han lystigt løs, for ikke at tale om et pianoklaviatur; der var han virkelig i sit es. Et rigtigt selskabsmenneske, der kun sjældent var den første til at forlade et lystigt selskab.

Volvo-koncernen har meget at takke Bent Westergaard for, og han vil altid blive husket med stor taknemmelighed og respekt.

Æret være hans minde.

Bent Westergaard bliver bisat på torsdag, den 6. maj kl. 14.00 fra Lindevang Kirke på Frederiksberg.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Fra nyhedsbrev Nr. 6/2010
Publiceret 18/12-2009 13:53 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo – The Game: Spillet, der overgår alle forventninger

Volvo – The Game blev introdu­ce­ret 26. maj 2009. Den 1. decem­ber havde over 850.000 computere verden over lagt skærm til spillet, og hver uge giver over 20.000 spillere sig i kast med udfordringen.

"Interessen for Volvo – The Game har overgået alle forventninger. Med denne kommunikationskanal er det lykkedes os både at forny varemærket og udbrede kendskabet til vores nye S60 model langt uden for de sædvanlige kunde­grup­per," fastslår en tilfreds Michael Persson, direktør for Market Communi­cation hos Volvo Cars.

Det gratis spil Volvo – The Game er udviklet i samarbejde mellem Sim­Bin og Volvo Cars og er til nu spillet af hele 850.000 personer. Et tal der er i konstant stigning. Over 300.000 personer har set You­Tube film om spillet.

Hvorfor er netop dette spil blevet så populært - det er trods alt ikke alle gratis spil, der har så stor succes?
"Selv om der er tale om et gratis spil, er Volvo – The Game af excep­tionelt høj kvalitet," siger Magnus Ling, direktør i SimBin. "Vi plejer at sige, at et spil fra SimBin skal være let at spille, men svært at mestre, så spilleren vokser med opgaven. I starten er det typisk vanskeligt at finde de bedste steder at bremse og ideallinien, men efter et par omgange finder de fleste spillere ud af det, og frustration bliver til fornøjelse," forklarer han.

Samtidig er biler og baner meget realistiske, og både Volvo C30 og S60 Con­cept er iøjnefaldende nye biler. Til dem, der foretrækker æl­dre biler, er der klassikere som Volvo 240, 855 og flere andre at vælge imellem. Hver bil har sin egen unikke kørefornemmelse og er "bygget", så den er så tro mod originalen som muligt.

Tro ikke, at det kun er unge mennesker, der forlyster sig med dette elektro­niske spil. Det har en trofast fanskare af mænd og kvinder fra 30-40 års alderen og opefter.

Chayka racerbanen i Kiev, Ukraine, var helt ny i forbindelse med racerspil. Det har også været med til at gøre Volvo – The Game til­trækkende.

Uanset om spillet får en efterfølger eller ej, byder dagens Volvo – The Game på udfordring nok til at tiltrække mange nye spillere også nu, et halvt år efter introduktionen.

Fakta
Volvo – The Game blev introduceret den 26. maj 2009 og kan downloades gratis på www.volvocars.com/game.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 18/12-2009 14:58 Fra nyhedsbrev Nr. 51/2009
Publiceret 20/6-2009 17:22 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

'Volvo – The Game' – over 7 millioner hits

S60Interessen for ''Volvo – The Ga­me'' har været over­væl­den­de. Efter tre uger havde Volvo S60 Concept web­siderne haft over 250.000 besø­gende, og ''Volvo – The Game''  7 millioner hits på Google. Vinderen af første­præmien i den første konkurrence er tyske ''Hobi''.
 
Omkring 220.000 personer har downloadet spillet, og næsten 10.000 personer deltog i den første konkurrence, som sluttede den 9. juni. Racerspillets første konkurrence blev kørt på Gothenburg Eco Drive Arena i Sverige. Da konkur­rencen lukkede, havde én deltager kørt 2.552 omgange med Volvo S60 Con­cept. Vinderen, der kalder sig ''Ho­bi'', bliver belønnet for sin indsats med et sæt 18" Pirelli dæk.

Anden konkur­rence køres på Chayka i Ukraine
Men der er flere chan­cer for at blive bedste kører. Den anden kon­kur­rence, der køres på Chayka banen i Kiev, Ukraine, er i gang og fort­sætter til 24. juni.

Det tager cirka ét minut mere for en spiller at køre en omgang på Chayka banen end på den svenske bane.

Vindere af det første ''Volvo – The Game'' på Gothenburg Eco Drive Arena:
1.  Hobi  (47.119 sek.)
2.  Oscar-X  (47.252 sek.)
3.  Arnaudlacombe2  (47.437 sek.)
4.  DreaF
5.  HuskYGoalie
6.  Johannes
7.  Sergio_casula
8.  Brunosaid
9.  Kevinbartsch
10. Gabiloto

Præmier:
Førstepræmie:                    
1 sæt dæk, op til 18", fra Pirelli. Officiel partner omkring Volvo - The Game (www.pirellityre.com)

Andenpræmie:
Stort, trykt billede af S60 Concept fra www.volvoprints.com

Tredjepræmie:
Spil fra SimBin (www.simbin.com)

Fjerdepræmie:
Spil fra GamersGate (www.gamersgate.com)

Femtepræmie:
Trykt billede af S60 Concept fra www.volvoprints.com

Sjette- til tiendepræmie:
Modelbil af S60 Concept fra Volvo Merchandise. Samlerobjekt, begrænset antal, størrelsesforhold 1:43 (www.volvocars.com/collection)

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 20/6-2009 17:23 Fra nyhedsbrev Nr. 25/2009
Publiceret 5/2-2009 18:44 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo Ocean Race - Ben 4:

Volvo Oce­an Race - Ben 4: Sejr til hen­­rykt Telefónica Blue mand­­skab.

Det lykke­des Bouwe Bekking og hans mand­skab i Tele­fónica Blue at vinde ben 4, et ben kende­tegnet af drama, tapperhed og vove­mod. Det var glade sejlere, der indtog førstepladsen på podiet i Qingdao, Kina.  Telefónica Blue har dermed vundet to på hinanden følgende ben.

Kort inden Telefónica Blue passerede målstregen i tyk tåge og efter at have sejlet 11 dage, 2 timer og 26 sekunder, sagde Bekking: "Jeg føler mig langt fra veltilpas. Selv om det ikke lykkes, bør gutterne moralsk føle sig som benets vindere, de har sejlet mesterligt".

Med de otte point for sejren i ben 4 har Telefónica Blue nu i alt 41,5 point, kun 3,5 point mindre end Ericsson 4, der fører sejladsen.

Vel i mål kunne en udmattet Bekking berette om et ben, som "trak tænder ud" på de fleste af deltagerne.

"Det har været det hårdeste ben nogensinde i Volvo Ocean Race. Det er dejligt at være nået frem i god behold".

"Jeg er virkelig glad for teamet, de viste fremragende sømandskab. Vi har olympiske medaljetagere og langdistance sejlere ombord, og de tog bare fat og samarbejdede".

"Vi ramte noget undervejs, man kan se det på boven. Vi ved ikke, hvad det var, men vi har tjekket alle skotter, og de ser fine ud, så vi er klar til in-port race, det er helt sikkert".

"Vi havde kølen i midten og passede godt på båden i stormen. Jeg opholdt mig under dæk på det tidspunkt, så jeg råbte til mandska­bet, at de skulle sætte farten ned. Hvis jeg havde været oppe, havde jeg måske presset mere på, men det viste sig at være bedre, at jeg var af vejen".

”Jeg har aldrig før sejlet så forrykt, men nu er vi her omsider. Jeg er en gammel  søulk, og jeg er af den mening, at man skal holde sig fra land, når det stormer, så det gjorde vi. Da vi var ved Taiwan blæste det en hård kuling i et meget oprørt hav, og  det gav os problemer. Båden klarede det i fin stil.

Bekking holdt Telefónica Blue i top tre gennem hele benet, men ven­depunktet indtraf måske, da den engelske navigatør Simon Fi­sher bød Kong Neptun på fødselsdags Sangria på tredjedagen. Det gjor­de han i håb om velvilje fra kongens side, når de senere i benet skul­le ud i det berygtede Luzon Stræde.

I læ af Filippinerne fandt besætningen vej gennem et minefelt af umar­keret grund og koralrev, alt mens de kunne se dybdemåleren falde til blot nogle få meter. Men de var fast besluttet på ikke at give op, for, som Simon Fisher havde sagt, skulle de vinde det her ben, så var der simpelthen ingen nem måde at gøre det på.

Mens de andre både søgte ly på sjettedagen, den 23. januar, var Bekking og hans mandskab ved at indstille sig på det værste. "Vi ny­der den sidste dag i paradis og derefter er det helvede," sagde han. "Når ''the big breeze'' sætter ind, bliver det alvor, og så får vi det hårdt".

Med resten af bådene agterudsejlet passede Bekking på, ud i Luzon Strædet med vindstød op til 55 knob, hvilket nærmer sig orkanstyrke. Ericsson 3 (Magnus Olsson) og Ericsson 4 (Torben Grael) holdt øje med Telefónica Blue fra deres position i læ af Luzon Island, spændte på at se, hvordan Bekking klarede det, inden de selv fulgte efter.

På grund af en rygskade måtte Bekking styre slagets gang fra sin køje. Han havde kun ros til overs for sit mandskab: "De har været et formidabelt team de seneste 36 timer. Det eneste, jeg kunne gøre, var at holde mig vågen og komme med input og rådgivning, og det var mest i form af "pas nu på båden, drenge".

Teamet klarede sig gennem endnu en storm nordøst for Taiwan og en kollision med et neddykket objekt, som beskadigede bådens bov­sektion.

Men det lykkedes Telefónica Blue at komme relativt udskadt gennem alle strabadserne. Kun deres vind indikator blev beskadiget, og de tog en fortjent føring, som de bevarede til målet.

Ben 4 - Slutstilling Qingdao
1. Telefónica Blue ESP (Bouwe Bekking/NED) 8 point
2. PUMA (Ken Read/USA) 7 point
3. Ericsson 4 (Torben Grael) 6 point
Samlet stilling (foreløbig)
Ericsson 4: 45 point (I MÅL)
Telefónica Blue: 41.5 point (I MÅL)
PUMA: 38 point (I MÅL)
Green Dragon: 22.5 (I MÅL)
Hold, der er suspenderet eller udgået fra ben 4 får tildelt point af komiteen på et senere tidspunkt.
Ericsson 3: SUS
Delta Lloyd: SUS
Telefónica Black: DNF
Team Russia: DNS

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 5/2-2009 18:55 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2009
Publiceret 27/1-2009 16:25 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

BEN 4 I VOLVO OCEAN RACE 2008-09 - KOLDE OG FARLIGE VANDE I SIGTE

Ben 4 i Vol­vo Oce­an Race - fra Singapore til Qingdao (2.500 sø­mil) anses for at væ­re blandt de hårdeste etaper i 2008-09 udgaven af sejladsen. Inden de deltagende både når frem til Kina kan besæt­ningerne imødese vanskelige vind forhold, iskolde temperaturer og havforhold, der på det nærmeste kan ødelægge bådene på grund af de stærke vinde, der hersker i området.

På pressemødet i Singapore med de syv skippere forud for starten, oplevede man det usædvanlige at høre disse yderst drevne og kon­kurrencemindede sejl­sportsfolk tale ikke om at vinde benet, men om hvordan det måske vil blive nødvendigt at tage den med ro og at passe godt på mandskab og udstyr, hvis de skulle være sikre på at nå sikkert frem til Qingdao i Kina.

"Vi vil selvfølgelig helst komme først som alle de andre, men det er vigtigere at nå frem end at komme først i mål," forklarede Torben Grael, der er skipper på Ericsson 4, der for øjeblikket fører sejladsen.

De øvrige skippere var enige: "Hurtigt eller langsomt, vi er nødt til at nå frem i et stykke. Og vi er nødt til at passe på hinanden," tilføjede Ken Read, skipper på PUMA. "Vi kan udmærket godt havne i situa­tioner, hvor andre har brug for vores hjælp, så det bliver en udfor­dring for os alle, ikke bare for hver især. Vi skal nå dertil - det skal vi bare".

"Man er nødt til at sejle hurtigt og klogt, men mere end noget andet er man nødt til at nå uskadt frem," sagde Ian Walker, som sejler Green Dragon ind i dens hjemlige farvande, eftersom båden er byg­get i Kina.

Ben 4 er sat til 2.500 sømil, et af sejladsens mellemlange ben. Men faktisk regner man med, at holdene kommer til at sejle meget læn­gere, fordi forholdene typisk betyder, at en stor del af benet bliver et sejt træk i modvind.

Efter at have tilbragt det meste af en måned på Sentosa Island i Singapore er det svært at forestille sig, hvad der venter forude. Ved benets start forudsagde vejrudsigten vindhastigheder op i nærhe­den af 15 knob og temperaturer omkring 30 grader.

Første halvdel bør ikke volde problemer. Bådenes hastighed og vejr­forholdene bliver nøglen til succes her. Derefter venter en taktisk svært beslutning - om det er bedst at sejle indenom eller udenom Taiwan. Vind og vejr bliver vigtige faktorer, når den beslutning skal træffes.

Den sidste forhindring bliver de vinterstorme, der hyppigt fejer hen over Kina på denne tid af året. De kan bringe kraftige vinde, tykke skyer og regn - eller sne - og sætter uden tvivl de deltagende både på en meget hård prøve.

Når holdene ankommer til Qingdao, bliver de indlogeret under før­steklasses forhold. Den såkaldte Race Village er den samme, som husede de sejlere, der deltog i OL 2008. De første både forventes at ankomme den 30. januar.

Den øjeblikkelige stilling i Volvo Ocean Race 2008-09 er således:

1. Ericsson 4 (Torben Grael/BRA):  39 points
2.Telefónica Blue (Bouwe Bekking/NED): 33.5 points
3. PUMA (Ken Read/USA): 31 points
4. Ericsson 3 (Magnus Olsson/SWE): 24 points
5. Green Dragon (Ian Walker/GBR): 22.5 points
6. Telefónica Black (Fernando Echavarri/ESP): 22 points
7. Team Russia (Andreas Hanakamp/AUT): 10.5 points
8. Delta Lloyd (Roberto Bermudez/ESP): 10 points

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 27/1-2009 18:44 Fra nyhedsbrev Nr. 5/2009
Publiceret 14/9-2008 20:00 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Ny koncernchef for Volvo Car Corporation

Stephen Odell udnævnt til adm. direktør og kon­­cernchef for Volvo Car Corporation.

Ste­phen Odell er ud­nævnt til adm. direktør og koncernchef for Volvo Car Corporation, hvor han afløser Fre­de­rik Arp, der har besluttet at forlade virksomheden.
 
Den 1. oktober overtager 53-årige Odell ansva­ret for Volvo Car Cor­poration. Hans væsent­ligste udfordring bliver at sikre virksomhedens indtjening ved lø­bende at foretage de nødven­dige omstruktureringer samt ved at sikre den frem­tidige udvikling af sikre, brænd­stoføko­no­miske kvalitetsbiler. Odell har i sin egenskab af koncernchef spillet en nøglerolle i Ford Europe's turn around-proces. Han skal rapportere til vicedirektør i Ford Motor Company og bestyrel­sesformand i Volvo Cars, Lewis Booth.

"Stephen Odell er en erfaren leder inden for bilbranchen, en erfaring som Volvo nu drager nytte af," siger Alan Mullally, direktør og kon­cernchef hos Ford Motor Company. "På baggrund af de resultater han har vist hos Ford, Jaguar og Mazda, er tiden nu inde til, at Ste­phen giver sig i kast med denne nye udfordring hos Volvo. Jeg tror, at Stephen er den rigtige mand til – sammen med Lewis Booth og ledelsen i Volvo Cars – at føre Volvo videre. 

Booth takkede Fredrik Arp for hans ledelse af Volvo i de seneste tre år En periode, hvor Volvo har reduceret omkostningerne og styrket produkt­pro­gram­met - trods de vanskelige forhold og store udfor­dringer, som svingende valutakurser og andre udefra kommende faktorer har skabt.

"Fredrik har ledet Volvo gennem en vanskelig tid, siden han kom til virksom­heden for tre år siden. Hans store forretningserfaring har væ­ret til stor gavn for udvikling og gennemførelse af Volvo's planer for resultatfor­bedringer".

"Fredrik har besluttet, at tiden nu er inde til at overdrage ansvaret til en ny direktør og koncernchef, Stephen Odell, som skal føre Volvo videre på vejen mod stabil indtjening".

Odell fortalte, at han glæder sig til at overtage ledelsen af Volvo på et så vigtigt tidspunkt i virksomhedens historie. "Volvo er et af de store ikoner i bilbran­chen," sagde Odell. "De egenskaber, der gør Volvo til noget helt igennem svensk – sikkerhed, miljøhensyn og det skandinaviske design – appellerer til kunder over hele verden."

"Vi har en omstruktureringsplan klar, som skal hjælpe med at gøre virksom­heden mere konkurrencekraftig og samtidig sikre, Volvo fort­sat bygger videre på sine kerneværdier. Volvo får en mere selv­stæn­dig placering inden for Ford Motor Company samtidig med, at man stadig kan drage fordel af syner­gierne fra samarbejdet med Ford Motor Company".

Inden han blev udnævnt til koncernchef hos Ford Europe i april 2008, var Odell vicedirektør hos Ford of Europe's afdeling for marketing, salg og service - en stilling, han havde beklædt i næsten tre år.

Inden da havde han flere toplederstillinger i Mazda Motor Corpo­ra­tion i perioden 2000 til 2005. Fra 1997 til 2000 beklædte Odell stil­lin­gen som vicedirektør hos Jaguar North America. Odell sluttede sig til Ford of Britain i 1980 som trainee. Han er englænder, født i London og har hustru og to børn.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 14/9-2008 23:00 Fra nyhedsbrev Nr. 37/2008
Publiceret 28/5-2008 20:07 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Volvo Personvogne Danmark A/S:

Volvo Ocean Race Edition

Volvo XC90 - maritime udgaver af Volvo V70, XC70 og XC90

Volvo Cars har startet ned­tæl­lingen til Volvo Ocean Race 2008-2009 med en serie special­desig­nede biler. Den nye Volvo Ocean Race Edi­tion kan leveres i to far­ver (Ocean blue og Electric Siler) til tre model­ler: Volvo V70, Volvo XC70 og Volvo XC90.

"Volvo Ocean Race afspejler mange af de værdier, som vores kunder efter­spør­ger, når de skal vælge ny bil. Det handler især om en aktiv livsstil, og det er netop, hvad disse biler udstråler. Vi er overbeviste om, at den maritime design­stil vil gøre dem meget attraktive," siger Lennart Stegland, direktør for Volvo Cars Special Vehicles.

Da Volvo første gang organiserede Volvo Ocean Race i 2001-2002 blev der solgt 4.500 Volvo Ocean Race versioner af V70 og XC70. Og senest i 2005-2006, hvor modelprogrammet var udvidet med XC90, nåede salget op på 8.600 biler.

Maritim designstil
Volvo XC70"Vi har denne gang givet bilerne et mere maritimt inspireret design. Det ses tydeligt i inte­riøret, hvor vi har brugt mate­rialer, som mod­svarer dem, der ken­des fra master og sejl. F.eks. er de markante stikninger på læder­sæ­derne inspi­reret af den teknik, man bruger til sejl. Også alumini­ums­detaljerne på måtterne, de børstede alumini­umsdetaljer på døre, handskerum og midterkonsol og den særlige udformning af bagage­rumsgardinet har et tydeligt maritimt præg," fortæller Lennart Steg­land.

Udvendigt kendes Volvo Ocean Race Edition på de specialedesig­nede fælge, kantlisterne omkring tågelygter, luftindtag og sideruder i silkemetal, de særlige beskyttelsesskjold for og bag samt tagrails i børstet aluminium. Volvo Ocean Race Edition bilerne leveres i to far­ver: Electric Silver og Ocean Blue.

Fremme til september
I Danmark vil modelprogrammet består af Volvo V70 (2.5T, T6 og D5), Volvo XC70 (D5) og XC90 (D5). Priserne vil for V70''s vedkommende starte ved 650.000 kr., mens XC70 starter ved 853.000 kr. og XC90 ved 950.000. De første modeller forventes at være fremme på de danske landeveje til september.

Men allerede inden da kan man bese disse særlige Volvo Ocean Race biler, når de er udstillet i forbindelse med Volvo City Sailing i Tuborg Havn den 21. juni og til Volvo Youth Sailing (ungdoms VM) i Århus Lystbådshavn fra 12.-18. juli.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 28/5-2008 20:09 Fra nyhedsbrev Nr. 22/2008
Publiceret 28/8-2007 19:12 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Kolding Volvo klub

Danmarks største Volvo-træf

Kolding Volvo klub afholder Dan­marks stør­ste Volvo-træf .

Igen i år – denne gang for 21. gang – afholder Kolding Volvo klub Danmarks stør­ste Volvo træf. Datoen er 1. september.

Træffet har inter­na­tional karakter, idet det bliver besøgt af Volvo-ejere ikke kun fra Danmark, men også fra lande som Tyskland, Nor­ge, Sverige, Østrig, Schweiz, Holland, Belgien og måske Frankrig. Alle Volvo-modeller er velkomne, og det samme er alle interesserede, også selv om de ikke har en Volvo.

Det forventes, at der kommer op mod 300 Volvo'er ind på pladsen, og normalt har besøgstallet været mellem 600 og 800 personer. Det koster 50 kr. pr. person at komme ind, men Volvo'en er gratis. Andre mærker henvises til parkering uden for pladsen.

Der kan camperes gratis fra torsdag aften til søndag middag. Selve træffet er kun lørdag, selv om mange vælger at komme før og hygge sig med ligesindede.

På dette Volvo træf vil det være oplagt at tage hele familien med, da klubben bygger på socialt samvær samtidig med at interessen for og kendskabet til Volvo udbygges. Der bliver aktiviteter for alle aldre, for børnene f.eks. en hoppepude/borg til fri afbenyttelse hele dagen samt en masse forskellige børne­aktiviteter, hvor der også vil være voksne fra klubben til at holde øje med  børnene, så de voksne kan gå rundt og kigge på alle de flotte biler i ro og mag. Desuden vil der være 26 stadepladser fyldt med alt fra reservedele til … ja kom og se hvad. Igen i år vil der desuden være en klovn til at aktivere børnene. Det vil også blive fejret, at Volvo 760 fylder 25 år.

Der uddeles pokaler både til børnene og til de flotteste Volvo'er i de forskellige kategorier, til den der har kørt længst til træf (plejer at være ca. 1300 km hver vej) samt den flotteste på pladsen.

Endvidere bliver der afholdt en auktion midt på dagen over alver­dens forskellige artikler, og klubben har selvfølgelig også en del ar­tikler, der kan købes.

Dagen afsluttes med en fest, hvor der er billetter til ca. 120 voksne og 15 børn. Her er det først til mølle princippet, der gælder.

I løbet af dagen kan der selvfølgelig også købes øl, vand, pølser og meget andet. Dagen bliver kædet sammen af en erfaren konferen­cier.

Træffet afvikles traditionen tro på Bramdrupdam Hallernes boldbane 2 i Bramdrupdam, Kolding N, der ligger lige ved afkørsel 63 på E45.

Kolding Volvo Klub / 28. august 2007 - v/Formand Thomas Jørgensen
Mail: formandkvk@gmail.com

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 28/8-2007 19:14 Fra nyhedsbrev Nr. 35/2007
Publiceret 24/7-2007 09:24 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Renault Personvogne Danmark A/S:

Renault Design India

Renault Design India – Center for kreativitet

  • Med sit nye center i Indien er Renault den første vesteuro­pæ­iske billpro­ducent, der henlægger en del af sine design­aktivi­teter til Indien. Satel­lit­centret, som har fungeret som en lokal obser­va­tions­enhed siden 2005, skal nu designe biler til såvel det indiske som til andre markeder i regio­nen. Centrets opgaver spænder fra det indledende projekt­design til en bilmodels afsluttende udform­ning.
  • Renault Design India har for øjeblikket seks ansatte, hvoraf de fem er indiske statsborgere. Det er meningen, at der skal an­sættes flere bildesignere.
  • I samarbejde med Autocar Magazine afholder Renault Design India en konkrurence kaldet "IndDesign", hvis formål er at sætte spotlight på indisk design.

Satellitcentret i Mumbai (tidligere kaldet Bom­bay), som har været i gang i næsten to år, har spillet en afgø­rende rolle i adskillige succes­fulde projekter i 2006, her­iblandt Logan Steppe konceptbilen, der blev præsen­teret på bilud­stillingen i Geneve i marts 2006 og MMI (Man Machine Inter­face) konceptbilen, der blev præsenteret på bil­udstillingen i Paris 2006 og derefter på biludstillingen i Geneve 2007.
I et forsøg på at få en fod indenfor i Indiens store og velfunderede tekstilbranche, har Renault Design India også udført udviklingsar­bejde med fokus på tekstiler i høj kvalitet.

Renaul's femte center
Tidligere i år beslut­tede Renault at udvide centrets aktiviteter, så det i stedet for blot at være en observa­tions­enhed, bliver et fuldt design­center, der skal supplere Renault's netværk af internationale satellit designcentre. I forvejen har Renault sådanne centre i Barcelona, Paris, Bukarest og Kihueng i Korea.

  • Centret i Indien får til opgave at: 
  • være med til at gennemføre nuværende og fremtidig modelud­vik­ling i Indien
  • opbygge ekspertise inden for såkaldt kvalitetsoplevelsen
  • udvikle et program af biltilbehør fra design til produktion
  • integrere Renault Design India i Renault's overordnede designar­bej­de og dermed dække alt fra det indledende design til produk­tio­nen af  prototyper og færdigudviklede modeller, heriblandt den digitale designfase, som er en vigtig del af Renault's nuværende aktiviteter.

IndDesign-konkurrence
Formålet med IndDesign-konkurrencen, som afvikles i samarbejde med bilmagasinet Autocar er at finde lokale designtalenter og frem­tidige samarbejds­partnere til Renault Design. Deltagerne skal hjælpe Renault med at forstå og identificere den særlige indiske kultur, som skal kendetegne bildesignet. Vinderen af konkurrencen er sikret tre måneders ansættelse hos Renault Design India.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 24/7-2007 09:27 Fra nyhedsbrev Nr. 30/2007
Publiceret 31/5-2007 09:41 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Renault Personvogne Danmark A/S:

Formel 1 – 2007 Monaco Grand Prix, 27. maj

Giancarlo Fisichella's fjerdeplads i det smukke Monaco giver næring til ING Renault F1 teamets tro på, at resten af sæsonen vil bringe fremgang for teamet.
ING Renault F1 teamet opnåede sit bedste resultat til nu i 2007 sæ­sonen med en fjerdeplads til Gian­carlo Fisi­chel­la i Monaco Grand Prix.
Italiene­ren startede fra samme position og kørte et fejfrit, kon­kur­­rencedygtigt løb, hvor han sluttede tyve sekunder foran sin nær­meste rival.

Teamet valgte en strategi baseret på to pitstop og valgte hårde dæk i perioden indtil første stop, hvorefter man gik over til et blødere ma­teriale. På den måde var Fisichella i stand til at opbygge en kom­for­tabel føring i perioden indtil første pit stop, bevare føringen i anden periode og derefter spare bilen de sidste omgange.

Hans holdkammerat, Heikki Kovalainen, havde en mere vanskelig eftermiddag. Efter en dårlig kvalifikationskørsel lørdag eftermiddag, startede finnen som nummer femten. Han fulgte en et stop strategi, først på hårde dæk derefter bløde. Han blev holdt tilbage af David Coulthard's Red Bull i perioden indtil pit stoppet, og eftersom det næ­sten er umuligt at overhale i Monaco, kunne han ikke komme uden­­om. Han kom foran Briton under hans pit stop, men blev siden­hen kørt for langt bagud i forhold til de andre kørere til at kunne hen­te yderligere placeringer.  Kovalainen sluttede på en samlet tret­tende plads.

Giancarlo Fisichella, 4. plads
Det var et rigtig godt resultat for mig og holdet og opmuntrende for fremtiden. Vi har lov at være stolte af den indsats, vi ydede på banen denne weekend, og vi har grund til at takke alle de mennesker på fabrikken, der har arbejdet hårdt for at gøre det muligt. Bilen havde bedre fat i banen takket være en ny vinge og kørte også meget mere konsekvent. Jeg er glad for det løb, jeg kørte, hvor jeg pressede hele vejen gennem de første to perioder, indtil vi vidste med sikker­hed, at min stilling var sikker. Det var rart at slutte foran BMW for første gang, og nu har vi mere tid hjemme på fabrikken til at gøre fremskridt. Canada er en god bane for mig, så forhåbentlig kan vi også klare os godt der.

Heikki Kovalainen, 13. plads
Den her weekend vil jeg allerhelst bare glemme. Det startede ikke godt, kvalifikationen var vanskelig, og jeg var ikke i stand til at hente noget i løbet. Jeg sad fast bag Coulthard i perioden inden første pitstop, og selv om jeg kom forbi ham under stoppene, og pressede på bagefter, var det ikke nok til at hente bilerne foran. Og så til slut skete der noget med motoren, og jeg mistede næsten al kraft og fremdrift. Det er så meget desto mere frustrerende, som at bilen føltes god weekenden igennem, men i de kritiske øjeblikke, ville det bare ikke lykkes for mig. Jeg tror, løbet i virkeligheden blev ødelagt lørdag eftermiddag, men nu er det historie. Vi må se fremad til Cana­da, hvor jeg tror, vi godt kan regne med en konkurrencedygtig ind­sats. Det er en ny bane for mig, og jeg glæder mig til at køre der.

Flavio Briatore, teamchef
Giancarlo gjorde en fantastisk indsats hele weekenden, og til lykke til ham med hans fjerdeplads. Ser man det fra teamets side, er det opmuntrende at være rykket nærmere til de førende i feltet, og til­bage mod vores sædvanlige niveau. Vores fremgang beviser, at vi bevæger os i den rigtige retning på fabrikken, og tak til alle de men­nesker, som har arbejdet i døgndrift de seneste uger. Vi ved, at der stadig er lang vej igen, og vores mål er at klare os bedre og bedre for hvert løb. Det er jeg overbevist om, vi nok skal klare.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 31/5-2007 09:44 Fra nyhedsbrev Nr. 22/2007
Publiceret 15/5-2007 18:32 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Renaults Personvogne Danmark A/S:

Formel 1 – 2007 Spanish Grand Prix, 13. maj

Ved hjælp af de nyeste udviklingsprogrammer er det lykkedes teamet at få R57 til at yde mere, og få medlemmerne af ING Renault F1 Team til se positivt på de kommende løb.Da de 65 action­mæt­tede om­gange på Bar­celona's Circuit de Cata­lunya var kørt, var det primært fru­stration, der præ­gede med­lemmerne af  ING Re­nault F1' Team. En frustration, der kun blev mildnet af det glimt af håb, der skyld­tes den forbed­rede ydelse, det er lykkedes tea­met at arbejde ind i R27 ved hjælp af de ny­este udvik­lings­pro­grammer.

For begge kørere blev løbet vanskeliggjort af problemer med brænd­stof-forsy­ningen, som fik indflydelse på Heikki's første og andet pit stop og på Gian­carlo's andet stop, eftersom ingen af de to kørere fik brændstof nok til at fuldføre de omgange, de havde planlagt mellem stoppene. Resultatet blev, at begge kørere var nødt til at foretage et pit stop mere, end de havde planlagt i løbsstrategien, og det betød, at tea­met ikke opnåede de points, de ellers kunne have opnået. Alligevel lykkedes det Heikki Kovalainen at redde en syvende plads hjem til teamet, den bedste placering i hans karriere til nu, mens Giancarlo Fisichella sluttede lige uden for pointrækken på niende­pladsen.

Positivt var imidlertid, at R27 bilens grundlæggende ydelse bekræf­tede, at tea­met har gjort fremskridt siden sidste løb, hvad kon­kur­rencekraften angår, og  det lover godt for de kommende uger, hvor teamet arbejder videre med udviklingsprogrammet, samtidig med at der foregår et intensivt research- og analysearbejde med henblik på at komme de problemer til livs, der for øjeblikket hæmmer bilens ydel­sespotentiale.

Heikki Kovalainen, syvendeplads
Dette er mit bedste resultat til nu i F1, og det er selvfølgelig positivt for mig personligt, men i teamet ved vi, at jeg var hurtig nok til at kunne være sluttet på en femteplads i dag. Jeg er dog stadig tilfreds, først og fremmest fordi det lykkedes mig at få mest muligt ud af bilen hele løbet igennem. Vi havde pro­blemer ved første og andet pit stop, og det betød, at vi måtte skifte strategi  til tre stop og køre meget aggressive, korte perioder på de bløde dæk. Under den del af løbet kørte bilen virkelig godt, og det fortsatte i den sidste periode på de hårde dæk. Så samtidig med at vi er frustrerede over problemerne, er jeg glad over at score flere points, og vi har vist, at vi bevæger os i den rigtige retning. Bilen bliver hurtigere, og selv om det stadig er meget at gøre, tror vi på, at vi finder vores rette plads.

Giancarlo Fisichella, niendeplads
Det var en virkelig hård eftermiddag for mig, hvor min strategi blev kørt overende bl.a. af pit stop problemerne til slut. Jeg kom godt fra start, men blev klemt ud i mylderet hen mod det første sving. Derefter havde jeg problemer i sving ni, hvor jeg faldt tre pladser tilbage og lå bag Barrichello. Jeg var meget hurtigere end han, hvad omgangstid angik, men havde ikke fart nok til at overhale på de lige strækninger. Først efter andet pit stop lysnede det, og bilen føltes virkelig god. Jeg kørte helt til grænsen i et forsøg på at opbygge et forspring i forhold til Sato før det sidste korte stop, men der kom til at mangle nogle få meter. Det er frustrerende at slutte så tæt på pointrækken efter sådan en dag, men det var ikke en ubetinget negativ dag, for vi ved, at vores bil var hurtig nok til at kunne være sluttet på en femteplads. Det er opmuntrende efter de første tre løb, og jeg tror, vi kan blive ved at forbedre os.

Flavio Briatore, teamchef
I dag skylder teamet kørerne en undskyldning for de problemer, vi havde. Bilen var bedre end i de første løb. Heikki kørte en meget stabil weekend, som viste, hvad han formår, og Fisico kæmpede hele vejen på trods af nogle vanskelige forhold. Men nu skal vi i gang med at undersøge de problemer, vi havde med brændstofforsyningen for at sikre, at det ikke gentager sig. Vi har gjort frem­skridt, og det er positivt, men det er stadig sådan, at hvert point tæller, og vi er nødt til at være sikre på at få det mest mulige ud af hvert løb på dette tidspunkt i sæsonen.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 15/5-2007 18:34 Fra nyhedsbrev Nr. 20/2007
Publiceret 18/4-2007 14:52 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Renault Personvogne Danmark A/S:

Formel 1: Bahrain Grand Prix – 15. april 2007

ING Renault F1 Teamet havde en vanskelig weekend i Bahrain, men håber på, at en ekstraordinær indsats fra fabrikkens teknikere kan forbedre holdets muligheder i Barcelona om fire uger.  Det blev en vanske­lig weekend for ING Re­nault F1 teamet på Bah­rain Inter­natio­nal Circuit. De to biler sluttede på hhv. en ot­ten­de– og en nien­de­plads i 2007 Bahrain Grand Prix med Gian­carlo Fisichella foran hold­kam­meraten Heikki Kovalainen.

Efter kvalifikationskørslen lå teamets to kørere på henholdsvis sy­vende- og tolvtepladsen, og man vidste, at det ville blive umuligt at konkurrere med de førende tre teams på farten alene. Med mindre nogle af de forankørende måtte udgå, var syvende- og ottende­plad­sen det bedst mulige resultat denne efter­mid­dag. Efter at Heikki Ko­va­lainen kørte en stærk, aggressiv start, hvor han vandt tre place­ringer, virkede det som et realistisk mål. Men begge kørere måtte kæmpe med hastigheden i deres længste perioder mellem pitstop­pene (det første for Kovalainen og det andet for Fisichella), og selv om de forsvarede deres positioner så aggressivt som muligt, faldt de begge så langt tilbage, at det var umuligt at indhente senere i løbet.
Giancarlo Fisichella’s ene point bevarer hans pointscorende kørsel i starten af 2007 sæsonen og betyder, at ING Renault F1 teamet for­bliver på fjerdepladsen i konstruktørernes mestrerskab med i alt ni points.

Giancarlo Fisichella, ottendeplads
Vi havde igen et krævende løb. Jeg kom godt fra start, og farten var virkelig god i perioden indtil første pitstop – jeg var klart lettere end Kubica, der kørte foran mig, men han holdt mig tilbage, så jeg ikke var i stand til at opbygge et forspring til bilerne bag mig. I perioden inden andet pitstop havde jeg problemer med, at bagdækkene blev slidt meget hurtigt, og jeg tabte placeringer – jeg kørte på grænsen, men kunne ikke gøre mere for at forsvare min placering. Derefter fik jeg ydelsen tilbage i sidste periode af løbet på de hårde dæk, og jeg pressede Jarno så meget, jeg kunne – men der var ikke omgange nok til, at jeg kunne komme forbi ham. Det er skuffende ikke at opnå det maksimale i dag, men når alt kommer til alt, var det bedste, vi kunne opnå, en syvendeplads. Det er et tabt point, men vi ved alle, at vi ønsker at kæmpe for meget mere end det, og forhåbentlig kan vi vinde terræn mellem nu og Barcelona om fire uger.

Heikki Kovalainen, niendeplads
Jeg fik en god start og overhalede både Williams og Trulli’s Toyota. Sidste uge lå jeg side om side med ham, og han havde fordelen – og jeg var fast besluttet på, at det ikke skulle gentage sig. Derefter blev bagdækkene hurtigt slidt på grund af den tunge brændstoflast, og jeg kæmpede bravt – Trulli kom forbi mig, hvorefter jeg forsvarede mig aggressivt mod Rosberg, men også han overhalede mig efter den sidste kurve. Bilen var meget bedre i omgangen inden anden pitstop, og jeg kunne se, jeg halede ind på Fisi og Jarno, og håbede, at vi måske kunne gøre noget. Men i perioden efter andet pitstop var bagvognen igen tricky, og jeg kunne ikke følge med gutterne foran. Det var en drøj eftermid­dag, som vi også havde forventet det, og det var ærgerligt, det ikke lykkedes os at score points. Men vi ved, at det hårde arbejde skal gøres hjemme på fabrikken – og jeg er sikker på, at de vil gøre alt, de kan, for at forbedre vores konkurrencekraft inden næste løb.

Flavio Briatore, teamchef
Det er her, vi befinder os for øjeblikket – vi kæmper om de sidste plad­ser i pointrækken. Vi havde ikke regnet med, at situationen ville ændre sig væsentligt i løbet af en uge, og løbet viste, vi fik ret. Begge kørere gjorde det godt, men bilen er ikke hurtig nok. Der lig­ger en masse hårdt arbejde foran os, hvis vi skal forbedre situatio­nen, og det begynder nu, i de fire uger, vi har til rådighed inden næ­ste løb.

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 18/4-2007 14:55 Fra nyhedsbrev Nr. 16/2007
Publiceret 21/3-2007 08:33 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Renault Personvogne Danmark A/S:

Formel 1 – 2007 Australian Grand Prix, 18. marts

Sæsonens første løb gav ING Renault F1 Team en klar indikation af det arbejde, der ligger foran dem, og som starter med en tre dages test i Malaysia sidst i marts måned.- Giancarlo Fisichel­la, R27-02, sluttede på en femte­plads
- Heikki Ko­va­lainen, R27-03, sluttede på en tiendeplads
Det australske Grand Prix blev et udfor­drende løb for ING Renault F1 Tea­met. En blandet præ­station i kvalifi­kationen be­tød, at tea­mets kørere startede som hhv. nr. 6 og 13. Kørerne håbede selv­følgelig på at avan­ce­re i selve løbet, hvor begge fik en god start, og Heikki Kovai­lainen havde indhentet to placeringer ved afslut­ningen af første omgang.

Men efterhånden som løbet skred frem, stod det klart, at bilen – hvert fald på denne bane – ikke var hurtig nok til at klare sig væsent­ligt bedre end de andre teams biler.

Begge kørere fulgte en to-stop strategi, hvor de kørte på de mere hårde Bridgestone Potenza dæk i de første to perioder, inden de fik monteret blødere dæk til den sidste, kortere periode. Giancarlo Fisi­chella indhentede én  placering, da Kubica måtte udgå, og sluttede på en femteplads, som han succesfuldt forsvarede mod angreb fra Massa i løbets sidste omgange. Lige inden andet pitstop gik det godt for Heikki Kovailainen, men fejl kostede ham placeringer, og han slut­tede på en tiendeplads.

Sæsonens første løb gav teamet en klar indikation af det arbejde, der ligger foran dem, og som starter med en tre dages test i Malay­sia sidst i marts måned.

Giancarlo Fisichella, femteplads
"Løbet viste sig at være mere vanskeligt, end vi havde forventet. Vi vidste, at vi ikke var lige så hurtige som de bedste, men vi havde håbet at indhente nogle placeringer – men nu må vi se i øjenene, at der endnu er en del arbejde at gøre. Jeg gjorde det bedst muligt i dag, men jeg kæmpede med vejgrebet lige fra starten. Bilen opførte sig godt, og var driftssikker, men det samme gjaldt de andre førende teams biler. Forhåbentlig bliver vi i stand til at gøre det bedre fra næste løb."

Heikki Kovalainen, tiendeplads
"Nok var det min Grand Prix debut, men ærlig talt var der ikke meget at skrive hjem om – og til gengæld er der en del, der er værd at glemme. Jeg kørte ikke et særlig godt løb, begik for mange fejl og kørte ikke kontrolleret nok. Jeg havde håbet at være i stand til at køre op gennem feltet og hente placeringer, men lige fra starten kæmpede jeg bare for at holde kontakten til de førende biler. Lige nu føler jeg, at det næste løb ikke kan blive meget værre. Men jeg bliver ved at være positiv, arbejde hårdt og gøre alt, jeg kan, for at få en bedre weekend i Malaysia. Jeg kommer til at køre alle tre dage i Sepang testen om cirka ti dage, og det hjælper mig med at lære banen at kende og giver mig et godt udgangspunkt inden selve løbet. Og mit mål er at gøre det bedre på alle områder i mit andet Grand Prix."

Flavio Briatore, adm. direktør
"Eftermiddagen viste os, at vi har meget at gøre, hvis vi skal være konkurrencekraftige igen. Det var på ingen måde et stærkt løb for teamet, Giancarlo kørte for at forsvare sin position sidst i løbet, og han gjorde det godt. Heikki fik en svær start på karrieren, men vi forventer mere hen ad vejen, og vi er nødt til at arbejde hårdt på at få etableret den ydelse, der skal til."

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 21/3-2007 10:34 Fra nyhedsbrev Nr. 12/2007
Publiceret 30/1-2007 08:07 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Renault Personvogne Danmark A/S:

ING Renault F1 Team klar til ny sæson

R27 – ING Renault F1 Teams vigtigste våben i kampen om 2007 mesterskabet. Der var stil over ING Renault's F1 Teams Formel 1 præsen­ta­tion i Am­sterdam forleden, hvor Renault som rege­rende verdens­mester præ­sen­terede sit 2007-team, den nye partner ING og det flotte nye design, der kommer til at pryde R27 bilerne i årene fremover.

"Dobbelte mesterskabssuccesser i 2005 og 2006 har givet Renault en velfor­tjent nøgleposition i Formel 1," fastslog Alain Dassas, adm. direktør for Renault F1.  "Vores Formel 1 mesterskabssucces bunder i en professionalisme, som gennemsyrer alle Renault''s aktiviteter. To mesterskaber i træk er et konkret bevis på, at Renault kan sejre i et krævende miljø, hvor man skal have styr på både kvalitet, teknik og pålidelighed. På banen er målet uændret: Vi vil og i år være i forreste række i kampen om mesterskabet".

R27 – pålidelig og konkurrencedygtig
ING Renault F1 Teams vigtigste våben i kampen om 2007 mesterska­bet har fået navnet R27. Den nye Renault F1-bil repræsenterer en videreudvikling af den designfilosofi, der gjorde Renault til verdens­mester i både 2005 og 2006.

Motoren i den nye bil er en 2,4 ltr. V8 RS27, som er udviklet ud fra de nye regler om motor-homologering, som gælder fra 2007 og frem­efter. Motoren er bygget på basis af den RS26 V8 motor, som blev brugt i det kinesiske og det japanske Grand Prix sidste år.

"Vores arbejde forud for 2007 sæsonen har været meget anderledes end tidligere," afslører teamets tekniske chef, Rob White, og fortsæt­ter: "I stedet for som hidtil at udvikle en helt ny motor, har reglerne begrænset vores arbejde til primært at fokusere på at udvikle en mo­tor, der kan arbejde optimalt inden for den nye grænse på 19.000 omdrejninger i minuttet. Målet er som altid at skabe den perfekte kombination af konkurrencedygtig ydelse og fuldstændig pålidelig­hed."

Fisichella og Kovalainen
ING Renault F1 Teams kørerstab, Ricardo Zonta, Heikki Kovalainen, Giancarlo Fisichella and Nelson Piquet Jr., med  Renault R27. De to R27-biler køres i 2007 af italienske Gian­carlo Fisichella og fin­ske Heikki Kova­lainen, der begge ser positivt på deres mu­ligheder i den kom­mende sæson.

"Teamets ånd er stærk efter to fantastiske sæ­so­ner, og vi er meget opti­mi­stiske," forklarede italieneren. "Teamet har vist mig stor tillid, som jeg er fast besluttet på at leve op til på den bedst mulige måde. Teamet ved, hvordan man udvikler vinderbiler, der kan være med i kampen om mesterskabet."

Sammen med Fisichella kører den nye teamkammerat Heikki Kovalai­nen, et af de største unge talenter i Formel 1. Finnen har testkørt over 30.000 kilometer i de seneste sæsoner og har bevist sit kører­potentiale som medlem af Renault's udviklingsprogram for kørere siden 2002. Teamet har nu tilbudt ham den sjældne mulighed, det er at få sin Formel 1 debut på et verdensmesterhold.

De to kørere får hjælp af to nye testkørere: Nelson Piquet Jr. og Ricardo Zonta. Disse to tilfører teamet en værdifuld blanding af ungt talent og professionel erfaring, samtidig med, at teamet skifter til Bridgestone dæk og sideløbende skaber en stabil basis for frem­tiden.

"Der er ikke tale om et overgangsår for ING Renault F1 Team," un­der­streger teamchefen Flavio Briatore. "Vi har altid sagt, at det er teamet, det drejer sig om, og at successen bunder i den team spirit, der forener os. Og 2007 giver os en fantastisk mulighed for at vise den styrke, som et godt team-arbejde skaber."

Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,

Revideret 30/1-2007 08:50 Fra nyhedsbrev Nr. 5/2007
kode
Husk
LOG IND
Glemt koden?
Ny bruger?

PRESSEMEDDELELSER:

oversigtseneste

nyhedsbrev
TILMELD
FRAMELD

 

KATEGORIER
Additiver
au2parts
Auktioner
Aut. værksted
Autodiagnose
Autoimport
Autolakering
AutoPartner
Autoradioer
Autoservice
Autotransport
Autotransportør
Bilanalyser
Bilklubber
Biludlejning
Biludstillinger
Bilvask
Bilvaskeanlæg
Bilvurderinger
Bosch Car Service
Brugtbilvurderinger
Chassiser
Designcenter
Dæk
EDB-løsninger
Elbiler
El-bilproducent
Elektriske dele
Eneforhandler
Faglitteratur
Foreninger
Forhandlere
Forhandlerkæde
Forhandling
Fælge
GPS/Navigation
Hjælpematerialer
Højttalere
Import
Importører
Industriel bearbejdning
Industrikomponenter
Institutioner
IT-løsninger
Kassevogne
Kemiske produkter
Klargørings­center
Konsulentvirksomhed
Kølere
LAKexperten
Lakreparation
Leasing
Logistik
Logoplates
Marinekomponenter
Marketing
Minibusser
Ministerier
Motorrenovering
Motorrens
Motorsport
Multimedie systemer
Musikanlæg
Navigation
Nøgleringe
Online-løsninger
Organisationer
Pressemeddelelser
Pris
Prisberegning
Prisforhandling
P-skiver
Reklameartikler
Reservedele
Restaurationsbranchen
Rådgivning
Servicepartner
Servicerens
Skadecenter
SMS Service
Software
Specialopbygninger
Styling
Tilbehør
Tilsætningsstof
Transport
Tuning
Udstillinger
Undervognsbehandling
Varmeanlæg
Vask
Vejhjælp
Vitesse-racing
Værksted
Værktøj
Web-løsninger


annonce


annonce

 

692 online Copyright © 2002-2024 autoteket • info@autoteket.dk annoncør-info