Volvo Personvogne Danmark A/S:
- maritime udgaver af Volvo V70, XC70 og XC90
Volvo Cars har startet nedtællingen til Volvo Ocean Race 2008-2009 med en serie specialdesignede biler. Den nye Volvo Ocean Race Edition kan leveres i to farver (Ocean blue og Electric Siler) til tre modeller: Volvo V70, Volvo XC70 og Volvo XC90.
"Volvo Ocean Race afspejler mange af de værdier, som vores kunder efterspørger, når de skal vælge ny bil. Det handler især om en aktiv livsstil, og det er netop, hvad disse biler udstråler. Vi er overbeviste om, at den maritime designstil vil gøre dem meget attraktive," siger Lennart Stegland, direktør for Volvo Cars Special Vehicles.
Da Volvo første gang organiserede Volvo Ocean Race i 2001-2002 blev der solgt 4.500 Volvo Ocean Race versioner af V70 og XC70. Og senest i 2005-2006, hvor modelprogrammet var udvidet med XC90, nåede salget op på 8.600 biler.
Maritim designstil"Vi har denne gang givet bilerne et mere maritimt inspireret design. Det ses tydeligt i interiøret, hvor vi har brugt materialer, som modsvarer dem, der kendes fra master og sejl. F.eks. er de markante stikninger på lædersæderne inspireret af den teknik, man bruger til sejl. Også aluminiumsdetaljerne på måtterne, de børstede aluminiumsdetaljer på døre, handskerum og midterkonsol og den særlige udformning af bagagerumsgardinet har et tydeligt maritimt præg," fortæller Lennart Stegland.
Udvendigt kendes Volvo Ocean Race Edition på de specialedesignede fælge, kantlisterne omkring tågelygter, luftindtag og sideruder i silkemetal, de særlige beskyttelsesskjold for og bag samt tagrails i børstet aluminium. Volvo Ocean Race Edition bilerne leveres i to farver: Electric Silver og Ocean Blue.
Fremme til september
I Danmark vil modelprogrammet består af Volvo V70 (2.5T, T6 og D5), Volvo XC70 (D5) og XC90 (D5). Priserne vil for V70''s vedkommende starte ved 650.000 kr., mens XC70 starter ved 853.000 kr. og XC90 ved 950.000. De første modeller forventes at være fremme på de danske landeveje til september.
Men allerede inden da kan man bese disse særlige Volvo Ocean Race biler, når de er udstillet i forbindelse med Volvo City Sailing i Tuborg Havn den 21. juni og til Volvo Youth Sailing (ungdoms VM) i Århus Lystbådshavn fra 12.-18. juli.
Volvo Personvogne Danmark A/S
Telefon 70 11 27 00,
28/5-2008 20:07
© Copyright www.autoteket.dk