autoteket
  SØG
torsdag  28/3-2024  uge 13
Alfa Romeo
Aston Martin
Audi
Bentley
BMW
Bugatti
Cadillac
Chevrolet
Chevrolet-US
Chrysler
Citroën
Daihatsu
Dodge
Ferrari
FIAT
Ford
Honda
Hummer
Hyundai
Jaguar
Jeep
KIA
LADA
Lamborghini
Lancia
Land Rover
Lexus
Lotus
Maserati
Mazda
Mercedes
MG
Mini
Mitsubishi
Nissan
Opel
Peugeot
Porsche
Renault
Rolls-Royce
Rover
SEAT
Skoda
smart
SsangYong
Subaru
Suzuki
SAAB
Toyota
Volkswagen
Volvo
pressemeddelelser
Publiceret 1/2-2010 11:01 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Intercom:

Datakaos i Monte

Bent Mikkelsen og Jens Gandrup ankommer til etapemålet i Valence som bedste danskere i deres Alfa Romeo GTV.Efter sneen kastede for­kerte data løbet ud i nyt uvejr

De bedste dan­ske og nor­ske rally­kørere i Rally Monte-Carlo Histori­que gik i seng i nat uden at vide om de er købt eller solgt. Fejl i lø­bets eget gps-system, som danner grundlaget for resultatb­ereg­nin­gen har kastet verdens største rally for klassiske biler ud i datakaos efter et indledende døgn med sneproblemer.

Lars Bækkelund var en glad mand i Monte, til løbsledelsen gav ham 40.000 strafpoint med i bagagerummet."Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt," siger den bedste danske kører efter første døgn, Lars Bæk­kelund. "Efter dagens to specialetaper kunne løbsledelsen ikke af­læse vores gps. Nu har vi fået 40.000 strafpoints og er muligvis ikke længere med i løbet," oplyser en ær­gerlig Lars Bække­lund. Han blev sammen med Arne Pagh nr. 10 i det berømte rally sidste år i sin Fiat 128 Coupé fra 1972.

Samme skæbne har ramt norske Svein Lund og Tore Fredriksen i Dat­sun 240 Z. De vandt løbet sidste år og er nu muligvis udelukket. Mindst otte mand­skaber ser ud til at være omfattet af den mystiske aflæsningsfejl.

Kørerne håber på, at der kan findes en løsning, inden det går løs på mandagens bjergetaper i det centrale Frankrig.

Lars Bækkelund og Arne Pagh klarede sig fint i på sneglatte bjergveje i Sydfrankrig, men er nu muligvis udelukket af løbet på grund af aflæsningsfejl i det gps-udstyr, de har fået udleveret."Vi tror, at løbsle­del­sen viser fairness, det er jo trods alt deres grej, og ikke vores, der har fejlet", siger codriver Arne Pagh, der mener, at holdets kor­rekte pla­cering på nuvæ­rende tidspunkt er blandt løbets 10 bedste.

Rally Monte-Carlo Histo­rique slutter i Monaco onsdag morgen, efter at de 341 rallyhold har kørt 3.000 kilometer rally ad Europas vinter­veje.
 
De danske placeringer i Rally Monte-Carlo Historique efter fire ud af syv dage:

  • 130: Bent Mikkelsen / Jens Gandrup, Alfa Romeo 1750 GTV, 1968, 3985 strafpoint
  • 195: Mark Berg / Kore Berg, Porsche 911 Carrera 3.0, 1976, 11216 strafpoint
  • 240: Danna Corke / Marie Louise Jensen, MG B, 1970, 21382 strafpoint
  • 277: Lars Bækkelund / Arne Pagh, Fiat 128 Coupe, 1972, 40265 strafpoint (men med en manglende specialetape)
  • Peter Karlsen / Michael Munkholm Jensen, Alpine Renault A 110 1600 S, 1973, udgået søndag
  • Henning Hjorth / Roar Eriksen, Ford Escort RS 2000, 1977, udgået lørdag
  • Jeppe Jepsen / Preben Jepsen, BMC Mini 1275 GT, 1977, udgået lørdag

302 ud af 341 startende mandskaber er med i løbet endnu.

Intercom
Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

Revideret 1/2-2010 11:22 Fra nyhedsbrev Nr. 5/2010
Publiceret 1/2-2010 10:37 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Intercom:

Rædselsdøgn i Monte

Debutanterne, brødrene Mark og Kore Berg, har kørt deres Porsche 911 frem til en placering som tredjebedste danske hold.Sne gjorde vejene næ­sten ufrem­kommelige for dan­skerne.

Det historiske Monte-Car­lo rally startede som et mareridt for de 341 delta­gere, da sne, slud og storm fejede hen over nat­temørke fran­ske lande­veje. Forsin­kelser, sam­men­stød og forvirring prægede fel­tet, og da kørerne nåede frem til den første specialetape i Alperne lørdag middag, var det næsten en lettelse, for nu var det dagslys, og vejene tørre.

Det formodet bedste danske hold, Lars Bækkelund og Arne Pagh i Fiat 128 Coupé klarede sig som forventet bedst, men specielt godt gik det ikke. De ligger som nr. 61. Peter Karlsen og Michael Munkholm i Alpine Renault er nr. 131, mens debutanterne brødrene Mark og Kore Berg er nr. 184 i deres Porsche 911.


Danna Corke og Marie Louise Jensen

leverede en fan­tastisk præstation


Dameholdet Danna Corke og Marie Louise Jensen har klaret sig flot gennem det første rædselsdøgn i MGB i Rallye Monte-Carlo Historique og er femtebedste danske hold. Her glæder de sig over at være nået frem til havnen i Monaco.De erfarne Bent Mik­kel­sen og Jens Gandrup i Alfa Romeo ligger nr. 192 efter at have fået mange straf­minutter for at køre for langt på en motorvej. Og det de­buteren­de damehold Danna Corke og Marie Louise Jensen leverede en fan­tastisk præstation, da de i deres MGB blev nr. 67 på den første sp­eci­aletape. Men på grund af problemer med blandt andet vindues­viskere, der ikke virkede hele natten, ligger de kun nr. 265 totalt.

To hold er udgået med problemer undervejs: Hverken Jeppe Jepsen og Preben Jensen i Mini eller Henning Hjorth og Roar Eriksen i Ford Escort nåede frem til første specialetape.

Rallye Monte-Carlo Historique kommer først for alvor i gang søndag, hvor der venter en række yderst krævende etaper i det centrale Frankrig med masser af dyb nysne på bjergvejene.

"Løbet begynder først for alvor nu, i morgen må vi vise, hvad vi kan," siger Lars Bækkelund.

Intercom
Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

Revideret 1/2-2010 10:59 Fra nyhedsbrev Nr. 5/2010
Publiceret 22/1-2010 12:54 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Intercom:

Vejret den ukendte faktor

Erfaring og dygtighed tæller på de snedækkede bjergveje i det historiske Monte-Carlo løb. Arne Pagh og Lars Bækkelund i Fiat samt Jens Gandrup og Bent Mikkelsen i Alfa Romeo er klar til dysten med bjergene. Servicefolkene i baggrunden er uundværlige for et godt resultat (foto: Kristian Flensbak Jørgensen).To ral­ly­hold fra Scu­de­ria Italia vil til tops i hi­storisk Monte-Car­lo løb.

Når Hans Kongelige Højhed Prins Joachim torsdag den 28. januar fla­ger syv danske rally­hold af sted fra Tivolis hovedindgang i Køben­havn, for at de i kon­kurrence med 334 andre rallymandskaber kan tage fat på det 3.000 km lange Rallye Monte-Carlo Historique, er der særlig to danske hold, der vil blive lagt mærke til.


Scuderia Italia-mandskaber:

  • Lars Bækkelund og Arne Pagh,
    Fiat 128 Coupé
  • Bent Mikkelsen og Jens Gandrup,
     Alfa Ro­meo 1750 GTV.


Det er de to Scuderia Italia-mandskaber, Lars Bækkelund og Arne Pagh i Fiat 128 Coupé og Bent Mikkelsen og Jens Gandrup i Alfa Ro­meo 1750 GTV. De drager af sted mod Alperne med de tungeste dan­­ske forventninger på deres skuldre, efter at de blev de to bedst placerede danskere mandskaber i løbet sid­ste år.

Alle Scuderia Italias fire medlemmer er tidligere danmarks- eller nor­diske me­stre i moderne rally. Nu satser de på et godt resultat i ver­dens største rally for klassiske biler.

"Mit mål er helt sikkert at gøre det bedre end vores 10. plads sidste år," siger den yderst erfarne rallykører Lars Bækkelund fra Horsens. "Det er så lidt, der skiller nr. 1 og 10, så det kan vi godt, men om­vendt skal man blot have et lille uheld, så er man nr. 200. Der må ikke ske en eneste fejl," mener Lars Bække­lund.

Hans codriver Arne Pagh fra Middelfart supplerer: "Vi er forberedt til tænderne. Det bliver svært at gøre det bedre end sidst, men jeg tror, vi kan. Vi har forbe­redt os intensivt på bjergetaperne."

De to ønsker sig van­ske­lige betingelser med masser af sne. Det vil give deres lille Fiat let­tere spil mod de mange hurtige Por­scher i lø­bet. Men deres team­kam­merater kan godt bruge lidt tør asfalt i bjer­gene.

"Det er tredje gang, vi stiller op i dette fanta­stiske rally for klassi­ske biler, og vi håber at udmønte vore erfaringer i en endnu bedre place­ring end nr. 55, som blev resul­tatet sidste år," siger Bent Mikkelsen fra Vejle. "Undgår vi uheld er det realis­tisk," mener han. Udover at være passioneret rallykører er Bent Mikkelsen også formand for Dansk Automobil Sports Union.

Codriver Jens Gan­drup fra Odense tror på et godt resultat: "Hvis alt går vel, så burde vi have potentiale til at komme blandt de 25 bed­ste. Vi har gennem­testet hele ruten og været oppe over alle bjerg­pas undtagen to, der var lukkede på grund af sne. Så nu håber vi, de er ryddet, til løbet starter," siger han.

Fireogtyve rallyhold fra Danmark, Norge, Frankrig, Letland og Finland har valgt at starte løbet fra København, som er en af de fem startby­er. Og det er præcis kl. 14.43, at Hans Kongelige Højhed Prins Joa­chim flager første deltager af sted fra Tivolis hovedindgang. Målet nås i Monaco seks dage senere efter 3.000 kilometers kørsel med 14 specialetaper over snedækkede bjergveje i op til over 1.600 meters højde.

Intercom
Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

Revideret 22/1-2010 13:08 Fra nyhedsbrev Nr. 4/2010
Publiceret 19/1-2010 12:00 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Intercom:

Eventyrligt rally starter i Tivoli

Med en tiendeplads i 2009 er Lars Bækkelund og Arne Pagh i deres Fiat 128 Coupe fra 1972 blandt de absolutte favoritter i Rallye Monte-Carlo Historique.Danske kørere har mu­lighed for toppla­cering i 3.000 ki­lo­meter langt hi­sto­risk løb.

Når den historiske ud­gave af det be­røm­te Monte-Carlo rally star­ter fra Ti­volis hoved­ind­gang i Køben­havn torsdag den 28. januar kl. 14.43, kan mindst ét dansk rally­hold gøre sig forhåb­nin­ger om en topplacering.

De store forventninger knytter sig til Lars Bækkelund fra Horsens og Arne Pagh fra Middelfart i Fiat 128 Coupe fra 1972. De blev nr. 10 ud af 340 star­tende hold i 2009-udgaven af Rallye Monte-Carlo Histori­que og vil med en smule held kunne komme i Top 3 i år. Lars Bække­lund er en yderst erfaren kører, der trives bedre, jo mere sne og is, der ligger på bjergvejene, og Arne Pagh er en dygtig navigatør, der kender løbets særlige karakter godt. De to har tidligere været på vej mod topresultater i det berømte løb, men haft tekniske uheld. I år håber de på en podieplacering.

Danna Corke er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. Sammen med Marie Louise Jensen gør hun nu det klassiske Monte-Carlo løb til sit næste eventyr i en MG B.De to kørere stiller op for Scuderia Italia, og det samme gør for­man­­den for Dansk Auto­mobil Sports Union, Bent Mikkelsen fra Vejle, der danner par med Jens Gandrup fra Odense i en Alfa Romeo 1750 GTV fra 1968. De blev nr. 55 i sidste års løb og vil satse på en endnu bed­­re placering i 2010.

En anden erfaren kører er Henning Hjorth fra Rudkøbing, der blev nr. 71 i løbet i 2009. I år kører han med sin vante makker Roar Eriksen fra Hørsholm, men i en nyindkøbt bil, en Ford Escort RS 2000 fra 1977. Den vil være betydeligt mere velegnet på bjergeta­perne end hans gamle MG B. De forventes også at gøre sig godt gældende, hvis de kan undgå uheld undervejs.

Sidste års debutanthold Peter Karlsen og Michael Munkholm Jensen fra Holbæk er atter med i deres Alpine Renault A 110 1600 S fra 1973. De blev nr. 130 ud af 340 mandskaber i deres debut, men kan let placere sig 50-100 pladser bedre i 2010.

Bent Mikkelsen og Jens Gandrup fik i 2009 en flot placering som nr. 55 i deres Alfa Romeo 1750 GTV fra 1968. Det resultat skal forbedres i 2010.Købte bil i Schweiz for at være med

Tre af de danske hold er med for første gang, og et af dem er brød­rene Mark og Kore Berg fra Århus og Esbjerg.

"Vi læste om rallyet i avisen den 1. novem­ber, og det lød utroligt spæn­dende. Så inden for kun 14 dage købte vi en bil i Schweiz, kom ind i en motorklub, meldte os til løbet, fik bilen hjem til Danmark og har nu kørt to små testløb," fortæller Mark Berg. Bilen, de to brødre på 32 og 37 år, stiller op med, er en Porsche 911 Carrera 3.0 fra 1976.

Peter Karlsen og Michael Munkholm Jensen, her ved målet i Monte-Carlo i 2009, er med for anden gang i deres Alpine Renault A 110 1600 S og har fine muligheder for at forbedre deres debutresultat."Vi vil satse på at gennemføre løbet og håber på måske at kunne komme i den bedste halvdel," siger Mark Berg om brød­renes for­vent­ninger.

Et andet debutanthold er et rent dansk dame­hold. Det er Danna Corke fra København, medlem af Kvindelige Eventyreres Klub, som stiller op sammen med Marie Louise Jensen, København, i en MGB fra 1970. Danna Corke har besteget bjerge i Himalaya og krydset den grønlandske indlandsis.

"Jeg er en aktiv livsnyder, der altid kigger efter det næste eventyr. Det rykker i mig efter at deltage i Monte-Carlo rallyet, og Marie Louise og jeg er klar," siger Danna Corke.

Mark og Kore Berg læste i avisen om Monte-Carlo rallyet, og inden for 14 dage købte de en Porsche og meldte sig til løbet. Her henter Mark Berg bilen i Schweiz.Det tredje debu­tant­hold er horsensianerne Jep­pe Jepsen og Preben Jepsen, nevø og onkel, der kører i en BMC Mini 1275 GT fra 1977. Preben Jepsen har en lang karriere bag sig i rally, både som kører og codriver. Han siger: "Det er livslang drøm om at være med i noget stort, som vi realiserer nu. Vi vil primært gennemføre, men vil gøre alt for samtidig at få et godt resultat."

I alt 24 rallyhold med kørere fra Danmark, Norge, Finland, Letland og Frankrig stiller op fra København. Løbets andre startbyer er Barcelo­na, Reims, Bad Homburg og Torino, hvorfra der startes dagen efter. Deltagerne mødes i Alperne lørdag morgen den 30. januar for at kø­re 14 specialetaper, inden målet nås i Monaco onsdag den 3. febru­ar tidligt om morgen efter 3.000 kilometers kørsel.

N o t e r
Totalsejren i Rallye Monte-Carlo Historique er tidligere blevet vundet af et dansk hold. Det skete i 2002, hvor Otto og Britta Kristensen tog sejren hjem i en Lancia Fulvia 1.3.

Sidste års nr. 2 i løbet, norske Henning Jørstad og Tine Hallre i Alpine Renault A 110 1600 SX starter fra København.

Løbets absolut største navn i 2010 er Bjørn Waldegård, den berømte svenske kører, som vandt Rallye Monte-Carlo i 1969 og 1970 i en Porsche 911 S. Han blev endvidere verdensmester i rally i 1979.

Waldegård vil have gode chancer for en topplacering, fordi han som codriver har valgt Stig Blomqvists tidligere makker Hans Sylvan. Sylvan har deltaget flere gange i det historiske Monte-Carlo rally og kender derfor betingelserne godt. Waldegård stiller op i en Porsche 911 L fra 1968 og starter fra Torino.

Den historiske udgave af Rallye Monte-Carlo er ikke et hastighedsrally, sådan som det moderne løb, der altid køres ugen inden. Det klassiske løb er et pålidelighedsrally, hvor det gælder om på de 14 specialetaper – der hver kan være op til 60 kilometer lange – at holde gennemsnitshastigheden på sekundet. Kommer man et en tiendedel sekund for tidligt eller for sent til en hemmelig tidskontrol, udløser det 1 strafpoint.

Gennemsnitshastigheden i Rallye Monte-Carlo Historique kommer ikke over 50 km/t, men på sne- og isglatte bjergveje i mørke er det også nærmest umuligt at holde. Løbets sidste nat, De Lange Knives Nat, er kendt som natten, hvor kun de allerbedste så nogenlunde kan holde tidsplanen.

På en ikke alt for svær etape kan 10 til 20 mandskaber ofte ligge inden for et sekund, så det kræver den yderste præcision og koncentration at skabe sig et forspring, der kan udløse en topplacering.

Typisk får et mandskab lige så mange strafpoint på den sidste nats tre specialetaper som på de foregående fire dages 10 etaper tilsammen.

S t a r t e n d e   d e l t a g e r e   f r a   K ø b e n h a v n

  • Nr., Kører, Land, Codriver, Land, Bil, År
  • 42, Henning Jørstad , N, Tine Hallre , N, Alpine Renault A 110 1600 SX, 1977
  • 65, Tom Hotvedt , N, Leif Arne Neset , N, Porsche 911 S 2.7, 1975
  • 95, Petter Granerud , N, Leif Brennhovd , N, Volvo 142, 1971
  • 108, Henning Hjorth , DK, Roar Eriksen , DK, Ford Escort RS 2000, 1977
  • 109, Knut Larsen , N, Arne Dolerud , N, Volvo PV 544, 1961
  • 113, Thorbjørn Bye , N, Odvar Moland , N, BMW 2002 Tii, 1974
  • 114, Lars Bækkelund , DK, Arne Pagh , DK, Fiat 128 Coupe, 1972
  • 116, Lars Lie , N, Tom Gulbrandsen , N, Volvo 142, 1968
  • 123, Bent Mikkelsen , DK, Jens Gandrup , DK, Alfa Romeo 1750 GTV, 1968
  • 140, Ove M. Billerud , N, Marius Billerud , N, Volvo 122 S, 1970
  • 142, Peter Karlsen , DK, Michael Munkholm Jensen , DK, Alpine Renault A 110 1600 S, 1973
  • 217, Peter Lie , N, Per Kristian Johannessen , N, Volvo 122, 1963
  • 238, Aril Amundsen , N, Anstein Hagen , N, Saab Sonett III, 1974
  • 247, Stig Johnsen , N, Erik Remberg , N, Porsche 911 Carrera RS, 1973
  • 255, Bjorn-Erik Indahl , N, Kjell Kristoffersen , N, Porsche 911 Carrera 3.0, 1976
  • 257, Tore Sten Berntsen , N, Frank Klevengen , N, Porsche 924 Turbo, 1979
  • 259, Christian Agostini , F, Pierre Delliere , F, Renault 17 Gordini, 1973
  • 270, Helge Einar Roald , N, Pekka Stenhagen , FIN, Saab 96 V4, 1976
  • 272, Danna Corke , DK, Marie Louise Jensen , DK, MG B, 1970
  • 277, Mark Berg , DK, Berg Kore, DK, Porsche 911 Carrera 3.0, 1976
  • 294, Veronica Moe , N, Renee Nordlie , N, Austin A 40, 1961
  • 329, Karlis Mikelson , LV, Martti Kohtanen , FIN, Jaguar XK140, 1956
  • 337, Trond Brathen , N, Bjarne Korne , N, Simca 1100 TI, 1974
  • 340, Jeppe Jepsen , DK, Preben Jepsen , DK, BMC Mini 1275 GT, 1977
     

Intercom
Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

Revideret 19/1-2010 12:57 Fra nyhedsbrev Nr. 3/2010
Publiceret 15/11-2009 11:57 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Intercom:

De faldt på stribe

Christian Jensen og Søren Tøndborg vandt finalen i danmarksmesterskabet i rally i overlegen stil i deres Peugeot 207 Super 2000.Spæn­din­gen holdt ikke til mål i DM i rally.

Landets to hurtigste rallykørere, mesteren Max Christensen og ud­for­dreren Chri­sti­an Jen­sen, har året igen­nem kæmpet om brøk­dele af sekunder frem til mål­stre­gen i hvert eneste løb, men i Yoko­hama Gjønge Rally, femte og sidste løb til danmarksmesterskabet i rally, gik det helt anderledes.

Tim Svanholt og Per Henriksen blev overlegne vindere af mesterskabet for tohjulstrukne biler med deres VW Golf GTI og står nu på spring til en firehjultrukken vinderbilChristian Jensen lagde ud i et forrygende tem­po i sin Peugeot 207 Super 2000 og efter kun to hastighedsprøver var han allerede 14 sekun­der foran Max Chri­stensen i Subaru Impreza. Det tvang den regerende mester til at forcere, og på den sjette ud af 10 hastig­heds­prøver gik det galt: Max Christensen ramte en chikane og bu­lede sin bil så meget, at han måtte udgå.

Dermed kunne Christian Jensen køre i mål som overlegen vinder af Yokohama Gjønge Rally og som ny danmarksmester i det prestige­fyldte mesterskab for firehjulstrukne rallybiler.

Flid, træning og dygtighed blev belønnet, da Henning Søgaard og Iben Louring tog mesterskabet i Gruppe H med deres Ford Sierra Cosworth.I mesterskabet for tohjulstrukne tunede biler gik spændingen også hurtigt fløj­ten. På prøve 4 punkterede den regerende mester Martin Johansen i Suzuki Swift og satte så mange minutter til, at han valgte at udgå. Ny me­ster i klassen blev Tim Svanholt i VW Golf GTI, der har kørt i højt tempo året igennem og blev nr. 2 i DM-finaleløbet.

Efter at have været tæt på flere gange lykkedes det i år for Per G. Hansen og Karsten M. Svensson at vinde den historiske rallycup med deres Porsche 911 RS.I gruppe H, gamle rallybiler, lagde Johnny Pedersen i BMW M3 hårdt ud og førte med 20 sekunder foran Henning Søgaard i Ford Sierra Cosworth, men så fik han som tidligere i år motorproblemer og kun­ne knapt nok slæbe bilen i mål. Henning Søgaard kørte sig samtidig meget op og tog løbets samlede sjetteplads og mester­skabet.

Peugeot-teamchef Jens-Ole Kristiansen fejrede de nye mestre Christian Jensen og Søren Tøndborg med maner, da de kom i mål som vindere af Yokohama Gjønge Rally.I den historiske klasse, Midland Historic Rally Cup, var der kamp til målstre­gen, og her var første mand Kim Madsen i Ford Escort RS 2000. Men han havde tidligere i løbet kørt mod retningen på en ha­stighedsprøve efter at have ramt en chikane, og det er forbudt, så han blev udelukket. Cupvinder blev således Per G. Hansen i Porsche 911 RS, der flere gange tidligere har været tæt på titlen, men haft tekniske uheld. I år kom den hurtige og flotte Porsche endelig til tops i den historiske rallysport.

Yokohama Gjønge Rally blev kørt på yderst krævende veje på Møn og under­stre­gede, at rallysporten i Danmark efter nogle magre år atter er på vej frem med voksende deltagerfelter og mange talentfulde kørere i alle mesterskabs­klasser.
 
Yokohama Gjønge Rally, resultatet:
 
Generalklassementet, top 5:

  1. Christian K. Jensen, Ans / Søren Tøndborg, Kjellerup, Peugeot 207 Super 2000, 1:12:33.8
  2. Tim Svanholt, Roskilde / Per Henriksen, Roskilde, VW Golf GTI, 1:13:40.9
  3. Martin B. Knudsen, Egtved / Søren Kjær, Fredericia, Honda Civic R3, 1:13:58.5
  4. Anders AA. Kjær, Larvik, Morten Erik Abrahamsen, Larvik, Subaru Impreza STI, 1:14:05.9
  5. Ib Kragh, Juelsminde / Karsten Isaksen, Egtved, Fiat Punto S2000, 1:15:12.8

Se den komplette resultatliste her:
http://www.rallyresult.dk/PDFResult.aspx?eventid=145&Lang=DK
 
Mestrene:

    Fire danmarksmesterskaber:

    Firehjulstrukne biler (4WD, gr. N og Super 2000)
    Christian K. Jensen, Ans / Søren Tøndborg, Kjellerup, Peugeot 207 Super 2000

    Tohjulstrukne tunede biler (2WDB gr. A og DK)
    Tim Svanholt, Øm / Per Henriksen, Roskilde, VW Golf GTI

    Tohjulstrukne standardbiler (2WD standard, Gr. E/N)
    Kenneth Madsen, Dianalund / Carina V. Møller, Tåstrup,  Suzuki Swift Sport

    Gamle biler (Gruppe H)
    Henning Søgaard, København S / Iben Louring Mortensen, København S,  Ford Sierra Cosworth

    DASU Cup for ægte historiske rallybiler:

    Midland Historic Rally Cup
    Per G. Hansen, Ringsted / Karsten M. Svensson, Hässleholm, Porsche 911 RS

    Se den komplette mesterskabsliste her: www.rallyresult.dk/DM.aspx

    Løbets hjemmeside: http://www.gjoengerally.dk

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 15/11-2009 12:32 Fra nyhedsbrev Nr. 46/2009
    Publiceret 27/9-2009 11:03 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Gyseropgør på Midtsjælland

    Christian Jensen og Søren Tøndborg kørte deres Peugeot 207 Super 2000 ind på en yderst knap sejr i Rally Midtsjælland. Først på næstsidste hastighedsprøve kom de i spidsen.Christian Jensen vandt rally med mini­malt for­spring.

    Rally Midt­sjæl­land blev lige akku­rat den gyser, alle havde drømt om.

    Efter 128 kilometers ha­stig­hedsprøver på snoede midt­sjæl­landske veje havde Christian Jen­sen i Peugeot 207 Super 2000 forlygterne nogle få meter foran sin værste konkurrent Max Christensen i Subaru Impreza WRX STI og snuppede sejren med 2,1 sekunds forspring. På tredjepladsen kom Tim Svanholt efter at have ligge i føring i løbets første del i sin VW Golf GTI. Han var 13 sekunder efter vinderen.

    Efter at have ført størstedelen af Rally Midtsjælland i deres VW Golf GTI måtte Tim Svanholt og Per Henriksen tage til takke med tredjepladsen. På grusvejene kom de til kort over for de firehjulstrukne biler.Tim Svanholt førte til og med hastighedsprøve 8, på de sidste fem prø­ver skiftede føringen for næsten hver prøve i den spændende duel mel­lem Max Christen­sen og Christian Jensen.

    "Det var kun lige med et hængende hår, at jeg vandt. Vi tre kørere har byttet føring hele dagen. Jeg var først klar over, at sejren var hjemme, da vi var færdige med den sidste prøve," sagde en jublende glad Christian Jensen ved målet i Øm.

    På nær Karl-Åge Jensen i Peugeot 207 Super 2000, der blev nr. fire, 35 sekun­der efter sin holdkammerat, blev alle andre deltagere kørt fra to til mange mi­nutter bagud, da de bedste rallykørere i landet for alvor skruede op for tem­poet.

    Til trods for en stærkt problemplaget motor lykkedes det Johnny Pedersen og Ulrik Hogrefe i BMW M3 at tage sejren hjem i Gruppe H, klassen for gamle, men ikke historiske biler.I Gruppe H, som er klassen for gamle, men ikke historiske rallybiler, vandt Johnny Pe­dersen i en BMW M3, hvis mo­tor kun med nød og klarede at komme over målstregen.

    Alle de tre danmarks­mesterskaber for hen­holdsvis firehjulstrukne biler, tunede tohjulstrukne biler, Gruppe H-biler samt cuppen for ægte historiske biler, er helt åbne inden sidste DM-løb på Møn i midten af november. Vinderen af hver klasse vil kunne kalde sig mester.

    Rally Roskilde, generalklassement: 

    1. Christian K. Jensen, Ans / Søren Tøndborg, Kjellerup, Peugeot 207 Super 2000, 1:03:23.8
    2. Max Christensen, Svenstrup / Dorthe Ravn, Horsens, Subaru WRX Sti, 00:02.1 efter
    3. Tim Svanholt, Roskilde / Per Henriksen, Roskilde, VW Golf GTI, 00:13.2 efter
    4. Karl-Åge Jensen, Viborg / Freddy Pedersen, Bjerringbro, Peugeot 207 S2000, 00:34.8 efter
    5. Martin Johansen, Vejen / Henrik Vestergaard, Mørke, Suzuki Swift Super 1600, 02:12.3 efter

    Den komplette resultatliste: Se resultatet af Rally Midtsjælland samt de opdaterede stillinger i DM-klasserne på: http://www.rallyresult.dk
     
    Sidste løb til danmarksmesterskabet i rally: Femte og sidste afdeling af DM i rally er Gjønge Rally, som køres på Møn lørdag den 14. no­vem­ber.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 27/9-2009 11:09 Fra nyhedsbrev Nr. 39/2009
    Publiceret 21/9-2009 09:36 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom: Rally Midtsjælland

    Seks hold dyster om sejren

    Tim Svanholt fra Hedelands Motorklub har aldrig været i bedre form. Sammen med Per Henriksen stiller han op i VW Golf GTI, og de er blandt favoritterne til totalsejren i Rally MidtsjællandLandets rallyelite mø­des i Rally Midt­sjæl­land.

    Slutfasen er gået ind i et hidsigt opgør om dan­marks­mester­ska­bet i rally. Når landets rally­elite tørner sam­men på lørdag i Rally Midt­sjæl­land, er der seks rally­hold, der inden for se­kunder kæmper om to­tal­sejren.

    Et af dem er den arrangerende Hedelands Motorklubs eget hold, Tim Svanholt og Per Henriksen i en VW Golf GTI med over 260 HK. De dy­ster om dan­marks­mesterskabet for tunede, tohjulstrukne biler, hvor de i øjeblikket ligger nr. 2, ét point efter Martin Johansen fra Vejen og Henrik Vestergaard fra Mørke i en Suzuki Swift Super 1600. Men Tim Svanholt har slået Martin Johansen i de to seneste rallyer, så han er ved godt mod:

    Martin Johansen og Henrik Vestergaard er blandt landets absolut dygtigste rallyhold. Men deres Suzuki Swift Super 1600 er måske ikke løbets hurtigste bil, så de skal satse hårdt for at vinde løbet."Hvis vejret holder tørt, så kan vi måske være med helt i top, men en Top 3 placering vil vi under alle omstæn­digheder satse på," siger Svanholt, der i de to sidste løb begge gange besatte fjerde­pladsen.

    Hvis det regner, eller vejene er fugtige, så er det en fordel at have trækkraft på alle fire hjul, og det er der fire superdygtige rallyhold, der har.

    De regerende mestre i klassen for tunede, firehjulstrukne biler, Max Christensen fra Ålborg og Dorte Ravn fra Horsens, har vist impone­rende sikker kørsel i år i deres Subaru Impreza WRX, og de har en fin chance for at vinde deres tredje sejr i år.

    I to rallyer i år har konkurrenterne kun set bagenden på Max Christensens og Dorte Ravns Subaru Impreza WRX. Nordjyderne har en fin chance for at vinde deres tredje sejr i år i Rally Midtsjælland.Men de vil få hård modstand fra Christian Jensen fra Ans og Søren Tøndborg fra Kjel­lerup, der for alvor er blevet flyvende i deres Peu­geot 207 Super 2000. De vandt anden afdeling af DM og blev nr. 2 i tredje løb, kun tre sekunder efter Subaru-holdet. I fjerde afdeling på Midtsjælland vil de være sat helt op til sejr.

    Danmarks­mester­skabet for tunede, firehjulstrukne biler er nu reelt en kamp mellem disse to hold

    Efter at være skiftet fra Subaru til Peugeot har den syvdobbelte danmarksmester Karl-Åge Jensen endnu ikke vundet et rally i sin nye superbil, men med topnavigatøren Freddy Pedersen i codriversædet i sin Peugeot 207 Super 2000 har han alle muligheder for at tage sejren hjem.De to førende hold vil dog blive udfordret af et andet Peugeot-hold, Karl-Åge Jensen fra Viborg og Freddy Pedersen fra Bjerringbro i en Peugeot 207 Super 2000. Efter at være skiftet fra Subaru til Peugeot har den syv­dob­belte dan­marks­mester Karl-Åge Jensen endnu ikke vundet et rally i sin nye superbil, men han er sat op til en toppræsta­tion.

    Endelig vil også Ib Kragh fra Juelsminde og Karsten Isaksen fra Egt­ved gøre alt, hvad der står i deres magt for at bevise, at det ikke var forgæves, at de i år skiftede fra Renault til Fiat. Hvis de får deres Fiat Abarth Punto Grande S2000 til at køre uden tekniske problemer, vil de afgjort have en vinderchance.

    Christian Jensen og Søren Tøndborg er for alvor er blevet flyvende i deres Peugeot 207 Super 2000. De vandt anden afdeling af DM og blev nr. 2 i tredje løb. Skal de vinde Rally Midtsjælland?Sidste gang, Hede­lands Motorklub arrangerede et løb til danmarks­mesterskabet i rally, var i 2006, og dengang blev rallyet vundet af lige præcis Ib Kragh og Karsten Isaksen i en Renault Megane.
     
    Sidste gang, Hedelands Motorklub arrangerede et løb til danmarksmesterskabet i rally, var i 2006, og dengang rallyet vundet af Ib Kragh og Karsten Isaksen i en Renault Megane. Kan de tage sejren hjem i år i deres nye Fiat Abarth Punto Grande S2000?Disse seks rallyhold har en speed, som sætter dem i særklasse. Man kan nyde deres kørsel på de 12 afspærrede hastighedsprøver syd og vest for Roskil­de samt i det sydlige Hornsherred hele lørdagen. Før­ste bil starter i Øm kl. 8, og målet nås samme sted kl. 18.30.

    Rally Midtsjælland er sponsoreret af DSV Miljø samt dækfirmaet Yoko­hama og byggepladsindretningsfirmaet CP. 

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 21/9-2009 09:40 Fra nyhedsbrev Nr. 39/2009
    Publiceret 8/9-2009 10:20 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Fløj nærmere mod DM

    ­­­Max Christensen og Dorte Ravn ligner mere og mere et bud på danmarksmesterskabet for firehjulstrukne biler. Med deres Subaru Impreza WRX fløj de længst af alle over bakketoppene i KDAK Rally.Max Chri­sten­sen vandt gy­serrally med mini­malt for­spring

    Tre sekun­der skilte sejr og nederlag, da lan­dets to hurtigste rally­hold for alvor skru­ede ha­stigheden i vejret i week­endens KDAK Rally på Fyn, som var tredje afdeling af danmarks­mester­skabet. Efter en løbs­lang dyst kørte Max Christensen og Dorte Ravn deres Subaru Impreza WRX i mål blot 3,2 se­kunder foran Christian Jensen og Sø­ren Tøndborg i Peugeot 207 Super 2000.

    Tim Svanholt og Per Henriksen har for alvor fået fart i deres i VW Golf GTI og kan stadig nå at vinde mesterskabet for tohjulstrukne biler."Vi tog sejren hjem på stabil kørsel uden fejl, og så havde vi testet en del på løbets læng­ste hastigheds­prøve, hvor vi tog 14 sekun­der fra vores nærme­ste konkur­renter under første gennemkørsel," sagde Max Christen­sen ved målet i Fåborg.

    De to hold kører i klassen for firehjulstrukne biler, som er feltets hur­tigste. Blandt de tohjulstrukne biler var der en populær sejr til Tim Svanholt og Per Henriksen i VW Golf GTI. De lå en overgang helt op­pe på andenpladsen i løbet, men en snurretur og lidt besvær med at overhale en langsommere konkurrent satte dem tilbage.

    Kim Madsen og Kasper Sørensen viste atter imponerende kørsel. I kamp med kørere i topmoderne rallybiler placerede de deres 32 år gamle Ford Escort RS 2000 på 19. pladsen ud af 62 deltagere i mål. Blandt de histo­ri­ske biler var der endnu en gang hård kamp mel­lem Kim Madsen og Kas­per Sørensen i Ford Escort RS 2000 fra 1977 og Per G. Han­sen og Karsten Svens­son i Porsche 911 RS fra 1976. Først­nævnte trak sej­ren hjem med et for­spring på kun 3,9 sekunder. De to gamle biler pla­cerede sig som nr. 19 og 20 ud af 62 gennemførende hold.

    Med 76 startende mandskaber var KDAK Rally det største i mere end 10 år i Danmark.

    KDAK Rally, generalklassement:

    1. Max Christensen / Dorthe Ravn, Subaru WRX Sti 46:17.600
    2. Christian K. Jensen / Søren Tøndborg, Peugeot 207 Super 2000 0:46:20.800
    3. Karl-Åge Jensen / Freddy Pedersen, Peugeot 207 S2000 0:46:34.600 
    4. Tim Svanholt / Per Henriksen, VW Golf Gti 0:46:49.700
    5. Martin Johansen / Henrik Vestergaard, Suzuki Swift Super 1600 0:47:00.000

    Den komplette resultatliste:

    Se resultatet af KDAK Rally samt de opdaterede stillinger i DM-klas­serne på: http://www.rallyresult.dk/

    Bemærk, at stillingen i 2WD TUNET ser ud til at være lettere fejlbe­hæftet. Tim Svanholt har 9 + 20 + 20 = 49 point. Mesterskabet føres fortsat af Martin Johansen i Suzuki med 50 point.

    Bemærk, at stillingen i Midland Historic Rally Cup (vist som DASU Historisk Cup) endnu ikke er opdateret. Vinderen af cuppen skal efter al sandsynlighed findes mellem enten Kim Madsen og Kasper Sørensen i Ford Escort RS 2000 eller Per G. Hansen og Karsten Svensson i Porsche 911 RS. Det afgøres i 5. og sidste afdeling af DM i rally den 14. november.

    Næste løb til danmarksmesterskabet i rally:

    Fjerde og næstsidste afdeling af DM i rally, Rally Midtsjælland den 26. september 2009 (om mindre end tre uger), arrangeres af Hedelands Motorklub.

    Se løbets hjemmeside her:
    http://www.hedelands-motorklub.dk/Auto/auto.html

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 8/9-2009 11:02 Fra nyhedsbrev Nr. 37/2009
    Publiceret 24/8-2009 09:39 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Trafikpolitiker skrap til økonomikørsel

    Søn og far, Claus og Torben Falck Hansen fra Haslev, pinte ufattelige 32,17 kilometer ud af hver liter diesel i deres Skoda Fabia TDI, som kun burde kunne klare 20,2 kilometer.Vinderne af Eco Rally 2009 kørte 59 procent over bilens normtal.

    Tra­fik­poli­ti­keren, fol­ketingsmedlem Kar­sten Non­bo fra Næst­ved, viste talent for økono­misk bil­kørsel, da han i week­enden sammen med ori­en­terings­køreren Ken Sørstrup fra Hol­bæk deltog i sit første mo­tor­løb nogensinde. I Eco Rally 2009 på Møn og i Syd­sjæl­land pres­sede han knapt 24 kilometer ud af hver liter benzin i en Suzuki Alto, der har et normforbrug på 22,7 km/l, og dermed fik han en flot debut i motor­sport.

    Dog var han et stykke vej fra løbets totale vindere, søn og far Claus og Torben Falck Hansen fra Haslev, der pinte ufattelige 32,17 kilo­meter ud af hver liter diesel i deres Skoda Fabia TDI. Det er hele 59 % bedre end bilens normforbrug på 20,2 km/l.

    Eco Rally blev kørt på 380 kilometer småveje plus en bid motorvej og gav interessante erkendelser til 57-årige Karsten Nono, der er er formand for Færdselssikkerhedskommissionen og medlem af blandt andet Trafikudvalget:

    Trafikpolitikeren Karsten Nonbo og hans erfarne navigatør Ken Sørstrup havde grund til smil: I en Suzuki, der burde kunne køre 22,7 kilometer på literen klarede de knapt 24 kilometer i Eco Rally 2009"Under et økono­mirally bruger man nogle teknikker, som alle bilister kan have glæde af i dagligdagen: Se langt frem i trafikken, ikke kun på bremselyg­terne foran, vurder landskabet og vejen, afpas kørslen til et glidende tempo, undgå unødvendige opbremsninger og hårde accelerationer," sammenfatter Karsten Nonbo.

    "Vi kunne måske have sparet et par dråber brændstof ved at køre uden aircondition, men det var vamt," tilføjer den erfarne trafikpoliti­ker med et smil.

    Totalvinderne af Eco Rally 2009 havde forberedt sig yderst grundigt: Claus Falck Hansen på 33 havde justeret og optimeret sin Skoda til det yderste; blandt andet var alt, der normalt ligger og flyder i et bagagerum, taget ud for at spare vægt. Og hans far, Torben på 68, havde fundet rutebogen til et tidligere økonomirally frem, som de havde brugt til at øve sig efter.

    "Accelerationer, høj hastighed og opbremsninger kræver brændstof, og koldstarter er dræbende for økonomien. Så skal man på en kort tur, så tag cyklen," siger Torben Falck Hansen.

    Eco Rally 2009 blev afviklet af Sydsjællands Automobil klub og var tællende til den nordeuropæiske Eco Run 2009-serie samt det dan­ske mesterskab i økonomirally. Løbet havde deltagere fra Danmark, Finland og Norge.

    Resultat: Eco Rally 2009 - Tour Te Barmosen, resultatliste dansk mesterskab:

    1. Claus Falck Hansen og Torben Falck Hansen, Haslev, Skoda Fabia TDI, 148 point
    2. Jørn Iversen, Sønderborg og Hans Jørgen Andersen, Hinnerup, Ford Ka, 147 point
    3. Erik Bach Sørensen og Solvejg Sørensen, Ølstykke, Smart Fortwo 0,8 CDI, 145 point

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 24/8-2009 09:50 Fra nyhedsbrev Nr. 35/2009
    Publiceret 18/8-2009 10:42 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Toppolitiker kører rally

    Ved Karsten Nonbos højre ben kan man skimte, at den lille Suzuki Alto kan køre over 22 kilometer på literen. Det tal vil den kendte trafikpolitiker dog forsøge at forbedre under Eco Rally 2009 (Foto: Suzuki).Karsten Nonbo del­tager i Eco Rally.

    En af landets førende trafik­poli­ti­kere, det 57-årige folketings­medlem Karsten Nonbo, som er formand for Færd­­sels­sik­kerheds­kom­mis­sio­nen og medlem af blandt andet Trafik­udvalget, stiller nu for første gang op i et ægte motorløb.

    Det sker dog ikke for at tilfredsstille en ambition om at blive racerkø­rer, men for at vise, hvor langt man med dygtighed og snilde kan få en moderne bil til at køre.

    Løbet, Karsten Nonbo stiller op i, er nemlig det eneste økonomirally i år på dansk grund, Suzuki Eco Rally 2009, arrangeret af Sydsjæl­lands Automobil Klub.

    "Jeg er med i Suzuki Eco Rally for at vise, at man med en let fod på speederen kan køre endnu længere på literen, end selv bilfabrik­kerne oplyser, og dermed er man også med til at reducere sam­fun­dets samlede udledning af skadelige stoffer," siger Karsten Nonbo, der ikke har ambitioner om at vinde, men kører med for at skabe opmærksomhed omkring sikker og samfundsansvarlig kørsel.

    Som navigatør får den kendte trafikpolitiker en meget erfaren orien­teringskører, Ken Sørstrup fra Holbæk, og bilen, han stiller op i er en af de bedst egnede til formålet, nemlig nyeste udgave af Suzuki Alto, som kan køre 22,7 kilometer på en liter benzin med en CO2-udled­ning på kun 103 gram pr. kilometer.

    Det betyder, at hvis Karsten Nonbo kan køre med tilpas blød fod, så skulle han takket være bilen og sin dygtige navigatør kunne nå op i nærheden af 25 km/l og dermed blive blandt de bedst placerede af de cirka 35 forventede deltagere fra Danmark og de øvrige nordiske og baltiske lande.

    Trafikpolitikeren får dog kam til sit hår, idet en række af landets stør­ste eksperter i økonomikørsel kommer til start, herunder de tid­ligere nordiske mester i disciplinen, Ole Nielsen/Torben Arp i Toyota Yaris.

    Eco Rally 2009 starter fredag aften den 21. august kl. 19.00 i Vor­dingborg med en etape på 150 km, og efter et nattehvil fortsættes der lørdag med yderlige 230 kilometers økonomikørsel med mål ved 16-tiden i Barmosen nord for Vordingborg.

    Baggrundsnoter:

    • Økonomirally eller Eco Rally handler ikke om at køre hurtigst, men om at bruge mindst brændstof over en given løbsdistance.
    • Løbet skal køres med en bestemt gennemsnitshastighed, der ikke overstiger 50 km/t.
    • Kommer man for sent til en tidskontrol, for eksempel fordi man med vilje har kørt for langsomt for at spare brændstof, får man lagt 1% oven i sit forbrug, så det betaler sig ikke at køre for langsomt.
    • Kører man omvendt for hurtigt, mødes man med sikkerhed af en hemmeligt placeret tidskontrol, og her får man nu 2% ekstra forbrug som straf.
    • Det ideelle er således at køre stort set hele etapen med den korrekte hastighed, uden kraftige accelerationer eller opbremsninger.
    • Mest økonomiske måde at køre bilen på er denne: Man lister bilen i gang i første gear med meget let fod. Der skiftes til andet gear i samme øjeblik, hastigheden er så høj, at bilen ikke sejtrækker i andet gear.
    • Med denne metode skifter man efterhånden op i højeste gear, og nu forsøger man at holde en konstant hastighed.
    • Ved forhindringer forude, f.eks. hvis en medkørende trafikant bremser for at svinge til højre, tager man i god tid farten let af bilen, således at man kan komme videre uden at bremse helt op.
    • At røre bremsen eller træde hårdt på speederen er gift for brændstoføkonomien.
    • Deltagerne er delt op i benzin- og diesel, og klasserne går til 1200, 1500 og 1900 ccm samt fri motorstørrelse.
    • I lidt mindre ekstrem form er motorsportens form for økonomikørsel også den bedste for almindelige bilister, når man vil spare på brændstoffet. Lind fod på speeder og bremse er vejen frem.
    • Danmarks absolut kendteste eco rally-kører er den i dag 77-årige Ole Nielsen fra Kerteminde, der har vundet et utal af mesterskaber i hastighedsrally, historisk pålidelighedsrally, orienteringsløb og eco rally.
    • Ole Nielsen deltager i Suzuki Eco Rally 2009 sammen med Torben Arp i en Toyota Yaris.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 18/8-2009 10:57 Fra nyhedsbrev Nr. 34/2009
    Publiceret 13/8-2009 19:12 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Kompaktrally med supergode prøver

    Vinderne af sidste års KDAK Rally, Martin Johansen og Finn Thomsen i Suzuki Swift Super 1600, havde luft under to hjul i et rally for nylig. I dette års KDAK Rally bliver de med sikkerhed flyvende med luft under alle fire hjul.KDAK Sport Fyn klar med DM-Rally, der vill til­træk­ke et bredt start­felt. 
    Alle rally­kørere ved, at nogle af landets bedste rally­prøver findes på Sydfyn. Men det er dyrt at deltage i et todages rally, og det kan hol­de mange kørere væk. Det har løbsle­delsen i tredje afdeling af danmarksmesterskabet i rally, KDAK Rally 2009, gjort noget ved:
     
    "Vi har trimmet vores løb helt ind til benet, så ud af en samlet løbs­længde på 155 kilometer består de 91 kilometer af hastig­heds­prøver på jævne asfaltveje," fortæller løbsleder Niels Erik Jørgen­sen.
     
    "Det betyder, at vi kan afvikle løbet over en enkelt dag, hvor man møder til teknisk kontrol om morgenen og kan køre hjem igen sam­me aften. Dermed har vi skabt et velegnet rally til alle, der er vant til at køre sprint og minirally, og som gerne vil prøve et ægte DM-rally, uden at det må koste en formue," siger Niels Erik Jør­gensen.
     
    Startgebyret er kun 2.400 kr., og notekørsel kan man foretage frit i perioden fra 28. august til 4. september.
     
    KDAK Rally 2009 har rallycentrum på Cirkuspladsen i Fåborg. Før­ste bil starter lørdag den 5. september kl. 12 og er i mål kl. 17.45.
     
    Sidste år blev løbet vundet af Martin Johansen og Finn Thomsen i Suzuki Swift Super 1600 med blot et halvt sekunds forspring til Ib Kragh og Mie Petersen i Renault Clio Super 1600.
     
    Dette års rally bliver ikke mindre spændende.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 13/8-2009 19:23 Fra nyhedsbrev Nr. 33/2009
    Publiceret 9/8-2009 21:45 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Hurtigste mand vinder

    Vincenzo Santangelo var suverænt hurtigste mand i sin Fiat X1/9 Dallara Abarth i Munkebjerg Hill Climb, hvor man fem gange kørte ad bjergvejen fra Vejle Fjord til Munkebjerg Hotel.Men der var allige­vel hele ni vindere på Mun­­ke­bjerg.

    Hill Climb er i prin­cip­pet let at for­stå: Hur­tigste mand op ad bjer­get vin­der.

    Og da årets mest pre­stigefyldte Hill Climb blev kørt søndag på Mun­kebjerg ved Vejle Fjord, så var der også en meget klar vinder, Vin­cenzo Santangelo i en Fiat X1/9 Dallara Abarth fra 1973.

    Hill Climb trækker kørere med yderst velholdte eller sjældne biler til. Her er det Kenneth Gregers Petersen fra Jyllinge, der med Vejle Fjord som baggrund lægger an til at drive sin Austin Healey 100/6 op ad bjerget.Dansk-ita­lieneren, der driver en de­lika­tesseforretning med udvalgte italie­nske produkter i Hinnerup ved Århus, var hurtigst, og det med et godt for­spring foran Kurt Me­jer fra Horsens i Volvo 142 fra 1970 og Kristian Sandal fra Vejle i Opel Asco­na fra 1977.

    Men når 75 gamle bi­ler sætter hin­anden stævne for at køre om kap op ad et bjerg, så må­ler man ikke en Morris Mini mod for eksempel en ottecylindret MBG V8. Så på den led blev der hele ni klassevindere i det kendte løb, der af vejrprofeterne var udset til at drukne i regn, men som overras­kede en tusind­tallig tilskuerskare med sol og ba­gende varme.

    Med sin sjældne Jaguar Kougar blev Jesper Vestergaard fra Daugård nr. 9 i løbet og nr. 4 i sin klasse.Hill Climb køres med indregistrerede biler fra før 1982 og er en meget populær måde at komme i gang med historisk motorsport på.

    Munkebjerg Hill Climb, søndag den 9. august.
     
    Klassevindere:

    • Klasse 1 til 31/12-1946 alle ccm: Jakob Vigelsø, MG TA
    • Klasse 2 til 31/12-1961 alle ccm: Verner Nielsen, Fiat 1500
    • Klasse 4 fra 1/1-1962 til 31/12-1965 over 1150 ccm: Lars Leed, Volvo Amazon 122
    • Klasse 5 fra 1/1-1966 til 31/12-1971 0-1150 ccm: Francesco Aversa, Fiat Abarth 600
    • Klasse 6 fra 1/1-1966 til 31/12-1971 over 1150 ccm: Peter Ensted Jensen, Triumph TR6 Pi
    • Klasse 7 fra 1/1-1972 til 31/12-1976 alle ccm: Lars Bækkelund, Fiat 128 SL Coupé
    • Klasse 8 I fra 1/1-1977 til 31/12-1981 alle ccm: Kristian Sandal, Opel Ascona
    • Klasse 9 vægt/effekt fra 6,0 kg/hk og derover til 31/12-81, Rasmus Pedersen, Fiat 126
    • Klasse 10 vægt/effekt op til 6,0 kg/hk til 31/12-81: Vincenzo Santangelo, Fiat X1/9 Dallara

    Hastighederne nåede langt op i de trecifrede værdier langs Vejle Fjord. Her er Peter Hou Christensen fra Silkeborg flyvende i sin Alfa Romeo GTAm.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 9/8-2009 21:51 Fra nyhedsbrev Nr. 32/2009
    Publiceret 2/7-2009 08:26 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Historiske rallykørere imponerede

    Med denne blå Opel Ascona dels kørte, dels fløj Michael Lund sig til et flot comeback kun tre uger efter at have totalskadet sin røde ditto.Fire hi­sto­riske rally­biler i top ti i krævende rally.

    Det uoffi­cielle dan­marks­­me­sterskab for historiske rallybiler, Midland Historic Rally Cup, har fået et kæmpe løft i år, både med hen­syn til deltagere og resul­tater.

    I weekendens krævende Schackenborg Grusrally på vejene omkring Tønder placerede hele fire historiske kørere sig blandt løbets 10 bedste.

    Med en imponerende tredjeplads i Schackenborg Grusrally gjorde Per G. Hansen og Karsten M. Svensson i Porsche 911 RS sig til favoritter til at vinde Midland Historic Rally Cup.Ikke uventet var fa­voritterne Per G. Hansen og Karsten M. Svensson i Porsche 911 RS hurtigst blandt de gamle biler. De blev nr. 3 i hele løbet, og begyn­der mere og mere at ligne vinderne af den historiske rallycup. Men de skal gennemføre begge de to sidste afdelinger for at kunne vinde.

    Kim Madsen og Karsten Sørensen blæste til fuldt angreb i deres Ford Escort RS 2000, men det rakte kun til en andenplads. De skal nu satse endnu hårdere i årets to sidste for at vinde den historiske rallycup.Næstbedst, slået med ni sekunder, blev som sædvanlig Kim Madsen og Karsten Søren­sen i en Ford Escort RS 2000. De skal nu blæse til fuldt angreb i årets to sidste løb i serien for at vinde.

    Et meget flot comeback blev leveret af Michael Lund. For kun tre uger siden totalskadede han sin røde Opel Ascona efter et hårdt sammen­stød med et træ. I weekenden havde han allerede en blå Opel Asco­na klar, og med den dels kørte, dels fløj han sig til en flot fjerdeplads sammen med Allan Mortensen.

    Troels Lund måtte savne sin sædvanlige konkurrent Kenneth Saust og vandt derfor i ensom majestæt sin  klasse sammen med Michael Christensen i VW Golf GTI.I de to små klasser var der favoritsejre til Troels Lund og Michael Chri­stensen i VW Golf GTI samt til Kenneth Jørgensen og Tom Chri­stoffersen i Austin Mini Cooper. De kører i landets ældste rallybil, men den lille Mini bliver absolut ikke sparet på ujævne grusveje eller hen over hårde bakke­toppe med efterfølgende flyveture.

    Landets ældste rallybil er så fin, at den burde stå på museum, men Kenneth Jørgensen og Tom Christoffersen skåner ikke deres 46 år gamle Austin Mini Cooper. Det har gjort dem til hurtigste hold i klassen for de små biler.Næstsidste løb i Mid­land Historic Rally Cup er KDAK Rally på Fyn i starten af sep­tem­ber. Her kommer de histo­riske rallykørere ud i direkte konkurrence med landets absolutte rallyelite i nye superbiler.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 2/7-2009 08:46 Fra nyhedsbrev Nr. 27/2009
    Publiceret 3/5-2009 19:26 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Sekunddyst mellem gamle biler

    Favoritsejr, men med mindst mulige margin: Per G. Hansen og Karsten M. Svensson Porsche 911 RS vandt klassesejr og blev bedste historiske hold i Lille Mats Rallysprint.Skåne lagde vej til histo­risk turne­ring.

    Fa­vo­­rit­sejr med mini­mal mar­gin – det blev resultatet, da det uof­fici­elle dan­marks­me­sterskab i histo­risk hastighedsrally, Mid­land Historic Rally Cup, i week­enden kørte seriens andet løb som en del af Lille Mats Rallysprint i Skåne.

    Med fantastisk flot kørsel vandt de to sidste års vindere af den historiske rally cup, Kim Madsen og Karsten Sørensen, atter klassen til 2000 ccm i deres Ford Escort RS 2000.Storfavoritterne Per G. Hansen og Kar­sten M. Svensson fra Ringsted i Porsche 911 RS fra 1976 trak endnu en gang det længste strå, men kun med tre se­kun­der ned til Kim Mad­sen og Karsten Sø­rensen fra Sorø i en Ford Escort RS 2000 fra 1977.

    Disse to hold var atter i særklasse de bedste blandt de gamle biler, der udgjorde en del af feltet i det berømte svenske løb. I konkur­rence med et pænt udsnit af Sveriges og Danmarks bedste kørere i nye rallybiler placerede de sig som nr. 13 og 15 ud af 102 fuldfø­ren­de biler. Og samtidig vandt de to hold som sæd­vanlig klassesejre i de historiske klasser over 2000 ccm og op til 2000 ccm.

    Efter en uheldig start i årets første løb tog Troels Lund og Michael Christensen i VW Golf GTI sejren hjem i klassen til 1600 ccm i anden afdeling af Midland Historic Rally Cup.I de to næste klas­ser var der til gengæld nye vindere: Troels Lund fra Drøssel­bjerg og Michael Christensen fra Ru­ders­dal i VW Golf GTI fra 1977 tog hævn for deres uheld i første løb og vandt en klar sejr i klassen til 1600 ccm.

    Monte-Carlo rallykøreren Lars Bækkelund kan også køre hastighedsrally. Sammen med Lasse Hansen vandt han i sin Fiat 128 Coupé sejr i klassen til 1300 ccm.I klassen til 1300 ccm var der besøg af Lars Bækkelund, der i vinter blev nr. 10 i det historiske Monte-Carlo rally. I sin Fiat 128 Coupé fra 1972 tog Hor­senskøreren med Lasse Hansen, Ølsted, som codriver en meget klar klasse­sejr og beviste der­med, at samme mand i sam­me bil kan præ­stere topresultater i såvel historisk hastighedsrally som på­lide­lig­hedsrally.

    Tredje løb i Midland Historic Rally Cup køres den 6. juni i Danboring Rally på vejene nord for Randers.

    Midland Historic Rally Cup
    Lille Mats Rallysprint, Skåne
    Generalklassement historiske biler:

    1. Per G. Hansen, Ringsted / Karsten M. Svensson, Hässleholm, Porsche 911 3,0 RS 15:05.4
    2. Kim Madsen, Sorø / Kasper Sørensen, Sorø, Ford Escort RS 2000, 15:08.4
    3. John Madsen, Herlufmagle / Karsten Pedersen, Holmegård, Ford Escort RS 2000, 15:31.8
    4. Michael Lund, Dianalund / Michael Koldsø, Dianalund, Opel Ascona 2.0, 15:32.3
    5. Per Sørensen, Hundested / Birgitte Lundberg, Hundested, Opel Kadett GT/E, 15:39.1

    Se stillingen i Midland Historic Rally Cup på:
    http://www.rallyinfo.dk/

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 3/5-2009 19:28 Fra nyhedsbrev Nr. 18/2009
    Publiceret 9/3-2009 09:29 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Boost til historisk rallysport

    Vinderne af den historiske rallycup i 2007 og 2008, Kim Madsen og Kasper Sørensen, vil lige som alle andre deltagere i år køre med streamer for Midland Historic Rally Cup.Midland sponsor for den danske historiske rallycup.

    Det uoffi­cielle dan­ske ral­ly­mesterskab for hi­storiske biler fra før 1982 fik i dag ny ho­ved­sponsor, da olie­sel­skabet Midland skrev sponsor­kontrakt med Dansk Automobil Sports Union.

    Aftalen kom i stand gennem et samarbejde mellem Midlands danske importør AltiCar og Historisk Udvalg under Dansk Automobil Sports Union, der styrer den historiske bilsport i Danmark

    "Midland er et ungt brand, selv om vi er et gammelt selskab, og vi ser den prestigefyldte historiske rallycup som en velegnet måde at positionere vore højkvalitets smøremidler på," siger Midlands danske direktør, Peter Schäffer.

    Direktør Peter Schäffer, Midland: "Den historiske rallycup er velegnet til at positionere et ungt smøreoliebrand.""Vi er stolte over at få et af Europas førende olieselskaber som spon­sor for Midland Historic Rally Cup, for netop en smøreolie af høj kvalitet er mere end noget andet det, som holder liv i en gammel motor, der presses til det yderste under kræ­vende rallyløb," siger Michael Eisenberg fra Historisk Udvalg.

    Midland Historic Rally Cup er officiel DASU Cup. Der afvikles seks løb i 2009, heraf fem i Danmark og et i Sverige. Der forventes et øget an­tal deltagere til turne­ringen i år, dels fordi der er stor interesse hos svenske og tyske rally­kørere for at være med, dels fordi også kørere inden for disciplinerne Hill Climb samt historisk pålideligheds­rally nu i et vist omfang vil kunne få mulighed for at deltage.

    Den historiske rallycup er de sidste to år vundet af Kim Madsen og Kasper Sørensen i en Ford Escort RS 2000 fra 1978.

    Midland Historic Rally Cup, Løbskalender:

    • 1. afd.: 09. apr. 2009, Viking Auto Sport, Sprint, Yokohama Mesterskabet. Frederikssund, Sjælland
    • 2. afd.: 02. maj 2009, HLMK Hässleholm, Sprint, Lille Mats. Hässleholm, Skåne, Sverige
    • 3. afd.: 06. jun. 2009, Randers Auto Sport, Mini Rally, Danboring Rally 2009. Randers, Jylland
    • 4. afd.: 27. jun. 2009, Motor Sport Sønderjylland, Mini Rally, Sydcup. Als, Sønderjylland
    • 5. afd.: 04.- 05. sep. 2009, Kongelig Dansk Automobil Klub Sport Fyn, DM Rally. Fyn.
    • 6. afd.: 13.- 14. nov. 2009, Sydsjællands Automobil Klub, DM Rally, 30. Gjønge Rally. Sydsjælland

    Fakta:

    Midland er en af de førende smøremiddelproducenter i Europa.

    Selskabet stammer fra 1880, hvor det schweiziske Oel-Brack AG star­tede med produktion og salg af smøremidler. I 1938 fik man ret­tig­hederne til importen af Quaker State''s store olieudbud.

    I 2002 blev Pennzoil-Quaker State købt worldwide af Shell, som af­viklede størstedelen af Pennzoil-Quaker State i Europa og Latin­amerika. Det muliggjorde, at Oel-Brack lancerede Midland som nyt va­remærke i 2003 i mere end 10 europæiske lande.

    Selskabet har i dag kontor og produktion Hunzenschwil, Schweiz, ikke langt fra Basel og Zürich.

    Import og salg af Midland olieprodukter i Danmark foretages af Alti­Car Danmark etableret i 1999 af Peter Schäffer.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 10/3-2009 08:46 Fra nyhedsbrev Nr. 11/2009
    Publiceret 4/2-2009 11:38 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Flotte danske placeringer

    De lange knives nat: Lars Bækkelund og Arne Pagh kørte sig op blandt de 10 førende hold under den sidste nat-etape i Rallye Monte-Carlo Historique.Lars Bæk­kelund nr. 10 i histo­risk Monte-Carlo rally.

    Det private, danske ral­lyteam Scuderia Italia, leverede en for­nem præstation i dette års Rallye Monte-Carlo Historique. Teamets to mand­skaber blev de to bedst place­rede danske hold ud af de fem, der deltog.

    De tidligere mangedobbelte danske mestre i hastighedsrally, Lars Bækkelund og Arne Pagh i Fiat 128 Coupé, har for alvor kørt sig ind på historisk rally. De avancerede under "De lange knives nat" fra nr. 11 til en tiendeplads ud af de 253 gennemførende mandskaber.

    "Vi havde sat for meget til i starten af løbet, til at vi kunne komme helt i top, men vi er ved at have lært, hvad der kræves i historisk ral­ly, og jeg er meget tilfreds," sagde Lars Bækkelund ved målet på havnen i Monaco.

    På vej mod toppen: Bent Mikkelsen og Jens Gandrup runder en hårnål på vej mod toppen af Col de Turini i det historiske Monte-Carlo rally.Også teamets andet hold, Bent Mikkelsen og Jens Gandrup i Alfa Romeo 1750 GTV, leve­rede en flot præsta­tion. Efter de fem første specialetaper lå de nr. 115, men med meget stærk kørsel på løbets sidste nat avance­rede de fra nr. 88 til en slutpla­cering som nr. 55. Dermed blev de næst­bedste danske hold.

    "Uden vore fire dygtige mekanikere var det aldrig gået så godt. De flikkede min bil sammen og fik lys på den igen efter mødet med et autoværn. Det har virkelig været en teamindsats," sagde Bent Mik­kelsen efter 2.600 kilometers bjergkørsel på de sydfranske veje.

    Den tidligere vinder af løbet, Otto Kristensen, deltog i år sammen med Henning Hjorth i en MGB, og de sluttede som nr. 71. De erfarne rallykørere Preben Kristoffersen og Knud Hedegaard i Austin Cooper blev nr. 99, mens debutanterne Peter Karlsen og Michael Munkholm Jensen i Alpine Renault efter en fornem indsats kørte sig op til en slutplacering som nr. 130.

    Årets historiske Monte-Carlo rally blev vundet af nordmændene Svein Lund og Tore Frederiksen i en Datsun 240 Z.

    Resultater:
    Rallye Monte-Carlo Historique
    Danskernes slutplaceringer ved målet i Monaco efter specialetape 16:

    • 10: Lars Bækkelund / Arne Pagh, Fiat 128 Coupe, 1937 strafpoints
    • 55: Bent Mikkelsen / Jens Gandrup, Alfa Romeo 1750 GTV, 2667 
    • 71: Henning Hjorth / Otto Kristensen, MG B GT, 3470
    • 99: Preben Kristoffersen / Knud Hedegaard, Austin Mini Cooper, 5251
    • 130: Peter Karlsen / Michael Munkholm Jensen, Alpine Renault A110 1600 S, 7736

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 4/2-2009 11:45 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2009
    Publiceret 3/2-2009 21:07 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Top 10 placering i sigte

    Bent Mikkelsen og Jens Gandrup runder en hårnål med bulet forskærm, dog ikke på grund af dristig kørsel, men fordi de blev presset ud i autoværnet af en lastbil.De lange knives nat afslutter histo­risk rally.

    Efter skuffende re­sultater på fjer­de­dagen af Rallye Monte-Carlo Hi­sto­rique, hvor lø­bets bedste dan­ske hold, Lars Bæk­ke­lund og Arne Pagh i Fiat 128 Coupé faldt ned på 17. pladsen, avancerede de atter på løbets næstsidste dag. Danskerne kørte sig op til 11. pladsen og har, inden "De lange knives nat" starter kl. 22 tirsdag aften, udsigt til at kunne avancere yderligere nogle plad­ser.

    "Vi havde en nærmest problemfri dag, og nu håber vi, at der bliver godt med sne, regn eller tåge i bjergene i nat, så rykker vi nok yder­ligere frem, sagde Lars Bækkelund.

    Lars Bækkelund og Arne Pagh starter ud på Entrevaux specialetapen. De ligner nu et godt bud på bedste danske hold med gode muligheder for en placering blandt de 10 førende hold af de 330 deltagende mandskaber.Scuderia Italias andet hold, Bent Mik­kelsen og Jens Gandrup i Alfa Romeo 1750 GTV, nåede etapemå­let i Monaco med godt bulet for­parti: "En modgå­ende lastbil trak over i vores vejbane, så jeg måtte klemme mig hårdt op af autoværnet for at undgå en frontal­kollision," sagde Bent Mik­kelsen. Han rykkede i dagens løb op fra nr. 88 til nr. 64.

    Alle de danske hold er avanceret støt op gennem feltet, og samlet set tegner det til den bedste danske indsats i Rallye Monte-Carlo Historique nogen­sinde.

     

     

    Resultater: Rallye Monte-Carlo Historique
    Danskernes placeringer efter specialetape 12:

    • 11: Lars Bækkelund / Arne Pagh, Fiat 128 Coupe, 974 strafpoints
    • 49: Henning Hjorth / Otto Kristensen, MG B GT, 1886
    • 56: Preben Kristoffersen / Knud Hedegaard, Austin Mini Cooper, 1954
    • 88: Bent Mikkelsen / Jens Gandrup, Alfa Romeo 1750 GTV, 2243 
    • 153: Peter Karlsen / Michael Munkholm Jensen, Alpine Renault A110 1600 S, 6708

    Rallye Monte-Carlo Historique slutter onsdag morgen i Monaco.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 3/2-2009 21:09 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2009
    Publiceret 2/2-2009 09:02 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    På vej mod toppen i Monte

    Med sensationel dygtig kørsel på snedækkede bjergetaper rykkede Lars Bækkelund og Arne Pagh i Fiat 128 Coupé op på ottendepladsen i Monte-Carlo rally for historiske biler.Danskere avan­cerer sensa­tio­nelt.

    Sne­dæk­kede alpeveje på sidste speci­al­etape på tredjedagen i årets historiske Monte-Car­lo rally satte delta­gerne på hårde prøvel­ser. Men med flot kørsel avancerede danskerne Lars Bæk­ke­lund og Arne Pagh i deres Fiat 128 Coupé fra nr. 14 til nr. 8 i det 330 deltagere store rallyfelt.

    "Det er gået rigtig fint," sagde en meget tilfreds Lars Bækkelund fra Scuderia Italia teamet. "Ja, faktisk går det nøjagtig, som vi havde håbet. På sidste spe­cialetape kørte vi mere end 10 kilometer i blød sne hen over Col de l'Echa­rasson. Det  betød, at vi kørte os en del pladser op, så vi håber på mere sne i morgen."

    Bent Mikkelsen og Jens Gandrup i Alfa Romeo rykkede 10 pladser frem i feltet på dagens sidste etape i Rallye Monte-Carlo.Også Scuderia Italias andet hold Bent Mikkelsen og Jens Gandrup kørte sig op på sidste etape, men havde forinden sat tid til: "Vi kom for tidligt ved en tidskontrol på etape 2, men på etape 5, hvor vi sad fast i sneen sid­ste år, kom vi rigtig fint igennem og avancerede 10 pladser på den," sagde Bent Mikkelsen ved etapemålet i Valence.

    Fem ud af 16 specialetaper er nu kørt, inden målet nås onsdag i Monaco.

    Resultater:
    Rallye Monte-Carlo Historique - Danskernes placeringer efter special­etape 5:

    • 8: Lars Bækkelund / Arne Pagh, Fiat 128 Coupe, 348 strafpoint
    • 78: Preben Kristoffersen / Knud Hedegaard, Austin Mini Cooper, 1147 
    • 91: Henning Hjorth / Otto Kristensen, MG B GT, 1417 
    • 115: Bent Mikkelsen / Jens Gandrup, Alfa Romeo 1750 GTV, 1738 
    • 213: Peter Karlsen / Michael Munkholm Jensen, Alpine Renault A110 1600 S, 5517 


     

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 2/2-2009 09:03 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2009
    Publiceret 31/1-2009 12:42 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Monte-Carlo løb i gang

    Danskerne Lars Bækkelund og Arne Pagh valgte at starte det historiske Monte-Carlo løb med deres Fiat 128 Coupé fra Torino.Danske forhåb­ninger om gode pla­cerin­ger.

    330 deltagende biler satte natten til lør­dag ud på det 2.600 kilome­ter lange Monte-Carlo rally for historiske biler. De fem dan­ske hold havde spredt sig på tre af startbyerne, nemlig Torino, Reims og Oslo.

    Største danske forventninger knytter sig til de tidligere danmarks­mestre i rally, Lars Bækkelund og Arne Pagh, der stiller op i en Fiat 128 Coupé fra 1972. De går efter at blive bedste danskere, men har også et håb om at kunne blande sig i løbets topstrid.

    "Vi har tidligere haft fine tider på specialetaperne, men haft uheld med teknikken. Hvis bilen holder, håber jeg vi kan komme i top-20," sagde Lars Bækkelund ved starten i Torino, hvor hele den centrale bydel var spærret af til ære for det berømte rally.

    I det historiske rally gælder det ikke om at køre absolut hurtigst, men om at holde en præcis gennemsnitsfart. Men 50 km i timen over sne­dækkede bjergpas i mørke kan også være svært nok.

    Lørdag eftermiddag køres den berømte bjergprøve Col de Turini som specialetape nr. 1, og de næste fem dage skal deltagerne ud på 12 krævende specialetaper i de sydfranske Alper.

    Målet nås i Monte-Carlo på onsdag.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 31/1-2009 12:53 Fra nyhedsbrev Nr. 5/2009
    Publiceret 27/1-2009 10:15 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Parat til Alpernes udfordringer

    Scuderia Italia er godt rustet til Rallye-Monte Carlo Historique. Fra venstre ses codriver Arne Pagh, rallykører Lars Bækkelund, codriver Jens Gandrup, rallykører Bent Mikkelsen, og bagved står teamets mekanikere Per Troelsen, Oluf Albertsen, Arne Juel og Gert Udengaard.Scuderia Italia har for­beredt sig til det yderste.

    Når det mere end 2.000 kilometer lange Rallye-Monte Carlo Histo­rique starter på fre­dag den 30. januar sker det med fem danske mand­skaber som del­tagere, og to af dem er med i Scuderia Italia, et team der drives af fire danske Fiat- og Alfa Romeo-entusiaster.

    Lars Bækkelund er fem gange danmarksmester i rally og et godt bud på bedste dansker i det historiske løb.Lars Bækkelund og Arne Pagh er i deres Fiat 128 Coupé fra 1972 et godt bud på bedste danske place­ring, og de vil også kunne blande sig i rallyets topstrid, hvis de forskånes for uheld.

    De har i tidligere år kørt på meget flotte tider på specialetaperne, men i et løb med 330 deltagende mand­skaber, og hvor sne- og isforhold skifter fra minut til minut, spiller tilfældigheder og held naturligvis meget ind.

    Bent Mikkelsen og Jens Gan­drup i Alfa Romeo 1750 GTV er med i løbet for anden gang, og deres mål er en klassesejr, et absolut realistisk mål ud fra deres gode præstation sidste år.

    Scuderia Italias medlemmer og hjælpere har kørt alle specialeta­per­ne igennem flere gange og melder om høj sne i mange af alpepas­sene. De to danske hold starter som nr.  144 og 145 i løbet.

    Bent Mikkelsen klarede sig flot i sin debut i "Monte" sidste år, men vil gøre det endnu bedre i år.Scuderia Italia har valgt Torino som startby, og når de to mandska­ber fredag aften sætter ud på ruten, venter der dem mere end 2.000 kilometers kørsel ad små bjerg­veje i Alperne og i det centrale bjerg­massiv vest for Rhôneflo­den. Mange af specialetaperne er blevet kørt i det moderne Rally Monte-Carlo, der netop er afsluttet, og ve­jene betegnes som yderst krævende på grund af snemængderne.

    Målet nås i Monte-Carlo onsdag den 4. februar om morgenen efter den hårde finale-etape "De lange knives nat".

    Samme aften er der gallamiddag med præmieoverrækkelse for alle deltagerne.

    Baggrund:

    De to mandskaber:

    Lars Bækkelund og Arne Pagh

    Arne Pagh har ry som en superprofessional codriver med styr på tider og hastigheder.Lars Bækkelund er fra Horsens og var med fem danmarksmesterskaber en af de mest succesfulde danske rallykørere i perioden fra 1970 til 1990.  Arne Pagh er fra Strib og vandt som codriver tre danmarksmesterskaber i perioden 1988-1995. De to kørere har deltaget i Rallye Monte-Carlo Historique i 2004, 2006 og 2008 med Fiat 128 Coupé fra 1972. I 2006 mistede de en topplacering på grund af tekniske problemer efter at have ligget nr. 1 på flere specialetaper. I 2008 havde de ligeledes top­placeringer på mange specialetaper, men blev sat tilbage på grund af reparation. De blev dog næstbedste danske hold. Deres mål er at blive bedste danskere i 2009.

    Bent Mikkelsen og Jens Gandrup

    Jens Gandrup har deltaget i næsten alle vejsportens discipliner og er en meget erfaren rallykører.Bent Mikkelsen er fra Vejle og vand et danmarksmesterskab i rally i 1971 som codriver. I midten af 1980erne genoptog han aktiv motorsport og vandt klassesejre i flere af de store økonomiløb. Jens Gandrup er fra Odense og har dyrket aktiv motorsport i næsten 40 år, fortrinsvis som rallykører. Ud over et nordisk mesterskab i økonomiløb har han vundet DM-sølv i dan­marks­­mesterskabet i rally. Bent Mikkelsen og Jens Gandrup deltog første gang i Rallye Monte-Carlo Historique i 2008, hvor de i Alfa Romeo 1750 GTV blev fjerdebedst ud af de seks deltagende danske mandskaber. Deres mål er en klassesejr i 2009.

    Yderligere info:

    Se resultater i Rallye-Monte Carlo Historique hver dag under løbet på arrangørernes hjemmeside www.acm.mc under Rally Historique.
    Følg Scuderia Italia på teamets egen hjemmeside http://scuderia-italia.dk.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 27/1-2009 18:41 Fra nyhedsbrev Nr. 5/2009
    Publiceret 10/12-2008 20:34 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Dansker i VM for standardbiler

    
BMW's Formel 1-chef Mario Theissen overrækker Kristian Poulsen beviset på, at han blev den sjettemest pengevindende BMW-privatkører i 2008, mens den tredobbelte verdensmester i standardbiler, Andy Priaulx ser til.
Kristian Poul­sen kører fuld WTCC-sæson i 2009

    24 racerløb på 12 motorbaner for­delt på fem kon­tinenter over ot­te og en halv måned. Det bli­ver pro­gram­met for den danske ra­cerkører Kristian Poulsen, når han i 2009 skal deltage i hele VM-se­rien for standardbiler, World Touring Car Championship, WTCC.

    "Jeg har tegnet kontrakt med det tyske team Engstler Motorsport om at køre alle 24 WTCC-løb i en af teamets BMW 320 Si racerbiler," fortæller en glad Kristian Poulsen.

    "Jeg har kun kørt baneløb i to år, så det bliver en kæmpe udfordring, som jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med," siger den 33-årige flensborg­genser, der bliver første dansker, der får en hel VM-sæson i den prestigefyldte serie.

    Det bliver i en BMW 320 Si fuldstændig magen til denne, at Kristian Poulsen i 2009 skal deltage i 24 løb til VM for standardbiler.Kristian Poul­sen bliver partner med 46-årige Franz Engstler, der blev nr. 2 i pri­vat­kø­rernes verdensme­sterskab i år. I de otte starter, hvor Poul­sen og Engst­ler kørte mod hin­anden i 2008, kom Poulsen først over stre­gen i de fem, mens Engstler var bedst i tre. Poulsen score­de i alt 32 points i WTCC privat­cuppen, mens Engstler i de otte løb fik 35. Så de to kørere matcher hinanden godt.

    "Jeg lærte Franz Engstler at kende som en fin fyr under min VM-del­ta­gelse i år. Til europamesterskabet lejede han en bil af os, fordi hans egne biler var sendt til Japan, og nu lejer jeg så en bil af ham i 12 dobbeltløb," forklarer Kristian Poulsen, der vil blive ledsaget af sin engelske ingeniør Daniel Alexander til alle løb.

    Kristian Poulsen bliver første dansker, der får en hel sæson i World Touring Car Championship.Kristian Poul­sen har haft forbløf­fende frem­gang i sine kun to år som banekører. Han blev således den DTC-kører, der vandt flest penge­præmier i år, foran Jan Magnussen. Og ved BMW''s store internatio­nale præmie­fest, som blev afholdt forleden i München under ledelse af BMW's For­mel 1-chef Mario Theissen, blev Poulsen den sjettemest penge­vin­dende kører ud af 141 og placerede sig foran blandt andet de dan­ske køre­re Jan Magnussen som nr. 8 og Michel Nykjær som nr. 12. Poulsens nye mak­ker Engstler blev mest vindende af alle private kørere.

    "Det er gået fint i år, men jeg tror næste år kommer til at vise endnu en markant fremgang, siger en optimistisk Kristian Poulsen.

    Facts om Kristian Poulsen

    Født 18. november 1975
    Har dyrket motorsport siden 1985
    Bopæl: Flensburg
    Indkøber
    Fritid: Mountainbiking, skiløb
    Resultater:
    Gokart 1985 - 1993
    Diverse DM og EM rallies i Ford og Toyota WRC-biler 1995 - 2006
    Nr. 2 i DRS – det tyske rallymesterskab 2006     
    Deltaget i DTC 2007 og 2008
    Nr. 3 ved ETCC 2007 

    Løbskalender 2009
    FIA World Touring Car Championship Calendar

    08. marts, Curitiba, Brasilien
    22. marts, Puebla, Mexico
    03. maj, Marrakech, Marokko
    17. maj, Pau, Frankrig
    31. maj,Valencia, Spanien
    21. juni, Brno, Tjekkiet
    05. juli, Porto, Portugal
    19. juli, Brands Hatch, England
    06. September, Oschersleben, Tyskland
    20. September, Imola, Italien
    01. november, Okayama, Japan
    22. november, Macau, Kina

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 10/12-2008 20:35 Fra nyhedsbrev Nr. 50/2008
    Publiceret 19/10-2008 21:44 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Defekt styretøj kostede tredjeplads

    Kristian Poulsen fik en super start i sin BMW i andet løb til EM i Østrig. Her er nr. 2 og blandt andet foran europamesteren Michel Nykjær i den blå Chevrolet samt Jens R. Møller, der blev nr. 4 i Honda (lige bag Poulsens sidespejl).Kristian Poulsen ramt af uheld i euro­pa­me­sterska­bet.

    Alt tegnede til, at DTC-racerkøreren Kristian Poulsen skulle gen­tage sidste års tredjeplads i eu­ropamesterskabet for standard­biler: I før­ste løb var han kommet  i mål som nr. 4, og i andet løb lå han som nr. 2 på den lynhurtige Salzburgring i Østrig.

    Men så strejkede servo­styringen på hans BMW 320 Si racerbil lige med ét, og fra da af faldt han ned gennem feltet til ottendepladsen for til slut af blive skubbet af banen to omgange før mål af en kon­kurrent, han netop havde over­halet med en omgang. Dermed endte han som nr. 6 i det samle­de europame­sterskab.

    Kristian Poulsen fører feltet an på den lynhurtige Salzburgring, hvor topfarten nåede over 250 og gennemsnitshastigheden lå på 170 kilometer i timen."Man kan ganske enkelt ikke køre stærkt uden servo, styringen føl­tes som beton," konsta­terede Kristian Poulsen søndag eftermid­dag, da europame­sterskabet på Salzburgring 20 km uden for Mo­zarts føde­by var af­gjort.

    "Til gengæld glæder det mig, at Michel Nykjær genvandt sit europa­mesterskab, og at Jens Møller blev nr. 4. Vi fik bestemt vist Danne­brog med ære, for vi tre kørere vandt Nations Cup foran Sverige og Spanien. Og vi fik vist, at den danske DTC-serie er fuldt på højde med de bedste nationale mesterskabsserier i Europa," slutter Kristi­an Poulsen. 

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 19/10-2008 21:45 Fra nyhedsbrev Nr. 42/2008
    Publiceret 16/10-2008 22:29 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Stiler mod europa­mesterskabet

    Kristian Poulsen stiller til start i sin hvide BMW 320 Si, en bil han sidst kørte med i Tyskland i august.Kristian Poulsen i stor­form inden week­en­dens løb.

    Racer­køreren Kristian Poulsen kan se tilbage på en fantastisk sæson i otte DTC-løb samt i fire løb til VM for stan­dard­biler. Løb for løb har den 32-årige ejer af Poulsen Motorsport, landets største DTC-team, kørt sin BMW 320 Si racerbil frem til bedre og bedre placeringer, og nu satser Kristian Poulsen på at sætte kronen på værket ved at blive europamester i standardbiler.

    Kristian Poulsen har lært, hvordan man vinder racerløb. Her nyder han sejren ved Copenhagen Racing GP i september."I VM-løbet på Monza for nylig blev jeg tredje­bedste privatkører, og i sæson­afslutningen i DTC forleden var jeg den kører, der præsterede flest overha­linger, så jeg er meget optimistisk inden de to EM-løb på søndag," smiler Kristian Poulsen.

    Første halvdel af året var ikke noget at snakke om for Poulsen Mo­torsport, men så skete der to ting:

    "Den ene var, at vi endelig fik de nøgledata, vi skulle bruge til at sætte bilerne perfekt op til race, og den anden var, at jeg begyndte at del­tage i VM-løbene, som køres på langt hurti­gere baner end vi kender i Danmark," forklarer Kristian Poulsen. "Tilsammen har det givet mig ekstra speed og ekstra selvtillid, og i dag har jeg den ind­stilling, at jeg kan vinde et hvert løb," siger Kristian Poulsen med et glimt i øjet.

    EM-løbet på søndag køres på en racerbane, hvor gennemsnitsfarten kommer over 170 i timen. Det passer Kristian Poulsen rigtig godt.Netop det at kunne køre på højfartsbaner kom­mer Kristian Poulsen til gode på søndag. De to 50 kilometer lange løb køres på den ultra­hurtige Salzburgring i Østrig, hvor gennem­snitshastighederne runder de 170 kilometer i timen.

    "På Monza for nylig gik det lige så hurtigt, og der fulgte jeg let med verdens bedste privatkørere, så jeg tror på et godt resultat på søn­dag," slutter Kristian Poul­sen.

    Fra Danmark deltager desuden Michel Nykjær i Chevrolet Lacetti og Jens Reno Møller i Honda Accord Euro R. De udgør sammen med Kristian Poulsen det danske landshold. Fra VM-serien er der delta­gelse af Franz Engstler, Tyskland og George Tanev, Bulgarien, begge i BMW 320 Si racerbiler magen til Kristian Poulsens.


    TV:

    FIA ETCC-løbet på Salzburgring i Eurosport:

    Søndag den 19. oktober:
    Eurosport 12.00-12.30 STANDARDBILER: ETCC Cup fra Salzburg, Østrig Løb 1, LIVE
    Eurosport 18.30-19.00 STANDARDBILER: ETCC Cup fra Salzburg, Østrig Løb 2

     

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 16/10-2008 22:30 Fra nyhedsbrev Nr. 42/2008
    Publiceret 12/10-2008 17:40 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Karl-Åge Jensen vandt sikker sejr

    De syvdobbelte danmarksmestre Karl-Åge Jensen og Hans Marx kørte et fejlfrit løb og vandt en klar sejr i deres Subaru Impreza WRX Sti i årets sidste DM-rally.Subaru vandt både Peugeot Rally og DM i rally

    De syvdob­belte dan­marks­me­stre Karl-Åge Jensen og Hans Marx havde fundet storformen frem til årets sidste DM-rally og vandt en meget klar sejr i deres Subaru Impreza WRX STi med et helt minut foran Max Christensen og Dorthe Ravn, der i en bil magen til kunne kåres til nye danmarksmestre. For Subaru blev årets rallysæson dermed den helt store triumf med placeringerne 1, 2 og 3.

    "Det var fantastisk gode hastighedsprøver med nogle af de hurtigste svinghastigheder, vi har kørt med, så det var en herlig dag," sagde en storsmilende Karl-Åge Jensen ved målet i Slagelse på Peugeot Rally."Det var en noget bedre dag end sidste gang, hvor vi endte på taget inde i et hus," sagde en stor­smilende Karl-Åge Jensen ved målet i Slagelse på Peugeot Rally. "Mekanikerne havde gjort et fantastisk job med at bygge en ny bil op til mig af to skadede, og bilen kørte perfekt. Prøverne var fanta­stisk gode med nogle af de hurtigste sving­hastigheder, vi har kørt med, så det var en herlig dag," mente den syvdobbelte danmarks­mester, der således fik en bronzemedalje med hjem til sin medal­je­samling.

    Det var efter et hop af denne type, at Christian Jensens og Søren Tøndborgs Subaru kom ud af kurs og ramte to træer.For årets sølvvindere Christian Jensen og Søren Tøndborg sluttede løbet meget brat med en kraftig afkørsel i 2008-udgaven af Subarus rallyvåben:

    "Da vi landede efter et hop med høj fart, sprang bagenden på bilen op igen, så vi kørte 100 meter på næsen og røg ud på en mark og ramte et par træer," forklarede Christian Jensen.

    "Faktisk har vi hele året igennem kæmpet med opsætningen af den nyeste udgave af Imprezaen, og hverken andre teams eller vi selv har fået styr på bagendens opførsel, så vi kunne med fordel have kørt et år til i den gamle model," tilføjede Christian Jensen.

    Dagen igennem lå Christian Jensen og Søren Tøndborg på en sikker andenplads i deres Subaru Impreza, men på tredjesidste hastighedsprøve kørte de af vejen.Til trods for uheldet havde Chr. Jensen og Søren Tøndborg dog sam­let point nok i årets løb til den samlede andenplads i dan­marks­me­sterskabet.

    Rallysæsonen har båret præg af den meget hårde kamp mellem de to private Subaru rallyteams, Subaru Motorsport i Ålborg, der fik dan­marksmesterskabet hjem til Max Christensen og Dorthe Ravn samt Subaru Rally Team i Viborg, der fik anden- og tredjepladsen til Chri­stian Jensen og Søren Tøndborg samt Karl-Åge Jensen og Hans Marx. Tilsammen har de sat Subaru i Danmark på landkortet som aldrig før ved at blive nummer 1, 2 og 3 i danmarksmesterskabet for de firehjulstrukne rallybiler, som er landets hurtigste.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 12/10-2008 17:41 Fra nyhedsbrev Nr. 41/2008
    Publiceret 8/10-2008 08:31 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Forsøger at nå hattrick

    Michel Nykjær var hurtigste mand i sidste DTC-løb. Her er han foran Jan Magnussen. På søndag vil han forsøge at vinde DTC-finalen.Poulsen Motorsport vil vinde DTC-fina­le­løbet.

    En lang og hård DTC-sæson afsluttes på Jyllands­ringen på søn­dag, men det bety­der ikke, at kørerne i landets fornemmeste racerserie kan slappe af. I finale­løbet har fire kørere gode chancer for at vinde mesterskabet, mens en femte har en teoretisk chance. Og den vil han kæmpe for. Køreren er den regerende DTC-mester Michel Nykjær i BMW 320 Si.

    "Det vil være meget svært for mig at genvinde mesterskabet, for de fire førende skal helst ikke have nogle point. Hvis for eksempel Jan Magnussen blot får fire point, så kan jeg ikke nå ham," siger Nykjær.

    "Men jeg glæder mig alligevel meget til at komme ud at køre, for hvis vi kan fastholde vores fremgang, så tror jeg, jeg kan være med helt i front," siger vinderen af det seneste DTC-løb. "Det er sidste løb i år, og mesterskab eller ej, vi skal bare vinde, så enkelt er det," siger en beslutsom Michel Nykjær, som må aflevere sin mesterskabstitel efter søndagens løb – med mindre der altså sker mirakler.

    Kristian Poulsen har fløjet på en bølge af succes, siden at begyndte at deltage i VM for standardbiler. For nylig vandt han Copenhagen Racing GP, på søndag vil han forsøge at vinde DTC-finalen.En anden kører i Poul­sen Motorsport med gode chancer for en topplacering, er team­ejer Kristian Poulsen selv. Han vil forsøge at fastholde sit enorme momentum, som han har bygget op gennem sin deltagelse i fire løb til VM for standardbiler, senest på Monza, hvor han blev tredjebed­ste privatkører:

    "Jeg har ikke ramt tidtagningen på Jyllandsringen helt perfekt endnu. Men jeg har den fordel, at de førende kørere skal have point med hjem, mens jeg selv kan køre helt frit. Jeg kører for at vinde, og jeg tror, at mesterskabsaspiranterne vil tænke på point og lade Michel Nykjær og mig selv køre vores eget løb. Det vil da være det kloge­ste," smiler en optimistisk Kristian Poulsen. "Nu har vi vundet finalen i to DTC-løb i træk, så vi vil forsøge at få et hattrick," siger efterårets mest fremgangsrige DTC-kører .

    Jesper Sylvest har forbedret sine resultater løb for løb. På søndag vil han være blandt de bedste privatkørere i DTC-finalen.Også Jesper Sylvest har noget, han skal bevise:

    "Det går bedre og bedre for hver gang, jeg kører på Jyllandsringen, så nu skal jeg slutte sæsonen af med et rigtig godt resultat," siger landets første DTC-mester nogensinde. "Jeg har som mål at komme mellem de fem første i privatcup'en, og det tror jeg er realistisk på baggrund af den fremgang, vi har haft med at sætte bilen korrekt op til løbene i de senere måneder," siger Jesper Sylvest.

    Emmet O'Brien har masser af hastighed i sin BMW, men har manglet lidt "race craft". Det skal blive anderledes i DTC-finalen.Poulsen Motorsports irske kører, Emmet O'Brien, har ligeledes et klart defineret mål:

    "Jeg har bevist, at jeg har masser af fart i bilen under tidtagning og warm-up. Nu skal jeg have omsat en forhå­bentlig god start­pla­ce­ring til gode resultater i alle tre løb på Jyllands­ringen," siger Poulsen Mo­torsports yngste kører. "Jeg gav lidt for meget væk i sidste løb, det kommer ikke til at ske på søndag. Be warned," siger Emmet O'Brien med et kæmpe smil.

    Hvem af de fire kørere i Poulsen Motorsport, der når længst på søn­dag, er uvist. Men teamets mål er klart: At vinde finalen i sidste DTC-løb i 2008. 

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 8/10-2008 08:42 Fra nyhedsbrev Nr. 41/2008
    Publiceret 5/10-2008 19:17 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Poulsens store gennembrud

    Med en imponerende opkørsel i andet løb avancerede Kristian Poulsen fra en startplacering som nr. 26 til en slutposition som nr. 15 og tredjebedste privatkører i VM-løbet på Monza.Tredje­bed­ste pri­vat­kører i VM-løbet på Monza.

    Den danske DTC-kører Kristian Poul­sen har i weekenden slået sit navn fast som fuld­gyl­digt medlem af klubben "verdens bed­ste stan­­dardvogns­kørere". 

    I søndagens andet VM-løb på Monza, en af verdens hurtigste og mest krævende racerbaner, kørte han sig op fra en startplacering som nr. 26 til en slutplacering som nr. 15 og blev dermed tredjebed­ste privatkører efter de to mesterskabsførende, spanieren Her­nan­dez og italieneren D'Aste, men foran tyskeren Engstler, alle i BMW 320 Si. De fire bedste privatkørere kom ind på pladserne 13, 14, 15 og 16.

    Kristian Poulsen kørte i weekenden for det tyske Wiechers Sport, og i første løb mødte han mange problemer: "Radioforbindelsen  virkede ikke, så under den rullende start kunne jeg først give gas, da jeg så de andre gøre det. Det kostede nogle placeringer. Jeg fik kørt mig op, og lå lige efter min team­kam­merat, japaneren Aoki, da schwei­zeren Menu helt unødvendigt puffede til mit venstre baghjul under nedbremsningen til Parabolica, hvor vi kommer hen med 250 i timen. Det kostede en snurretur, og så kunne jeg starte forfra," konstate­rede en ærgerlig Kristian Poulsen. På sidste omgang knækkede des­uden hans kardanaksel, så han måtte udgå.

    Kristian Poulsen har kørt sig til et fuldgyldigt medlemskab af klubben "verdens bedste standardvognskørere".  Kristian Poulsen ses med rød kørerdragt.I andet løb var Poulsen derfor sat op til dåd: "Efter en god start kørte jeg mig op gennem feltet og over­halede Aoki for enden af lang­siden. Så snur­rede en konkurrent foran os, jeg bremsede og undgik ham lige, mens Aoki ramte ham midtskibs," fortæller Kristian Poulsen.

    Nedbremsningen koste 50 meter til de forankørende, og  Poulsen mistede derfor slipstrømmen til Hernandez og D'Aste og måtte i stedet forsvare sin placering over for tyskeren Engstler, som han havde overhalet undervejs. "Når man mister slipstrømmen, koster det 1½ sekund pr. omgang," forklarer Poulsen.

    Danskerens indsats var så meget mere imponerende, som han var eneste privatkører, der kørte med 30 kilo ballast: "Alle de andre havde nul kilo med, og det gør altså en stor forskel," konstaterer Kristian Poul­sen.

    "Det var en kæmpe oplevelse at være på Monza. Man skal holde tungen lige i munden, for tre steder pr. omgang klokkede vi 257 kilometer i timen, og i nogle sving kører man lige så hurtigt som på langsiden på Jyllandsringen, altså 185 i timen," grinede en tilfreds Kristian Poulsen i pitten på den kendte Formel 1 bane.

    Det er Kristian Poulsens mål at køre alle VM-seriens løb i Syd- og Mellem­amerika samt Europa og Asien  i 2009: "Jeg tror godt, jeg kan gøre mig gældende i privatcup'en, det synes jeg, at jeg har bevist nu" slutter den dygtige kører.


    2008 FIA World Touring Car Championship, WTCC
    Monza 5. oktober 2008
    LØB 2 - Privatkørernes placeringer
    Plac. / Startnr. / Navn / Land/ Bil / Tid
    13 31 Sergio HERNANDEZ ESP BMW 320si 18:34.018
    14 26 Stefano D''ASTE ITA BMW 320si 18:34.518
    15 60 Kristian POULSEN DEN BMW 320si 18:42.914
    16 42 Franz ENGSTLER GER BMW 320si 18:43.346
    18 45 George TANEV BUL BMW 320si 18:54.151
    19 29 Jaap VAN LAGEN NED Lada 110 18:54.350
    20 79 Duarte FELIX DaCOSTA POR SEAT Leon 19:02.150
    21 13 Ibrahim OKYAY TUR BMW 320si 19:02.480
    22 28 Viktor SHAPOVALOV RUS Lada 110 19:03.557
    23 27 Kirill LADYGIN RUS Lada 110 19:06.271
    UDGÅET
    43 Andrey ROMANOV RUS BMW 320si D.N.F.
    17 Takayuki AOKI JPN BMW 320si D.N.F.
    23 Pierre-Yves CORTHALS BEL SEAT Leon D.N.F.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 5/10-2008 19:29 Fra nyhedsbrev Nr. 40/2008
    Publiceret 29/9-2008 07:51 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom: FTZ-KDAK-Rally

    Reparation kostede sejren

    En bøjet bærearm kostede Christian Jensen og Søren Tøndborg sejren i Gruppe N i FTZ-KDAK Rally.Christian Jensen i Subaru var hurtigst, men tabte alligevel.

    "Ja, det er jo surt at tabe på en teknisk defekt," sagde en fattet, men ikke desto mindre dybt skuffet Christian Jensen ved ankom­sten til mål i Odense på FTZ-KDAK Rally, femte afdeling af danmarks­me­sterskabet i rally. Løbet igennem havde han sammen med sin co­driver Søren Tøndborg forsvaret føringen i Gruppe N i sin Subaru Impreza foran Max Christensen og Dorte Ravn, lige­ledes i Subaru, men i mål tabte de alligevel med 1,8 sekund.

    Årsagen var, at Jensen og Tøndborg fik tillagt fire strafsekunder for at blive for sent klar med udskiftning af en defekt bærearm, og det kostede dem sejren.

    Christian Jensen har dermed betalt prisen for at stille op med aller­nyeste udgave af Subarus rallyvåben Impreza WRC STi, som har haft ikke så få børnesygdomme i årets løb, mens Max Christensen har valgt at deltage med sidste års mere gennemprøvede model.

    Et tredje tophold, Brian Madsen og Henrik Vestergaard i Peugeot 207 Super 2000 måtte udgå, da deres bil blev påkørt bagfra af en uopmærksom bilist under en transportetape på en motorvej. Brian Madsen fik hjernerystelse, men er udskrevet efter en overnatning på hospitalet.

    Det betyder, at Max Christensen og Dorte Ravn fra Subaru Motor­sport i Aalborg nu er meget tæt på at vinde danmarksmesterskabet foran Christian Jensen og Søren Tøndborg fra Subaru Rally Team i Viborg.

    "Helt frem til sidste servicepause lå vi ganske knebent foran, men med de fire strafsekunder kunne vi ikke holde føringen i mål. Nu ønsker jeg Max Christensen tillykke med sejren og sender ønsker om god bedring til Brian Madsen. Og så håber jeg på en superfinale i oktober. Alt kan ske i rally, og vi vil kæmpe for vores spinkle chance til sidste hastighedsprøve," siger Christian Jensen .

    Danmarksmesterskabet i rally afgøres på vejene omkring Slagelse den 11. oktober.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 29/9-2008 07:57 Fra nyhedsbrev Nr. 40/2008
    Publiceret 17/9-2008 08:41 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Vil gentage sejren

    Min konkurrent: Kristian Poulsen slog Jan Magnussen på Sturup Raceway. På søndag vil han forsøge at gøre det igen på Padborg Park.Poulsen Motorsport optimister inden Pad­borg Park.

    Racer­køreren Kristian Poulsen har endnu ikke fået armene helt ned efter sin flotte sejr i finalen i DTC-løbet på Sturup Raceway for små 14 dage siden.

    "Det smager godt at drikke af en sejrspokal fyldt med champagne, så jeg vil gøre alt for at vinde igen," siger Kristian Poulsen. Den 32-årige ejer af Poulsen Motorsport deltog i sommer med sin BMW 320 Si i tre løb til VM for standardbiler,  og næppe var han vendt hjem, før han slog hele den danske elite med Jan Magnussen i spidsen. Det har givet smag efter mere:

    Min sejr: Kristian Poulsen vandt sit første DTC-løb forleden dag. Og han nyder den fortsat."Hele teamet har fået et løft efter vores første sejr, og inden løbet i Padborg på søndag skal vi teste, så vi finder det rette setup. Det bliver sværere i Padborg, hvor Chevrolet plejer at være gode. Men nu ved vi, hvordan man vinder løb, og det tæller stærkt med," siger en optimistisk Kristian Poulsen.

    Min revanche: Michel Nykjær lå langt fremme i feltet, da han i sidste DTC-løb blev hårdt påkørt. På søndag vil han have revanche.Den regerende DTC-mester Michel Nykjær har ikke haft en heldig sæson, og for ham handler Padborg Park mest af alt om revanche:

    "Jeg havde en god bil og et godt første heat på Sturup, men i andet heat blev jeg ramt så hårdt bagfra, at bilen var færdig for den dag. I Padborg får jeg mindre ballast at køre med, og det er mit mål at være med helt fremme denne gang, siger Michel Nykjær. Han glæder sig over sin teamkammerats sejr, som han mener kommer hele teamet til gode: "Vi har alle sammen fundet farten, nu gør vi os klar til weekenden," siger Nykjær.

    Min favoritbane: Jesper Sylvest nyder at køre race på Padborg Park og håber på at gentage sit flotte resultat fra sidst, DTC besøgte banen.Jesper Sylvest med­giver, at Padborg Park ligger godt til de forhjulstrukne biler, men det betyder intet for ham:

    Jeg glæder mig til på søndag, for Padborg Park er min favoritbane. Sidst, vi kørte der, blev jeg nr. 3 i privatcuppen og nr. 5 generelt," konstaterer Jesper Sylvest.  Han ser frem til teamets test på banen inden løbet: "Jeg håber, at vi finder endnu mere speed. Slipper vi for bulede biler, så tror jeg afgjort på et godt resultat."

    Min autograf: Emmet O'Brien skriver under på, at man regne med et godt resultat fra ham i weekendens DTC-løb.Poulsen Motorsports irske kører vil Emmet O'Brien på søndag være tilbage i sin vante, sorte BMW-racer:

    "Jeg står på benene igen," smiler O'Brien, der måtte droppe sidste løb på grund af problemer med ryggen. Men den er atter kommet i orden: "På søndag skal jeg køre i min egen bil, som Kristian Poulsen bragte til sejr i sidste løb, så jeg har store forventninger, efter at teamet har fundet et godt grundsetup. Jeg tror, der venter et godt resultat på os i Padborg på søndag," siger en beslutsom Emmet O'Brien.

     

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 17/9-2008 08:54 Fra nyhedsbrev Nr. 38/2008
    Publiceret 16/9-2008 09:10 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Rallyopgøret spidser til

    Christian Jensen og Søren Tøndborg var hurtigst på fire hastighedsprøver og blandt de hurtigste på flere andre.Subarus Christian Jensen toer i årets fjerde DM-runde.

    Sidste års sølvvindere i rally Christian Jen­sen og Søren Tønd­borg er inde i en stejlt stigende form­kurve efter utallige tek­niske problemer tid­ligt på året med deres nye 2008-udgave af Subarus rallyvåben Impreza WRX STi.

    "Det var træls i starten, men nu har vi fået styr på motor og under­vogn, og vores resultater er blevet bedre løb for løb," sagde Chri­stian Jensen ved målet i Kettinge Sydhavsrally på Lolland, hvor årets intense rallyopgør fortsatte for fuld fart og med masser af drama.

    Christian Jensen og Søren Tøndborg kørte deres Subaru Impreza WRX Sti ind på andenpladsen efter hårde dueller med dagens vin­dere Brian Madsen og Henrik Vestergaard i Peugeot 207 Super 2000, men foran mærkekonkurrenterne Max Christensen og Dorthe Ravn i Subaru Impreza WRX Sti, der blev nr. 3.

    Christian Jensen og Søren Tøndborg kørte med en ny motor i bilen, og satser på, at den bliver endnu bedre i DM-runderne på Fyn den 27. september og på Sjælland 10. oktober. I den samlede stilling er det stadig Max Chri­sten­sen og Dorthe Ravn, der fører med 57 point, mens Brian Madsen og Henrik Vestergaard nu er på anden­pladsen med 46 point. Christian Jensen og Søren Tøndborg er med 43 point avanceret til en samlet fjerdeplads i me­sterskabet.

    Massivt mandefald blev konsekvensen af de danske rallykøreres benhårde satsning på de 240 kilometer hastighedsprøver på Lolland. Kun 25 af 52 startende biler kom i mål. Blandt de udgåede var to af bilerne fra Subaru Rally Team.

    Karl-Åge Jensen og Hans Marx drev deres Subaru Impreza WRX Sti til det yderste i jagten på DM-point, og skønt dagen sluttede i et ærgerligt spin og en murvæg er de stadig i Top-5 i den samlede DM-stilling. På den syvende af løbets 19 hastig­heds­prøver var det Jørgen Pil­gaard og Freddy Pedersen, der ramte en container. Bilen blev for skadet til at fort­sætte, men med 44 point fra de tre foregående run­der er holdet stadig på tredjepladsen i den samlede stilling.

    Og på løbets niende hastighedsprøve ramte uheldet de syvdobbelte danmarksmestre Karl-Åge Jensen og Hans Marx, da de med topfart spandt i et sving og ramte et hus, dog uden at nogen kom noget til. Med 35 point fra de tre første DM-runder er de på en samlet fem­teplads i 4WD-klassen.

    Kampen om DM i rally er fortsat helt åben inden de to sidste løb på Fyn den 27. september og på Sjælland den 10. oktober.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 16/9-2008 09:18 Fra nyhedsbrev Nr. 38/2008
    Publiceret 5/9-2008 09:07 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    DTC til København

    Den regerende DTC-mester har ramt formen og satser på en placering helt i top i weekendens løbPoulsen Motorsport melder top­form inden week­en­dens løb på Sturup Racway.

    DTC, danmarks­me­ster­skabet i racer­løb med stan­dardbiler, kom­mer en gang om året til hovedstads­området, og det sker i den kommende week­end, hvor Dan­marks 25 bedste standard­bilkørere stiller op i Copenhagen Racing GP på Sturup Raceway i Skåne.

    Poulsen Motorsport, landets største DTC-team med hele fem BMW 320 Si racerbiler, melder topform, ikke mindst fordi teamejer Kristian Poulsen selv klarede sig så fremragende i sidste uges VM-løb i Tyskland, hvor han kom over målstregen bogstavelig talt side om side med to af verdens bedste privatkørere, italieneren D''Aste og belgieren Corthals.

    Et nyt setup har gjort Michel Nykjærs BMW flyvende. På søndag vil han forsøge at vinde sit første DTC-løb i år."Vi glæder os meget til at vise sjællænderne, hvor spændende DTC er, og vi møder som sædvanlig med to sjællandske topkørere, hvor Michel Nykjær er en af løbets største favoritter," siger Kristian Poulsen.

    I Poulsen Motorsport ærgrer man sig over, at der stadig ingen racer­bane findes på selve Sjælland, men som Kristian Poulsen noterer: "Sturup Raceway i Skåne ligger ikke længere væk fra Københavns Rådhusplads, end Roskilde Ring gjorde i sin tid, så det er ganske let at komme til motorløb, hvis man har lyst. Det er bare at køre over Øresundsbroen mod Ystad og følge skiltene mod banen, så er man der på tre kvarter. Fra Jylland klares det på tre timer."

    Jesper Sylvest fik en 10. plads i finalen i sidste DTC-løb. Det vil han gøre endnu bedre i weekenden.En af de kørere, der spås størst chance for en topplacering, er den regerende DTC-mester Michel Nykjær. Han vandt løbet sidste år i en Seat Leon, men har endnu sin første sejr til gode i en BMW 320 Si.

    "I sidste DTC-løb for fjorten dage siden var jeg hurtigst af alle hele weekenden, og det skyldes det nye setup på min BMW. Sturup passer mig fint, jeg har vundet to gange der tidligere, og jeg vil satse meget hårdt på at gentage det på søndag," siger en topmotiveret Michel Nykjær.

    Koncentrationen lyser ud af Jesper Sylvest. Han vil satse på at blive blandt de fem bedste privatkørere i Copenhagen Racing GP.Også Poulsen Mo­torsports anden sjællandske kører, landets første DTC-vinder no­gensinde, Jesper Sylvest, ser frem til at vise sine fans, hvad han kan præstere, når blot han har et skarptslebet våben at kæmpe med:

    "Jeg skal køre med nyt setup magen til Michel Nykjærs, og min kørestil skal jeg så omstille lidt. Heldigvis har vi hele to dage at teste i, og jeg tror, det vil kunne bringe os langt frem i feltet. Mit mål er at komme i Top ti i løbene og være blandt de fem bedste i privatcuppen. Skulle det blive regn er det ok, så bliver der måske ligefrem plads til mig på sejrsskamlen, for jeg er rimelig godt kørende på våd vej," siger Jesper Sylvest.

    Succes i sommerens tre VM-løb har givet endnu mere selvtillid til Kristian Poulsen. Han er klar til et godt resultat i weekendens DTC-løb i Skåne.Kristian Poulsen selv kommer også med masser af optimisme i bagagerummet efter sine tre flotte VM-løb i denne sommer: "Det bliver et rigtig spændende løb på en bane, hvor man må kæmpe hårdt for hver eneste overhaling . Jeg regner med at kunne holde den gode speed fra de seneste løb, og det skyldes ikke mindst vort nye samarbejde med den engelske tekniker Danny Alexander, som har mange erfaringer med at sætte BMW''er op til race," siger Kristian Poulsen.

    Teamets irske kører Emmet O''Brien kan ikke være med, fordi han for tiden døjer med en rygskade. Kristian Poulsen kører derfor i O''Briens bil, mens hans egen stadig er til reparation efter den voldsomme skade, den fik for nylig, hvor den blev smadret, mens den holdt forladt i sandfanget på Jyllandsringen. VM-bilen fra sidste uges løb i Tyskland er reservebil.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 5/9-2008 09:15 Fra nyhedsbrev Nr. 36/2008
    Publiceret 31/8-2008 18:56 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Dansker på vej mod hel WTCC-serie i 2009

    Kristian Poulsen foran verdensmesteren Andy Priaulx, begge i BMWKristian Poulsen impo­nerede i weeken­dens VM-løb i Tysk­land.

    Den danske DTC-kører Kristian Poulsen leve­rede en forrygende præ­station, da han i kamp med verdens bedste standardvogns­kørere kørte sin BMW 320 Si ind som nr. 19 og 14 ud af 29 startende i søn­dagens to løb i Oschersleben i Tyskland. Blandt privatkørerne blev han nr. syv og fire, placeringer der med en smule mere held kunne have været endnu bedre.

    I første løb lavede Kristian Poulsen en superstart og rykkede på få omgange fra nr. 23 til nr. 15, hvor danskeren lå som tredjebedste privatkører efter italieneren D'Aste og belgieren Corthals, men foran spanieren Hernandez.

    "I et sving kom jeg lidt for langt ud og fik sand på dækkene, og i næ­ste sving snurrede jeg helt rundt og faldt ned på sidstepladsen," for­tæller Kristian Poul­sen. En ny jagt bragte ham efterfølgende fra nr. 27 frem til 19. pladsen.

    Kristian Poulsen foran verdensmesteren Andy Priaulx, begge i BMWI andet løb kørte dan­skeren sig på få om­gan­ge fra nr. 19 fra til nr. 14:

    "Jeg kom hurtigt forbi min DTC-modstander James Thompson og lå i hård kamp med Engstler og Corthals og fik også kæmpet mig forbi den tidligere Formel 1-kører Tarquini," fortæller Kristian Poulsen.

    I resten af løbet havde danskeren udsigt til Corthals bagskærm, og da belgieren på sidste omgang smuttede forbi D'Aste, var Kristian Poulsen tæt ved at kom­me med, men i mål manglede han 3/100 se­kund. Dermed blev han fjerdebedste privatkører.

    "Corthals spærrede helt vildt. Og da de bedste privatkørere er cirka lige hurtige, er det meget svært at overhale, men alt i alt er jeg da tilfreds," vurderer Kristian Poulsen.

    Resultaterne kunne dog let have været endnu bedre: Havde Kristian Poulsen haft en mere problemfri tidtagning og undgået sin snurretur i første løb, kunne han have opnået to top tre place­ringer blandt pri­vatkørerne, nu blev det til place­ringer som nr. syv og fire. Speed'en har Kri­stian Poulsen allerede bevist, at han har. I første løb kørte han på 13. hurtigste omgangstid af de 29 deltagere, og han er nu på slagdistance af seriens to førende privatkørere, D'Aste og Her­nan­dez, som begge kører i identiske BMW'er.

    Kristian Poulsen har bragt sig foran tyskeren Engstler og hollænderen Tielemans, alle i BMWI den samlede stilling er Kristian Poulsen nu, til trods for at han kun har deltaget i tre ud af de hidtil otte kørte dob­beltløb til WTCC, avanceret til sy­vende­plad­sen.

    Efter succesen i som­merens tre VM-løb har Kristian Poulsen, der ejer og driver det danske DTC-team Poulsen Motor­sport, for alvor fået blod på tanden: "Det er stærkt vanedannende at køre WTCC, og jeg arbejder hårdt på at skaffe sponsorer og midler til en fuld WTCC-sæson i 2009," slutter Kristian Poulsen.

    Allerede på søndag er han hjemme igen for at køre DTC-løb. Det er i Copen­hagen Racing GP på den skånske bane Sturup Raceway kun 45 minutters kørsel fra Københavns Rådhusplads.

    Resultater:
    Privatkørernes placeringer i WTCC-løbet på Oscherleben (2008 FIA World Touring Car Championship - Yokohama Independents' Trophy)

    Løb 1:
    Stefano D'Aste, Italien, BMW 320 Si, 10 point
    Sergio Hernández, Spanien, BMW 320 Si, 8
    Olivier Tielemans, Holland, BMW 320 Si, 6
    Marin Čolak, Kroatien, Seat Leon, 5
    Jaap van Lagen, Holland, Lada 110, 4
    Andrey Romanov, Rusland, BMW 320 Si, 3
    Kristian Poulsen, Danmark, BMW 320 Si, 2
    Ibrahim Okyay, Tyrkiet, BMW 320 Si, 1

    Løb 2:
    Sergio Hernández, Spanien, BMW 320 Si, 10 point
    Pierre-Yves Corthals, Belgien, Seat Leon, 8
    Stefano D'Aste, Italien, BMW 320 Si, 6
    Kristian Poulsen, Danmark, BMW 320 Si, 5
    Franz Engstler, Tyskland, BMW 320 Si, 4
    Marin Čolak, Kroatien, Seat Leon, 3
    Olivier Tielemans, Holland, BMW 320 Si, 2
    George Tanev, Bulgarien, BMW 320 Si, 1

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 31/8-2008 18:57 Fra nyhedsbrev Nr. 35/2008
    Publiceret 12/8-2008 09:06 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Vi er klar til at vinde nu

    Den regerende DTC-mester Michel Nykjær er optimist inden Bosch GP Danmark: "Nu skal vi til at vinde nogle løb.Poulsen Motorsport har fundet formen in­den Dan­marks stør­ste racer­løb.

    Den største motor­sportsbegiven­hed i Dan­mark er Bosch GP Dan­mark, som afvik­les på lørdag og søn­dag på FDM Jyllands­rin­gen. Alle DTC-teams er mere end op­sat på et godt resultat, og det gæl­der også Poulsen Motorsport, der for første gang i år opnåede virkelig gode testtider for­leden under en test på netop Jyllands­ringen.

    Det har sat optimismen godt og grundigt i vejret hos landets største DTC-team:

    "Sidste test gik rigtig, rigtig godt," siger den regerende DTC-mester, Michel Nykjær. "Vi har ændret en del på vores BMW'er, og bilerne kø­rer klart bedre, så nu er jeg spændt på, om vi kan være med helt fremme i feltet. Vi er tæt på DTC-elitens omgangstider, så vi har gode forhåbninger. Nu skal vi til at vinde nogle løb," siger en opsat Michel Nykjær.

    Teamejer Kristian Poulsen har fået mental styrke ved at køre race mod tidligere Formel 1 kørere her i sommer: "Det kommer til at smitte af herhjemme."Han suppleres af team­ejer Kristian Poulsen, der netop er vendt hjem fra sin succes­rige delta­gelse i to løb til VM for standardbiler i Portugal og England:

    "Vi testede på både våd og tør bane forleden og fandt et godt set­up," si­ger Kristian Poulsen. "Mentalt har jeg gennem mine løb i ud­landet nu lært at køre mod de store drenge, hvor af nogle er tid­li­gere Formel 1 kørere, og det kom­mer til at smitte af herhjemme, kan jeg mær­ke. Som team skal vi til at vinde nogle racerløb nu, det er det, det kommer an på," siger Kristian Poulsen med et beslutsomt blik i øjet.

    Poulsen Motorsports irske kører Emmet O'Brien har en stor ambition: "Jeg har en drøm om en dag at blive raceleader i et DTC-løb."Poulsen Motor­sports irske kører, Emmet O'Brien fra Dublin, fik også presset sine test­tider ned forleden:

    "The car just worked so well," siger Emmet O'Brien. "Vi har arbejdet meget med hjulophæng­ningsdele og indstil­linger. Og vores tider er blevet rigtig hur­tige, selv om det var fugtigt på banen en del af da­gen. Jeg føler mig topfor­beredt til næste weekend og vil sigte på at blive blandt de ti bedste i kvalifi­kationen. Og så har jeg en drøm om en dag at blive raceleader i et DTC-løb," smiler en opti­mistisk Emmet O'Brien.

    Den første DTC-mester nogensinde, Jesper Sylvest, er optimist inden weekendens løb: "Mit mål er at komme i Top 3."Endelig havde også Jes­per Sylvest en mærk­bar fremgang:

    "Jyllandsringen var lidt våd lige som sidst, men vi fik to timer midt på dagen i tørvejr, fortæller Jesper Sylvest. "Alle i teamet forbedrede deres tider, og mine egne var hurtigere, end jeg nogensinde før har kørt på banen. Så jeg ser meget positivt på GP''et. Nu skal jeg rykke nogle pladser frem i privatkørernes cup, og mit mål er at komme i Top 3," slutter landets første DTC-mester.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 12/8-2008 09:19 Fra nyhedsbrev Nr. 33/2008
    Publiceret 11/8-2008 08:00 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Regnfuldt bakkerace for gamle biler

    Med Vejle Fjord som kulisse suser Jan van der Kooi op af Munkebjerg og vinder totalsejren i sin Lotus EuropaPå vegne af Hi­storisk Motor Sport har vi for­nøjelsen at udsende føl­gen­de pres­se­med­de­lelse om Munke­bjerg Hill Climb 2008, som blev af­viklet i går søn­dag ved Vejle Fjord:

    Hollænderen Jan van der Kooi snød Danmarks elite og vandt Munke­bjerg Hill Climb.

    Flot og sikker kørsel gav en populær andenplads til Peter Jørgensen i Lotus Seven i weekendens Hill Climb.Silende regn skab­te regulære floder ned ad Munkebjerg og gjorde den lille bjerg­vej glat som grøn sæbe, da Da­nmarks bedste bak­ke­­løbs­kørere stil­lede op til Munkebjerg Hill Climb, anden afdeling af årets Hil Climb me­ster­skab.

    Men det gav delta­gerne pokker i, de kørte som om det var deres sid­ste motor­løb, og det sendte flere biler ned i dybe grøfter, efter at de med god fart var skøjtet af den våde asfalt under dagens tre løb op af den én og en halv kilo­meter lange bjergvej ved Vejle Fjord

    Bedst af alle blev hollænderen Jan van der Kooi i en Lotus Europa fra 1967. Han mestrede kunsten at kørte stærkt, men sikkert på de glat­te veje, og blev dermed den populære vinder af løbet.

    Den tidligere rallykører Mikael Mikkelsen gav en flot opvisning i glatførekørsel på vej mod fjerdepladsen på Munkebjerg i sin Volvo PV 544.På de to næste pladser kom to af landets bed­ste bakkeløbs­kørere, Peter Jør­gensen og Ulrik Steen Hansen, begge i Lotus Super Seven fra henholdsvis 1966 og 1964. Og løbet fjerdeplads blev en stor over­raskelse, idet den tidligere rally­kører Mikael Mikkel­sen bragte en helt almindelig Volvo PV 544 fra 1964 i mål på en fornem placering.

    Munkebjerg Hill Climb 2008 vil blive husket af de 64 deltagere og mere end tusind tilskuere for godt race og silende dagsregn.

    Resultater af Munkebjerg Hill Climb 2008:

     

    Nr

    Start

    Navn

    Bil

    1

    37

    Jan van der Kooi

    Lotus Europa 1967

    2

    64

    Peter Jørgensen

    Lotus Seven 1966

    3

    65

    Ulrik Steen Hansen

    Lotus Seven 1964

    4

    34

    Mikael Mikkelsen

    Volvo 544 Sport 1964

    5

    63

    Søren Meder

    Lotus Elan 1971

    6

    42

    Lars Bækkelund

    Fiat 128 SL Coupe 1972

    7

    17

    Tue Hodal

    Lotus 23B 1963

    8

    101

    Michael Klessner

    VW Golf 1 VR 1978

    9

    61

    Vincenzo Santangelo

    Fiat x 1/9 Dallara Abarth 1973

    10

    29

    Peter Ensted Jensen

    Triumph TR6 Pi 1970


    ... og her følger tiderne i de respektive heats samt det endelige resultat: 

    Nr

    1. heat

    2. heat

    3. heat

    Resultat

    1

    01:06.481

    01:05.985

    01:05.409

    02:11.394

    2

    01:08.795

    01:05.965

    01:16.731

    02:14.760

    3

    01:07.972

    01:07.437

    01:07.420

    02:14.857

    4

    01:07.980

    01:07.578

    01:07.910

    02:15.488

    5

    01:08.551

    01:07.225

    01:10.219

    02:15.776

    6

    01:08.424

    01:08.195

    01:08.861

    02:16.619

    7

    01:09.636

    01:12.679

    01:16.029

    02:22.315

    8

    01:10.772

    01:11.997

    01:13.200

    02:22.769

    9

    01:13.801

    01:11.794

    01:12.033

    02:23.827

    10

    01:11.635

    01:12.299

    01:26.553

    02:23.934

    Ét minut til start i regnvejr: Ulrik Steen Hansen er parat til at klappe paraplyen sammen og race op ad bjerget.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Fra nyhedsbrev Nr. 33/2008
    Publiceret 6/8-2008 08:00 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Først op ad bakken

    Projektleder Søren Duun fra det netop vel overståede historiske racerløb i Fælledparken i København tager sig en afslappende weekend bag rattet af sin flotte Austin Healey 3000 fra 1965.På vegne af Historisk Motor Sport har vi for­nøjelsen at udsende føl­gende pressemedde­lelse om Munkebjerg Hill Climb 2008, som køres på søndag ved Vejle Fjord:

    Gamle biler kører race på Danmarks smuk­keste vej.

    Flotte, gamle biler fra 1931 til slutningen af 1970erne er i hoved­rollen, når Mun­kebjerg Hotel ved Vejle på søndag danner rammen om Munkebjerg Hill Climb, landets kendteste og mest krævende bak­keløb, som oven i købet byder på en fantastisk udsigt over Vejle Fjord.

    Direktør Bent Mikkelsen fra De Danske Bilimportører kommer til start i sin Alfa Romeo 1750 GTV fra 1968, som han i vinter gennemførte det historiske Monte-Carlo rally med.Hill Climb køres kun med gamle biler, og for tilskuerne vil der være lejlighed til at se så forskellige biler som Riley 9 Brooklands fra 1931, en stribe MG TA og TC sportsbiler fra lige før krigen, Austin Healey biler fra 1960­erne, en mængde Lotus sportsvogne fra samme perio­de, plus nyere Porscher, historiske rallybiler og mange flere. I alt 64 del­tagere er med i løbet, som starter klokken 12 på Ibæk Strandvej på sydsiden af Vejle Fjord.

    For alle del­tagerne gælder det om at komme hurtigst op af den 1½ kilometer lange bakke med blandt andet to skarpe hårnålesving. Et godt bud på total­vin­deren kunne være en af de fire anmeldte Lotus Seven sportsvogne. For publi­kum er de bedste oversigtsforhold på Ibæk Strandvej. Kommer man ad mo­tor­vejen, drejes fra lige syd for Vejle.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 6/8-2008 08:09 Fra nyhedsbrev Nr. 32/2008
    Publiceret 27/7-2008 19:33 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Fornem indsats af Poulsen

    ­Kristian Poulsen leverede atter en fornem indsats i England i weekenden i sit kun andet WTCC-løb. (Foto: Winberg)DTC-racer­køreren Kri­stian Poulsen blandt ver­dens fem bedste pri­vat­kø­re­re.

    Efter sin kun anden optræden i ver­dens­mesterskabet for stan­dard­biler, WTCC, har danskeren Kristian Poulsen etableret sig blandt de fem bedste privatkørere i VM-serien. I søndagens to løb på Brands Hatch i England opnåede Kristian Poulsen en femtende- og en syt­tendeplads i sin BMW 320 Si og blev således henholds­vis fjerde- og femtebedste privatkører i dagens to løb på den meget krævende tidligere Formel 1-bane.

    To ting gør dog Kristian Poulsens præstation endnu mere impo­nerende: I det første 50 kilometer lange løb var forskellen mellem bedste privatkører, italieneren Stefano d’Aste i BMW på tolvte­plad­sen, og Kristian Poulsen i en identisk bil på femtendepladsen kun to og et halvt sekund. Og Kristian Poulsen kører som den eneste af de fem bedste privatkørere med 30 kilo ballast, fordi han i modsætning til de andre ikke deltager i hele serien.

    ”Første løb gik utrolig godt,” fortæller en overlykkelig Kristian Poul­sen.  ”Jeg kom i mål så at sige samtidig med de bedste. I starten af andet løb blev jeg ramt hårdt af en anden deltager, og forhjuls­op­hænget blev slået skævt, så fra da af var jeg på en defensiv opga­ve.”

    Kristian Poulsen i BMW har indhentet belgieren Pierre-Yves Corthals i Seat i løb 2 i VM for standardbiler på Brands Hatch. (Foto: Winberg)Kristian Poulsen me­ner selv på baggrund af testkørslerne, at 30 kilo ballast koster lige knapt et halvt sekund pr. omgang, så på den bag­grund er han mere end tilfreds med sine to placeringer i England. Han vurderer, at med samme vægthandikap som de andre havde han placeret sig endnu højere.

    ”Det går bedre og bedre for hvert løb. Vi har lært at sætte bilen op til de meget hurtige baner i udlandet og jeg har vænnet mig til det me­get højere tempo. Nu har vi en måneds pause til næste WTCC-løb i Oschersleben, men jeg ville ønske, det var i morgen, ” sagde en yderst tilfreds Kristian Poulsen på Brands Hatch.

    Forinden får danske racingfans dog lejlighed til at se Kristian Poulsen i en historisk Porsche 911 i Copenhagen Historic Grand Prix i Kø­ben­havns gader i den kommende weekend, og i midten af august er han atter med i DTC, hvor der køres på Jyllandsringen. I slutningen af au­gust skal den fremgangsrige racerkører så til Tyskland til sin tredje afdeling af verdensmesterskabet for standardbiler.

    Det er Kristian Poulsens mål at køre hele WTCC-serien til næste år.

    Resultater
    De fem bedste privatkøreres placeringer i dagens to WTCC-løb på Brands Hatch:


    Løb 1:
    12. Stefano D'Aste, BMW 320si, 0 kg ballast, +0:17,973 efter vinderen
    13. Sergio Hernandez, BMW 320si, 0 kg ballast, +0:18,695
    14. Pierre-Yves Corthals, SEAT Leon, 0 kg ballast, +0:19,400
    15. Kristian Poulsen, BMW 320si, 30 kg ballast, +0:20,432
    17. Franz Engstler, BMW 320si, 0 kg ballast, +0:26,748

    Løb 2:
    7. Stefano D'Aste, BMW 320si, +0:10,663 efter vinderen
    8. Sergio Hernandez, BMW 320si, +0:13,282
    13. Franz Engstler, BMW 320si, +0:18,338
    16. Pierre-Yves Corthals, SEAT Leon, +0:22,4182
    17. Kristian Poulsen, BMW 320si, +0:28,158

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 27/7-2008 19:41 Fra nyhedsbrev Nr. 30/2008
    Publiceret 24/7-2008 15:05 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Poulsen til VM i England

    Med sin BMW 320 Si leverede racerkøreren Kristian Poulsen en fremragende indsats i WTCC-løbet for to uger siden i Portugal, hvor han blev næstbedste privatkører.DTC-køreren Kristi­an Poulsen klar til sit andet WTCC-løb

    Efter suc­cesen i Por­tugal for knapt 14 dage siden, hvor han blev næst­bedste pri­vatkører i sit første WTCC-løb, er racerkøreren Kristi­an Poulsen og hans BMW nu klar til næste udfor­dring. Den venter i weekendens løb til verdensmesterskabet for standardbiler, WTCC, som køres på søndag på den tidligere Formel 1-bane, Brands Hatch, i England.

    "Det var en kæmpe oplevelse at være med i WTCC-løbet i Portugal, og nu, hvor jeg ved, hvad det drejer sig om, er jeg helt parat til Brands Hatch," siger Kristian Poulsen, hvis karriere har haft en stejl fremgangskurve i de kun 16 måneder, han har kørt DTC.

    Han ejer Poulsen Motorsport, som deltager i den danske DTC-serie med fire BMW 320 Si racerbiler, hvoraf to køres af de professionelle kørere Michel Nykjær og Emmet O''Brien, mens de to andre køres af ham selv og Jesper Sylvest som privatkørere.

    Kristian Poulsen i hård nærkamp med tyskeren Franz Engstler, begge i BMW, under WTCC-løbet på Estoril i Portugal. I denne weekend gælder det Brands Hatch i England.Og netop at blive godt placeret som privatkører er Kristian Poulsens overordnede mål for løbet i England: "Jeg blev næstbedste privat­kører i det første løb i Portugal, nu vil jeg kæmpe for at opnå et lige så godt resultat på Brands, selv om konkurrencen bliver endnu hårdere her," siger Kristian Poulsen.

    Allerede nu har han fået værdifulde erfaringer i WTCC: "De går mere til stålet, end vi gør herhjemme, og hastighederne er højere, både i de mange hurtige sving og på langsiden. Man er oppe mod flere tidligere Formel 1-kørere, så man skal ikke give ret meget plads i nærkampene, ellers bliver man hurtigt overhalet," siger Kristian Poulsen.

    Han regner med at veksle erfaringerne fra udlandet til bedre pla­ceringer i de danske DTC-løb, hvor han lige nu er fjerdebedste pri­vatkører, kun få point fra en tredjeplads. Men først gælder det week­endens WTCC-løb: "Jeg har trænet en hel dag på Brands i en Re­nault Clio, men på søndag bliver det nok en del vildere," siger en forventningsfuld Kristian Poulsen.

    TV fra WTCC på Brands Hatch:
    Eurosport sender live fra begge de to WTCC-løb på søndag:
    12:45: Løb 1
    14:15: Løb 2


    Mere info:

    www.poulsenmotorsport.dk

    www.uk.eurosport.yahoo.com/motorsport/fiawtcc

    www.fiawtcc.com/ 

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 24/7-2008 15:23 Fra nyhedsbrev Nr. 30/2008
    Publiceret 13/7-2008 21:11 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Imponerende debut til Kristian Poulsen

    Kristian Poulsen i BMW i nærkamp med tre af verdens bedste professionelle standardvognkørere. Fra venstre hollænderen Tom Coronel i Seat, brasilianeren Augusto Farfus i BMW og schweizeren Alain Menu i ChevroletNæstbedste pri­vat­kø­rer i første VM-løb i Portu­gal.

    DTC-racer­køre­ren Kri­stian Poulsen fik en imponerende debut i sit første WTCC-løb til verdensmesterskabet for standardbiler, søndag i Portugal. I dagens første løb kørte han sin BMW 320 Si ind som num­mer 14 og blev næstbedste privatkører efter belgieren Pierre-Yves Corthals i Seat Leon.

    I andet løb startede Kristian Poulsen derfor som nr. 14, og efter nogle få omgange lå han på trettendepladsen i tæt kontakt med de forankørende og foran verdensstjerner som Alessandro Zanardi og Augusto Farfus, begge BMW, der havde haft problemer i første løb.

    Men så blev Kristian Poulsen skubbet af banen af den spanske privatkører Sergio Hernandez i en identisk bil, og da hans forende atter pegede den rette vej, var løbet reelt kørt for ham. Resultatet i løb 2 blev derfor en toogtyven­deplads.

    ”Jeg er naturligvis skuffet over at blive kørt af banen af Hernandez, men jeg ser meget positivt på at være næstbedst af privatkørerne i løb 1, og det var også godt at gennemføre begge løb trods alt. Der køres jo med nogle helt andre hastigheder end herhjemme,” siger Kristian Poulsen, hvis BMW klokkede lige knapt 240 kilometer i timen ned ad langsiden på den tidligere Formel 1-bane, Estoril. Det er cirka 60 kilometer hurtigere, end man er vant til på de danske racerbaner.

    Kristian Poulsens debut var langt fra problemfri, for han havde problemer med at få undervognen justeret ind under testkørslerne. Derimod gik det let for ham at omstille sig fra Dunlop- til Yokohama-racingdæk. Og under de to løb fik danskeren vist, at han kan følge med i samme tempo som verdens bedste professionelle og private standardvognkørere, selv på en meget krævende racerbane som Estoril.

    Nu har Kristian Poulsen og hans team 14 dage til at samle indtryk­kene og finde forbedringer inden næste VM-løb den 27. juli på den tidligere Formel 1-bane Brands Hatch i England.

    ”Det var en kæmpe oplevelse,” siger Kristian Poulsen, ”jeg glæder mig allerede til næste WTCC-løb i England. Nu ved vi, hvad det hele drejer sig om.”

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 13/7-2008 21:12 Fra nyhedsbrev Nr. 28/2008
    Publiceret 10/7-2008 10:06 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Dansker i VM for standardbiler

    Efter kun lidt over et år i DTC står der respekt om Kristian Poulsen og hans blå BMW. På søndag får han en indikation af, hvor langt hans talent og materiel rækker.Kristian Poulsen op mod ver­dens bed­ste i Portu­gal på søndag

    For lidt over et år siden kørte rallykøreren Kri­stian Poulsen sit første løb i DTC, det danske standard­vognsme­sterskab, i en BMW 320 Si. I week­enden stiller han som den første dansker efter Jan Magnussen op i WTCC, verdensmester­skabet for standardbiler, på den tidligere Formel 1-bane Estoril i Portugal.

    I det år har Kristian Poulsen gennemgået en fantastisk fremgangs­kurve.

    ”Siden min start i DTC er det gået bedre og bedre, og sidste år sluttede med, at jeg kom på tredjepladsen i europamesterskabet. Nu vil jeg gerne teste mig selv op mod verdens bedste standard­vogns­kørere for at se, hvor jeg ligger henne, om jeg er med blandt de bedste privatkørere, eller om jeg er langt bagefter. Jeg har glæ­det mig et halvt år, og nu sker det endelig,” siger Kristian Poulsen, hvis team, Poulsen Motorsport, er landets største DTC-team med hele fire biler.

    Men ikke nok med, at Kristian Poulsen stiller op i Portugal. Danske­ren, der tidligere har deltaget i VM-løb i rally, skal også køre de næste to løb i VM-serien.

    ”Ja, fjorten dage efter, den 27. juli, kører jeg på Brands Hatch i England. Der har jeg trænet for nogle uger siden, og 31. august er jeg med i løbet på Oschersleben i Tyskland. Der har jeg haft en rigtig fin test, siger Kristian Poulsen.

    Målet med det hele er, at Poulsen Motorsport i 2009 skal deltage i hele den verdensomspændende WTCC-serie med to biler. Foreløbig peger det på at kunne blive teamejeren selv plus én til, muligvis teamets hurtigste professionelle kører, den regerende DTC-mester Michel Nykjær.

    ”Men der er lang vej endnu,” siger Kristian Poulsen. ”Nu tager vi til Estoril først og ser, hvordan det går der.”

    I en box:

    Sådan kan det lade sig gøre
    En dansk BMW 320 Si racerbil i DTC-trim er næsten identisk med de BMW’er, der benyttes i WTCC. Der skal dog køres med glas i side­ruderne i stedet for Lexan, og Kristian Poulsen får 30 kilo ballast, fordi han ikke deltager regelmæssigt i serien. Desuden køres der på Yokohama-dæk, hvor man herhjemme benytter Dunlop. Den danske Yokohama-importør er derfor trådt hjælpende til og har skaffet Yokohama racingdæk. Kristian Poulsen cykler Estorilbanen rundt på torsdag for at lære den at kende, og fredag er der en halv times fri test. Lørdag køres to gange en halv times test, og klokken femten er der tidskvalifikation i en halv time. Søndag køres to løb a 50 km på den fire kilometer lange bane, hvor Formel 1-kørere som Alain Prost, Ayrton Senna og Nigel Mansel tidligere har dystet. Og søndag aften er Kristian Poulsen klogere på, om hans internationale drømme kan indfries i 2009.

    Baggrundsinfo:

    Om verdensmesterskabet for standardbiler:
    www.fiawtcc.com


    Om Kristian Poulsen og Poulsen Motorsport:
    www.poulsen-dtc.dk

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 10/7-2008 10:38 Fra nyhedsbrev Nr. 28/2008
    Publiceret 29/6-2008 20:23 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Kaotisk DTC-finale

    Kristian Poulsen kørte sig fra en startplacering som nr. 17 sensationelt op til en fjerdeplads i finalen i DTC-løbet i Padborg.Nykjær skubbet af banen, Kristian Poulsen bedste privatkører

    Kampen i DTC er nu så hård, at påkørsler hører til dagens orden. Det kostede dyrt for Michel Nykjær i weekendens finaleløb i DTC, hvor han blev påkørt i en grad, så han måtte udgå på stedet. Uheldet, der tog fire biler ud af løbet, var samtidig med til at promovere andre kørere fra Poulsen Motorsport, idet Kristian Poulsen opnåede en fjer­deplads og Jesper Sylvest en sjetteplads. For begge kørere var det årets bedste resultater, som gav god fremgang i DTC Cuppen for pri­vatkørere.

    Michel Nykjær lå som nr. 4, da han i starten af finalen i DTC-løbet i Padborg blev kørt af banen i et større sammenstød.I søndagens to første heat hed Poulsen Motorsports bedste kort Michel Nykjær med en syvende- og en fjerdeplads. Men i finalen blev han uforskyldt kørt af:

    "Kort efter starten gik en bil på tværs foran mig, samtidig med at jeg blev skubbet rundt og blev ramt hårdt foran. Ellers var der god speed i bilen, så det var ærgerligt. Nu er jeg rykket ned fra nr. 5 til 6 i den samlede stilling, så jeg har nok mistet chancen for totalsejren. Nu skal jeg bare have sat bilen godt op til resten af serien," sagde en nøgtern Michel Nykjær, der nu kan se frem til en større reparation.

    Efter at være blevet blev sidst i første løb med en punktering havde Kristian Poulsen lynende hurtige omgangstider i andet heat, hvor han kørte sig frem til en 17. plads, og i finalen avancerede han helt frem til fjerdepladsen:

    Jesper Sylvest lovede resultater i Padborg, og med en sjetteplads i finalen leverede han varen."Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg slap forbi det store uheld, jeg tog det stille og roligt gennem kaoset. Herefter havde jeg samme speed som Jan Magnus­sen, så jeg fulgte med ham frem gennem fel­tet og blev dermed bed­ste privatkører i finalen, hvad jeg er super­glad for", fortalte Kristian Poulsen, hvis resultat af løbets presse­tje­neste blev betegnet som et "sensationelt avancement."

    Jesper Sylvest havde lovet forbedringer, og det løfte indfriede han til fulde: Nr. 17 i første heat, nr. 15 i andet heat og en fornem placering som nummer seks i finalen:

    "I dag gik det rigtig godt, i finalen holdt biler på kryds og tværs alle steder foran, men jeg fandt et hul og slap igennem. Jeg kørte mig virkelig til den sjetteplads og overhalede blandt andet Kasper Jen­sen kort før mål", sagde en synligt glad Jesper Sylvest, der havde fundet speed med en ny type støddæmpere. "Jeg er stolt på mine mekanikeres og sponsorers vegne og ser nu positivt frem til anden halvdel af sæsonen," sagde Jesper Sylvest.

    Michel Nykjær lå som nr. 4, da han i starten af finalen i DTC-løbet i Padborg blev kørt af banen i et større sammenstød.Helt samme frem­gang kunne Poulsen Motorsports irske kører Emmet O'Brien ikke teg­ne sig for. Hans dag blev ødelagt af en knækket kar­danaksel, som tvang ham ud af andet heat. Forinden var han blevet 14 i første heat, men i finalen kæmpede han sig flot tilbage fra bage­ste start­pla­cering til tiendepladsen.

    Stillinger:

    DTC-mesterskabet
    6. Michel Nykjær, 115 point
    12. Kristian Poulsen, 60 point
    14. Emmet O''Brien, 39 point
    19. Jesper Sytlvest, 16 point

    DTC Cuppen (privatkørernes cup)
    4. Kristian Poulsen, 133 point
    9. Jesper Sylvest, 85 point

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 29/6-2008 20:25 Fra nyhedsbrev Nr. 26/2008
    Publiceret 27/6-2008 08:54 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Optimister igen

    "Mit mål er at blive bedste kører i privatcuppen i weekenden," siger teamejer Kristian Poulsen fra Poulsen Motorsport forud for weekendens DTC-løb på Padborg Park.Poulsen Motorsport med fine testtider in­den week­en­dens DTC-løb.

    Efter en ikke helt suc­cesrig løbsweekend på Jyllands­ringen for to uger siden er opti­mis­men vendt tilbage til Poulsen Motor­sport. Teamet gen­nemførte tirsdag en ganske vellykket test på Padborg Park, der er vært for denne weekends afdeling af DTC.

    Den regerende DTC-mester Michel Nykjær har som mål at blive blandt de fem bedste med sin Poulsen Motorsport BMW 320 Si på søndag, når DTC gæster Padborg Park.Ikke mindst teamejer Kristian Poulsen kunne være tilfreds: "Vi havde en meget positiv test, hvor vi fik god fart i alle teamets biler. Selv fik jeg kørt en del test­kilometer, og mit mål er at blive bedste kører i privatcuppen i week­enden," siger Kristian Poulsen. Han er også tilfreds med teamets udvikling i forhold til konkurrenterne: "Det går det rigtige vej, og vi er hurtigere for hver gang vi kører," siger en fortrøstningsfuld Kristian Poulsen.

    Den regerende DTC-mester Michel Nykjær har også lagt Jyllands­ringen bag sig: "Vores test gik helt ok, vi arbejdede lidt med vores set up, men det blev bedre, og nu ser jeg spændt frem til week­en­dens forløb. At komme i top fem i på søndag ville være super," siger Michel Nykjær, der i skal køre med 17½ kg i ballast. "Fra 25 kg og op er det hårdt, de 17½ kg mærker BMW''en ikke, så på det punkt er nogle af konkurrenterne hårdere spændt for," vurderer Michel Ny­kjær.

    "Bliver det regn på søndag, er det en helt ny og nærmest positiv situation. Regn plejer ikke at være en hæmsko for mig," siger en optimistisk Jesper Sylvest forud for weekendens DTC-løb på Padborg Park.Den første DTC-me­ster nogensinde, Jesper Sylvest, mærker også fremgangen: "Vi hav­de en positiv test og fandt mere fart end tid­li­gere. Dog mangler jeg at finde de sidste tre-fire tiendedele, og det kan jeg gøre til opvarm­ningen før løbet. Så er jeg med, hvor jeg vil være. Bliver det regn, er det en helt ny og nærmest positiv situation. Regn plejer ikke at være en hæmsko for mig," siger en optimistisk Jesper Sylvest.

    "Poulsen Motorsport har arbejdet hårdt for at give mig en bil, der kan gøre sig gældende forrest i feltet. Jeg håber, vi kan bevise det på søndag," siger Poulsen Motorsports irske kører Emmet O''Brien.Poulsen Motor­sports irske kører, Emmet O'Brien, var også særdeles tilfreds: "Vi hav­de en yderst positiv test, og det har været super at arbejde sam­men med Kurt Thiim," siger Emmet O'Brien og hentyder til den hjælp, teamet og ikke mindst han selv har fået fra Kurt Thiim, en af landets mest succesrige racerkørere nogensinde.

    "Poulsen Motorsport har arbejdet hårdt for at give mig en bil, der kan gøre sig gældende forrest i feltet. Jeg håber, vi kan bevise det på søndag," siger ireren, der har fundet sig godt til rette i dansk motorsports hårdeste klasse, hvor fremgang måles i tusindedele af sekunder. 

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 27/6-2008 09:08 Fra nyhedsbrev Nr. 26/2008
    Publiceret 23/6-2008 18:22 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Rallyhold turde godt

    "Får vi gæster, der skal drikke, må de enten have chauffør med eller blive og sove hos os," siger Troels og Inge Nielsen, der fører deres klasse i Daytona DASU Classic, den store turnering inden for historisk pålidelighedsrally.Nyt, suc­cesrigt ral­ly­par har flere gange stillet det svære spørgsmål.

    Hvor man­ge tør spørge andre, om det nu også er klogt at sætte sig bag rattet?

    "Det tør vi. For bil og al­kohol passer ikke sam­men." Ordene kom­mer klart og uden tøven fra Troels Niel­sen, den ene del af landets nye, suc­cesrige rallypar, Troels og Inge Nielsen fra Vildbjerg.

    Og Inge Mørch Nielsen tilføjer: Når vi skal ud, aftaler vi på forhånd, hvem der skal køre hjem. Så er vi helt sikre.

    Troels og Inge Nielsen er udvalgt som ambassadører for bilsporten til støtte for Rådet for Større Færdselssikkerheds store kampagne ret­tet mod spritkørsel. Kampagnen kører netop nu under mottoet "Dit spørgsmål kan stoppe en sprit­bilist." Et spørgsmål, rallyparret flere gange har stillet.

    "Vi har spurgt nogle, vi kender, om de ikke mente, det var bedre at tage en taxa. Og det mente de så også," smiler Troels Nielsen, der til daglig kører lastbil for Posten.

    "Som dagplejemor kunne jeg komme i en situation, hvor jeg måtte spørge en forælder, om han eller hun fandt det forsvarligt at køre med barnet, og det spørgsmål ville jeg ikke være bange for at stille," siger Inge Mørch Nielsen.

    Troels og Inge Nielsen nyder at køre historisk motorløb med deres Opel Kadett GT/E Coupé fra 1977.Første ambassadør for bilsportens alkohol­politik var racerkøreren Jan Magnussen, kendt over det meste af verden. I forhold hertil er Troels og Inge Nielsen først ved at blive kendt uden for Vildbjerg, men nu går det hurtigt.

    Parret kører historisk pålidelighedsrally en flot, velrestaureret Opel Kadett GT/E Coupé fra 1977. Selv om Troels Nielsen har kørt motor­løb i mange år, er det først for nylig, at Inge Nielsen har fået lyst til at deltage, men hun er på rekordtid blevet en dygtig rallynavigatør. Parret ligger bedst placeret i Sportklassen i Daytona DASU Classic, den store turnering inden for historisk pålidelighedsrally.

    Troels og Inge Nielsen agter at kæmpe for en topplacering i det sam­lede resultat, selv om de er oppe mod mange mere erfarne rallyhold inden for historisk pålidelighedsrally. Og de er klare i deres holdning til alkohol:

    "Får vi gæster, der skal drikke, må de enten have chauffør med eller blive og sove hos os," siger Troels og Inge Nielsen.

    Dansk Automobil Sports Union er nyt medlem af Rådet for Større Færd­selssikkerhed, og deltagelsen i den store kampagne rettet mod spritkørsel er bilsportens første aktive støtte til Rådets virksomhed.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 23/6-2008 18:53 Fra nyhedsbrev Nr. 26/2008
    Publiceret 19/5-2008 14:19 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Michel Nykjær nu treer i DTC

    Fotofinish af format: Med 29/1000 sekund forspring foran Martin Jensen kører Michel Nykjær sin BMW 320 Si op på en samlet tredjeplads i DTC.Fin week­end for Poul­sen Motorsport.

    Ring Djurs­land var som ventet en godbid for de forhjulstrukne biler fra Chev­rolet, Peugeot og Seat, men alligevel fo­re­tog alle fire kørere fra Poulsen Motorsport et kvantespring frem i DTC-stillingen med de­res baghjulstrukne BMW'er i weekendens løb til DTC.

    Bedst gik det som ventet for Michel Nykjær: "Jeg kunne ikke kvalifice­re mig bedre end nr. syv, men blev nr. seks i første heat og nr. tre i andet heat til trods for en mindre afkørsel. I finalen havde jeg derfor håbet på endnu mere, men min bil gik ikke ret godt i sidste løb, så det var kun med det yderste af neglene, at det lykkedes mig at for­svare tredjepladsen til mål, og den blev så til en an­den­­plads, da nr. 2, Jens Edman, efterfølgende blev diskvalificeret," sagde en meget tilfreds Michel Nykjær. Han er hermed avanceret til en delt tredje­plads i den samlede stilling i DTC efter Michael Outzen i Chevrolet og Tom Pedersen i BMW.

    Teamejer med ambitioner: Kristian Poulsen har kørt sin BMW 320 Si frem til en førsteplads i privatkørernes cup i DTC.Også teamejer Kri­stian Poulsen havde en fin weekend. Han vandt privatcuppen, som han nu fører, og ligger desuden nr. 10 i den sam­lede DTC-stilling. Teamets irske kører Emmet O'Brien er også ved at køre sig ind på sin nye racer. I første heat blev han nr. 9 og var såle­des kun et kvart sekund eller en enkelt placering fra at skulle starte forrest i andet heat. Det ville have givet ham en endnu bedre place­ring i den sam­lede DTC-stilling, hvor han nu er avanceret til 13. plad­sen.

    Så er de gode resultater på vej: Jesper Sylvest kører sig frem til 12. pladsen i finalen på Ring Djursland.Jesper Sylvest gjorde ligeledes gode frem­skridt, for i dagens finale fandt han god speed og fik her sin første pointgivende placering som nr. 12. Dermed ligger Jes­per Sylvest nr. 21 i DTC, og i privatkørernes cup er han rykket op som nr. 11.

    I sin BMW Irland-støttede BMW-racer er Emmet O''Brien for alvor ved at få fod på de danske racerbaner. Her har han bragt sig foran sin egen teamejer, Kristian Poulsen"Næste gang er vi til­bage på Jyllands­ringen, som ligger fint til vores BMW'er. Hvis vi så kan finde det helt perfekte setup, tror jeg vi er klar til at kæmpe med om sejren," sagde en forventningsfuld Michel Nykjær ved præmie­overrækkelsen på Ring Djursland.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 19/5-2008 14:20 Fra nyhedsbrev Nr. 21/2008
    Publiceret 18/5-2008 19:58 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Topresultat til dansk rallyhold

    Under den bagende græske sol kørte Hilmar Andersen og Henning Friborg deres Volvo Amazon 123 GT fra 1967 ind på fjerdepladsen i det 2000 kilometer lange historiske Acropolis Rally efter tre græske hold i en MGB GT, Fiat 124 Spider og Fiat 124 Coupé.Hilmar Andersen og Henning Friborg nr. fire i histo­risk rally i Græken­land.

    "Vi var nær­mest eu­foriske, da vi kør­te op på mål­rampen," siger Hil­mar Ander­sen og Hen­ning Fri­borg efter at have præsteret et super­resultat i historisk rally.

    Efter fire dage under den bagende græske sol sluttede danskerne som nr. 4 ud af 174 startende i det syvende historiske Acropolis Rally i Grækenland i weekenden.

    "Blot at gennemføre ville vi være stolte over, men at blive blandt de fire bedste ud af de 90, der klarede strabadserne til mål, var mere, end vi havde turdet håbe på," fortsætter Henning Friborg. Parret kør­te i Friborgs Volvo Amazon 123 GT fra 1967, som klarede det hår­de løb uden problemer.

    Hilmar Andersen og Henning Friborg er med dette resultat rykket op i den europæiske elite inden for historisk pålidelighedsrally, hvor det gælder om inden for sekunder at holde en given gennemsnitsfart over lange etaper. I forvejen fører Henning Friborg sammen med sin hustru Else den danske historiske turnering, Daytona DASU Classic, hvor parret kører i den samme bil.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 18/5-2008 20:03 Fra nyhedsbrev Nr. 21/2008
    Publiceret 6/5-2008 07:58 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Fra mester til nummer fem

    Mester på overarbejde: Michel Nykjær ligger på femtepladsen efter første løb til DTC, men stiler mod toppen i anden afdeling.Poulsen Motorsport får ny ener­gi fra ny partner.

    Week­en­dens bed­ste nyhed for Poulsen Motorsport, landets stør­ste DTC-team, blev det part­nerskab, som teamets irske kører Emmet O'Brien havde med sig.

    "Med det nye samar­bejde med Burn Intense Energy er vi garanteret mod væskemangel og har sam­tidig sikret os god energi til løbene," smiler sponsorchef Bent Hougaard efter en weekend, der viste, at opskriften på succes i DTC er lige så svær som opskrif­ten på en god energidrik.

    Mistede føringen: Kristian Poulsen ville have ligget i spidser for privatkørerne, hvis ikke han var blevet kørt af banen af to konkurrenter.Og Burn vil der blive drukket mange af i den kommende tid i Poulsen Motorsport, hvis fire BMW-kørere ikke havde det helt store held i DTC-sæsonstarten på Jyllandsringen.

    Den forsvarende mester Michel Nykjær ligger efter første løbsweek­end på en femteplads i mesterskabet. Han var plaget af et ikke helt optimalt setup samt gearkasse­defekt og blev desuden tilkendt en strafbane for påkørsel af en anden deltager. Endvidere er han idømt et tillæg på fire startpositioner ved første heat i næste DTC-afdeling.

    "Jeg er ikke enig i den straf, men nu vender vi blikket fremad, der er masser af løb til at få tingene på plads," siger Michel Nykjær. "Hastig­heden har vi."

    Burn out fra pitlane: DTC-debutanten, irske Emmet O''Brien fik en sej start, men har lysere udsigter for næste løbTeamejer Kristian Poulsen har som mål at blive blandt de tre bedste i privatcuppen, og allerede nu ville han ganske problemfrit have ligget forrest, hvis ikke han i tredje heat var blevet påkørt så hårdt af to andre kørere, at han måtte udgå. Kristian Poulsen har potentialet til topplaceringer i DTC.

    Irske Emmet O''Brien, der har bragt Burn med som partner til teamet, måtte på grund af elektrisk defekt starte fra pitlane i første heat, og med det handicap var der dømt op ad bakke for ham resten af da­gen. Hans heatplaceringer blev 19, 14 og 13, hvad der lover godt for næste løb, hvor han kan forvente en meget bedre startplacering i første heat.

    Sendt til reparation: Jesper Sylvest, den første DTC-mester nogensinde, blev kørt direkte af banen og må foretage omfattende reparation inden næste løb.Jesper Sylvest var dagens uheldigste i teamet, idet hans nye racer blev særdeles hårdt påkørt af en kon­kurrent i tredje heat. For Jesper Sylvest betød det en omfattende repara­tion inden næste løb, mens kon­kurrenten blev idømt stop-and-go-straf for påkørslen.

    "Nu ryster vi weekendens uheld af os. Michel Nykjær og Kristian Poulsen har allerede vist den speed, der skal til for at være med i toppen, så mon ikke vi ser nogle bedre resultater i Ring Djursland-løbet den 18. maj," vurderer teamchef i Poulsen Motorsport, Niels Jørgen Iversen.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 6/5-2008 07:59 Fra nyhedsbrev Nr. 19/2008
    Publiceret 5/5-2008 08:11 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Sekundtæt kamp

    En svensker kom i vejen: Kim Madsen og Karsten Sørensen blev groft spærret af denne Volvo og måtte tage til takke med tredjepladsen i deres Ford Escort RS 2000.De histo­riske rally­kø­rere startede op i Sve­rige.

    Et par hund­rede dan­skere har opda­get, at der er noget, der hed­der historisk på­lide­lighedsrally, hvor man med 50 i timen skal køre ad rette vej med sin historiske bil. Men der findes også en lille gruppe af hard­core sportskørere, som bruger deres gamle rallybiler på samme måde, som dengang bilerne var nye for 30-40 år siden: For fuld fart.

    Køreteknik af høj karat: Michael Lund og Michael Koldsø forærer ikke en centimeter væk i deres Opel Ascona 1.9, selv om farten er langt over 100 km/t og en sten lurer i vejkanten.De historiske rally­køreres mesterskab hedder First Stop Historic Rally Cup, og i week­enden mødtes eliten i seriens første afdeling, som fandt sted i Lille Mats Rallysprint i Häss­leholm i Skåne. Her skulle der dystes over 24 kilometer hastig­hedsprøver, og efter tre spændende heat var der kun seks sekunder mellem de tre første historiske kø­rere.

    Ikke uventet gik sejen til veteranerne Per G. Hansen og Karsten M. Svensson i en lynhurtig Porsche 911 RS fra 1976. Kun tre sekunder efter kom Michael Lund og Michael Koldsø i en Opel Ascona 1.9 fra 1979, og endnu tre sekunder efter kom vinderne af sidste års me­sterskab, Kim Madsen og Kasper Sørensen i en Ford Escort RS 2000 fra 1976. De mistede endda kostbar tid, da et svensk hold spærrede for dem over en strækning på flere kilometer.

    Solid kørsel med overblik: Per G. Hansen og Karsten M. Svensson tog ikke uventet sejren i deres Porsche 911 RS.Både Michael Lund og Kim Madsen er unge kørere med talent nok til at kunne gøre sig gældende i toppen af dansk rally bag rattet af en moderne, impor­tørstøttet bil. Men fo­reløbig sætter de med deres spek­taku­lære kør­sel kolorit på den historiske rallycup. Michael Lund er søn af den hi­storiske rallykører Troels Lund, og Kim Madsen er lillebror til Brian Madsen, som er førstekører i det nye Peugeot Sport Dealer Team. Per G. Hansen har dyrket rallysport på højt niveau i mere end 35 år.

    De næste fem afdelinger af First Stop Historic Rally Cup finder sted som en del af løbene til danmarksmesterskabet i rally. Næste løb er Tegee-Dan Rally den 31. maj på vejene omkring Horsens.

    Placeringer:

    De historiske rallykøreres generalklasseplaceringer i Lille Mats Rallysprint (109 gennemførende hold i moderne og historiske biler):

    • 26. Per G. Hansen og Karsten M. Svensson, Porsche 911 3,0 RS, 15:18,5
    • 29. Michael Lund og Michael Koldsø, Opel Ascona B 2,0, 15:21,1
    • 31. Kim Madsen og Kasper Sørensen, Ford Escort RS 2000, 15:24,8
    • 38. John V. Madsen og Karsten G. Pedersen, Ford Escort RS 2000, 15:38,2
    • 43. Peter D Nielsen og Preben Larsen Triumph TR 8, 15:48,0
    • 56. Kurt Andersen og Jan Hansen Fiat 131 Sport, 16:18,5
    • 76. John Kristiansen og Carl-Erik Christensen, Ford Escort 1600, 16:45,0
    • 87. Lars Bäkkelund og Kristian Flemming, FIAT 128 SL Coupé, 00:16:57,9
    • 91. Kenneth Jørgensen og Tom Christophersen, Austin Mini Cooper, 17:11,9
    • 94. Keld Christensen og Mathias Hansen, Morris Cooper S, 17:19,2
    • 107. Rene Kjellerup og John Vølding, Opel Ascona, 20:15,6
    • Udgået: Troels Lund og Peter Petersen, VW Golf
    • Udgået Kenneth Saust og Johnny Pedersen, Toyota Corolla GT,

     

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 5/5-2008 08:14 Fra nyhedsbrev Nr. 19/2008
    Publiceret 21/4-2008 17:23 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Prins Joachim kørte rally

    ­"Dagens tid!" Prins Joachim kørte stærkt sammen med vicedanmarksmesteren Christian Jensen i Subaru. Uventet, royalt be­søg ved Rally­spor­tens dag.

    Landets bedste ral­ly­kørere var i fuld gang med at demon­strere avan­ceret køre­teknik for tyve journalister, da ra­cerprinsen, Hans Kon­ge­lige Højhed, Prins Joachim over­raskende dukkede op og tilførte ek­stra kolorit til arran­gementet.

    Rallysportens dag samlede rallysportens elite. Fra venstre: Martin Johansen, Suzuki, Henrik Jensen, Suzuki, Tim Svanholt, VW, Kjeld Seidler, Peugeot, Brian Madsen, Peugeot, Christian Jensen, Subaru, Karl-Åge Jensen, Subaru, Kim Madsen, Ford og Per G. Hansen, Porsche.Først prøvede Prins Joachim selv kræfter med den nye Ford Focus ST med den tidligere danmarks­­me­ster i rally, Michael Eisenberg som co-driver, og bagefter var han selv co-driver for vicedan­marks­me­steren Christian Jensen i en Subaru Impreza WRX og siden med vinderen af den historiske rallycup Kim Madsen i en 32 år gammel Ford Escort 2000.

    Det var Prins Joachims tilknytning til den historiske banesport, hvor han kører Ford Cortina, der gjorde ham interesseret i at prøve rally.

    Prins Joachim trak alt ud af den nye Ford Focus ST ved Rallysportens dag."Jeg er over impone­ret over de svingha­stig­he­der en moderne rallybil kan præ­stere," sag­de en smilende Prins Joachim efterfølgende over en kop kaffe.

    Imens fik landets førende rallyteams fra Peugeot, Subaru, Suzuki, Ford, Porsche og VW pudset formen af til lørdagens start på DM-sæ­sonen i Gjønge Rally på Sydsjælland.

    Motorsportsanekdoter udveksles: Prins Joachim i samtale med Dansk Automobil Sports Unions topfolk Ole Ingemann, Aage Olesen, præsident Carl Christian Hansen og Hans Bruun.Og tyve begejstre­de jour­na­li­ster fik lov at læse noter op for kører­ne i en grad, så nogle af dem var køre­syge efter testen, hvor hastighederne nåede op på næsten 200 km i timen.

    Men alle smilede fra øre til øre, da de drog hjem.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 21/4-2008 17:26 Fra nyhedsbrev Nr. 17/2008
    Publiceret 12/4-2008 15:55 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Fuld VM-sæson i 2009

    Kristian Poulsen afslørede fredag særdeles ambitiøse planer for sit racingteam i år og næste år.Poulsen Motorsport satser stort i DTC og WTCC

    Det kun ét år gamle DTC-team Poulsen Motorsport har store planer for de kommende år: "I år deltager vi med fire BMW-biler i hele DTC samt i et enkelt EM-løb, og vi stiller op med to biler i tre løb i VM-se­rien, WTCC " fortalte team­ejer Kristian Poulsen fredag på et presse­møde i Viborg, hvor tea­met afslø­rede sine planer for de to kom­men­de sæsoner.

    Selv om det er et hårdt program, går man yderligere et gear op i 2009: "Det er planen, at vi stiller op i hele WTCC-serien med tre bi­ler," fortalte Kristian Poul­sen på det velbesøgte pressemøde. Han oplyste, at planerne om VM-deltagelsen til næste år går på ham selv, Michel Nykjær og teamets nye kører, ireren Emmet O''Brien.

    I år deltager Poulsen Motorsport med fire BMW 320 Si i DTC kørt af Michel Nykjær (europamester i standardbiler), Kristian Poulsen (nr. 3 i EM), Emmet O''Brien (nr. 4 i EM) samt Jesper Sylvest (første DTC-vin­der nogensinde). En femte bil lejes ud fra løb til løb.

    Med Michel Nykjær (europamester i standardbiler), Kristian Poulsen (nr. 3 i EM), Emmet O''Brien, Irland, (nr. 4 i EM) samt Jesper Sylvest (første DTC-vinder nogensinde) stiller Poulsen Motorsport med et særdeles stærkt DTC-team i år.Herudover stiller tea­met med to Renault Clio til Thue Kristensen og Roland Poulsen, som begge skal køre en fuld sæson i Renault Clio Cup. Endelig deler Mi­chel Nykjær og Kristian Poulsen en af de nye danske Aquila SR1 ra­cerbiler med ejeren Thorkild Stamp i langdi­stan­ceserien DEC, hvor de blandt andet bliver konkurrenter til Prins Joa­chim i en identisk bil.

    Poulsen Motorsports program er ambitiøst, men teamet anser det selv for realistisk: "Vi har valgt at lægge vores planer frem for hele to år, fordi vi gerne allerede nu vil på observationslisten hos store na­tionale og internationale sponsorer med henblik på 2009," siger Kri­stian Poulsen og tilføjer med et smil: "Planer kan gå helt galt eller ændres undervejs, men uden planer kommer man ingen vegne."

    Kristian Poulsen var til for et år siden kendt som en af landets bed­ste rally­kørere, men har lagt karrieren om til baneløb. Poulsen Motor­sport fuldtids­beskæftiger syv personer. Teamchef er den regerende rallydan­marksmester Niels Jørgen Iversen, chefmekaniker er Karl Ole Bisgaard, og sponsorchef er Bent Hougaard. Teamet har kontor i Padborg og racerværksted i Viborg, hvor også den største sponsor, Bach Gruppen holder til. Teamet er sponseret af City Container, BMS Service, Scanvo med flere og vil i nærmeste fremtid kunne offentlig­gøre navnene på flere nye sponsorer.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 12/4-2008 15:56 Fra nyhedsbrev Nr. 15/2008
    Publiceret 5/4-2008 11:49 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom: Poulsen Motorsport

    Satser stort i DTC

    
-Kristian Poulsen, Michel Nykjær og Jesper Sylvest: Et stærkt trekløver fra Poulsen Motorsport i kampen om DTC i år.

Poulsen Motorsport har besat tre ud af fem BMW-sæder.

    Kri­stian Poul­sen, nr. 3 i Europamesterskabet for stan­dard­biler i 2007, satser stort i 2008 med sit kun ét år gamle DTC-team: "Vi har hy­ret Eu­ro­pamesteren og DTC-mesteren Michel Nykjær til at køre en af vore biler, og han vil forventeligt være vores stærkeste kort i kampen om DTC. Desuden har vi også tegnet kontrakt med Jesper Sylvest, som jeg anser for en meget erfaren og dygtig kører, han er den før­ste DTC-mester nogensinde. Så nu har vi kørere til tre af vore fem BMW 320 Si biler," oplyser teamejer Kristian Poulsen, der også selv deltager i hele DTC-serien.

    På fredag præsenterer Poulsen Motorsport sit team i Viborg. Til da arbejdes der på højtryk på at få de sidste detaljer på plads. "Jeg tror, vi har sæde til endnu en DTC-kører inden på fredag, og den sidste BMW regner jeg med at leje ud fra løb til løb til kørere, der gerne vil prøve at køre DTC," siger Kristian Poulsen.

    Poulsen Motorsport stiler desuden med to biler i Renault Clio Cup til Thue Kristensen og Roland Poulsen, og vi vil også deltage i andre discipliner på bane i år. "Men det oplyser vi først på pressemødet på fredag," siger Kristian Poulsen med et smil. "Der skal jo være noget at komme efter på pressemødet."

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Fra nyhedsbrev Nr. 14/2008
    Publiceret 6/2-2008 17:42 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Det hårdeste Monte nogensinde

    Otto og Britta Kristensen viste flot kørsel under de lange knives nat i det historiske Monte-Carlo rally og blev bedste danskere.De lange knives nat levede op til deres navn

    Mon­te-Carlo: Hvis no­gen troede, at histo­risk rally er en adstadig tur for gamle mænd i gamle biler, så må de nu tro om igen. Dette års 3.000 kilometer lange historiske Monte-Carlo Rally blev af deltagerne udnævnt til det hårdeste nogen­sinde. Og på løbets sidste nat, de lange knives nat, ankom hver tredje bil til havnen i Monaco med bu­le­de karosserier efter mødet med bjergvæggen på de isglatte veje.

    Bedste danskere blev endnu en gang Otto og Britta Kristensen i deres hårdt prøvede Lancia Fulvia fra 1968. "Vi havde problemer med et stopur, så allerede fra start faldt vi noget tilbage," sagde en ellers tilfreds Otto Kristensen, der kom i mål som nr. 35.

    Det andet danske favorithold, Lars Bækkelund og Arne Pagh i en Fiat 128 Coupé fra 1972, ramte en sten skjult i sneen og mistede tid, som de ikke kunne køre ind. De blev næstbedste danskere på en placering som nr. 101.

    Preben Kristoffersen og Knud Hedegaard i en Mini Cooper fra 1968 blev nr. 156, mens debutanterne Bent Mikkelsen og Jens Gandrup i en Alfa Romeo fra 1968 kom ind som nr. 185. "Op ad det sidste bjerg, Col de Turini, holdt vi tiden op til toppen, men ned igen var der så glat, at vi satte et minut til.
    Jeg turde simpelt hen ikke køre hurtigere, for efter at have kørt motorløb i seks dage ville det være for dumt at smadre bilen tyve kilometer fra mål," sagde Bent Mikkelsen.

    Henning Hjorth og Roar Eriksen i en MG fra 1967 blev nr. 217, mens Sune Gramstrup og Erik Rasmussen måtte udgå efter at have knæk­ket en drivaksel på deres 46 år gamle Saab 96.

    55 af de deltagende rallyhold udgik i Rallye Monte-Carlo Historique, mens mere end 100 andre skulle hjem at reparere dyre buler på til dels uerstattelige biler.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 6/2-2008 17:44 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2008
    Publiceret 31/1-2008 20:33 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Fra Ferrari til Saab

    Rallyhold sendt ud i stormvejr til Sydeu­ropa.

    For fire år si­den kørte han histo­risk Monte-Carlo løb i en Ferrari 275 GTB fra 1965 med 300 heste­kræfter. I dag kørte han ned ad start­rampen i Køben­havn i en Saab 96 fra 1962 med 38 heste­kræf­ter. Til trods for bil­skiftet var kortlæser Erik Rasmussen helt til­freds:

    "Vi deltager for at være med, ikke for at vinde. Og den lille Saab skal nok komme gennem løbet, selv om et Monte-Carlo rally er hårdt for en 46 år gammel bil," smilede Erik Rasmussen, der stiller op sammen med bilens ejer, Sune Gramstrup.

    Favoritter eller out­si­dere, elitesportsvogne eller folkets trans­portmid­ler, én ting var fæl­les for alle de 29 mandskaber, som blev sendt af sted på Rallye Mon­te-Carlo Historique fra København af kul­turborg­mester Pia Allerslev: Stormvejr forude. 

    Da deltagerne bevægede sig sydpå, sejlede færgerne til Tyskland endnu, mens Fehmernbroen allerede var lukket for let trafik. Forude venter 3.000 kilometers kørsel ad snedækkede Alpeveje, inden målet nås i Monte-Carlo onsdag morgen i næste uge.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 31/1-2008 20:34 Fra nyhedsbrev Nr. 5/2008
    Publiceret 22/1-2008 08:47 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Sneen venter på klassiske rallybiler

    Der plejer at være grund til champagne, når Otto og Britta Kristensen kommer til mål. I 2002 vandt de det klassiske Monte-Carlo rally.Rekordstort delta­ger­antal star­ter ud på "Monte" fra Køben­havn.

    Når Køben­havns nye kulturborgmester Pia Allerslev torsdag den 31. januar sender de nordiske deltagere i Rally Monte-Carlo Historique af sted fra Rådhuspladsen, er der tale om en ny rekord, idet 30 mand­skaber har valgt at starte fra København.

    Den klassiske udgave af det kendte Monte-Carlo rally er med sine 330 deltagere verdens største historiske rally. Ud over København er startbyerne i det historiske løb Reims, Monte-Carlo, Barcelona og Torino. Til sammenligning er der i det moderne Rallye-Monte Carlo ugen forinden kun 50 deltagende mandskaber.

    "Det er fornemt, at hele 30 mandskaber starter fra København, det er det højeste antal startende nogensinde fra en nordeuropæisk by," siger løbsdirektør Michel Ferry fra den arrangerende Automobile Club de Monaco. 

    Tidligere danmarksmestre i hastighedsrally, i dag kommende stjerner i historisk rally: Lars Bækkelund og Arne Pagh satser på en topplacering i Monaco.To danske rallyhold er blandt favoritterne i Rally Monte-Carlo Histo­rique. Det gælder vinderne af løbet i 2002, Otto og Britta Kri­stensen i Lancia Fulvia fra 1968, samt de tidligere danmarks­mestre i rally, Lars Bækkelund og Arne Pagh, der stiller op med en Fiat 128 Coupé fra 1972.

    Der venter deltagerne masser af sne i Alperne: "Vi måtte opgive at træne to specialetaper på grund af snemængderne," siger Otto Kri­stensen, der har forberedt sig grundigere end nogensinde.

    Hele eftermiddagen den 31. januar kan man på startrampen foran Københavns Rådhus opleve de 30 norske og danske rallybiler. Det gælder både sjældne biler som Datsun 240 Z, Alpine Renault A 110, Mercedes-Benz 300 SE og Austin Healey 3000 samt mere hverdags­agtige transportmidler som Ford Cortina, Saab 96 og VW 1303.

     
    Tidsplan:

    Tidsplanen torsdag den 31. januar ser for journalisterne således ud:

    Kl.13-17:  Rallybiler på Rådhuspladsen. Vi viser den Toyota Corolla Levin 1600 GT, som Bent Egede Olsen gennemførte Rallye Monte-Carlo med i 1977. Interview med Bent Egede Olsen og bilens nuværende ejer, Bridgestone-direktør Kenneth Saust, som deltager i historisk hastighedsrally med bilen.

    Kl. 13.00:  Deltagerne og deres 30 klassiske rallybiler samles på Rådhuspladsen. Mulighed for interviews, fotos og video af deltagerne ved deres biler.

    Kl. 14.00:  Reception på Rådhuset (kun for pressen) med deltagelse af kulturborgmester Pia Allerslev.

    Kl. 15.30:  Deltagerbilerne søger mod startrampen.

    Kl. 16.00:  Pia Allerslev sender deltagerne af sted: Første bil starter foran Rådhuset på slaget fire. Herefter sendes bilerne af sted med et minuts mellemrum.

    Rallye Monte-Carlo Historique 2006 Copenhagen Start er sponsoreret af

    Wonderful Copenhagen • FirstStop Dæk og Bilservice

    Deltagerliste på næste side... Rallye Monte-Carlo Historique 2008

    Deltagere med start fra København

    Nr. Kører Navigatør Bil
    21  Monty Karlan, N  Oddvar Moland N  Opel Ascona 1.9 S 1972
    23  Rolf Lie, N  Tom A Granli, N Porsche 911 T 2.0 1968
    24  Otto Kristensen, DK Britta Kristensen, DK Lancia Fulvia HF 1.3 1968
    28  Svein Lund, N  Tore Fredriksen, N Datsun 240 Z 1971
    34  Tom Hotvedt, N  Leif Neset, N Porsche 911 S 2.7 1976
    35  Petter Granerud, N  Arne Dolerud, N Volvo 142 1971
    53  Thorbjorn Bye, N  Hans Sylvan S BMW 2002 Tii 1974
    59  Knut Ulf Larsen, N  Olav Helge, N Volvo PV 544 1961
    69  Vidar Christensen, N Leif Brenhovd, N Volkswagen 1303 S 1973
    73  Henning Jorstad, N  Tine Hallre, N Alpine Renault A 110 1600 SX 1977
    94  Lars Bækkelund, DK  Arne Pagh, DK Fiat 128 Coupé 1972
    95  Bent Mikkelsen, DK  Jens Gandrup, DK Alfa Romeo 1750 GTV 1968
    128  Oddvar Moy, N  Harry Halvorsen, N BMW 2002 Tii 1975
    185  Tonje Gudim, N  Gretha Zogbaum, N Volkswagen 1303 S 1973
    186  Erik Groendahl, N  Jan Isaksen, N Datsun 240 Z 1971
    187  Ove M. Billerud, N  Marius Billerud, N Volvo 122 S 1970
    201  Henning Hjorth, DK  Roar Eriksen, DK MG B GT 1967
    213  Lars H. Lie, N  Jarle V. Bye, N Ford Cortina 1966
    214  Jon P. Gudesen, N  Trond Gjestvang, N BMW 2002 Turbo 1974
    215  Jan Haugerud, N  Torbiorn Haugerud, N Volkswagen 1303 S 1974
    235  Willy Delmark, N  Tore S. Bernstsen, N Ford Escort TC 1969
    236  Trond Martinsen, N  Tore Martinsen, N Volvo P 1800 S 1967
    237  Kjell Kristoffersen, N  Bjorn Indahl, N Mercedes-Benz 300 SE 1965
    248  Torgjer Kleppe, N  Jorn Ardal, N Renault 8 Gordini 1300 1970
    249  Aril Amundsen, N  Anstein Hagen, N Volvo 242 DL 1979
    290  Bjorn Aaserud, N  Tormod Bergheim, N Volvo 142 1971
    311  Frode Lund, N  Harald Faugstad, N Austin Healey 3000 MkIII 1964
    313  Tore Bratlie, N  Hans Berger, N Skoda Octavia 1959
    326  Sune Gramstrup, DK  Erik Rasmussen, DK Saab 96 1962

    Deltagere med start fra Monte-Carlo

    200  Preben Kristoffersen, DK Knud Hedegaard, DK  Austin Mini Cooper 1968

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 22/1-2008 08:52 Fra nyhedsbrev Nr. 4/2008
    Publiceret 14/12-2007 15:47 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    København varmer op til Monte

    
Flotte klassiske biler vil kunne ses på Rådhuspladsen i januar. De danske Rallye Monte-Carlo arrangører Michael Eisenberg, Niels Jonassen og Mogens Christensen viser her en Lancia Aurelia B20 GT fra 1953, en biltype der også deltager i det 3.000 km lange løb.
Klassiske biler på Rådhuspladsen i januar.

    København kommer på Euro­pa­kortet i januar, hvor Rallye Monte-Car­lo Histo­rique for tredje gang har valgt Hoved­sta­den som en af sine fem startbyer. Rådhuset er vært, når 30 danske og norske rallyhold med klas­siske biler på månedens sidste dag starter ud på det 3.000 km lange løb.

    Undervejs møder de andre 300 rally­hold, der er startet fra andre eu­ropæiske storbyer som Barcelona og Torino, og herefter køres en række kræ­vende bjerg­etaper ad snedækkede veje over nogle af Al­pernes højeste pas, til målet nås i Monaco seks dage senere.

    Hele tre tidligere vinderhold af det histo­riske Monte-Carlo rally har valgt at starte fra København. Det gælder danskerne Otto og Britta Kristensen i Lancia Fulvia HF fra 1968 samt nord­mændene Monty Karlan og Oddvar Moland i Opel Ascona fra 1972 og Rolf Lie og Tom A. Granlie i Porsche 911 fra 1968.

    "Alle disse tre hold vil kunne gøre sig gældende i top 5, hvis de und­går proble­mer, og det samme tror vi gælder for Lars Bækkelund og Arne Pagh, som stiller op i en Fiat 128 Coupé fra 1972," vurderer Mi­chael Eisenberg fra den danske arrangørkomité.

    Det klassiske Monte-Carlo rally afvikles nøjagtig som i gamle dage. Kun bil­modeller, der en gang har deltaget i løbet, kan komme til start. I København kan man se biler som Porsche 911, Datsun 240 Z, Alpine Renault, Ford Escort Twin Cam, Austin Healy samt mange flere. Et monegaskisk hold har valgt at starte fra København i en Ford Mustang fra 1965.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 14/12-2007 15:48 Fra nyhedsbrev Nr. 50/2007
    Publiceret 25/11-2007 09:54 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    DTC-mesteren skifter team

    Et godt bud på DTC-mesterskabet 2008: Kristian Poulsen og Michel Nykjær kører i samme team i det nye år.Michel Ny­kjær skal køre BMW for Poul­sen Motor­sport.

    Inden for få uger i ok­tober blev den 28-åri­ge racer­kører Mi­chel Ny­kjær fra Tap­per­nøje både DTC-mester og europa­mester i stan­dard­biler i sin Seat Leon. Alligevel valgte den danske Seat-im­portør at stoppe sam­arbejdet, men den dygtige racerkører bliver dog ikke arbejdsløs af den grund. I dag skrev Michel Nykjær kontrakt med Poulsen Motorsport, og i 2008 skal han køre både DTC samt ud­valgte VM-løb i en BMW 320si for Danmarks største DTC-team.

    "Da Kristian Poulsen spurgte, om jeg ville køre for ham, slog jeg straks til," fortæller Michel Nykjær. "Kristian har store planer med sit team, vi skal både køre DTC og udvalgte VM-løb i WTCC-serien, og da vore familier oven i købet trives rigtig godt sammen, så blev vi hurtigt om, at vi sammen vil forsøge at vinde DTC i 2008," udbygger DTC- og europamesteren i baneløb.

    For Kristian Poulsen betyder det hans livs største satsning inden for motor­sport. I en del år tilhørte Kristian Poulsen toppen af dansk rallysport, men i 2007 overraskede han alle ved at ændre Poulsen Motorsport til et DTC-team. På kun et halvt år kørte den dygtige 32-årige rallykører sig ind på banesportens finesser, og ved sæsonaf­slut­ningen var han regelmæssigt i top 10 i løbene herhjemme. Des­uden blev han nummer tre ved europamesterskabet i Italien, som blev vundet af netop Michel Nykjær.

    DTC-mesteren Michel Nykjær bliver frontfigur i Kristian Poulsens DTC team i 2008."Vi har en aftale med Michel på otte DTC løb. Desuden skal han og jeg køre to-tre WTCC-løb, det kunne bliver Zolder i Belgien, Oschers­leben i Tysk­land og et til," siger en synlig stolt teamejer Kristian Poul­sen.

    Poulsen Motorsport ejer to BMW''er i DTC-trim, og man har for nylig købt tre biler magen til fra Team Essex. Alle fem biler opgraderes til 2008-specifikationer hos BMW-fabrikken i München, og hermed bliver Poulsen Motorsport landets største DTC-team næste år.

    "Team Essex har allerede lejet en bil i 2008, men vi ved endnu ikke, hvem der skal køre den. Udover Michel og mig selv håber jeg, vi kan skrive kontrakt med 18-årige Nicki Thiim, som vi gav debut i DTC sidste år, og så skal ireren Emmet O''Brien måske køre en bil," siger Kristian Poulsen, der må sige farvel til samarbejdet med Nickis far, den kendte racerkører Kurt Thiim, som skal køre Le Mans series i 2008.

    Michel Nykjær er sponseret af Statoil, mens Poulsen Motorsport er sponseret af blandt andet Bach Gruppen og City Container.

    Men hvordan har Michel Nykjær det med at skifte fra en forhjulstruk­ken Seat Leon til en baghjulstrukken BMW 320si? "Det bliver ikke noget problem, jeg har tidligere kørt Porsche GT3 med 420 heste­kræfter i EM-løb i Italien, og det gik ganske let lige fra starten," siger DTC- og europamesteren med et smil.

    Med samarbejdet mellem Michel Nykjær og Poulsen Motorsport er der lagt et godt bud ind på DTC-mesterskabet i 2008.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 25/11-2007 09:56 Fra nyhedsbrev Nr. 47/2007
    Publiceret 29/10-2007 07:36 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    SENSATION: To danskere i Euro­pas top: Nr. 1 og nr. 3

    I sin til lejligheden specialdekorerede BMW 320 Si kørte Kristian Poulsen sig til en tredjeplads i Europamesterskabet for standardbiler.Michel Ny­kjær og Kristian Poulsen blev nr. 1 og 3 i Eu­ro­pa­me­­ster­ska­bet i baneløb.

    Danmark er på vej mod Euro­pas top inden for baneløb med stan­dard­biler. Søndag blev den nykå­rede DTC-me­ster Michel Ny­kjær i Seat Leon vinder af FIA European Touring Car Cup, og Kristian Poul­sen indtog samtidig tredjepladsen i BMW 320 Si.

    For Michel Nykjær betyder det, at man nu kan gisne om, hvorvidt hans frem­tidige karriere skal forløbe uden for landets grænser, eller han vælger at blive i DTC.

    Og for Kristian Poulsen var det intet mindre end en sensationel afs­lutning på hans første sæson som banekører. Kristian Poulsen, der i en årrække har været Danmarks bedste rallykører, blev i 2006 nr. 2 i det uofficielle tyske mesterskab, Deutsche Rallye Serie, men i år star­tede han sit eget DTC-team i baneløb.

    Efter kun ét år som banekører har Kristian Poulsen kørt sig op i både Danmarks og Europas eliteHer gav han Kurt Thiim comeback i DTC med flere sejre til følge, han gav Kurt Thiims søn Nicki Thiim en suc­cesfuld debut i DTC, og i efter­året har Kristian Poulsen bevist, hvad han selv er værd. Efter kun ét år som banekører har han nu ikke kun kørt sig op i toppen af DTC, men er altså også blevet nummer tre i Europa­mesterskabet for stan­dardbiler.

    FIA European Touring Car Cup blev kørt over to løb på Adria Race­way i Norditalien: "I første løb startede jeg som nr. 10 ud af 38 efter tid­tagningen og endte som nr. 6,", fortæller Kristian Poulsen. "Det betød, at jeg skulle starte som nr. 3 i andet heat, og her lynstar­tede jeg og førte det meste af løbet. Til slut kom Michel Nykjær meget hur­t­igt bagfra, så det passede fint at tage slæb på Michel og køre an­den­pladsen hjem i det heat og dermed sikre den samlede tredje­plads," siger Kristian Poulsen.

    Kristian poulsen i et tidligere løbDermed var Michel Nykjær i Seat efter to heat en overlegen vinder af europa­mester­ska­bet foran svenskeren Thomas Engström i Honda og Kristian Poul­sen i BMW.

    Poulsen Motorsport indsatte endnu en BMW for ireren Emmet O'Brien, der blev nr. 4 i mesterskabet. Denne bil var oprindelig til­tænkt Nicki Thiim, men mangel på sponsorpenge gjorde, at den i stedet måtte udlejes.

    Danskerne Henrik Lundgaard i Chevrolet Lacetti og Jens Møller i Honda Accord delte derudover 8. pladsen i et mesterskab, der for alvor satte DTC og danske banekørere på Europakortet. Danmark vandt endelig nations­konkurrencen foran Sverige.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 29/10-2007 07:51 Fra nyhedsbrev Nr. 44/2007
    Publiceret 10/10-2007 10:58 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Stort historisk rally i Danmark

    Mange gam­le bi­ler med i Stjer­nelø­bet med start fra seks store byer.

    Danskere, der har købt en klassisk bil, er i disse dage i færd med at opda­ge, at Stjerneløbet til Herning er alle ti­ders chance til for første gang at være med i et ægte historisk pålidelighedsrally.

    Ralliet, der er for alle personbiler fra før 1983, starter lørdag den 27. oktober fra seks store danske byer og har mål på biludstillingen Biler for Alle i Herning.

    "Flere og flere anskaffer sig en klassisk bil, og for de nye entusiaster bliver Stjerneløbet alle tiders chance til at prøve kræfter med et ægte historisk pålidelighedsrally, uden at man behøver at være bange for at sætte sin bil på spil," siger Ole Inge­mann, der som formand for Hi­storisk Udvalg under Dansk Auto­mobil Sports Union står i spidsen for denne fornyelse inden for dansk motorsport.


    INFORMATIONER: WWW.DASUCLASSIC.DK


    "Alle nybegynderne kører i deres egen klasse, og de får al mulig hjælp til inden løbet at lære, hvor­dan man kommer godt frem til må­let. Informa­tioner kan downloades via www.dasuclassic.dk, og her­med tror vi, at grundlaget er lagt til, at alle kommer godt frem til bil­udstillingen Biler for Alle i Herning, hvor målrampe og champagne ven­ter," siger Ole Ingemann, der kan konstatere, at deltagerantallet vokser støt dag for dag. Man regner nu med flere end 70 gamle biler til start.

    Stjerneløbet by­der på let navigation på gode veje. Der er valgfri start fra seks byer: Kø­benhavn, Slagelse, Odense, Ålborg, År­hus, Esbjerg. Tilkør­­sels­ru­terne mødes i Vejle, hvor der venter den afgø­rende fæl­les­etape fra til Her­ning. Løbet byder des­uden på et over­flødig­heds­horn af tilbud til del­tagerne: For startgebyret på 300 kro­ner er der gratis endags­licens til alle begyndere, fire entrebilletter pr. deltagerbil til bilud­stil­lingen Biler for Alle, målrampe med champagne, gave fra Herning by, gratis middag for alle deltagere samt fordelagtig hotelmulighed.

    Stjerneløbet er prøveløb for DASU Classic 2008 – en løbsserie på fem løb.

    DASU Classic
    • For biler før 1983
    • Stjerneløbet 27. oktober
    • Med begynderklasse for alle, der ikke tidligere har kørt motorløb
    • Start: København, Slagelse, Odense, Esbjerg, Århus, Ålborg
    • Mål: Biler for Alle i Herning
    • Tilmelding: Senest 14. oktober via www.dasuclassic.dk

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 10/10-2007 11:32 Fra nyhedsbrev Nr. 41/2007
    Publiceret 4/10-2007 09:47 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Klassiske biler kører til Herning

    Folderen, der fortæller alt om klassisk motorløb, kan downloades på www.dasuclassic.dk.Alle med en ældre bil kan del­tage i Stjer­neløbet.

    Flere og flere dan­skere anskaf­fer sig en klassisk bil. Nu kan alle med en bil fra før 1983 kom­me ud at prø­ve kræf­ter med historisk motor­sport un­der sikre, kon­trollerede for­hold.

    DASU Classic er en løbsform, der består af lettere navigation med passende gennemsnits­hastighed. Løb, hvor alle kan være med og komme glade frem til målet. I oktober er der forpremiere, hvor man med start fra seks danske byer kan deltage i Stjerneløbet til Her­ning.

    Martin Rode og Mette Mølck er nybegyndere i historisk pålidelighedsrally i år. De skal også være med i Stjerneløbet til Herning."Vi oplever i disse år en fantastisk vækst i interes­sen for histo­riske biler," fortæller Ole Ingemann, for­mand for Historisk Udvalg under Dansk Automobil Sports Union, som regulerer den firehjulede motor­sport med histo­riske biler i Danmark. "Mange danskere ejer i dag en klassisk bil. Nu giver vi dem mulighed for at prøve pålidelighedsrally, hvor det gælder om at komme ad rette vej med en lav hastighed, så hele familien kan deltage. Man behøver ikke at have kørt motorløb før. Det er klassisk motorløb for alle," siger Ole Ingemann.

    En arbejdsgruppe bestående af blandt andet Historisk Udvalgs formand Ole Ingemann samt direktør Bent Mikkelsen fra De Danske Bilimportører (nr. 3 og 4 fra venstre) står bag Stjerneløbet til Herning.DASU Classic star­ter for alvor i 2008. Men man kan tyvstarte ved at deltage i Stjerne­lø­bet til Herning lør­dag den 27. oktober. Alle med en bil fra før 1983, lige fra en VW 1200 til en Ferrari, kan med valgfri start fra Ålborg, År­hus, Esbjerg, Odense, Slagelse eller Køben­havn køre motor­løb med mål på biludstillingen Biler for Alle. Informationer om Stjerneløbet til Herning findes på www.dasuclassic.dk.

    En arbejdsgruppe bestående af blandt andet Historisk Udvalgs formand Ole Ingemann samt direktør Bent Mikkelsen fra De Danske Bilimportører står bag Stjerneløbet til Herning."Og ja! Der er målrampe og champagne til alle, der når frem samt gratis adgang til spændende oplevelser på udstillingen i resten af week­en­den," lover Ole Ingemann.

    Factsboks:

    DASU Classic
    • For biler før 1983
    • Stjerneløbet 27. oktober
    • Med begynderklasse for alle, der ikke tidligere har kørt motorløb
    • Start: København, Slagelse, Odense, Esbjerg, Århus, Ålborg
    • Mål: Biler for Alle i Herning

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 4/10-2007 10:14 Fra nyhedsbrev Nr. 40/2007
    Publiceret 26/9-2007 08:43 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Andenpladsen skal sikres nu

    ­Spektakulært, men ufarligt. Denne lille afkørsel med sin Subaru Impreza kostede Christian Jensen et minut til konkurrenterne.Subaru­køreren Christian Jensen bider tæn­derne sammen.

     

    »I de to sidste DM-rallyer har jeg sat dyrebare sekunder til, og det har kostet vigtige DM-point,« siger Christian Jensen fra Ans. Han ligger i øje­blikket på tredjepladsen i danmarks­mester­skabet i rally, men vil nu have anden­pladsen tilbage. Og det skal ske i weeken­dens DM-Rally på de små landeveje omkring Odder.

     

    Den syvdobbelte danmarksmester Karl-Åge Jensen er tilbage i en gruppe N Subaru Impreza.Christian Jensen og Søren Tøndborg deltager i en Subaru Impreza N12b, og efter en god start på sæsonen har småuheld sat dem tilbage. For 10 dage siden på Bornholm havde Christian Jensen en mindre afkørsel, der var gan­ske harmløs, selv om den så dramatisk ud. »Vi røg hen over en grøft og ind på en mark, men kun­ne ikke finde en overkørsel tilbage til vejen, så vi tabte over et minut,« siger Christian Jensen, der dog ikke har mistet sit gode humør: »Nu fokuserer vi på at bevare roen og koncentrationen, så skal det nok gå, for speed''en har vi.«

     

    »Min nye bil havde ikke den fulde effekt, men det er vi ved at få rådet bod på, så vi kan støtte Christian Jensen på lørdag,« siger den syvdobbelte danmarksmester Karl-Åge Jensen.Christian Jensen bliver støttet af Subaru Rally Team DK''s anden kører, den syvdobbelte danmarksmester Karl-Åge Jensen, der gjorde comeback i gruppe N på Bornholm efter at have solgt sin WRC-rallybil: »Min nye bil havde ikke den fulde effekt, men det er vi ved at få rådet bod på, så vi kan støtte Christian på lørdag. Min faste codriver Hans Marx er resten af året udstationeret i Singapore, men i de to sidste DM-løb har jeg Freddy Pe­dersen med, og han er en fuldgod erstatning,« siger Karl-Åge Jensen, der har som sit mål at forsøge at tage vigtige point fra Christian Jensens kon­kurrenter på lørdag.

     

    Lørdagens DM-rally starter kl. 9.30 i Odder By og slutter ved 18-tiden samme sted efter otte hastighedsprøver på sammenlagt 130 km over snoede landeveje i oplandet. DM i rally føres suverænt af Morten Karl og Niels Jørgen Iversen i Mitsubishi Lancer Evo 8 med 60 point foran de to Subaru-hold Max Christensen og Mikael Kanstrup med 39 point og Chri­stian Jensen og Søren Tøndborg med 35 point. De to hold kører med identiske Impreza WRX STI N12b modeller.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 26/9-2007 08:57 Fra nyhedsbrev Nr. 39/2007
    Publiceret 14/9-2007 08:22 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Hurtigste mand får ny rallybil

    Christian Jensen ligger på andenpladsen i sin Subaru Impreza N12b, når tredje løb til danmarksmesterskabet starter på lørdag på Born­holm.Karl-Åge Jensen: WRC-biler bør kunne køre rally i Danmark

    Når det lør­dag mor­gen går løs i tredje afdeling af dan­marksmester­ska­bet på Bornholm, så sidder vinderne af anden afdeling, Karl-Åge Jensen og Hans Marx, i en ny bil. Den Subaru Impreza S12 WRC-ral­lybil, som sikrede Karl-Åge Jen­sen en overlegen sejr på Mors i juni, er solgt.

    "Jeg fik et så godt tilbud, at jeg ikke kunne sige nej," forklarer den syvdobbelte danmarksmester. "Det var en pragtfuld bil, men på grund af tekniske problemer havde vi mistet to løb til Deutsche Rallye Serie, som var vores primære mål i år, og da vi ikke længere kunne vinde serien, så var det bare at slå til i en fart, når der nu var en vild hollænder, som bare ville have sådan en."

    Karl-Åge Jensen er dog ikke færdig med at køre rally for i år: "Jeg har købt en Subaru Impreza WRX gruppe N bil, som jeg stiller op med i resten af årets DM-rallies, så nu bliver jeg konkurrent til Christian Jensen, der kører teamets anden bil, smiler Karl-Åge Jensen og til­føjer: "Teamet kører for, at Christian Jensen skal så højt op på po­diet som muligt, og det kan vi forhåbentlig hjælpe med."

    »Det vil booste dansk rallysport, hvis WRC-biler får lov at køre her­hjem­me,« siger den syvdobbelte danmarksmester Karl-Åge Jensen inden weekendens DM-løb på Bornholm.Det betyder, at Suba­ru Rally Team DK kommer med to helt identiske biler til ralliet på lørdag, hvor Bornholm lægger små, snoede asfalt­veje til et løb, alle danske rallykørere ser frem til.

    "Vi glæder os meget til de bornholmske veje, som siges at være frem­ragende," udtaler Chri­stian Jensen, der i øjeblikket ligger på an­denpladsen i danmarks­mesterskabet sammen med Søren Tøndborg i sin Subaru Impreza N12b. "At Karl-Åge og Hans kommer i en bil ma­gen til, gør ikke noget, vi vil naturligvis forsøge at slå dem," smiler den talentfulde kører, som ikke tænker på, om de to Subaruhold kommer til at tage point fra hinanden i de tre sidste løb i år. "Vi vil satse på at få to Subaruer i top 3 i hvert løb, og så tager vi resten der fra."

    Karl-Åge Jensen har dog ikke opgivet at køre rally i en WRC-bil. "Til efteråret kommer der flere biler til salg fra Prodrive, som står for Su­barus indsats i verdensmesterskabet. Det kan godt være, vi køber en at køre med til næste år, det er en oplevelse, som jeg kunne øn­ske, flere danskere prøvede. Men det kræver, at Dansk Automobil Sports Union giver WRC-biler en generel tilla­del­se til at deltage i rallies herhjemme. Jeg er ikke i tvivl om at en håndfuld WRC biler i front af et dansk rally vil booste dansk rallysport yderli­gere, nu hvor sporten takket være fritagelsen for registreringsafgift er i fremgang efter nogle magre år," slutter Karl-Åge Jensen.

    Bornholms DM-rally er 338 km langt med 137 km hastighedsprøver og varer fra kl. 9 til 18 med rallycentrum på Almegårds Kaserne. 


    Kørerne i Subaru Rally Team DK:

    Karl-Åge Jensen, rallykører:
    Med 7 DM titler i træk i årene 1996-2002 i gruppe N har Karl-Åge Jensen sat en enestående rekord i dansk rally. Karl-Åge Jensen er familiefar og direktør i filmkoncernen Scanbox Entertainment A/S. Siden 1989 har han også været med i ledelsen af Viborg FFs delta­gelse i Superligaen i fodbold. Med så man­ge jern i ilden har Karl-Åge Jensen bevist, at han er stærk under pres, og at han kan holde ho­vedet koldt under de 125-200 kilometer hastighedsprøver, som ind­går i et rally.

    Hans Marx, co-driver:
    Hans Marx dirigerer Karl-Åge Jensen gennem alle sæsonens mange kilometer hastighedsprøver. Vejforløbet beskrives med noter, hvor svingene oftest er gradueret på en skala fra 1 til 5. Hans Marx nyder ry som en meget dygtig og rutineret co-driver. Teamet har endnu til gode at høre de to kørere skændes. Hans Marx arbejder som bank­mand med fast bopæl i Luxembourg, og han kender derfor motorve­jene mellem Danmark og Luxembourg særdeles godt.

    Christian Jensen, rallykører:
    Salgschef hos Plantas, ejer af CC-Cars, som sælger og køber klassi­ske biler. Christian Jensen bor i Ans, er samlevende og har to børn. Han betragtes som et stort talent, der inden for det sidste år har fundet sin vinderformel. Blev nr. 3 i DM i rally 2006 i en Subaru Impr­eza N10, og blev i 2002 kåret som årets rallytalent. 2007 er året, hvor talentet skal indfries.

    Søren Tøndborg, co-driver:
    Sælger i maskinforetning i Viborg. Har kørt motorløb i 15 år, heraf rally i de sidste 9 år. Søren Tøndborg er også en erfaren løbslægger, der bruger en del af sin fritid på at lave motor løb for Kjellerup Motorklub.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 14/9-2007 08:28 Fra nyhedsbrev Nr. 37/2007
    Publiceret 14/8-2007 08:29 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Thiim junior debuterer i DTC

    Nicki Thiim, 18 år og tre måneder, får sit livs chance, når han i næste weekend debuterer i DTC i sin fars BMW 320 Si racer.Nicki Thiim kører for Poulsen Motorsport.

    "Han er et stort ta­lent, som vi gerne vil give en chance." Sådan siger team­ejer Kristian Poulsen fra Poulsen Motor­sport om den kun 18 år gamle Nicki Thiim, som i næste weekend får chancen bag rattet af sin fars, Kurt Thiims, BMW 320 Si racer i DTC-løbet på Padborg Park.

    Teamejer Kristian Poulsen har besluttet, at Kurt Thiims DTC racer i næste løb skal køres af sønnen Nicki Thiim.Nicki Thiim er dansk mester i Formel Ford sidste år. I år kører han Seat Super Copa i Tyskland, hvor han ligger på fjerdepladsen i kamp mod langt mere erfarne kørere.

    Aftalen er kommet i stand, fordi bilens sædvanlige kører, Kurt Thiim, en af landets mest erfarne racerkørere, skal deltage i Le Mans Series løbet på Spa samme weekend. Nicki Thiim har allerede testet sin nye racer – og med fremragende resultat.

    I sin første test kørte Nicki Thiim lige op med sin far Kurt Thiiim og teamejer Kristian Poulsen.Farmand deltog i te­sten: "Jeg kørte på 1.01 minut med friske dæk, Nicki kørte på 1.02 med godt brugte. Han har speed i sig, men han er også konstant, så han skal nok klare sig godt," vurderer Kurt Thiim.

    "Det er en fantastisk chance for mig," siger Nicki Thiim. "Min test gik godt, men det er jo nogle skrappe gutter, jeg skal op i mod, så jeg vil tage det fornuftigt." "Nicki kommer i top ti," vurderer Kristian Poul­sen med et glad smil. I næste weekend kan tilskuerne på Padborg Park selv se, om Nicki Thiims talent rækker så langt.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 14/8-2007 09:21 Fra nyhedsbrev Nr. 33/2007
    Publiceret 19/6-2007 21:15 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Kurt Thiim sat op til DTC-dyst

    Kurt Thiim er tilbage i DTC på Padborg Park i weekenden med ambitioner om et godt resultat.Møder topforberedt til weekendens race på Padborg Park.

    "Jeg tror, Poulsen Motorsport får sit gennembrud her i weekenden." Orde­ne kommer fra Kurt Thiim, en af landets travleste og dyg­tigste racer­kørere. På grund af andre kontraktlige forpligtelser kunne han ikke køre DTC-løbet for nylig på Jyllands-Ringen. I weekenden er Kurt Thiim dog atter tilbage i Dan­mark i sin BMW 320si for at køre for det nye DTC-team, Poulsen Motorsport, som omfatter ham selv og rally­køreren Kristian Poulsen.

    "Sæsonen startede fint med en placering som nr. 5 efter første løb, men i andet løb blev både Kristian Poulsen og jeg kørt af banen med omfattende skader til følge, og i tredje løb var jeg så ikke med. Men jeg tror på et godt resultat på Padborg Park, som jo nærmest er min hjemmebane," siger Kurt Thiim, der stadig betragter sig selv som sønderjyde, selv om han i dag bor i Luxembourg.

    Kurt Thiim er tilbage i DTC på Padborg Park i weekenden med ambitioner om et godt resultat."Vores motorer er opdateret til nye­ste specifikationer, og vi havde fine testtider mandag på Padborg Park, så vi er på vej mod gode re­sultater," vurderer Kurt Thiim.

    Kristian Poulsen er også opsat på en god placering. Hans bil blev godt og grundigt bulet i de to foregående løb: "Nu er begge vores biler bygget helt op, så nu håber jeg blot, at både Kurt og jeg får et bulefrit løb i weekenden, så skal vi nok også skabe nogle gode resultater", siger Kristian Poul­sen.

     

     

    Kristian Poulsen er ved at få kørt sig ind på sin BMW 320si DTC-racer. Her er han foran Jason Watt i en identisk bil.Poulsen Motorsport har base i Padborg og er således også på hjem­mebane. Kurt Thiim er blandt Danmarks bedste banekørere og har været tysk mester både i For­mel 3 og i standard­biler. Kristian Poul­sen er en af landets førende rally­kørere og er nu i gang med sit første år som banekører.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 19/6-2007 21:16 Fra nyhedsbrev Nr. 25/2007
    Publiceret 18/6-2007 12:16 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Favoritsejr i regnvejrsrally

    Karl-Åge Jensens Subaru Impreza World Rally Car var flyvende i weekendens DM-rally.Karl-Åge Jensen og Hans Marx vandt, men får ingen point.

    Week­en­dens Dan­boring Limfjords Rally på Mors blev to­talt domineret af Karl-Åge Jensen og Hans Marx i deres Su­ba­ru Impreza S12 World Rally Car, men til trods for en klar sejr får vinderne ingen point til dan­­marksmesterskabet.

    "WRC-biler kan efter reglerne ikke deltage i danmarksmesterskabet, men vi stillede op for eneste gang i år i Danmark for at vise vore sponsorer og de mange tilskuere, hvordan det ser ud, når en super­bil kører rally på danske veje," sagde Karl-Åge Jensen efter at have været klart hurtigste mand under 100 kilometers hastighedsprøver i silende regn.

    Karl-Åge Jensens Subaru Impreza World Rally Car runder et skarpt sving i silende regnvejr og vælter en dækstabel i samme øjeblik.Vinderholdets Suba­ru, som er eksver­dens­mesteren Petter Sol­bergs VM-bil fra sidste år, kom i mål 58 sekun­der foran nummer to, Morten Karl og Niels Jørgen Iversen i Mitsu­bishi Lancer Evo 9. Karl og Iver­sen fører nu klart i kam­pen om dan­marksmesterskabet i rally, hvor Jensen og Marx altså ikke får point.

    Tredjepladsen gik til Max Christensen og Mikael Kanstrup i deres kun andet løb i en Subaru Impreza gruppe N bil. Efter en løbslang kamp var de syv sekunder foran Christian Jensen og Søren Tøndborg i en identisk Subaru. De satte tred­jepladsen over styr efter en snurretur på sidste prøve.

    73 mandskaber stillede til start i Danboring Limfjordsrally i Nykøbing Mors, og 20 hold udgik undervejs efter tekniske problemer eller af­kørsler på de meget glatte veje. "Et flot løb, men synd for tilsku­erne, at de ikke fik det mindste sol­strejf under løbet, det regnede jo uden ophør," sagde en tilfreds Karl-Åge Jensen ved målet.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 18/6-2007 12:32 Fra nyhedsbrev Nr. 25/2007
    Publiceret 12/6-2007 08:00 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Danmarks mest alsidige topkører

    Kristian Poulsen og hans codriver lå nr. 3 i første løb med deres nye Skoda Fabia World Rally Car, da de måtte udgå med teknisk defekt.Kristian Poulsen er i eliten både på bane og i rally

    "Jeg gør det, fordi jeg er bidt af det." Ordene kommer med et smil fra den 31-åri­ge søn­derjyde Kristian Poulsen fra Padborg. Han er en af de få motor­sports­udøvere, der kan gøre sig gæl­dende både i bane­løb og rally. I disse uger veksler han flittigt mellem de to sportsgrene samtidig med, at han passer sit job som ind­køber i eget lastbilfirma.

    For en uge siden blev Kristian Poulsens BMW 320 si skubbet af ba­nen under DTC-løbet på Sturup Raceway i Skåne med omfattende skader til følge. I weekenden deltog han i det internationale Ele Ral­ly i Holland i sin nyerhvervede Skoda Fabia WRC, hvor han lå på tred­jepladsen, da teknisk defekt satte ham ud af spillet. Og i den kom­mende weekend er han atter til start i BMW''en til DTC-løbet på Jyl­lands-Ringen, hvor hans mål er at blive blandt de tre bedste kø­rere i DTC Cuppen for privatkørere.

    Ung mand med fart på: Kristian Poulsen driver sit ejet lastbilfirma samtidig med, at han både kører baneløb i Danmark og rally i udlandet.Kristian Poulsen gør ikke noget halvt. Da han i vinter oprettede det nye DTC-team Poulsen Motorsport, var hans første handling at give dansk comeback til den yderst erfarne banekører Kurt Thiim. Det resulterede da også i gode placeringer til både Thiim og Poulsen i første løb, mens de i andet løb i Skåne beg­ge blev sat ud af spillet som følge af de mange påkørsler.

    "Kurt kan ikke køre på søndag, da han er kontraktligt forpligtet af Nissan Europe til at deltage i 24-timersløbet på Nür­burg­ring. Planen har hele tiden været at have en gæstekører, men efter skaderne i sidste løb på begge biler har vi besluttet at bygge min bil helt perfekt op og så koncentrere os om at få vigtige point med hjem denne gang," siger Kristian Poulsen.

    Kristian Poulsen havde en hård kamp med konkurrenterne i sin BMW 320 si, men blev til slut skubbet af banen.I rally tæller Kristian Poulsen blandt Dan­marks tre bedste kørere. Her har han den meget erfarne sjæl­lænder Ole Frederiksen fra Skibby med som codriver. De kører i år i en af Skodas fabriksbiler fra VM i rally sidste år. Om ralliet i Holland, siger Kristian Poulsen: Det løb var nærmest en shake-down test. Der kommer meget vigtigere løb sene­re på sæsonen."

    Poulsen Motorsport er i sit første år, og man har ikke lovet sine spon­sorer mere, end man kan holde:
    "2007 er et læreår. Men til næste år vil vi gå efter en placering i top tre i DTC," smiler Kristian Poulsen, mens han gør sig klar til at sende et købstilbud på en brugt lastbil i Sverige. Jobbet skal jo også pas­ses.                  

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Fra nyhedsbrev Nr. 24/2007
    Publiceret 15/5-2007 11:15 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Christian Jensen: Går efter guldet

    Subaru vil vinde DM i rally

    På lør­dag kø­res første løb til DM i rally med det stærkeste start­felt i en del år. 73 biler er klar til at køre op på startrampen, og blandt dem, der knyt­tes store for­håb­ninger til, er Christian Jen­sen og Søren Tønd­borg fra Kjellerup, der har haft en forrygende optakt til sæsonen i deres nye Subaru Impreza WRX N12 rallybil.

    "Det er min bedste bil nogen sinde," erklærer Christian Jensen, der hentede sin nye bil for to måneder siden i England, hvor den er byg­get hos Subarus offi­cielle fabriksteam, Prodrive. "Ud over dan­marks­mesterskabet deltager vi i den tysk-hollandske ECA Cup, som vi fører generelt efter de to første løb. Vi har fået en meget konkur­rencedyg­tig rallybil, som styrer og kører fantastisk, og efter de to første løb med bilen er vi fulde af selvtillid," siger Christian Jensen.

    Favoritterne i årets første danske rally er danmarksmesteren Ib Kragh i Renault Clio, Martin Johansen i Suzuki Swift, den tidligere dan­marksmester Morten Karl i Mitsubishi Lancer Evo samt Brian Mad­sen i Peugeot 106 Maxi. Og så naturligvis Christian Jensen i Subaru Impreza WRX. Han er ikke i tvivl om, hvem der bliver hans værste konkurrent: "Det gør Morten Karl. Han vandt sidste gang, han stil­lede op. Men jeg er fortrøstningsfuld, for nu har vi for første gang en ægte vinderbil, der sætter os på lige fod med konkurrenterne. Det giver en dejlig ro i sjælen," udtaler Christian Jensen.

    Hans firehjulstrukne Subaru Impreza WRC N12 yder 275 HK ved kun 5.000 o/m og har et ufatteligt drej­nings­moment på 560 Nm. Som familiebil koster den i billigste udgave under 200.000 kroner, som rallybil er den godt oppe i million­klassen. Christian Jensen har testet forskellige dæk­ty­per i årets første måneder og stiller op på Pirelli i forskellige compounds.

    Hvis man vil se Christian Jensens Subaru med over 200 km/t på små midt­sjæl­landske landeveje på lørdag, er det bare at møde op fra kl. 8 ved Sorø Hal­len, hvor deltagerne kommer fire gange i løbet af dagen. Her kan man købe kort over hastighedsprøverne og komme ud at se Christian Jensen og hans 72 konkurrenter for fuld speed.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 15/5-2007 11:17 Fra nyhedsbrev Nr. 20/2007
    Publiceret 1/5-2007 08:27 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Kurt Thiim med fra start

    Den erfarne mester og den unge løve: Kurt Thiim og Kristian Poulsen stiller op i DTC-premieren i weekenden med to identiske BMW 320 Si racerbiler for Poulsen Motorsport.Den søn­der­jyske ra­cer­kører alli­gevel med i før­ste løb til DTC i week­­­en­den

    Mod alle odds stiller en af landets mest erfarne racerkørere, Kurt Thiim, alli­gevel op for Poulsen Motor­sport, det nye danske racer­team, når der i den kom­mende week­end er sæsonpremiere på Danish Touringcar Cham­pionship.

    "Jeg glæder mig meget til at komme ud at køre for Kristian Poulsens team. Vi har testet og trænet i de seneste uger, og vore tider er ved at være konkur­ren­cedygtige, så jeg håber på et godt resultat i første løb," siger Kurt Thiim, der var tysk mester i standardvogne i 1986 og nr. 2 i DTC i 2002.

    At Poulsen Motorsport nu får gavn af Kurt Thiims store erfaring alle­rede i første løb, anses for en stor fordel. Det nye danske racerteam ledes af rally­køreren Kristian Poulsen, der har indkøbt to BMW 320 Si biler, som man har testet intensivt med i foråret.

    "Kurt har en fantastisk erfaring, som vi nu får endnu mere gavn af," siger Kristian Poulsen, der er en af landets mest erfarne rallykørere med mange løb i WRC-rallybiler, men debutant i baneløb, hvor han har Kurt Thiim som lære­mester. Kristian Poulsens omgangstider er nu tæt på Thiims, og det giver visse forhåbninger: "Jeg satser på at få flere podieplaceringer i privatcup''en hen over sæsonen, det vil være en som en sejr, hvis det lykkes," vurderer Kristian Poulsen.

    For Kurt Thiim er opgaven at komme blandt de bedste i DTC-mester­skabet. Han er primært oppe mod den regerende mester Casper Elgaard, John Nielsen, Jan Magnussen, Jason Watt og Michael Out­zen, der alle kører for konkur­rerende BMW-teams.

    Kurt Thiim skulle i henhold til sin kontrakt have kørt for Markland Racing i weekenden i Le Mans Series i en Chevrolet Corvette Z06, men på grund af de tekniske problemer i det første løb i Italien, har teamet besluttet at gå al teknik­ken grundigt igennem, inden man kører igen.

    Derfor kommer Thiim nu til start for Poulsen Motorsport allerede i første løb på lørdag og søndag på Jyllands-Ringen i DTC.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 1/5-2007 08:37 Fra nyhedsbrev Nr. 18/2007
    Publiceret 2/3-2007 11:02 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Dansker i WRC-rallybil

    De syvdobbelte danmarksmestre i rally, Karl-Åge Jensen og Hans Marx, skal i år køre i en af verdens bedste rallybiler, en Subaru Impreza S12, anvendt af nordmanden Petter Solberg i 2006.Den syv­dob­belte dan­marks­mester Karl-Åge Jensen har købt Petter Solbergs rallybil »Jeg har i flere år drømt om at køre i en virkelig super rallybil. Derfor har jeg købt en Subaru Impreza World Rally Car hos Prodrive.«

    Ordene kommer fra den syvdobbelte danmarks­mester i rally, Karl-Åge Jensen fra Viborg. Og bilen, han i weekenden var i England for at overtage, er den Subaru Impreza S12 WRC-bil, som den tidligere verdensmester i rally, nordmanden Petter Solberg, har anvendt i VM i rally i 2006 helt frem til det netop afviklede VM-løb i Norge. Karl-Åge Jensen har købt den nu totalt renoverede rallybil hos Prodrive, der med base i Banbury uden for London fungerer som den japanske Subaru-fabriks officielle rallyteam. Sammen med sin faste co-driver Hans Marx vil han deltage i det tyske mester­skab med bilen samt køre et par løb til VM og til det danske mester­skab.

    Subaru Rally Team DK stiller i år op med (fra højre) Karl-Åge Jensen og Hans Marx i Subaru Impreza S12 i WRC klassen i det tyske mesterskab samt med Christian Jensen og Søren Tøndborg iSamtidig købte det nye Subaru Rally Team DK endnu en bil hos Pro­drive, en Subaru Impre­za N12b, en såkaldt standardbil, til det dan­ske rallytophold, Christian Jensen og Søren Tøndborg fra Ans. De blev nr. 3 i dan­marks­mesterskabet sidste år i en lignende bil, men får nu det ypper­ste materiel til deres rådighed og går således ind i 2007-sæsonen blandt favoritterne til DM-titlen. »Det er den optimale ral­ly­bil til det danske mester­skab,« sagde en stolt Christian Jensen, da han fik overdraget bilen.
    For dansk rallysport er der tale om et projekt af gigantiske proportio­ner. De to biler koster mange millioner kroner, selv uden danske af­gif­ter, og at holde dem kørende i et år kræver også finansielle musk­ler i millionklassen.

    Richard Taylor, direktør for Subaru World Rally Team, overdrager nordmanden Petter Solbergs rallybil til Karl-Åge Jensen (til højre) og Hans Marx.»Vi er i gang med  sponsorsøg­ningen og ser optimistisk på situatio­nen,« siger Karl-Åge Jensen, der fik overdraget sin nye WRC Subaru rallybil af Richard Taylor, direktør for Subaru World Rally Team. Med hjælp fra Prodrives testkører, den tidligere engelske toprallykører Terry Kaby, fik en lyk­kelig Karl-Åge Jensen startet en af verdens bed­ste rallybiler for at trille den de få meter hen til transporteren, som skal bringe den hjem til Danmark. Subaru Rally Team DK stiller til start i 20-25 løb i år i Dan­mark, Tyskland, Belgien, Holland og Irland, og ved alle løb ledsa­ges teamet af teknikere fra Prodrive.

    Noter:

    Subaru Rally Team DK har købt en Subaru Impreza N12b i gruppe N-klassen til det danske mesterskab samt en Subaru Impreza S12 i WRC klassen til det tyske mesterskab.Karl-Åge Jensen, rallykører:
    Med 7 DM titler i træk i årene 1996-2002 i gruppe N har Karl-Åge Jensen sat en enestående rekord i dansk rally. Karl-Åge Jensen er familiefar og direktør i filmkoncernen Scanbox Entertainment A/S. Siden 1989 har han også været med i ledelsen af Viborg FFs delta­gelse i Superligaen i fodbold. Med så mange jern i ilden har Karl-Åge Jensen bevist, at han er stærk under pres, og at han kan holde ho­vedet koldt under de 125-200 kilometer hastighedsprøver, som ind­går i et rally.

    Hans Marx, co-driver:
    Hans Marx dirigerer Karl-Åge Jensen gennem alle sæsonens mange kilometer hastighedsprøver. Vejforløbet beskrives med noter, hvor svingene oftest er gradueret på en skala fra 1 til 5. Hans Marx nyder ry som en meget dygtig og rutineret co-driver. Teamet har endnu til gode at høre de to kørere skændes. Hans Marx arbejder som bank­mand med fast bopæl i Luxembourg, og han kender derfor motor­vejene mellem Danmark og Luxembourg særdeles godt.

    Christian Jensen, rallykører:
    Salgschef hos Plantas, ejer af CC-Cars, som sælger og køber klassiske biler. Christian Jensen bor i Ans, er samlevende og har to børn. Han betragtes som et stort talent, der inden for det sidste århar fundet sin vinderformel. Blev nr. 3 i DM i rally 2006 i en Subaru Impreza N10, og blev i 2002 kåret som årets rallytalent. 2007 er året, hvor talentet skal indfries.

    Søren Tøndborg, co-driver:
    Har kørt motorløb i 15 år, heraf rally i de sidste 9 år. Søren Tøndborg er også en erfaren løbslægger, der bruger en del af sin fritid på at lave motor løb for Kjellerup Motorklub. Til daglig er han sælger i en maskinforetning i Viborg.

    Teamet:
    Subaru Rally Team DK er helt nyt. Karl-Åge Jensens resultater har siden starten i dansk rallysport været imponerende med mange flotte præstationer siden midten af 1990'erne.
    Rallykarrieren for Karl-Åge Jensen startede tilbage i 1986 og siden 1995 og frem til 2005 har han vundet DM medaljer hvert år, totalt har han modtaget 12 danske DM medaljer. Han har kørt i følgende biler:
    1986-1994 Opel Manta og Opel Kadett
    1995-2002 Mitsubishi Lancer i Evolution udgaver fra I til VII
    2003-2006 Subaru Impreza WRX
    2007: Subaru Impreza S12 WRC

    Resultater for Karl-Åge Jensen:
    Cirka 175 rallies siden debuten i 1986, heraf mere end 50 udenlandske rallies.
    46 gange vinder af klasse og gruppe, heraf 36 i de danske DM-løb 1995-2005.
    I 14 internationale, udenlandske rallies: Vinder af klasse og gruppe
    I 6 internationale løb i udlandet: Vinder generelt
    Fem gange kåret som årets rallykører af Dansk Rally Club.

    Resultater for Christian Jensen:
    Nr. 3 i DM i rally 2006, vinder af gruppe N.
    2005 og 2005: Subaru Impreza N 10 primært udlandet. Tyskland/Frankrig/Holland EM.
    Rallysprint i Danmark. 2002: Kåret til Arets Rallytalent. Nr. 3 i DM i rally gruppe N.

    Prodrive:
    Prodrive blev oprettet 1984 af Dave Richards, verdensmester i rally 1981 som co-driver for Ari Vatanen fra Finland. Gennem årene har Prodrive deltaget i rally og baneløb for mærker som Porsche, MG, BMW, Ford, Honda, Subaru, Ferrari og senest Aston Martin og Toyota. Prodrive foretager desuden udviklingsarbejde for bilindu­strien.

    Samarbejdet med Subaru startede i 1993. I 1995 vandt man VM i rally med Colin McRae som kører, i 2001 med Richard Burns og senest i 2003 med Petter Solberg.
    I 2002 overtog Prodrive ledelsen af det nødlidende BAR F1 team i Formel 1, og i 2004 opnåede man en tredjeplads i konstruktørernes mesterskab. Prodrive vil fra 2008 være deltager i Formel 1 med sit eget team.

    I 2006 solgte Prodrive 46 gruppe N rallybiler, og man vandt 16 internationale og nationale mesterskaber.
    Richard Taylor, direktør for Prodrive's Subaru World Rally Team sagde ved overdragelsen af to biler til Subaru Rally Team DK: »I gruppe N er Subaru Impreza den bil, alle måler sig imod. Og i WRC klassen har I nu købt en bil magen til den, vi kørte med for en uge siden i Norge. You are geting really the latest state of the art rally car.«

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 2/3-2007 11:10 Fra nyhedsbrev Nr. 9/2007
    Publiceret 5/3-2007 09:34 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Kurt Thiim tilbage i dansk topmotorsport

    
Kurt Thiim og Kristian Poulsen stiller op for Poulsen Motorsport i DTC med to BMW 320 Si racere.
I nyt DTC team med rally­kø­re­ren Kristian Poulsen

    En af Dan­marks ab­so­lut bed­ste rally­kørere, Kri­stian Poulsen, skifter nu til DTC, Danish Tou­ring­car Cham­­pi­on­ship. Hans team, Poulsen Motor­sport, deltager i år med to BMW 320Si E90 racer­biler, den ene kørt af Kristian Poulsen selv, den anden af Kurt Thiim, en af landets bedste og mest erfarne racerkørere gennem tiderne.

    Hermed er mange måneders rygtedannelser om det nye team og kørersam­mensætningen nu bragt til ophør. Og det er således offici­elt, at Kurt Thiim gør comeback i dansk topmotorsport.

    For mens Kristian Poulsen først skal omsætte sine erfaringer fra rallysporten til baneløb, så er Kurt Thiim ansat til levere topresultater fra start.

    Kurt Thiim kan dog ikke køre alle DTC-løb i år, da han sammen med Henrik Møller-Sørensen skal deltage i hele Le Mans Series med en Chevrolet Corvette Z06 i GT2 klassen for Markland Racing.

    »Jeg har som målsætning at komme i top-5 i flere af de løb, hvor jeg kan være med, og jeg håber på mindst én enkelt førsteplads i årets løb,« udtaler en optimistisk Kurt Thiim, mens hans nye teamejer slår en anelse mere afdæmpede toner an:

    »2007 bliver et opstart- og læreår, og vi regner med at være ved fuld styrke i 2008. Vi starter med de to biler, som Den Blå Avis Fleggaard Racing indsatte sidste år, og bilerne er nu totalt renoverede og tek­nisk opgraderet til 2007-sæsonen.« siger Kristian Poulsen.

    Som professionel racerkører deltager Kurt Thiim i kørernes mester­skab, mens Kristian Poulsen stiller op i DTC Cuppen, som er for pri­vatkørere. Poulsen Motorsport går samtidig efter en god placering i teammesterskabet.

    Kurt Thiim er 48 år og blev tysk mester i standardvogne, DTM, i 1986. Han blev desuden nr. 2 i Danish Touringcar Championship i 2002. Kristian Poulsen er 31 år og blev sidste år nr. 2 i DRS, det åbne tyske rallymesterskab.

    Det komplette team-setup samt de to BMW-racere vil blive præsente­ret i slutningen af marts.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 5/3-2007 09:36 Fra nyhedsbrev Nr. 10/2007
    Publiceret 24/1-2007 13:26 Til udskrift | Send pressemeddelelse

    Intercom:

    Bogen om Aurelia

    "Lancia Aurelia In Detail" er skrevet til alle tilhængere af italienskeDansk historiker og motor­sports­mand bag op­sigts­væk­kende bog om Lancia Aurelia, bilen der blev alle GT bi­lers moder.

    En dansker har udgivet en be­mær­­kel­ses­vær­dig bog på engelsk om Lancia Aurelia, bilen der om nogen skabte Lancias renommé efter Anden Verdenskrig.
    "Lancia Aurelia In Detail" er skrevet af historikeren, motorsportsman­den Niels Jonassen, Humlebæk, som har været dybt nede i nordita­lienske arkiver for at finde kends­gernin­gerne frem om bilen, der op gen­nem 1950'erne sikrede Lan­cias ry som et af de store italienske bil­mærker.

    Niels Jonassen foran sin egen Lancia Aurelia GT.Forfatteren gennemgår både Sa­loon, GT, Cabriolet og Spidermodel­ler­nes udvikling og har et særligt afsnit om Aurelia GT, bilen der takket være sine motorsports­triumfer og sit smukke udseende er blevet kaldt alle GT bilers moder. Forfat­te­ren, der selv er Lancia-ejer, bringer desuden værdifulde tips til vedlige­hold af gamle Lanciaer.

    Gennem personlige biografier af mændene bag Lancia offentliggør Niels Jonas­sen som den første de forbløffende kends­gerninger om, hvorfor Lancia i mod­sætning til Alfa Romeo og Fiat ikke fik Marshall­hjælp efter Anden Ver­denskrig og derfor var konstant økonomisk nødli­dende, indtil fabrikken blev overtaget af Fiat-koncernen.

    Efter mange års virke som gymnasielærer har Niels Jonassen netop trukket sig tilbage for at hellige sig sin forfattervirksomhed. Han er tidligere formand for Historisk Motor Sport samt for Dansk Veteranbil Klub.

    "Lancia Aurelia In Detail" koster 35£ og kan ses og bestilles på
    www.herridgeandsons.com.

    Intercom
    Telefon 33 15 65 95, intercom@intercom.nu

    Revideret 24/1-2007 13:39 Fra nyhedsbrev Nr. 4/2007
    kode
    Husk
    LOG IND
    Glemt koden?
    Ny bruger?

    PRESSEMEDDELELSER:

    oversigtseneste

    nyhedsbrev
    TILMELD
    FRAMELD

     

    KATEGORIER
    Additiver
    au2parts
    Auktioner
    Aut. værksted
    Autodiagnose
    Autoimport
    Autolakering
    AutoPartner
    Autoradioer
    Autoservice
    Autotransport
    Autotransportør
    Bilanalyser
    Bilklubber
    Biludlejning
    Biludstillinger
    Bilvask
    Bilvaskeanlæg
    Bilvurderinger
    Bosch Car Service
    Brugtbilvurderinger
    Chassiser
    Designcenter
    Dæk
    EDB-løsninger
    Elbiler
    El-bilproducent
    Elektriske dele
    Eneforhandler
    Faglitteratur
    Foreninger
    Forhandlere
    Forhandlerkæde
    Forhandling
    Fælge
    GPS/Navigation
    Hjælpematerialer
    Højttalere
    Import
    Importører
    Industriel bearbejdning
    Industrikomponenter
    Institutioner
    IT-løsninger
    Kassevogne
    Kemiske produkter
    Klargørings­center
    Konsulentvirksomhed
    Kølere
    LAKexperten
    Lakreparation
    Leasing
    Logistik
    Logoplates
    Marinekomponenter
    Marketing
    Minibusser
    Ministerier
    Motorrenovering
    Motorrens
    Motorsport
    Multimedie systemer
    Musikanlæg
    Navigation
    Nøgleringe
    Online-løsninger
    Organisationer
    Pressemeddelelser
    Pris
    Prisberegning
    Prisforhandling
    P-skiver
    Reklameartikler
    Reservedele
    Restaurationsbranchen
    Rådgivning
    Servicepartner
    Servicerens
    Skadecenter
    SMS Service
    Software
    Specialopbygninger
    Styling
    Tilbehør
    Tilsætningsstof
    Transport
    Tuning
    Udstillinger
    Undervognsbehandling
    Varmeanlæg
    Vask
    Vejhjælp
    Vitesse-racing
    Værksted
    Værktøj
    Web-løsninger


    annonce


    annonce

     

    3262 online Copyright © 2002-2024 autoteket • info@autoteket.dk annoncør-info