Godt nyt til alle med anhæn­ger­træk: Far­vel til rust og knir­ke­lyde fra anhæn­­ger­trækket

Ny patentanmeldt kug­le­be­skytter smø­rer, beskytter og fo­re­byg­ger mod rust på anhængertrækkets trækkugle, samtidig med, at den fjerner irriterende knirkelyde fra sammenkoblingen. Sammen med den geniale holder har man nu altid det perfekte beskyt­tel­sessystem til sit anhæn­gertræk lige ved hånden.

Rigtig mange har anhængertræk på deres bil, og lige så mange op­dager efter de første ture til genbrugspladsen, at malingen på an­hængertrækkets trækkugle skaller af og rusten sætter ind.

- Selvfølgelig pynter en rusten trækkugle ikke ligefrem på bilen, men ud over det rent kosmetiske, er rusten også årsag til irriterende knirke og ”skrigelyde” fra sammenkoblingen, som mange der kører med trailer kan nikke genkendende til. At alle bevægelige dele bør smøres for at fungere gnidningsfrit, ved de fle­ste, og fagfolk anbe­faler da også at trækkuglen smøres med jævne mellem­rum. Det er bare de færreste der husker at få det gjort fortæller Tommy Domi­nic fra Planeta, der er en virksomhed med speciale i sprøjtestøbning af plastemner.

Virksomheden er ophavs­mænd og producent af TopKop, en ny og patentan­meldt opfindelse, der skal hjælpe trailerfolket med at kom­me rust og knirkelyde fra traileren til livs. - Trods et mere eksklu­sivt udseende, i form af den kraftige og matte plastkvalitet, kan TopKop ved første øjekast godt minde om en tra­ditionel kugle­be­skytter. Den helt store forskel skal da også findes inden i. - TopKop er designet med et ind­kapslet fedt­stof, som udløses når man trykker ned på sin TopKop efter den er sat på trækkuglen. Man kan udløse fedt efter behov, og på en enkel og nem måde både smøre, beskytte og fore­bygge mod rust – helt uden fedtede fingrer. Fedtet vil i første om­gang lægge sig på toppen af træk­kuglen, og man kan så selv vælge om man vil fordele fedtet med en klud, eller lade fedten for­dele sig næste gang man sætter traileren på. Til cam­pingvogne med sling­restabilisator, anbefales det at affedte trækkugle inden cam­ping­vognen sættes på trækket, for at stabilisatoren kan fungere korrekt.

Smart holder passer på TopKop

Den væsentligste grund til, at så mange kører uden en kuglebeskyt­ter er, at man ofte ikke ved hvor man skal gøre af den efter traileren er sat på, og så for­svinder den simpelthen. - TopKop kan leveres med en smart holder, der ved hjælp af de medføl­gende strips, kan placeres direkte på anhæn­ger­trækket, på traileren eller et hvilket som helst andet sted så man altid husker hvor den er.

Markedet er stort

Det har desværre ikke været muligt for at finde ud af hvor mange biler der reelt er indregistreret med anhæn­ger­træk i Danmark. Men med ca. 2.5 million person og varebiler, vil et forsigtigt skøn være, at ca. hver tredje er monteret med anhæn­gertræk, - og det næste bliver jo så de øvrige Skandina­viske lande, og ikke mindst Tyskland, hvor der ifølge tysk statistik i 2008, var indregistreret ikke mindre end 41 millioner personbiler slutter Tommy Dominic.

Sæt kulør på anhængertrækket

Som standard leveres TopKop i farverne sort og hvid. Men ved større oplag er der mulighed for at få den i lige nøjagtig den farve man ønsker, ligesom der er mulighed for at få TopKop med eget logo eller reklametryk.

Yderligere oplysninger på www.topkop.com