Planeta ApS:
Godt nyt til alle med anhængertræk: Farvel til rust og knirkelyde fra anhængertrækket
Ny patentanmeldt kuglebeskytter smører, beskytter og forebygger mod rust på anhængertrækkets trækkugle, samtidig med, at den fjerner irriterende knirkelyde fra sammenkoblingen. Sammen med den geniale holder har man nu altid det perfekte beskyttelsessystem til sit anhængertræk lige ved hånden.
Rigtig mange har anhængertræk på deres bil, og lige så mange opdager efter de første ture til genbrugspladsen, at malingen på anhængertrækkets trækkugle skaller af og rusten sætter ind.
- Selvfølgelig pynter en rusten trækkugle ikke ligefrem på bilen, men ud over det rent kosmetiske, er rusten også årsag til irriterende knirke og ”skrigelyde” fra sammenkoblingen, som mange der kører med trailer kan nikke genkendende til. At alle bevægelige dele bør smøres for at fungere gnidningsfrit, ved de fleste, og fagfolk anbefaler da også at trækkuglen smøres med jævne mellemrum. Det er bare de færreste der husker at få det gjort fortæller Tommy Dominic fra Planeta, der er en virksomhed med speciale i sprøjtestøbning af plastemner.
Virksomheden er ophavsmænd og producent af TopKop, en ny og patentanmeldt opfindelse, der skal hjælpe trailerfolket med at komme rust og knirkelyde fra traileren til livs. - Trods et mere eksklusivt udseende, i form af den kraftige og matte plastkvalitet, kan TopKop ved første øjekast godt minde om en traditionel kuglebeskytter. Den helt store forskel skal da også findes inden i. - TopKop er designet med et indkapslet fedtstof, som udløses når man trykker ned på sin TopKop efter den er sat på trækkuglen. Man kan udløse fedt efter behov, og på en enkel og nem måde både smøre, beskytte og forebygge mod rust – helt uden fedtede fingrer. Fedtet vil i første omgang lægge sig på toppen af trækkuglen, og man kan så selv vælge om man vil fordele fedtet med en klud, eller lade fedten fordele sig næste gang man sætter traileren på. Til campingvogne med slingrestabilisator, anbefales det at affedte trækkugle inden campingvognen sættes på trækket, for at stabilisatoren kan fungere korrekt.
Smart holder passer på TopKop
Den væsentligste grund til, at så mange kører uden en kuglebeskytter er, at man ofte ikke ved hvor man skal gøre af den efter traileren er sat på, og så forsvinder den simpelthen. - TopKop kan leveres med en smart holder, der ved hjælp af de medfølgende strips, kan placeres direkte på anhængertrækket, på traileren eller et hvilket som helst andet sted så man altid husker hvor den er.
Markedet er stort
Det har desværre ikke været muligt for at finde ud af hvor mange biler der reelt er indregistreret med anhængertræk i Danmark. Men med ca. 2.5 million person og varebiler, vil et forsigtigt skøn være, at ca. hver tredje er monteret med anhængertræk, - og det næste bliver jo så de øvrige Skandinaviske lande, og ikke mindst Tyskland, hvor der ifølge tysk statistik i 2008, var indregistreret ikke mindre end 41 millioner personbiler slutter Tommy Dominic.
Sæt kulør på anhængertrækket
Som standard leveres TopKop i farverne sort og hvid. Men ved større oplag er der mulighed for at få den i lige nøjagtig den farve man ønsker, ligesom der er mulighed for at få TopKop med eget logo eller reklametryk.
Yderligere oplysninger på www.topkop.com
Planeta ApS
Telefon 48 17 18 42,
14/1-2009 09:28
© Copyright www.autoteket.dk