autoteket
  SØG
fredag  14/6-2024  uge 24
Alfa Romeo
Aston Martin
Audi
Bentley
BMW
Bugatti
Cadillac
Chevrolet
Chevrolet-US
Chrysler
Citroën
Daihatsu
Dodge
Ferrari
FIAT
Ford
Honda
Hummer
Hyundai
Jaguar
Jeep
KIA
LADA
Lamborghini
Lancia
Land Rover
Lexus
Lotus
Maserati
Mazda
Mercedes
MG
Mini
Mitsubishi
Nissan
Opel
Peugeot
Porsche
Renault
Rolls-Royce
Rover
SEAT
Skoda
smart
SsangYong
Subaru
Suzuki
SAAB
Toyota
Volkswagen
Volvo
pressemeddelelser
Publiceret 14/1-2010 19:39 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Uambitiøst udspil skaber digitale tabere

Thea Gade-Rasmussen, HåndværksrådetRegeringen må være mere proaktiv end sin Høj­hastig­heds­komite, mener Hånd­værksrådet.

1,1 mio. dan­ske­re kan ikke regne med hurtigt bredbånd. Det er op­lægget fra regeringens Højhastig­heds­komité, men det vil koste Dan­mark dyrt i tabt vækst, hvis regeringen vælger at følge anbefalin­gerne om ikke at garantere hurtigt bred­bånd til udkantsområderne. Det mener Håndværksrådet, der repræsenterer mere end 20.000 små og mellemstore virk­somheder.

"Danmark er ikke større, end at alle danskere kan få adgang til hur­tigt bred­bånd. Højhastighedskomiteen anbefaler reelt, at vi fremover skal leve med et digitalt A og B-hold inden for landets grænser. Det er helt uacceptabelt, fordi hurtigt bredbånd skaber vækst på samme måde som gode veje og anden infra­struktur, og Danmark har ikke råd til at gå glip af de muligheder", siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Thea Gade-Rasmussen.  

Højhastighedskomiteen anbefaler ikke, at man ved lov sikrer udbre­delsen af højhastighedsforbindelser. Det betyder blandt andet, at 20 pct. af danskerne, svarende til 1,1 mio. mennesker, ikke får adgang til de hurtigste forbindelser. Men når man ikke sikrer hurtigt bred­bånd til hele Danmark, bremser man samtidig den vækst, der i høj grad er nødvendig i udkantsområderne.

Danmark mister førerposition
På få år er Danmark gået fra at være verdensmester i at bruge og udbrede it-teknologi til at halse efter førerfeltet. En større udbre­delse af højhastigheds­forbindelser er ifølge Håndværksrådet en for­udsætning for, at vi vinder det tabte terræn tilbage.

"Regeringen ønsker, at al kommunikation mellem virksomheder og det offent­lige foregår digitalt fra 2012, men så er det også nødven­digt at sikre virksom­hederne den nødvendige infrastruktur. Vi har en forventning om, at regeringen viser sig mere proaktiv end Højhastig­hedskomiteen og gennemfører den nødvendige lovgivning, der sikrer udrulningen af hurtige bredbånds­forbindel­ser til erhvervsliv og bor­gere i hele Danmark", siger Thea Gade-Rasmussen.

Læs mere om Håndværksrådets holdning til Højhastighedskomiteen her: Hurtigt internet til danskerne

Højhastighedskomiteen offentliggjorde i dag sin rapport "Danmark som højhastig­hedsssamfund". Deri giver komiteen en række anbefa­linger om bl.a. bredbåndsinfradstrukturen i Danmark.

Læs mere på Videnskabsministeriets hjemmeside.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 14/1-2010 19:53 Fra nyhedsbrev Nr. 2/2010
Publiceret 7/1-2010 12:40 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Annoncehaj dømt for vildledende markedsføring

Lederen af Håndværks­rådets indsats mod annoncehajer, seni­orjurist Jeppe Rosenmejer.Ny dom får schwei­zisk politi til at ind­lede straffe­sag mod en interna­­tional an­noncehaj, der har snydt mange dan­ske virksom­heder.  

Den multi­nationale annoncehaj Nova Channel AG, der opererer i Dan­mark, er blevet dømt ved en schweizisk domstol. Glædeligt, me­ner Håndværksrådets haj-jæger.

Af Frederik Faurby
Den 1. oktober 2009 stadfæstede den schweiziske højesteret en tidligere dom over Nova Channel AG, der slår fast, at deres salgsme­toder udgør vildledende markedsføring og dermed er ulovlige. Nova Channel har også aktiviteter i Dan­mark, og derfor er det et skridt i den rig­tige retning, at annoncehaj­virk­somhe­den nu bliver stækket, mener lederen af Håndværks­rådets indsats mod annon­ceha­jer, seni­orjurist Jeppe Rosenmejer.

”Det er glædeligt, at en offentlig myndighed har taget initiativ til at føre en sag ved domstolene og haft succes med at få kendt Nova Channels metoder for ulovlige. Man kunne håbe på, at det også vil betyde, at danske virksomheder i mindre grad vil blive chikaneret af Nova Channel og deres vildledende forret­nings­metoder,” siger han.

Dommen for vildledende markedsføring betyder, at det schweiziske politi nu indleder en politimæssig efterforskning af forholdene i Nova Channel AG. Målet er at straffe bagmændene bag virksomheden.

Multinationale annoncehajer
En række af de annoncehajer, der i dag opererer i Danmark, har akti­viteter i andre lande og er ofte også etableret i andre europæ­iske lande. Det gælder fx Dansk Internet Register, der opererede fra en adresse i Hamburg. Derfor arbejder Håndværksrådets europæiske paraplyorganisation, UEAPME, på den europæiske scene for at moti­vere myndighederne til at sætte hårdt ind mod den type fupfirmaer. Dommen viser, at kampen mod annoncehajer også internationalt giver resultater, mener Håndværksrådet. 

”Annoncehajer er blevet et grænseoverskridende problem. Man kan derfor håbe på, at de schweiziske myndigheders succes vil inspirere andre landes myndigheder til lignende initiativer. Den slags fupfir­maer er et problem i mange lande i EU og koster erhvervslivet millio­ner af euro hvert eneste år. Også i Danmark”, siger Jeppe Rosen­mejer.

Det var Statssekretariatet for økonomiske anliggende SECO, der indledte et civilretligt søgsmål for vildledende markedsføring mod Nova Channel AG i december 2006. SECO fik medhold i de to første instanser og nu også i den schweiziske højesteret.

Læs mere om Håndværksrådets indsats mod annoncehajer på www.hajnettet.dk.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 7/1-2010 14:40 Fra nyhedsbrev Nr. 1/2010
Publiceret 2/1-2010 15:28 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

2010 bliver en ny start for Dan­marks SMV'er

Niels-Erik Lundvig - Håndværksrådets formandFor mange små og mellem­store virksomheder har 2009 været et sandt ræd­sels­år.

Mange har måttet dreje nøg­len om, og endnu flere har måttet afske­dige dygtige, loyale og hårdtarbejdende medarbej­dere. Manglende efterspørgsel og likviditet er fortsat blandt de største udfordringer for mange små og mellemstore virk­somheder i Danmark, siger Hånd­værksrådets formand, Niels-Erik Lundvig i sin nytårsudtalelse.

Hurtigt gang i offentlige investeringer
Håndværksrådet håber, at den seneste vækstpakke og fremryknin­gen af of­fent­lige investeringer i forbindelse med finansloven vil sætte gang i hjulene alle­rede i de første måneder af 2010. Hvis ikke det sker, frygter Håndværks­rå­det, at mange små og mellemstore virk­som­­heder må afskedige medarbejdere eller dreje nøglen om.

Håndværksrådet vil derfor opfordre regeringen til at overveje, hvor­dan kommu­nerne hurtigst muligt kommer i gang med at bruge de nye lånerammer og igangsætter bygge- og anlægsinvesteringer. Vi mener, at man bør overveje at indføre økonomiske incitamenter, der kan få kommunerne hurtigere ud af start­hullerne. Desuden bør man sikre, at kommunerne udbyder opgaver i pas­sende enheder, så de små og mellemstore virksomheder har mulighed for at byde på op­gaverne.

Lettere at drive egen virksomhed
Håndværksrådet finder det stærkt bekymrende, at iværksætterlysten i Danmark er dalende, og derfor bør man i det kommende år se på, hvordan man kan skabe lempeligere vilkår for de mange iværksæt­tere, der enten starter nye eller overtager eksisterende virksom­he­der. Det skal være lettere at drive egen virksomhed i dagens Da­n­mark. Vi må i gang med grovhakkeren og fjerne alle de tidsler, der kan ligge hindringer for en spirende selvstændighedskultur. Man kan pas­sende starte med at sikre selvstændige samme sociale rettig­he­der som alle andre.

Lærlingetilskud en positiv håndsrækning
Håndværksrådet glæder sig over det nye lærlingetilskud på 50.000 kr., der helt sikkert vil gøre det lettere for små og mellemstore virk­somheder at fastholde flere lærlinge, selvom ordrebogen ikke er fyldt. Alle unge bør have det rigtige uddannelsestilbud, og det vil Håndværksrådet arbejde for i det kommende år. De svage unge skal styrke deres evner til at gennemføre en erhvervsud­dannelse, og de stærke unge skal have flere udfordringer.

Godt nytår.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 2/1-2010 15:36 Fra nyhedsbrev Nr. 53/2010
Publiceret 18/12-2009 11:00 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Større optimisme

Større op­timisme hos små og mel­lem­store virk­som­heder trods is­kol­de betin­gel­ser.

Tilliden til fremtiden får et nøk op i Hånd­værks­­rå­dets kon­junk­turba­rome­ter.

Tendensen blandt Dan­marks små og mellem­store virksom­heder går dermed i en positiv retning, men mange virksom­heder er stadig be­grænset af manglende efterspørgsel og finan­siering.  

Det viser en dugfrisk kon­junk­turunder­søgelse fra Håndværksrådet, hoved­er­hvervs­organisationen for mere end 20.000 små og mellem­store virksom­heder, SMV'er.

"Det er glædeligt, at tilliden er på vej op, men krisen er stadig meget hård ved virksom­hederne. Regeringen har fremrykket offentlige inve­steringer, og vi vil holde et skarpt øje med, om der rent faktisk også kommer til at ske noget - hurtigt!," siger Håndværksrådets cheføko­nom Jacob Thiel i en kommentar til undersøgelsen.

I alt har 971 små og mellemstore virksomheder inden for både servi­ce-, bygge- og fødevarebranchen besvaret Håndværksrådets kon­junk­turspørgeskema. Kon­klusionen er desværre, at langt de fleste virksomheder fortsat er under stærkt pres af krisen.

"Mange virksomheder har her i sidste kvartal af 2009 nedjusteret deres forvent­ninger til årets resultat, så 2009 bliver ikke et år, virk­somhederne vil tænke tilbage på med glæde. Til gengæld forudser vi, at der engang i 2010 kommer større økonomisk aktivitet og dermed også bedre indtjenings­muligheder for vore medlemsvirksomheder," siger Jacob Thiel.

SMV'er under hårdt pres
Håndværksrådets nye undersøgelse viser, at krisen på ingen måde har sluppet sit tag i Danmarks små og mellemstore virksomheder.
"Vi har på det seneste oplevet, at regeringen har været lydhør og sat en række initiativer i gang, som Håndværksrådet i årevis har ef­ter­spurgt. Det mildner kri­sen for Danmarks små og mellemstore virk­somheder, og det kvitterer vi for. Men det er ærgerligt, at der skulle en verdensomspændende økonomisk krise til for at få de initiativer sat i søen", siger Jacob Thiel. 

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen:
Manglende efterspørgsel og problemer med at få lån i banken er fort­­sat hoved­ud­fordringerne for de små og mellemstore virksomhe­der.
Ca. halvdelen af virksomhederne føler sig nu ''begrænset'' eller ''me­get begrænset'' af manglende efterspørgsel.
15 pct. af virksomhederne svarer, at de er meget begrænset af manglende finansiering.
Af de virksomheder, som har en forventning om et bedre resultat i år sammenlignet med sidste år, har godt hver tiende fået et ''nej'' i ban­­ken.

Se analysen Konjunkturvurdering - december 2009.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 18/12-2009 11:03 Fra nyhedsbrev Nr. 51/2009
Publiceret 17/11-2009 10:54 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Kun få virksomheder er klar til at ejerskifte

­Alt for mange virksomheder er dårligt forberedte til deres ejer­skif­ter. Det viser en ny ana­lyse om danske virksom­hedslederes exit-strate­gier fra Erhvervs- og Byg­ge­styrelsen i samar­bejde med bl.a. Hånd­værks­rå­det.

50 % af virksomhederne har ikke en exit-strategi, dvs. en plan for hvordan de vil sælge, overdrage eller trække sig ud af virksomheden. 52 % af virk­som­­­he­derne har slet ikke klargjort deres virksomhed til salg. Alt for mange virk­somheder risikerer derfor en grim overras­kelse, hvis ejerskiftet ikke lykkes, mener Håndværksrådet, som er ho­ved­organisation for 20.000 små og mellem­store virksomheder.

"Det er stærkt bekymrende, at hver anden virksomhed står uden en plan for, hvordan de skal videreføre virksomheden. Især knap 40% af virk­somhederne mener, at de skal påbegynde et ejerskifte inden for 2 år. Dermed risikerer Danmark at tabe værdifuld viden og mange ar­bejdspladser, hvis ejerskifterne mislykkes," siger afdelingschef Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet.


 

Er din virksomhed klar til ejerskifte?

 


Hvad er virksomheden værd?
Undersøgelsen viser, at 42 % af virksomhederne ikke ved, hvad de­res virksom­hed er værd. Hele 47 % peger på, at den manglende af­klaring af, hvad virksomheden er værd er den største udfordring i forbindelse med ejerskiftet. Desuden mener 30 % af virksomheder­ne, at den aktuelle økonomiske situation er en afgørende barriere.

"Undersøgelsen peger på, at knap halvdelen af virksomhedsejerne er meget usikre på, hvad deres virksomheder er værd i dag. Krisen har medført, at mange virksomheders "friværdi" kommet under pres, og der vil være behov for at igangsætte en fornyet udvikling, der kan skabe mere værdi i virksomheden. I den forbindelse er det glædeligt, at der er kommet flere midler via Vækstkaution og Kom-igang-lån," siger Anne Holm Sjøberg.

"Håndværksrådet har netop udgivet et ejerskiftehæfte, som har til formål at gøre virksomhedsejerne opmærksomme på, at de skal bru­ge en del kræfter på at udvikle deres virksomhed som led i at sikre et vellykket salg," siger Anne Holm sjøberg.

Hver fjerde mangler køber
23 % af de virksomheder, der ikke har udarbejdet en plan for ejer­skiftet, nævner, at de ikke umiddelbart har fundet en oplagt køber til virksomheden.

"Det er meget vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at finde po­tentielle købere til virk­somhederne. Meget tyder på, at nye købere skal findes blandt faglærte danskere. Godt 37 % af de virksomheder, der har fundet en efter­følger, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Derfor mener vi, at man skal også skal målrette sin indsats mod de mange faglærte medarbejdere i virk­som­hederne. Her vil man finde mange potentielle iværksættere," siger Anne Holm Sjøberg.

Download Håndværksrådets arbejdshæfte for ejerskifter her  
Læs undersøgelsen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 17/11-2009 11:15 Fra nyhedsbrev Nr. 47/2009
Publiceret 22/10-2009 12:09 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Sunde virksom­heder skal ud af kredit­klemmen

Niels-Erik Lundvig, Håndværksrådets formandMange sunde små og mel­lemstore virksomheder mang­ler fortsat ka­pital. Bed­­re lånemuligheder, udsky­del­se af moms og bedre akti­ve­ring kan afbøde krisen, me­ner Håndværks­rådet.

"Finansieringskrisen er ikke drevet over for Danmarks små og mel­lemstore virksomheder. Derfor bør bankerne leve op til det ansvar, der følger med bank­pakkerne, og være med til at sikre, at pengene også når ud til de mange sunde og vel­drevne små og mellemstore virksomheder. Når det lykkes, vil vi tage et afgø­rende skridt væk fra den nuværende krisesituation", siger Håndværks­rådets formand, Niels-Erik Lundvig, på dagens måde i Det Økonomiske Råd.

Han repræsenterer Håndværksrådets mere end 20.000 små og mel­lemstore virksomheder inden for byggeri, industri, servicefagene og fødevareområdet.

"Den finansielle sektor spiller en vigtig rolle for at få økonomien på ret køl igen. Når selv virksomheder, der forventer større fremgang i 2009 end 2008, får nej i banken, er der noget helt galt", siger Hånd­værksrådets formand i en kommen­tar til den vismandsrapport, der blev præsenteret på dagens møde i Det Økono­miske Råd.

Forlæng momsfrister - fremryk investeringer
Håndværksrådets konjunkturbarometer viser, at mere end 15 pct. af de virk­somheder, som forventer et større overskud i 2009 end 2008, får nej i banken. Samtidig viser vismandsrapporten, at erhvervsin­ve­steringerne er faldet voldsomt fra 2008 til 2009.

"Vi kan se, at der stadig er et stykke tid, til krisen er overstået. Der­for er der behov for, at regeringen gentager nogle af de initiativer, som vi har set virke i år. Der er dels behov for en gentagelse af de forlængede momskreditter, som gav en tiltrængt hjælp til likviditeten for virksomhederne, og dels er der behov for at fremrykke offentlige investeringer. Det vil klart være mest effektivt at fremrykke vedlige­hol­delsesopgaver, da de virker hurtigt", siger Hånd­værksrå­dets for­mand.

Opkvalificering skal sikre produktivitet
Aktiveringsindsatsen blev også behandlet af Det Økonomiske Råds formand­skab.

"Det er vigtigt for mig at bemærke, at en opkvalificering af arbejds­styrken vil være en af vejene ud af krisen, så vi kan opnå en højere produktivitetsfremgang efter krisen end i de seneste år. En øget vok­sen- og efteruddannelsesindsats bør dog ikke kun gælde for per­soner på kanten af arbejdsmarkedet, men er en generel udfordring på hele arbejdsmarkedet", siger Håndværksrådets formand.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 22/10-2009 12:12 Fra nyhedsbrev Nr. 43/2009
Publiceret 10/10-2009 18:23 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Ny adm. direktør i Håndværks­rådet

Håndværksrådets bestyrelse har udnævnt rådets vicedirektør Ane Buch til ny adm. direktør i HåndværksrådetHåndværksrådets bestyrelse har ud­nævnt rådets vice­direktør Ane Buch til ny adm. direktør i Hånd­værks­rådet. Hun skal nu stå i spidsen for Dan­marks eneste ho­ved­­er­hvervsorga­ni­sa­tion, der udelukkende kæmper for små og mellem­store virk­som­heders interesser.

"Livet er ikke blevet lettere for små og mellemstore virksomheder de seneste år. Finansieringskrisen og den kreditklemme, mange små og mellemstore virk­somheder i dag befinder sig i, presser mange hårdt, ligesom kommunernes stadigt større udbud er en alvorlig udfordring for mange små og mellemstore virksomheder. Det skal der gøres no­get ved, og Ane Buch har rigtig gode forudsætninger for at løfte den store opgave, det er at sætte små og mellemstore virksomheder højt på den politiske dagsorden", siger Håndværksrådets formand, Niels-Erik Lundvig.

Håndværksrådet har næsten 100 medlemsorganisationer med en medlemsskare på 20.000 små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, mindre industri og serviceerhvervene.

Sund drift skal sikre innovation
"Alle store virksomheder har engang været små, og det er i høj grad den store innovative kraft i underskoven af små og mellemstore dan­ske virksomheder, der i dag sikrer Danmark vores gode konkur­ren­ceevne. Men en sund drift er forudsætningen for innovation og vækst i virksomhederne, og derfor er der nogle grundvilkår, som skal sik­res: For eksempel adgang til kapital, veluddannet arbejdskraft og mulighed for at deltage i offentlige udbud", siger Ane Buch.
 
Ane Buch er uddannet cand. mag. og blev i 2001 udnævnt til vicedirektør for Håndværksrådet. Hun sidder bl.a. i Danmarks Vækstråd på vegne af Danmarks små og mellemstore virksomheder. Hun har 2 børn, Martin og Line, og bor i Roskilde.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 10/10-2009 18:30 Fra nyhedsbrev Nr. 41/2009
Publiceret 6/10-2009 18:08 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Efterlysning: Handling bag ordene

Statsmi­nisteren slår i sin åbnings­tale et slag for den foretag­somme virk­­som­hed, for hånd­værkeren, der arbejder sig op og ansætter folk og udvider virk­som­­heden. Hånd­værks­rådet glæder sig til at se de ini­tiativer, der vil gøre dette mu­ligt.

"Vi har et stort potentiale i den danske virkelyst og foretag­somhed, som er funda­mentet i små og mellemstore virk­somheder. Det er dej­ligt at se, at stats­mi­nisteren vil satse på det brede innovati­ons­­po­ten­tiale. Det kan blive en ganske særlig dansk konkurrenceevne­for­del, hvis vi satser på innovation i de mange virksomheder. Vi glæ­der os til at se de konkrete initiativer, der kan give de små og mel­lem­store virksomheder gode vilkår for vækst og udvikling", siger Hånd­værksrådets konst. adm. direktør Ane Buch.

Statsministeren vil gøre det attraktivt at drive virksomhed i Danmark og kæmpe for danske virksomheder, der er under pres. "Det er pris­værdige mål, som vi bakker stærkt op om. Men vi mangler konkrete bud på, hvordan det skal gøres. Vi har foreslået en forlængelse af moms- og a-skattefristerne som en måde at forbedre virksomheder­nes likviditet på og foreslået at gøre noget ved det store vedlige­hol­delsesefterslæb i den offentlige sektor. Det ville være effektiv kri­se­medicin i en tid, hvor ordrebøgerne er tomme, og likviditeten er i bund i landets små og mellemstore virksomheder."

Håndværksrådet hilser også et eftersyn af folkeskolen velkommen. "Det er i folkeskolen, at vi skaber forudsætningerne for de gode hjer­ner og hænder, som skal finde vej ind på ungdomsuddannel­serne. Kun med et fagligt, solidt funda­ment fra folkeskolen får vi alle unge mennesker godt ind på og igennem ungdomsuddannelserne", siger Ane Buch.

Håndværksrådet lægger også vægt på statsministerens udmelding om, at regeringen vil styrke det kommunale ansvar i forhold til de unge, der hverken er i job eller beskæftigelse. "Alle unge skal i gang med en uddannelse eller et job. Det kræver et større kommunalt ansvar, og det giver særligt mening i dag, hvor kommunerne har an­svaret for både folkeskole, jobcentre og vejledningscentre, som er helt centrale aktører i forhold til at klæde unge mennesker på og guide dem fra ledighed ind i uddannelse eller beskæftigelse", siger Ane Buch.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 6/10-2009 18:23 Fra nyhedsbrev Nr. 41/2009
Publiceret 29/7-2009 16:06 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Håndværksrådet deler regeringens ønske

Thea Gade-RasmussenHåndværksrådet deler regeringens ønske om massi­ve energibe­spa­relser.

Energibesparelsesindsats i bygningsmassen vil gavne klimaet, be­skæf­tigelsen og økonomien.

"Hådværksrådet har altid ment, at det er en god ide at tænke be­skæf­tigelse, vækst og klima ind i en større sammenhæng. Derfor er vi selvsagt meget positive overfor, at regeringen nu er klar med en plan for massive energi­besparelser i landets bygninger", siger er­hvervspolitisk konsulent i Håndværks­rådet Thea Gade-Rasmussen.

Regeringen vil i løbet af efteråret realisere en storstilet plan med 22 initativer - fx omkring efterisolering af gulve, ydervægge og lofter - der skal hindre varmen i at sive fra utætte og dårligt isolerede boli­ger, institutioner og er­hvervs­­bygninger. Samtidig med en vis pligt til at vælge energi­effektve løsninger, når der alligevel skal renoveres, vil byg­ningsejere få en gulerod i form af mulig­heden for at få finan­sieret energi­bespa­relser gennem en særlig ordning. Endelig spiller regeringen ud med stramninger i kravene til energiforbruget i nye bygninger.

"Det er indlysende nødvendigt at nedbringe bygningers CO2-udslip, hvis vi skal nå Danmarks mål på klimaområdet, og samtidig vil en mas­siv satsning på energirenoveringer selvfølgelig også være med til at holde en hånd under dansk økonomi", siger Thea Gade-Rasmus­sen. "Vi glæder os meget til at høre mere om de 22 initiativer og om finansieringordningen til bolig- og bygningsejere. Grundlæggende set mener vi, at der er tale om en overordentlig god nyhed, der utvivl­somt vil komme både klimaet, virksomhederne og samfundsøkono­mien til gode."

Læs mere om Håndværksrådets klimapolitiske arbejde på www.hvr.dk/klima
 

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 29/7-2009 16:09 Fra nyhedsbrev Nr. 31/2009
Publiceret 14/7-2009 20:35 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Virksomheder vil investere igen

Chefanalytiker Mads EngbergHåndværksrådets konjunktur­ba­ro­me­­ter viser nu de første begyn­dende tegn på, at nedgangen er stagneret og at investeringslysten er på vej tilbage.

Kurven er knæk­ket for første gang siden 2006. Små og mellemstore virksom­heder mere optimistiske men mangler kapital.

Men manglen på finansiering hæm­mer virksomhederne, konklu­derer Håndværks­rådet, der er hovedorgani­sation for 20.000 små og mel­lem­store virksomheder inden for byg­geri, industri og service­sekto­ren.

"De små og mellemstore virksom­heder står stadig i en meget van­ske­­lig økonomisk situation, men inve­ste­rings­lysten er så småt på vej tilbage blandt virksomhederne. I bedste fald er bunden nu nået", si­ger Håndværksrådets chefanalytiker Mads Engberg.

For få mærker rentefald
Bankerne er blevet mere restriktive med at låne penge ud til de små og mellem­store virksomheder, og samtidig strammers vilkårene på virksom­hedernes kassekredit. Og mens markedsrenten er faldet ef­ter flere rentenedsættelser fra Nationalbanken, oplever virksomhe­derne stigende renter.

- Det er unægtelig tankevækkende, at mere end hver tredje virk­som­hed oplever, at renten på deres kassekredit stiger, mens markeds­renterne generelt er faldet. Kun 11 pct. af virksomhederne har fået glæde af de faldende renter i form af lavere rente på deres kasse­kredit, og det må siges at være overraskende få", siger Mads Eng­berg.

Håndværksrådets undersøgelse baserer sig på svar for godt 1000 små og mellemstore virksomheder.

Download Håndværksrådets konjunkturundersøgelse.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 14/7-2009 20:38 Fra nyhedsbrev Nr. 29/2009
Publiceret 25/6-2009 20:44 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Paul Mollerup fratræder sin stilling

Håndværksrådets adm. direktør Paul Mol­lerup fratræder sin stilling.

Paul Mol­lerup er blevet an­sat som adm. di­rek­tør i branche­orga­nisa­tionen Dan­ske Advokater og fra­træ­der sin stilling i Hånd­værks­rådet ved udgangen af august.

"Paul Mollerup har de seneste år været med til at gennemføre en for­nyelse af Håndværksrådet. Håndværksrådet står meget stærkt i det politiske landskab; vi har fået en ny politisk ledelse, ligesom der er taget mange andre nye initiativer i Hånd­værksrådet i de seneste år, som lægger gode spor ud for fremtiden. Senest har vi været med til at etablere en ny rabatportal, som vil sikre Håndværks­rådets 20.000 medlemmerne mange gode fordele i en tid, hvor krisen tvinger dan­ske virksomheder til at fokusere nøje på deres udgifter". Det siger Håndværksrådets formand Niels-Erik Lundvig, der ønsker Paul Molle­rup held og lykke med den fremtidige karriere.

"Jeg har været utrolig glad for mine 2½ år i Håndværksrådet. En en­gageret bestyrelse og en stab af enormt dygtige medarbejdere har gjort det til en fornø­jelse at være her", siger Paul Mollerup.

Paul Mollerup fortsætter som adm. direktør indtil udgangen af au­gust. Fra før­ste september vil Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch fungere som kon­stitueret direktør indtil en ny adm. direktør er på plads.

Håndværksrådet er hovederhvervsorganisation for godt 30 branche­organi­sa­tioner og mere end 60 lokale håndværker- og industrifor­e­ninger, der repræ­senterer over 20.000 små og mellemstore danske virksomheder.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 25/6-2009 20:55 Fra nyhedsbrev Nr. 26/2009
Publiceret 19/6-2009 09:07 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Ny cheføkonom i Håndværksrådet

"Det er en meget kompetent cheføkonom, vi får med Jacob Thiel", siger Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch.Håndværksrådet har ansat Jacob Thiel, 34 år, som ny chef­økonom. 

Jacob Thiel er uddannet cand oecon. og kommer fra en stilling som økonomisk journalist på dagbladet Børsen. Han har tidligere været ansat som analytiker i SKAT og som økonom i BRFkredit og har ud­over sit store kendskab til poli­tiske og økonomiske forhold en bety­delig erfaring i at formidle teoretiske problemstillinger i et klart og tydeligt sprog.
 
"Det er en meget kompetent cheføkonom, vi får med Jacob Thiel", siger Hånd­værksrådets vicedirektør Ane Buch. "Jacob er en dyna­misk, velformuleret og udadvendt person, der kan være med til at sætte små og mellemstore virk­som­heders økonomiske og erhvervs­mæssige vilkår på dagsordenen i den sam­fundspolitiske debat. Han vil få en central rolle i Håndværksrådets arbejde med at vurdere de økonomiske konjunkturer, virksomhedernes økonomiske vilkår og med at påvirke de politiske rammer for udviklingen af små og mellem­store virksomheder", siger Ane Buch.

Jacob Thiel tiltræder stillingen som cheføkonom pr. 1. september 2009.
 

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 19/6-2009 09:15 Fra nyhedsbrev Nr. 25/2009
Publiceret 15/6-2009 19:17 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Ny chefanaly­tiker i Hånd­værks­rådet

Mads EngbergHåndværksrådet har udnævnt Mads Engberg til ny chefanalytiker. Mads Eng­berg er uddannet cand. polit. og har siden 2006 været ansat i Hånd­værksrå­det.
 
"Mads Eng­berg har længe været et velkendt ansigt i mange af Hånd­værks­rådets medlemsorganisationer. Han er arkitekten bag "Hånd­værks­rå­dets 13 bud på en SMV-venlig ud­buds­politik", og særligt på det ud­­buds­politiske om­råde har han ar­bej­det i tæt dialog med både kommuner og de virksom­he­der, der er medlem af Håndværksrådets godt 100 bran­che-, arbejdsgiver- og hånd­værker­for­eninger. Følingen med de små og mellemstore virksom­heders virke­lighed gør sammen med stor politisk tæft Mads Engberg veleg­net til op­gaven", siger Hånd­værksrådets vicedirektør Ane Buch.

Mads Engberg har været i Håndværksrådet i 3 år som økonom. Som chef­ana­lytiker skal Mads Engberg bl.a. bruge sine kræfter på Hånd­værksrådets indsats mod administrative byrder både i Danmark og på EU-plan. Lokalt vil han arbejde med Håndværksrådets indsats for at få landets kommuner til at indrette en SMV-venlig indkøbs- og ud­budspolitik. 

Mads Engberg får desuden ansvaret for Håndværksrådets erhvervs­politiske analyser på baggrund af Danmarks største virksomheds­panel med over 2.000 små og mellemstore virksomheder.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 15/6-2009 19:19 Fra nyhedsbrev Nr. 25/2009
Publiceret 11/6-2009 17:30 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Sværere end ventet at sælge virksomheder

Anne Holm SjøbergDet kræver ofte overras­kende meget forberedelse at gøre en virk­som­hed salgs­klar, men gevinsten er en langt højere salgs­­pris. Det er erfaringen fra virksom­heder, der har delta­get i Hånd­­værks­rådets generations­skifteforberedelse.

Ikke mindst i svære tider er det vigtigt at se på udviklings­mulig­he­derne, og hvad enten man sælger til et familie­med­lem, en medar­bej­der eller en ekstern køber, skal der arbejdes målrettet på at gøre små og mellemstore virksom­heder attraktive og salgsklare. Ellers risikerer ejeren at få en meget lavere pris end nødvendigt for sin virksomhed ved ejerskiftet. Det er erfaringen fra generationsskiftet Projekt Overskud, som Håndværksrådet har gennemført i samar­bejde med AMU Nordjylland.

"Vi blev overraskede over, hvor mange ting vi skulle tænke over, da vi skulle i gang med at forberede ejerskiftet." Sådan lyder meldingen fra Ivan Mortensen fra Thy El-teknik. Han har deltaget i generations­skifteprojektet og fremlagde sine erfaringer på en konference om generationsskifte, der blev afholdt i Ålborg i går.

Gennem Projekt Overskud har Thy El-teknik lavet en forretningsplan og arbejdet med virksomhedens organisering. Virksomheden har desuden lavet uddannelsesplaner for alle medarbejdere, og mange er sendt på kurser - herunder ledertræningskurser.

Vigtigt med kompetenceudvikling
"Projekt Overskud har vist at kompetenceudvikling er et vigtigt element i forbe­redelsen af et succesfuldt ejerskifte, og deltagerne har især brugt lederud­dannelsen til at udvikle virksomheden, siger AMU Nordjyllands direktør, Lars Bo Breddam. 

AMU Nordjylland er sammen med Håndværksrådet partner i projektet og tilbyder ydelser inden for ledelse og coaching til virksomhederne. Målet er at klæde virksomhederne på til deres kommende ejerskifte. 

Find udviklingsmulighederne
I Projekt Overskud har virksomhederne ifølge egne udsagn især rykket på områderne forretningsudvikling, salg og marketing samt administration. 

Afdelingschef Anne Holm Sjøberg fra Håndværksrådet understreger, at hvis et generationsskifte skal gennemføres med succes, skal der arbejdes målrettet på at udvikle virksomheden og gøre den attraktiv for salg. "Det er vigtigt - ikke mindst i krisetider som disse - at virk­somhederne er opmærksomme på ejernes og medarbejdernes kom­petenceudvikling og har øje for de ikke-realiserede udviklings­mulig­heder for virksomheden", siger hun."

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 11/6-2009 17:32 Fra nyhedsbrev Nr. 24/2009
Publiceret 28/5-2009 09:05 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Fortsat kludder omkring gul­pla­deregler

På grund af tekni­ske problemer er dagsbe­viserne endnu ikke på plads.

Gulpla­de­rodet fort­sæt­ter. Efter 15 måne­der kan virk­somheder stadig ikke frikøbe gul­pla­de­bi­len til privat kørsel med de længe ventede dags­be­viser. 

Allerede i december sidste år vedtog Folketinget, at gulpladebiler skulle kunne frikøbes til privat kørsel gennem såkaldte dagsbeviser. Det skete efter årelangt pres fra blandt andre Håndværksrådet. Næsten et halvt år senere må virksomhederne stadig kigge langt efter dagsbeviserne.  

Gulpladeforliget fra foråret 2008 gjorde det enklere og mere over­skueligt, hvad man må og i særdeleshed hvad man ikke må bruge en gulpladebil til. Forliget har givet lempeligere regler for kørsel mellem hjem og arbejde særligt for specialindrettede og der var også et helt nyt tiltag, nemlig de såkaldte dagsbeviser.  

Dagsbeviserne skulle kunne bruges til at frikøbe gulpladebilen fra alle de besværlige regler for én dag, som navnet antyder. Og for hver gulpadebil, skulle man have mulighed for at købe dagsbeviser 20 gange om året. 

”Vi er glade for den fleksibilitet, som dagsbeviserne vil give virksom­hederne og deres medarbejdere. Men problemet er, at dagsbe­vi­serne stadig mangler, selvom der nu er gået mere end 5 måneder, siden loven blev vedtaget af Folketinget”, siger Håndværksrådets gulpladeekspert, økonom Mads Engberg. 

”Tekniske problemer”
Ifølge Skatteministeriet skyldes ventetiden tekniske problemer med at få lovgivningen til at stemme overens med den øvrige lovgivning på området. Det er langt fra nogen tilfredsstillende forklaring, mener Mads Engberg: 

”Det kommer som noget af en ubehagelig overraskelse, at Skatte­ministeriets jurister ikke har haft styr på den tekniske side af sagen. De forenklede gulpladeregler var længe undervejs, og siden forliget sidste foråret har Skatteministeriet haft 15 måneder til at strikke det endelige lovforslag sammen, siger han.

Mads Engberg undrer sig over, at reglerne ikke hænger sammen så længe efter vedtagelsen.
”Det understreger hvor komplicerede reglerne har været, og tilsyne­ladende stadig er. Så det er ingen overraskelse, at mange virksom­heder har haft svært ved at forstå og overholde de indviklede regler i årevis”, siger Mads Engberg.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 28/5-2009 09:13 Fra nyhedsbrev Nr. 22/2009
Publiceret 14/5-2009 14:11 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Virksomheder vil have energi­rig­tige biler

Mads Engberg - Økonom i HåndværksrådetDanske virksom­heder vil gerne skåne miljø og investere klima­ven­ligt. Men de savner viden og råd­givning, viser ny under­­søgelse.

Danske virk­som­heder vil have en energi­rig­tig mo­del, når de udskifter deres varebil. Det fremgår af en undersøgelse af små og mellem­store virksom­heders holdning til klima, som Håndværksrådet har gen­nem­ført.

- I modsætning til tidligere har brænd­stofforbruget stor betydning for små og mellemstore virk­som­heders valg af biler. Ønsket om at ned­bringe klimabe­lastningen og samtidig spare på bundlinjen er stadig mere markant i Danmarks små og mellemstore virksom­heder, siger økonom Mads Engberg fra Håndværksrådet.

Ifølge undersøgelsen lægger hver anden virksomhed stor vægt på brændstof­­forbruget, når de skal investere i en ny bil. Og for hver tiende er brændstof­forbruget helt afgørende for valget af bil.

Små virksomheder efterspørger miljøviden

Undersøgelsen er foretaget blandt 750 af Håndværksrådets 20.000 medlem­svirksomheder og viser, at de små og mellemstore virksom­heder gerne vil spare på energien, hvis det kan betale sig på bund­linjen.

- Desværre viser vores undersøgelse også, at Danmarks små og mel­lemstore virksomheder savner viden og rådgivning om, hvordan de gennemfører energi­besparelserne. Her er det helt tydeligt, at myn­digheder, energiselskaber og organisationer sammen har en stor og vigtig opgave at løse, siger økonom Mads Engberg.

Undersøgelsen offentliggøres i dag på Håndværksrådets konference "Små og mellemstore virksomheder tager klimaudfordringen op" der afholdes i dag i Tivoli.

Se Håndværksrådets klimaanalyse her.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 14/5-2009 14:15 Fra nyhedsbrev Nr. 20/2009
Publiceret 4/5-2009 11:28 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Dobbelt gevinst ved mere kom­munal vedlige­holdelse

Glædeligt for både borgere og håndværksvirk­somhe­der, at KL vil øge anlægs­inve­ste­ringerne.  

Bedre bygninger og veje samt færre ledige håndværkere. Det er ge­vin­sten ved den flerårige investe­rings­plan, som Kommunernes Lands­forening, KL, præ­sen­terer i dag. 

Der er et stort potentiale i at vedligeholde kommunale byg­ninger og veje, viser KL's plan for løft af de fysiske rammer i kommunerne. Pla­nen "Fundament for fremtiden" - der tager udgangspunkt i under­søgelser fra kommunerne og ana­lyser fra COWI og Rambøll - slår til lyd for, at inve­steringerne øges til 21 mia. kr. om året de næ­ste fire år.

Det er bare med at komme i gang
Både erhvervslivet og borgere er afhængige af en velfungerende in­frastruktur og velfungerende kommunale institutioner. Derfor kan det kun gå for langsomt med at komme i gang med renoveringen, mener Håndværksrådet, der repræ­senterer over 20.000 små og mel­lem­store danske virksomheder.

"Det er glædeligt, at kommunerne over de næste år vil øge de kom­munale an­lægsinvesteringer. Borgerne kan dermed se frem til for­bedrede fysiske ram­mer, og håndværkerne kan se frem til mere fyld­te ordrebøger. I den nuværende øko­nomiske situation og med de nedslående nye ledighedstal er der behov for at puste liv i beskæfti­gelsen blandt håndværkerne", siger erhvervs­politisk konsu­lent Thea Gade-Rasmussen.

Investeringsplanen skal indgå i forhandlingerne mellem KL og rege­ringen om en økonomiaftale for 2010, der indledes om få uger. 

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 4/5-2009 11:37 Fra nyhedsbrev Nr. 19/2009
Publiceret 24/4-2009 11:01 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Bedre vilkår for bilejerne ved forsik­rings­skader

Autobranchens Ska­desråd er i dag ble­vet oprettet af Hånd­værks­rå­dets Auto­udvalg. Ska­desrådet bygger videre på det sam­arbejde, som autobran­chens organi­sationer har haft med forsik­rings­sel­ska­berne om udarbejdelse af ret­ningslinjer for forsik­ringsskader, som blev udsendt i 2008. 

"Når de generelle uoverensstemmelser, der opstår mellem forsik­rings­­sel­ska­berne og autoværkstederne, kan drøftes i Skadesrådet, betyder det i sidste ende, at bilejerne kan få deres biler hurtigere tilbage fra værkstederne", siger Poul Erik Christensen, formand for Autoudvalget i Håndværksrådet.

Skadesrådet har til formål at etablere et fast dialogforum mellem branchens organisationer og forsikringsselskaberne omkring vores fælles opgave med at håndtere skadesudbedringen så effektivt og smidigt som muligt. Det vil både være til gavn for bilejerne, forsik­rings­selskaberne og værkstederne. Skadesrådet skal blandt andet afklare spørgsmål og fortolkninger i forbindelse med Auto­taks, der bruges til skadesopgørelse i autobranchen.

"For forbrugerne er det irriterende, hvis en sag går i hårdknude. Der­for udar­bej­dede vi sidste år et sæt retningslinjer for skades­ar­bejde, som giver løsninger på de mest almindelige problemstillinger, som op­står. Med oprettelsen af Auto­branchens Skadesråd får vi et per­ma­­nent forum, som kan drøfte disse spørgs­mål mellem autoværkste­derne og forsikringsselskaberne. Derfor vil jeg gerne komme med en opfordring til alle branchens aktører om at tage imod invita­tionen til dette samarbejde", siger Poul Erik Christensen.

Skadesrådet består af Autig, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Dansk Autogenbrug, Dansk Autoglas, Foreningen af Auto- og Industrilakerere, Sammenslutningen af Karrosseribyggere- og Autooprettere i Danmark og har sekretariat i Håndværksrådet.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 24/4-2009 11:15 Fra nyhedsbrev Nr. 17/2009
Publiceret 19/4-2009 08:38 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Globalise­rings­penge skal skabe prak­tikpladser

Uddannelsespolitisk medarbejder Heike HoffmannAlt for mange unge mangler praktik­plads. Staten bør være med til at vende kurven for praktikplads­sø­gende og sikre Dan­marks fremtidige konkur­rencekraft.

Staten skal tage et medan­svar for at skaf­fe flere unge en praktik­plads. Derfor bør penge fra globaliseringspuljen bruges til præmie­ring af virksomheder, der tager nye lærlinge, mener Håndværksrådet, der repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder.

De seneste tal for praktikpladser til erhvervsuddannelserne er skræm­mende læsning. Igen i februar måned falder an­tallet af indgå­ede uddannelsesaftaler - denne gang med 27 % - og Håndværks­rådet opfordrer nu kraftigt de ansvarlige politikere til at handle om­gående.

- Krisen rammer lærlinge urimeligt hårdt, og staten har et ansvar for at rette op på den ulykkelige situation. Kun et direkte økonomisk tilskud til alle virksom­heder, der tager en lærling, vil have den nu-og-her-effekt, der er behov for, siger uddannelsespolitisk medarbejder Heike Hoffmann.

Præmie for alle nye lærlinge
Håndværksrådets bestyrelse foreslår derfor regeringen at anvende midler fra Arbejdsgivernes Elevrefusion og supplere op med midler fra eksempelvis globaliseringspuljen til at give et økonomisk tilskud til arbejdsgivere, der tager lærlinge ind.

Håndværksrådets medlemsorganisationer opfordrer alle som én me­get kraftigt deres medlemsvirksomheder til at tage lærlinge ind på trods af krisen, men opfordringer og appeller er ikke nok. Det er nød­vendigt med økonomiske inci­tamenter, der kan hjælpe arbejdsgiver­ne til at fastholde det høje lærlinge­indtag, vi har set i de senere år.
 
- Det er naturligvis vigtigt, at alle parter omkring erhvervsuddan­nel­serne dis­kuterer, hvordan vi permanent sikrer, at alle, der ønsker en erhvervsud­dan­nelse, også kan gennemføre den, siger uddannelses­politisk medarbejder Heike Hoffmann.

- Men det er overordentligt vigtigt, at politikerne sideløbende med mere strate­giske diskussioner omgående tager initiativer med en hurtig og stor effekt. Ellers bliver praktikpladstallene meget værre, end de er nu, siger hun.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 19/4-2009 08:54 Fra nyhedsbrev Nr. 16/2009
Publiceret 26/3-2009 09:02 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Nattesøvnen reddet for ejerne af gulpladebiler

 

Afgiftsforhøjelserne rammer ikke de eksisterende varebiler.

 I de afslut­tende forhandlinger mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance lykkedes det at redde nattesøvnen for de hund­redetusinder virk­somhe­der, som bruger gulpladebiler i deres daglige arbejde.
 
”Det er meget positivt, at afgiftsforhøjelserne for gulpladebilerne kun gælder for nye varebiler og ikke rammer de eksisterende varebiler, som er købt under andre forudsætninger. En kraftig forhøjelse af af­gifterne for de eksisterende varebiler, ville i praksis have gjort man­ge biler værdiløse. Det ville have været et hårdt slag for virk­som­he­derne oveni de andre udfordringer, som de står over for for tiden”, siger økonom i Håndværksrådet Mads Engberg.
 
Dummebøder afværget
Efter det oprindelige forslag ville de nemlig blive pålagt en forhøjelse af vægt­afgiften i størrelsesordenen 3.000 kr. pr. varebil samt et tillæg for manglende partikelfilter på 1.000 kr. Tillægget for manglen­de partikelfilter ville efter Håndværksrådets opfattelse have karakter af en regulær dummebøde, idet det koster i omegnen af 20-30.000 kr. at få eftermonteret et partikelfilter, så der ville ikke være nogen nævneværdig tilskyndelse til at slippe for tillægget.
 
”Håndværksrådet kan godt acceptere de forhøjede afgifter på nye biler som et led i finansieringen af den samlede skattereform. Des­uden er vi i princippet tilhængere af at gøre afgifterne afhængige af brændstofforbruget, da det hjælper virksomhederne til at vælge den rigtige størrelse bil og motor i forhold til deres behov. Omvendt er den vedtagne forhøjelse af det samlede afgiftsprovenu for varebiler med 1 mia. kr. bestemt ikke vores kop te”, siger Mads Engberg.

Her kan du se SKATS egne regler for gulpaldebiler.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 27/3-2009 10:18 Fra nyhedsbrev Nr. 13/2009
Publiceret 16/3-2009 20:13 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Byggeaftale luner i en kold tid

Erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet Thea Gade-RasmussenRegeringens aftale med kommunerne om at bruge godt 2 mia. kr. me­re i år til byggeopgaver kan redde 3.000 job. Afta­len luner i en kold tid, men 2 mia. kr. kan hurtigt vise sig at være for lidt, mener Håndværksrådet, der repræ­sen­terer 20.000 små og mel­lemstore virk­somheder. 

"På kortere sigt vil det holde 2.000-3.000 svende i arbejde ude i byg­­gevirksom­hederne, hvis kommunerne lukker op for deres byg­ge­opgaver. Men effekten bliver næppe lang­tidsholdbar. Der skal større ambitioner til, hvis vi skal for­hindre beskæf­tigelsen i at falde i byg­ge­sektoren, når vi kigger længere frem", siger Thea Gade-Ras­mus­sen, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.   

Kommunernes Landsforening og Finansministeriet blev i dag enige om at tage hul på en række byggeprojekter: Både renoveringer og nybyggeri. Danmarks byggevirksomheder er hårdt ramt af krisen og virksomhederne glæder sig derfor over aftalen. Det er dog afgøren­de, at kommunerne hurtigt omsætter de nye midler i konkrete pro­jek­ter, så landets håndværkere kan komme i gang, mener Hånd­værks­rådet.  

Størst effekt i renoveringer
Mange kommuner har projekter, de gerne vil sætte i gang så hurtigt som mu­ligt, hvilket vil have en positiv effekt på beskæftigelsen alle­rede i dette halv­år. Men pengene skal også bruges rigtigt, for at be­skæftigel­seseffekten bliver størst mulig. 

"Jo mere, der er egentlig reparation og istandsættelse, jo større er beskæfti­gelseseffekten. Nybyggeri er mere materialetungt, så der vil pengene ikke redde lige så mange job", siger Thea Gade-Rasmus­sen. 

Turbo på tilskud
Samtidig appellerer Thea Gade-Rasmussen til, at Folketingets politi­kere hurtigt får afklaret, hvordan den varslede tilskudsordning til privates boligrenoveringer skal se ud. Der er brug for, at ordningen falder på plads hurtigst muligt og bliver sat i gang med det samme.  

"Håndværksrådet havde helst set, at ordningen trådte i kraft i går frem for i morgen. Der er ved at opstå et hul i efterspørgslen efter private opgaver, fordi alle afventer, hvor meget og til hvad, der kan søges tilskud til", siger Thea Gade-Rasmussen

En medlemsundersøgelse, som Håndværksrådet gennemførte medio februar, viste, at hver tredje byggevirksomhed havde afskediget med­arbejdere de sidste 3 måneder. 25 % forventer at afskedige med­arbejdere de kommende 3 måneder. Over halvdelen af byggeri­ets virksomheder havde mistet omsætning.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 16/3-2009 20:18 Fra nyhedsbrev Nr. 12/2009
Publiceret 4/3-2009 09:08 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Tilskud til byg­geri kan koste virk­somheder dyrt

Stik imod regeringens intentioner kan den nye tilskudsordning på 1,5 mia. kr. til boligreno­vering nå at klemme livet af netop de bygge­virk­som­he­der, den skulle hjælpe.

Privatkunder stiller nemlig deres byggeplaner i bero, fordi de håber senere at opnå tilskud til byggerierne. Jo længere tid der går, inden aftalen er udmøntet, desto flere snedker- og tømrervirksomheder vil dreje nøglen om, lyder det fra Danske Snedker - og Tømrermestre, DST. 

"Lige nu sker der det, at forbrugerne trækker i håndbremsen og stop­per de byggeaktiviteter, der ellers skulle gå i gang nu. De ud­skyder deres bygge­pro­jek­ter i håb om senere at kunne få et reno­veringstilskud. Det går særlig hårdt ud over de små og mellemstore virksomheder, der i høj grad lever af renovering hos private kunder", siger formand i Danske Snedker- og Tømrer­mestre, Niels Techen. 

Tilskudsordningen er en del af regeringens vækstpakke, hvori også skatte­re­formen indgår.  

Koster job i stor stil
DST støtter tanken bag tilskudsordningen varmt, men privatkun­der­nes håb om senere at kunne få statsstøtte til deres byggeprojekter har allerede ramt den følsomme byggesektor hårdt.  

Hvis ikke forslaget meget hurtigt bliver realiseret, risikerer det derfor at koste mange tusinde af danske håndværkere jobbet og lukke en lang række af de allerede trængte virksomheder.  

"Vi har bestemt ikke brug for yderligere opbremsning i byggeriet lige nu. Derfor kan jeg kun komme med min største opfordring til partier­ne om at speede processen op og hurtigst muligt få vedtaget den nødvendige lovgivning. Og så er det helt nødvendigt, at tilskuds­ord­ningen træder i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen, da vi ellers vil se en yderligere opbremsning i bygge­akti­viteten på det private bolig­marked. Det kan virksomhederne ikke holde til", siger Niels Techen.

"Rammer os som en boomerang"
På lang sigt vil ordningen give mere arbejde, men her og nu står virksom­heder­ne med et gevaldigt problem, vurderer tømrermester Jens A. Seitzberg fra Snekkersten nord for København.

"Nu siger vores kunder, at de vil udskyde deres projekter, til de ved, hvad de har af tilskudsmuligheder. Det rammer os som en boome­rang", siger Jens A. Seitzber.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 5/3-2009 11:56 Fra nyhedsbrev Nr. 10/2009
Publiceret 1/3-2009 22:33 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Tag imod skattereformen med styrket optimisme og smilet løftet

Skatteaftalen mel­lem Dansk Folke­parti og regeringen bør skabe opti­mis­me både i virk­som­hederne og hos almindelige dan­skere. Det me­ner Håndværksrådet, der repræ­senterer over 20.000 små og mel­lem­store virksomheder.

"Jeg synes, der er al mulig grund til, at danskerne borgere og virk­somheder tager imod skattereformen med styrket opti­misme og smi­let løftet. Man kunne have ønsket sig, at reformen allerede træder i kraft i år, men de fleste menne­sker kan godt indregne, at de bliver rigere efter næste nytårsfest nu. Og skulle det ikke være nok, så kan man jo hæve sit SP-bidrag". Det siger Hånd­værksrådets adm. direk­tør Paul Mollerup til søndagens forlig mellem Regeringen og DF.

Han peger på, at boligmarkedet stort set ikke påvirkes af indgrebet i rentefradraget.
"Påvirkes boligmarkedet af noget i reformen, så er det, at mange mennesker nu får bedre råd til at købe en bolig. Tilskudsordningen er også et udmærket element i at holde hånden under byggesektoren faldende aktivitet. Det samme vil fremrykning af offentlige investerin­ger være. Om det er nok må den kom­mende tid vise, men det der er, falder på et tørt sted.

Mindre sort arbejde
Den nye grænse for topskatten vil sammen med afskaffelsen af mel­lemskatten have særdeles positiv effekt på lysten til at yde en ekstra indsats - og samtidig dæmpe incitamentet til at efterspørge og udfø­re sort arbejde væsentligt for mange mennesker.

"Man skal heller ikke undervurdere værdien af, at grænsen for, hvor­når der betales topskat, blev hævet yderligere. Det vil have betyd­ning for rigtig mange dygtige selvstændige og ansatte med en fag­lært uddannelse," siger Håndværksrådets direktør.

Pensionsloft rammer selvstændige
Paul Mollerup undrer sig over at loftet for indbetalinger til ratepen­sio­ner blev sat ned til 100.000, og minder regeringen om, at det gi­ver vanskeligheder for mange selvstændige.

"Jeg håber, at regeringen lytter til skattekommissionen og finder en løsning for de selvstændige som sparer op i egen virksomhed og først indbetaler på pensionsordningen, når virksomheden sælges."
Moms på byggegrunde og højere energiafgifter på producerende er­hverv er heller ikke den gladeste nyhed for mange mindre virksom­heder, men hertil siger Paul Mollerup: "Det er klart, at alle må bi­drage til denne store reform. Nu må vi regne på konsekvenserne."

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 1/3-2009 22:41 Fra nyhedsbrev Nr. 9/2009
Publiceret 23/2-2009 21:37 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Små virksom­he­der får 6 måneder ekstra til at klare momsen

Søren Nicolaisen­Håndværksrådet er begejstret for skatteministerens hurtige reaktion og kalder det en solid hånds­ræk­ning.

Landets små virk­somheder kan nu se frem til en stor hånds­ræk­ning fra skatte­minister Kristian Jensen om bare en uge. Som anbefalet af Hånd­værks­rådet udskydes indbetaling af momsen, sådan at mange små virk­somheder ikke får tømt kasse­be­holdningen på et tidspunkt, hvor det er meget svært af få lån og øgede kreditter i bankerne. 

"Vi er meget begejstrede over, at skatteministeren har reageret så hurtigt på vores henvendelse, og at han kommer med så solid en løsning for landets mindste virksomheder. Det her vil gøre en stor forskel i mange af de op mod 100.000 enkelt­mands­virksomheder og helt sikkert betyde, at langt færre må dreje nøglen om under finans­krisen", siger Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen.

Små virksomheder mangler kapital
Skatteministerens forslag kommer kun en dag efter, at Håndværks­rådet i TV Avisen gjorde opmærksom på problemet. En undersøgelse, som Håndværks­rådet netop har gennemført viser, at 25 % af de små og mellemstore virksom­heder med ansatte mangler kapital og likvi­di­tet i væsentligt omfang. For enkelt­mandsvirksomheder uden an­sat­te er det 35 %, der er i den situation.    

Sagen kort
Virksomheder, der betaler moms halvårligt, skulle have indbetalt moms for sidste halvår af 2008 den 3. marts 2009. De kan nu vente til første september og indbetale momsen sammen med momsen for 1. halvår 2009. Den løsning kommer efter skatte­ministeren i fredags fremlagde et forslag, hvor alle andre virksomheder kan udskyde moms ca. 1 måned. 

Forslaget kom dog ikke de små enkeltvirksomheder til gode, fordi EU ikke giver mulighed for den løsning for virksomheder, der betaler moms halvårligt. Det er derimod muligt at slå 2 momsperioder sam­men, og det har skat­te­ministeren nu lovet at gøre. 

Fredagens forslag giver også mulighed for at udskyde indbetalinger af A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag med en måned det kommende halvår. Også det er særdeles positivt for mange virksomheder, men de små virk­somheder uden ansatte har ingen A-skat at udskyde. De får nu i stedet god hjælp af sammen­lægningen af de 2 momsperio­der.

Læs Håndværksrådets brev til skatteminister Kristian Jensen her.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 23/2-2009 21:40 Fra nyhedsbrev Nr. 9/2009
Publiceret 20/2-2009 20:59 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Regerings­udspil løser op for kreditklemme

Spørgsmålet er naturligvis om 6 måneder er nok. Det må vi overvåge de kommende måneder", siger cheføkonom i Håndværksrådet Søren Nicolaisen.Alt for mange virksomheder er be­grænsede af deres adgang til li­kvi­ditet og kapital. Derfor tager Hånd­værks­rådet godt imod, at rege­ringen nu vil give virk­somhederne mulighed for at udskyde indbeta­linger af moms, A-skat og AM-bidrag med ca. en må­ned det næste løbende halve år. 

"Det er helt rigtigt tænkt og meget positivt, at virksomhederne får mu­lig­hed for at udskyde indbe­talingerne af moms og skatter nu. Det er der brug for, hvis ikke aktiviteten skal gå for meget ned i mange små og mel­lem­store virk­som­he­der. Spørgs­målet er naturligvis om 6 måneder er nok. Det må vi overvåge de kom­mende måne­der", siger cheføkonom i Hånd­værksrådet Søren Nicolaisen.

Hver anden virksomhed lider
En undersøgelse Håndværksrådet netop har gennemført viser, at hver anden mindre virksomhed midt februar var begrænset i sine mu­ligheder af adgangen til kapital. For hver fjerde virksomhed var be­grænsningen væsentlig eller meget væsentlig. Håndværksrådet me­ner derfor, at det er helt rigtigt at udvide virk­somhedernes beta­lings­frister. Ordningen vil holde hånden under virk­somhe­der­nes hårdt prøvede driftskreditter efter en periode, hvor mange virk­som­heder har oplevet, at deres kreditter er blevet beskåret eller dyrere.
 
"Det er bestemt ikke kun usunde virksomheder, der har været i en likviditets­klem­me i den seneste tid. Mange sunde og raske virksom­heder har pludselig ikke kunne få de lån og midler, der er nødven­dige. Så det her er en bred hånds­rækning til danske virksomheder", siger Søren Nicolaisen. "Ud over at hjælpe virksomhederne, hjælper udskydelsen også bankernes likviditet på kort sigt. Med længere kre­dittider på moms og skat bliver virksomhedernes træk på ban­ken mindre."
Håndværksrådet ser også frem til, at regeringen i næste uge vil spille ud med en underfinansieret skattereform. "Vi venter udspillet med spænding. Det er helt rigtigt i den nuværende situation at kickstarte dansk økonomi med en skatte­reform, der kan løfte den indenlandske efterspørgsel."
Selvom Håndværksrådet er meget positiv over udspillet, bør en vækst­pakke til virksomhederne også indeholde bedre muligheder for at tage lån i banken. Derudover er der brug for en håndsrækning til byggesektoren ved at fremrykke offentlige investeringer. 

"Der skal investeres i fremtiden, hvis krisen ikke skal blive for stor. Det hjæl­per, at den løbende likviditet forbedres, men vi så også ger­ne, at regeringen også gør det lettere og billigere at låne til nye in­vesteringsprojekter. Det kan den gøre ved at udbygge låneord­nin­gen Vækstkaution til mindre virksomheder", si­ger Søren Nicolai­sen.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 20/2-2009 21:05 Fra nyhedsbrev Nr. 8/2009
Publiceret 16/2-2009 08:54 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

20.000 små og mellemstore virksomheder ind i kli­makam­pen

Paul Mollerup, Håndværksrådets direktørNu udbredes Klima- og Energi­mi­ni­steri­ets store med­ar­bej­der­kam­pag­ne til yderligere 20.000 virk­som­heder. Denne gang rettes fokus mod Dan­marks små og mel­lem­­sto­re virk­somheder, der beskæf­tiger 150.000 medarbejdere.

Initiativet er det seneste skud på stammen i Klima- og Energimini­steriets "1 ton min­dre"-kampagne, som skal få dan­skerne til at re­ducere deres personlige CO2-udled­ning med et ton. Indsatsen over for de små og mellemstore virk­somheder gen­nem­føres som et sam­arbejde mellem Klima- og Energimini­steriet og Hånd­værksrådet. 

Ifølge Håndværksrådet udgør de små og mellemstore virksomheder 97 % af alle dan­ske virksomheder. Af disse beskæf­tiger Håndværks­rådets medlems­virksom­heder over 150.000 medarbejdere. Det er disse mange lønmodtagere, som i den kommende tid vil stifte be­kendt­skab med konkrete måder at spare penge og CO2 på - både i hverdagens jobsituationer og hjemme i privatlivet. 

"Det er vigtigt, at vi hver især yder en indsats for at nedbringe vores energiforbrug. Det gælder også på arbejdspladsen, hvor vi tilbringer en stor del af vores daglige liv. Og det gælder, uanset om man er ansat i en lille eller i en stor virksomhed. Derfor er vi glade for sam­arbejdet med Håndværksrådet om at få de små og mellemstore virksomheder med ind i klimakampen" siger klima- og energiminister Connie Hedegaard. 

Får adgang til CO2-beregner
Via en særlig internetside får medarbejderne i de små og mellem­store virksomheder adgang til en CO2-beregner, hvor man får sat tal på sine egne, udvalgte besparelser - både i kroner og i kilo CO2. Herefter afgiver man et klimaløfte, hvor man det næste år lover at gennemføre en stribe konkrete handlingsændringer efter eget valg fra programmet. Samtidig deltager man i "1 ton mindre"-kampagnens løbende lodtrækninger om en stribe CO2-rigtige præmier. Initiativet er helt omkostningsfrit for virksomhederne, og det tager kun medar­bejderne ganske få minutter at gennemføre programmet.

"Vi når bare ikke vores ambitiøse klimamål uden at se kritisk på, hvor og hvordan vi selv kan agere i vores egen hverdag. Klimaåret og den kommende klimakonference er med til at sætte fokus på energibe­spa­relser overalt i samfundet, og medarbejderkampagnen giver nog­le gode redskaber til energibesparelser ude i virksomhederne. I praksis er der et enormt potentiale i at implementere lavteknologiske løsninger i den eksisterende boligmasse, og derfor holder Hånd­værks­rådet selv en klimakonference i september under temaet "Low technology - high implementation,"  siger Håndværksrådets admini­strerende direktør Paul Mollerup.

"Sidste år skrev jeg til Danmarks 10.000 største virksomheder og opfordrede dem til at blive en del af Medarbejderkampagnen. Re­sultatet var særdeles positivt; flere end 1.000 virksomheder deltog i medarbejderkampagnen, og 45.000 medarbejdere afgav et klima­løfte. Det viser, at man som ansat i en virksomhed også er villig til at ændre sine daglige vaner og dermed medvirke til at nedbringe Dan­marks CO2-udledning", forklarer Connie Hedegaard.

Klimakampagnen "1 ton mindre" fortsætter indtil udgangen af 2009 med øget fokus på de store potentielle CO2-besparelser på bolig­området. Indtil nu har 78.000 danskere afgivet et klimaløfte og for­pligtet sig til en samlet besparelse på over 104.000 tons CO2.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 16/2-2009 09:12 Fra nyhedsbrev Nr. 8/2009
Publiceret 2/2-2009 14:28 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Udspillet skubber til, at hus­priserne falder yderligere

Problemet i udspillet er først og fremmest, at det skubber til, at huspriserne falder yderligere. Det er der ikke plads til i den nuværende konjunktursituation", siger adm. direktør Paul Mollerup i en kommentar.  Skatteudspillet styrker dan­skernes økonomi og an­svarlighed, men vil næppe være en effektiv kick-start midt i krisen. Hånd­værks­rådet ef­ter­lyser derfor en underfinansieret reform med fokus på dynamiske effekter.  

"Skattekommissionens udspil understøtter en fremtid, hvor dansker­ne belønnes, når de har taget en uddannelse, og hvor der er klart mindre incitament til sort arbejde. Udspillet belønner også dem, der sparer på energien.

Problemet i udspillet er først og fremmest, at det skubber til, at hus­priserne falder yderligere. Det er der ikke plads til i den nuvæ­rende konjunktursituation", siger adm. direktør Paul Mollerup i en kom­men­tar.         

"Lettelserne i skatten på arbejde er det helt afgørende element i re­formen, og her har kommissionen fundet en rigtig god balance mel­lem skat i bunden og i toppen. Det er lagt op til både at belønne folk, der tager et arbejde, og dem der yder en ekstra indsats på arbej­det", siger han.

Bevar rentefradraget
Skattekommissionens forslag omlægger skat for 35 mia. kr. og er fuldt finansieret uden at inddrage dynamiske effekter. 

"Vi mener bestemt, at en skattereform skal være underfinansieret i den nuværende konjujnktursituation. Man kan ikke lukke øjnene for, at ledigheden stiger kraftigt, og at flere og flere virksomheder kom­mer i vanskeligheder. Det, man først og fremmest skal pille ud af kom­­missionens udspil, er den markante nedsættelse af rentefra­dra­get. Det vil gøre faldet i boligpriserne endnu værre og derved ramme den hårdt pressede byggesektor. Det vil også bringe unge familier med stor gæld i helt urimelige problemer", siger Håndværks­rådets direktør og tilføjer, at vi nu skal have mulighed for at studere ud­spil­let til bunds. 

Farvel til frynsegoder
Skal skatteprocenterne ned, må folk også leve med, at nogle fryn­se­goder og medarbejderobligationer beskattes hårdere. Og energi- og miljøskatterne forventede vi naturligvis også ville stige. Nu må vi se på, om virksomhedernes konkurrenceevne kan klare det foreslåede."

Endelig nævner Paul Mollerup et alvorligt problem på pensionsom­rå­det. Kommissionen foreslår et loft for pensionsindbetalinger på 250.000 kr. Det nødvendiggør, at der laves en særordning for selv­stændige, der løbende sparer op i egen virksomhed i stedet for på en pensionsordning. 

"Det er normalt, at selvstændige sætter en del af salgssummen ind på en pension, når virksomheden er solgt. Hvis det ikke er muligt i fremtiden at bruge den såkaldte ophørspension, vil megen vækst i små og mellemstore virksomheder gå tabt", siger Paul Mollerup.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 2/2-2009 14:33 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2009
Publiceret 5/1-2009 12:22 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Danmarks byråd overser det lokale erhvervsliv

Håndværksrådets formand Niels-Erik LundvigDanmarks små og mel­lem­store virksomheder klager over ligegyldig­hed fra de lokale kommunal­bestyrelser. Det viser en undersøgelse, Håndværks­rådet har fore­taget med svar fra over 1.100 virk­somhe­der. På en skala fra 1-6 giver virksom­hederne kun 2,74 i karakter i gennem sit til deres kom­munal­politikeres fokus på byens små og mellemstore virksomhe­der.

"Der er noget at tage fat på i rigtig mange kommuner, og midt i fi­nanskrisen er behovet for en stærk kommunal erhvervspolitik særligt stort. Efter kommunal­reformen er ingen kommune længere for lille til at have en proaktiv erhvervspolitik med fokus på de lokale virksom­heders vilkår", siger Hånd­værksrådets formand Niels-Erik Lundvig.

Dumper på nettet
Mens langt de fleste virksomheder for længst har taget internettet og e-mail til sig i kommunikationen med kunder og leverandører, halter kommunerne efter. Især Århus Kommune får et beskedent skudsmål af de lokale virksomheder.

"Langt de fleste virksomheder er klar til at modtage relevant infor­mation om for eksempel kommunale udbud via mail og internet. Men selvom det er en billig og effektiv kommunikationsform, udnytter kun få kommuner mulighederne fuldt ud," siger Niels-Erik Lundvig.

Århus kommune inkasserer trods sin størrelse landets laveste ka­rakter på for sin kommunikationsindsats via internet og e-mail.

Nedprioriterer erhvervslivet
Kommunerne går glip af øget konkurrence om kommunale udbud, arbejds­pladser og skatteindtægter ved ikke at støtte op om det lokale erhvervsliv.

"Når kommunerne føler sig økonomisk presset, ender erhvervslivet nederst på prioriteringsblokken. Det er ærgerligt, for et godt lokalt erhvervsliv giver både gode beskæftigelsesmuligheder og indkøbs­muligheder for byens borgere - og så giver det potentielt flere skat­teindtægter", siger Håndværksrådets formand. 

Undersøgelsen viser, at dialogen mellem politikerne og de lokale erhvervsforeninger flere steder halter.
"Derfor arbejder Håndværksrådet og mange af de lokale håndvær­ker- og industriforeninger, vi har som medlemmer, målrettet med at udbygge dialogen med kommunerne i disse år. Det sker gennem flere og flere stormøder med politikere og embedsmænd og de lokale håndværkerforeninger om emner som fx byens udbudspolitik", siger Niels-Erik Lundvig.

Håndværksrådets formand vil i 2009 deltage en række lokale møder landet over for at stimulere til bedre samarbejde mellem erhvervsliv og kommuner. Første møde foregår i Silkeborg den 14. januar.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 5/1-2009 12:26 Fra nyhedsbrev Nr. 2/2009
Publiceret 17/12-2008 09:13 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Hver anden virk­somhed be­græn­set af ad­gang til finan­siering

Søren NicolaisenHåndværksrådet foreslår, at bankerne kan få statsgaranti for lån, de allerede har givet en virk­somhed, når de låner flere penge til virk­somheden. 

"Det primære fokus i den nuvæ­rende fi­nans­krise skal være på de virksom­heder og kunder, der ikke kan få lån. Hvis ikke bankerne luk­ker op for låntagningen, får vi et problem med væksten i de kom­mende år." siger Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen i forbindelse med rådets konjunk­turanalyse, som offent­lig­gøres i dag. 

Politisk indgriben
I undersøgelsen svarer hver fjerde, at virksomhedens produktion er be­græn­set eller stærkt begrænset af adgang til finansiering. Yder­ligere hver fjerde siger, at produktionen er begræn­set i et mindre omfang af mulighederne for at få lån på rimelige vilkår. Bl.a. derfor har hver tredje mindre virksomhed udskudt eller helt opgivet inve­sterin­ger, siden finanskrisen start. 

Håndværksrådet har derfor i dag sendt et brev til økonomi og -er­hvervsminister Lene Espersen, hvori rådet foreslår, at bankerne kan få statsgaranti for de eksisterende lån i en virksomhed, når de låner nye penge ud. Det kræver en udbygning af den eksisterende vækst­kautionsordning, hvor staten garanterer for 75 % af lånet. Hånd­værks­rådets forslag er, at banken kan trække nogle af virk­somhe­dens eksisterende lån ind under statsgarantien, når der lånes ny penge ud.   

"Fastsættes der en grænse, så de eksisterende lån højst må udgøre 40 % af de samlede lån, kan banken reelt slanke sin udlånsbalance ved at låne nye penge ud. Nyudlåner banken 3 mio. kr. og får stats­garanti for 75 % af 5 mio. kr. i alt, er der samlet set statsgaranti for 3,75 mio. kr. Det er mere, end banken låner ud, og det bør derfor få bankerne til at åbne pengetanken."

"Finanskrisen kan udvikle sig til det, der trækker tæppet væk under mange virksomheder, hvis ikke politikere og banker hurtigt finder en model, så alle erhvervsdrivende med sunde forretninger og fornuf­tige projekter kan få lån i deres bank på rimelige vilkår. Man er nødt til at finde en model, som bankerne også kan leve med, og vi tror, de kan leve med dette element i en samfunds­pakke.", siger cheføkonom i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen.

Mangler finansiering
Håndværksrådets analyse viser, at hver femte virksomhed har afske­diget mindst en ansat siden krisens start, og at hver fjerde forventer at gøre det i den nærmeste fremtid. Hver anden virksom­hed har mistet omsætning og mange faste kunder. Analysen viser også, at virksomhedernes største produktions­barrierer ikke længere er mangel på arbejdskraft. Det er mangel på efterspørgsel og mangel på finansiering, som holder erhvervslivet skak nu. 

"Der har været andre forslag til at sikre virksomhederne - bl.a. et forslag om, at frister for betaling af moms og skat ændres for at sikre virksomhedernes likviditet. Det er et godt forslag, som bestemt kan få betydning i en del mindre virksomheder, så det støtter vi. Men det ændrer ikke på, at det grundlæggende behov er, at virksomhederne og deres kunder skal kunne få finansiering i banken, så vi skal også have en bankpakke", siger Søren Nicolaisen. 

Pacemaker til finanssystemet
Det finansielle system kaldes ofte samfundets blod. Finansieringen skal nå ud til alle vitale organer og sikre, at vi vokser og i hvert fald ikke forfalder og bliver syge. 

"I øjeblikket er hjertet ved at gå i stå. Det mærker man ude i de små og mellemstore virksomheder. Man kan godt sige, at det finansielle system mangler en pacemaker. Det er sådan en, vi foreslår.", siger Søren Nicolaisen.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 17/12-2008 09:21 Fra nyhedsbrev Nr. 51/2008
Publiceret 12/12-2008 16:27 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Firmajule­gaverne bliver lidt mindre i år

Det skattefrie beløb til firmajulegaver i år er steget fra 500 til 700 kr. I mange små og mellemstore virksom­heder har man dog tænkt sig at skrue lidt ned for blusset.

Vin, chokolade, isenkram og gavekort. 9 ud af 10 virksomheder vil også i år give medarbejderne julegaver, men i mange virksomheder - især vest for Storebælt - er man blevet mere tilbageholdende.

"For en måneds tid siden så det ikke ud som om, finanskrisen ville få nogen indflydelse på julegaveindkøbene", siger erhvervspolitisk kon­sulent i Hånd­værksrådet Thea Gade-Rasmussen. "men vores under­søgelse viser nu, at små og mellemstore virksomheder (SMVer) sam­let set vil give julegaver for 6,5 % mindre end de gjorde sidste år."

Københavnerne forkæles
Faldet på 6,5 % dækker dog over store regionale forskelle Tallet dæk­­ker over et stort fald i Region Sjælland på næsten 19 %, et fald i Nrdjylland på mere end 10 % - og så en stigning i gavebeløbet til medarbejdere i Region Hovedstaden på godt 8 %.

"Vest for Storebælt er man noget mere tilbageholdende med jule­ga­verne", siger Thea Gade-Rasmussen. I Region Syddanmark bruger man 562 kr. pr. medarbejder, og det er stort set samme beløb som sidste år. Men i Region Hovedstaden har virksomhederne tænkt sig at ofre 752 kr. pr medarbejder, næsten 8 % mere end sidste år. "De helt store tabere er dog sjællænderne, der i år kan se frem til jule­gaver, der er ca. 19 % mindre, men det hører med til billedet, at det også var sjællænderne, der sidste år fik de dyreste gaver."
 
"Det er selvfølgelig indlysende, at krisen spiller ind også på dette om­råde, og de ansatte vil næsten altid have forståelse for virksom­hedens økonomiske situation"; siger Thea Gade-Rasmussen, der dog også minder om, at julegaver netop hører til den slags bløde medar­bejdergoder, der gør hverdagen lidt festligere - og at det jo som bekendt kun er jul en gang om året.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 12/12-2008 16:31 Fra nyhedsbrev Nr. 50/2008
Publiceret 25/11-2008 09:02 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Opkvalificering kan sikre vækst ved genera­tions­skifter

"Der er brug for opkvalificering, når familie­med­lemmer over­tager virk­som­heder, og der er brug for at syn­liggøre de salgskanaler, der fin­des, når små virk­somheder skal have ny ejer. Lykkes det, kommer virksom­heden styr­ket gennem genera­tions­skifter. Det siger Hånd­værks­rådets cheføkonom Søren Nicolaisen i en kommentar til rap­porten "Ejerskifte - din virksomheds fremtid", som Økonomi- og Er­hvervsministeriet offentliggjorde i dag.

Rapporten viser, at en familieejet virksomhed i gennemsnit taber værdi, når den overdrages til et familie­med­lem i stedet for en person udefra. Det kan betyde et samfunds­økono­misk tab på knapt 100 mio. kr. om året, fremhæver Økonomi- og Erhvervsmini­steriet i en pressemeddelelse.

Virksomhed en del af livsdrømmen
Håndværksrådet medgiver, at generationsskifte til de nærmeste i fa­milien medfører særlige problemstillinger. Men det er forkert at kon­kludere, at det er bedre at sælge til en udefra, som helst har væ­ret direktør i en anden virksomhed og som har en universitetsud­dannelse. 

"Sådan en køber kan langt fra altid findes. Ofte er det en del af livs­drøm­men, da man byggede virksomheden op, at den skulle føres videre af en datter eller søn. Derfor er opgaven naturligvis ikke at finde en anden køber, men at kvalificere den, man ønsker skal over­tage", siger Søren Nicolaisen. 

Start i tide - og få hjælp
Når det går galt ved overdragelse indenfor familien, skyldes det, at man ofte ikke starter i god tid og køber den eksperthjælp udefra, som skal geare virksomheden til fremtiden. I Håndværksrådet peger man bl.a. på, at virksomhedsledere bør overveje at etablere en pro­fessionel bestyrelse eller at indtræde i en mentorordning. 

"Mange prioriterer den slags væk, for virksomheden skal jo bare videre­føres. Men når ejeren så gør det ordentligt, og overtageren får den nød­vendige opkvalificering i årene inden, så ser vi mange rigtige store suc­ceser med generationsskifte indenfor familien", siger Søren Nicolaisen. 

Find de rette salgskanaler
"Det er også et problem, at mange selvstændige ikke kender de salgska­naler, mindre virksomheder kan gøre brug af. Alt for mange henvender sig bare til revisoren eller prøver at finde en køber i sit eget netværk. Når det ikke lykkes, udskydes projektet, også selvom virksomheden taber værdi", siger Søren Nicolaisen. 

Der findes i dag kompetente salgskanaler som fx Danmarks største digitale virksomhedsbørs - Match-online.dk, hvor man anonymt kan prøve at finde en køber i alle landets kroge og med alle tænkelige kompetencer. Det bør både offentlige og private rådgivere fokusere mere på. 

Håndværksrådet rådgiver både sælgere og købere af virksomheder om generationsskifte gennem projekt Overskud, der ledes af afde­lingschef Anne Holm Sjøberg. 

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 25/11-2008 09:10 Fra nyhedsbrev Nr. 48/2008
Publiceret 20/11-2008 08:45 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Vækst i erhvervs­byggeriet

Søren Nicolaisen, HåndværksrådetHer midt i den erklærede krise er der også lys­punkter. Er­hvervs­livet byg­ger fortsat nyt - faktisk mere for et år siden. Det viser nye tal fra Dan­marks Sta­ti­stik for bygge­­akti­viteten i 3. kvartal. Til gengæld er der tydelig tilbagegang i det påbe­gyndte byggeri af private boliger.

Den først opgørelse af påbegyndt byggeri for tredje kvartal 2008 viser, at der blev påbegyndt næste 1 mio. m2 produk­tionsbyggeri. Det er en stigning i erhvervsbyggeriet på 10 % i forhold til første opgørelse af 3. kvartal 2007. 

"Tallene viser, at finanskrisen ikke har kunnet stoppe igangværende planer for nyt erhvervsbyggeri. Nok er der stigende pessimisme, men der bliver stadig investeret i fremtiden, og det kan blive afgørende for, hvor let vi kommer igennem de trangere tider", siger Håndværks­rådets cheføkonom Søren Nico­laisen. 

Det ser sortere ud for boligbyggeriet. Homes boligprisindeks viser i dag, at huspriserne er faldet 7,5 % det seneste kvartal. Og den negative stemning på boligmarkedet rammer derfor også lysten til at investere i et nyt parcelhus. Der påbegyndtes 16 % mindre boligbyg­geri i 3. kvartal i år end i 3. kvartal 2007. 

"Der en ingen tvivl om, at kommende boligkøbere er afventende. Man vil afvente og se, om priserne falder lidt mere, inden man slår til. Her kan det dog blive afgørende, at renten falder kraftigt, og at dan­skerne pga. skattelettelser får flere penge mellem hænderne i 2009. Både rentefald og skattelettelser bør dæmpe faldet i huspri­serne. Men så længe boligmarkedet er gået i stå, kommer det til at gå ud over boligejere, som er nødt til at sælge - og så rammer det også nogle byggevirksomheder, som har specialiseret deres forretning i byggeri af fx nye enfamiliehuse."

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 20/11-2008 08:47 Fra nyhedsbrev Nr. 47/2008
Publiceret 12/11-2008 14:45 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Virksomheder dumper kommu­ners udbuds­po­li­tik

Mads Engberg, økonom i HåndværksrådetKommunerne udliciterer for lidt, og det er alt for svært for små og mel­lemstore virksomheder at få kommu­nale op­ga­ver. Det frem­går af svar fra over 1100 små og mel­lem­store virk­som­heder, SMV'er, i en landsdæk­kende undersø­gelse fra Hånd­værks­rå­det.

"Rigtig mange små og mellemstore virksomheder vil gerne være leveran­dører til deres kommune. Men des­værre er kommunerne ikke gode nok til at lukke de små og mellemstore virksom­heder ind i var­men", siger økonom Mads Engberg fra Hånd­værksrådet.

Virksomhederne har givet deres egen kommune karakterer på en ska­la fra 1-6, hvor 1 er meget dårligt, og 6 er meget godt. I gen­­nemsnit giver virk­som­he­derne kommu­nerne karakteren 2,63 hvilket signalerer stor utilfredshed med udbudspolitikken, viser undersø­gelsen.

"Kommunernes udbudspolitik ligger et godt stykke under det øn­skelige niveau. Lad os bare sige, at få kommuner opnår en ka­rakter, der ligger over 02 på den nye skala", siger Mads Eng­berg, der har analyseret svarene fra i alt 1111 af Hånd­værks­rådets med­lemsvirk­somheder.

Vestjylland topper - Østsjælland flopper
Værst ser det ud på Sjælland og i københavnske omegnskom­muner. En stribe kommuner på den jyske vestkyst tilbyder dog væsentligt bedre forhold for de lokale små og mellemstore virk­somheder.

"Mener kommunerne det alvorligt, når de taler om effektivisering og mere service for pengene?  I givet fald viser undersøgelsen klart, at nogle kommuner med fordel kan tage ved lære af andre kommuner", siger Mads Engberg.

Slagelse Kommune ligger på sidstepladsen blandt landets 41 kom­munegrupper med en skuffende score på 2,07. 2 kommuner i det sydvestlige Jylland, Varde og Vejen, indtager førstepladsen med en middelkarakter på 3,55.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 12/11-2008 14:59 Fra nyhedsbrev Nr. 46/2008
Publiceret 23/10-2008 12:32 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Flere unge vil i ny mesterlære

Heike Hoffmann - Uddannelsespolitisk konsulent, HåndværksrådetMens der indgås stadig færre al­min­delige lærlin­ge­aftaler, stiger an­tallet af ind­gåede aftaler om ny mester­lære eksplosivt i løbet af 2008. 

Nye tal fra Un­der­visnings­mi­ni­ste­riet viser, at der i perioden januar til august i år er indgået 6 % færre aftaler sam­menlignet med samme periode 2007. Samtidig går ny mesterlære frem med 47 % flere af­taler!

"Mange unge ønsker en solid håndværksuddannelse. Men det gene­relle elevtal falder, så vi må være bevidste om, at mange unge også ønsker en pause fra skole­bænken. Her viser ny mesterlære sin værdi som alternativ til traditionelle erhvervsuddannelser, der begynder med et længere skole­forløb". Det siger uddannelsespolitisk konsu­lent Heike Hoff­mann fra Håndværksrådet. Under­visningsministeriets tal viser, at der er 97 % flere aftaler om ny mester­lære i gang i 2008 i f.t. året før.

Finanskrise påvirker elevaftaler
Mens det går fremad for den ny mesterlære, oplever danske virksom­heder nedgang og stagnation i det generelle billede. Tallene er fra tiden inden finans­krisen. Derfor frygter Håndværksrådet, at den ge­nerelle negative udvikling fortsætter i takt med finanskrisen.

"Mens der er al mulig grund til at glæde sig over fremgangen i ny mesterlære, skal vi holde et vågent øje med, hvad der sker generelt - for det ér altså i nedgangstider, at virksomhederne bliver forsigtige med at indgå aftaler, der rækker 3-4 år frem i tiden, som en uddan­nelsesaftale gør", siger Heike Hoffmann. 

Langt igen til uddannelsesmål
Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdoms­årgang skal gennemføre en ungdoms­uddannelse, er stadig langt fra at blive ind­friet. Men Hånd­værks­rådet glæder sig over, at tilbuddet til praktisk orienterede unge er en så stor succes.

"Det er meget positivt at se, at virksomhederne, erhvervsskolerne og de unge har taget så godt imod ny mesterlære, at vi måned efter måned kan konstatere flotte vækstrater. Det kan sagtens give an­led­ning til at overveje, om man i højere grad skal tage praktiske løsninger i brug i arbejdet med at få 95 % af en ungdomsårgang igennem en ungdomsuddannelse,", siger Heike Hoffmann.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 23/10-2008 12:34 Fra nyhedsbrev Nr. 43/2008
Publiceret 14/10-2008 12:07 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Flere virksom­heder forventer fremgang end tilbagegang

Søren Nicolaisen, cheføkonom i Hånd­værksrådet.Forventningerne til årets resultat er faldende i mange mindre virksomheder efter den seneste tids markante uro på de finansielle markeder. Der er dog stadig flere virk­somheder, der for­ven­ter fremgang end tilbagegang på bundlinjen. Det viser Hånd­værks­rådets nye analyse af små og mellemstore virksomheders vilkår. Knap 1.000 virksomheder har svaret i sidste halvdel af sep­tember måned. 
 
"Der er ingen tvivl om, at mange selvstændige er påvirket af krisen. Lige nu er alt usikkert, og det præger forventningerne. Derfor er der også mange især byggevirksomheder, der ikke tør tro på et egentligt overskud de kommende 6 måneder", siger Søren Nicolaisen, chef­øko­nom i Hånd­værksrådet.
 
Største fald hidtil
Håndværksrådets konjunkturbarometer for små og mellemstore virksomheder svarer på mange måder til forbrugernes tillidsindikator. Fra ultimo 2. kvartal til ultimo 3. kvartal er de små og mellemstore virksomheders barometer faldet fra +2 til - 20. Det er første gang siden introduktionen af barometeret i 2004, at indikatoren negativ. Det skyldes ikke overraskende stærkt aftagende tiltro til dansk økonomi. Samtidig siger flere og flere virksomheder, at det er mindre fordelagtigt at investere i virksomheden nu, end det var for et år siden.
 
"Langt de fleste virksomheder er endnu ikke en del af krisen - men de frygter den. Vi kan se, at knap 20 % af virksomhederne mangler ordrer, men samtidig er der godt 20 %, der mangler arbejdskraft. Så billedet er meget mudret", siger Søren Nicolaisen.
 
Frygter strammere kreditvilkår
Virksomhederne er gennemgående solide efter nogle gode år og derfor relativt velpolstrede til en periode med mindre efterspørgsel. Men de, der oplever det, er naturligvis ikke glade for, at kunderne lader flere af deres penge blive i lommen.
 
"Bliver krisen langvarig, vil vi se flere lukninger og konkurser. Stadig flere virksomheder frygter samtidig, af de ikke kan få finansiering i banken. Og det selvom langt de fleste virksomheder har fået de lån, de har efterspurgt, når de var i banken. Vilkårene er dog strammet, og man skal være bedre forberedt nu end tidligere, når man sidder over for bankrådgiveren."
 
De små og mellemstore virksomheders tillid er aftagende i hele landet, men mest negative er virksomhederne i hovedstadsregionen. Det er også i hovedstadsregionen, at flest virksomheder melder om vigende efterspørgsel.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 14/10-2008 14:58 Fra nyhedsbrev Nr. 42/2008
Publiceret 7/10-2008 15:02 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Regering mang­ler fokus på erhvervs­ud­dan­nelser

"Håndværksrådet hilser derfor dagens udmelding fra regeringen om et fælles regelsæt, der sikrer mere gennemsigtighed på det danske kapitalmarked, varmt velkommen. Større gennemsigtighed vil være med til at genoprette tilliden mellem bankerne, hvilket igen betyder bedre lånemuligheder for den lokale slagter, tømrer eller frisør", siger Paul Mollerup. Uddannelse, finansiel gen­nemsigtighed og klima var blandt stats­mini­steren An­ders Fogh Rasmussens temaer i dagens åbningstale, og der er brug for forbed­ringer på alle områder, mener Håndværk­srådet. Værst ser det ud på uddannel­sesom­rå­det, og der­for er det positivt, at regeringen vil styrke de praktiske ind­gange til de danske erhvervsuddannelser og mindske frafaldet blandt unge med indvand­rerbaggrund. 

"Problemet er dog langt større, end Anders Fogh Rasmussen giver udtryk for. Det er ikke nok at fokusere på unge med indvandrer­bag­grund, hvis vi skal nå regeringens mål om, at 95 % af en ungdoms­årgang skal have en ungdoms­uddannelse. I Håndværksrådet savner vi et fokus på erhvervsud­­dan­nel­­serne generelt, for vi ser en foru­ro­ligende tendens til, at stadig flere unge fravælger en ungdomsud­dannelse," siger Paul Mollerup.

Håndværksrådet savner på den baggrund en klar melding fra stats­ministeren om, at der vil blive foretaget den nødvendige investering i erhvervsud­dan­­nel­serne, så flere unge opdager, at en erhvervsud­dannelse kan være et attraktivt valg.

Større finansiel gennemsigtighed
Danmarks små og mellemstore virksomheder oplever i dag, at der ikke længere er ret langt fra Wall Street og til den lokale bank. Ban­kernes ny forsigtighed hæmmer hver dag små og mellemstore virk­somheder vækstmuligheder.

"Håndværksrådet hilser derfor dagens udmelding fra regeringen om et fælles regelsæt, der sikrer mere gennemsigtighed på det danske kapitalmarked, varmt velkommen. Større gennemsigtighed vil være med til at genoprette tilliden mellem bankerne, hvilket igen betyder bedre lånemuligheder for den lokale slagter, tømrer eller frisør", siger Paul Mollerup. 

Klimaplan på høje tid
Danmark går om mindre end 3 måneder ind i det stort anlagte klima­år."Vi er begejstrede over regeringens "grønne revolution" og det ny fokus på at gøre Danmark til et center for grøn vækst. Vi ser meget frem til den kommende plan for grøn vækst og kan kun opfordre re­geringen til at tænke Danmarks små og mellemstore virksomheder ind i planen", siger Paul Mollerup.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 7/10-2008 15:07 Fra nyhedsbrev Nr. 41/2008
Publiceret 26/8-2008 13:49 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Finansloven grænser til kassetænkning

"Hvordan denne investering hænger sammen med en enorm beskæring på 450 mio. kr. i erhvervsfremmeordningerne er til gengæld et mysterium, som vi ikke får løftet sløret for. Det ligner kassetænkning," siger Paul Mollerup Finanslovens positive sats­nin­ger på globalisering, er­hvervs­uddan­nelser og øget offentligt byggeri skæmmes af en mar­kant beskæring af erhvervs­fremmemid­lerne, mener Hånd­værks­rådet. 

Mens regeringen investerer 2,1 mia. kr. i globalisering, for­ringer den samtidig virksomhedernes chancer for at udnytte globaliserin­gens muligheder og det store innovati­onspotenti­ale, danske virksomheder besidder. 

"Vi er glade for, at regeringen har taget det næste skridt i Globali­se­ringsstrate­gien med en yderligere investering på 2,1 mia. kr. Det er en helt nødvendig investering i Danmarks fremtid", siger adm. direk­tør i Håndværksrådet, Paul Mollerup.

"Hvordan denne investering hænger sammen med en enorm beskæ­ring på 450 mio. kr. i erhvervsfremmeordningerne er til gengæld et mysterium, som vi ikke får løftet sløret for. Det ligner kassetænkning, og der er overhængende fare for, at det, vi investerer med anven­delse af Globaliseringpuljen, bliver udhulet af beskæringen på er­hvervsfremmeområdet!, siger Paul Mollerup. 

Danmark står over for en afmatning i konjunkturerne og derfor skal der satses på innovation. Men her hjælper finanslovsforslaget ikke meget. 

"Før var der mangel på arbejdskraft, men virksomhederne melder i dag om fær­re ordrer. Ved at genindføre den Særlige Pensionsopspa­ring og trække flere milliarder kroner ud af samfundsøkonomien risi­kerer regeringen derfor at skyde sig selv i foden", siger Paul Molle­rup.

Glemmer energibesparelser
Håndværksrådet glæder sig over, at regeringen afsætter 1 mia. kr. til løft af de fysiske rammer i kommunerne i 2009. 

"Men vi savner et fokus på energibesparelser i forbindelse med den store ved­lige­holdelsesindsats. Der er allerede teknologi til rådighed, som for små midler kan halvere energiforbruget i de offentlige byg­ninger. Det skal vi drage nytte af, når der nu foretages massive in­vesteringer i at vedligeholde og bygge nyt", siger Paul Mollerup.

Savner løft til erhvervsuddannelser
Bedre erhvervsuddannelser er nødvendige, hvis vi skal op på, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 

"Det er derfor positivt, at uddannelsesinstitutionernes opsparing i 2008 nu bliver tilbageført, men vi venter stadig på de markante initiativer, der skal give erhvervsuddannelserne et bredt kvalitets­løft", siger Paul Mollerup.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 26/8-2008 13:59 Fra nyhedsbrev Nr. 35/2008
Publiceret 25/8-2008 07:44 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Konkursbegæ­ring mod annoncehaj

En mindre hånd­værks­­virk­somhed har netop indgivet kon­kurs­begæ­­ring mod en af landets største annon­cehajer. "Hvis det lykkes at få annoncehajen erklæret personlig kon­kurs, vil det for alvor give efter­dønninger i hele far­van­det af annon­cehajer", siger seniorjurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer.

Det kan måske minde lidt om Al Capone-tiden i USA, hvor FBI i mange tilfælde måtte ty til efterforskningen af skattesnyderi for at få ram på lovovertræderne. "Hvor det kan være svært at få ram på annonceha­jerne rent strafferetligt, kan man forsøge at afskære dem økonomisk fra at drive deres skadelige virksomhed videre", siger Jeppe Rosen­mejer. "Ved at begære en virksomhed konkurs får kurator adgang til alle virksomhedens papirer og forretningsmetoder. Man kan derfor opdage ulovligheder uden, at politiet skal anmode om en ransag­nings­kendelse. Og det, som politiet skal kæmpe og efterforske for i flere år, kan man med en succesfuld konkursbegæring opnå på langt kortere tid."

Konkursbegæringen er indgivet mod Copenhagen Business Admi­nistration ApS, der for tiden er Danmarks største annoncehaj. Virksomheden er også kendt under navnene Telefonbøgerne ApS, itelefonbogen og Lokaltelefonbogen. Håndværksrådet opfordrer alle, der har betalt til selskabet, til at henvende sig til kurator advokat Anders Linquist, Axeltorv 12A, 1609 København V., tlf. 33 47 79 13, med kopi af fakturaen og dokumentation for indbetalingen. Det er vigtigt, at der indkommer så mange krav som muligt for at få lukket firmaet. Fristen for at rette krav mod firmaet er den 15. september 2008.

I Østre Landsret blev annoncehajen Lasse Schou gjort personlig ansvarlig for anvendelsen af de samme metoder, som Copenhagen Business Administration har anvendt over for sine kunder - læs mere om den sag på Håndværksrådets hjemmeside www.hajnettet.dk.

"Man kan håbe på, at kurator eller andre kreditorer vil forsøge at gøre direktør Christian Johansen personlig ansvarlig. Hvis det lykkes at erklære Christian Johansen personlig konkurs vil det for alvor ryste annoncehajerne. De vil blive bundet på hænder og fødder, og det vil være meget svært for dem at starte nyt op, være stifter eller sidde i ledelsen af andre selskaber. Derudover vil de ikke i lang tid kunne have andet end en almindelig indkomst. Og hvis man ved, at man risikerer at komme i fængsel og blive erklæret personlig konkurs, vil det selvfølgelig også være mindre tillokkende for andre at spekulere i at ernære sig som annoncehajer fremover.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 25/8-2008 08:43 Fra nyhedsbrev Nr. 35/2008
Publiceret 15/8-2008 20:08 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Markant fald i bo­lig- og er­hvervs­byggeri

Søren Nicolajsen, HåndværksrådetEn opgørelse fra Danmarks Statistik viser et kraftigt fald i nybygge­riet. I 2. kvartal blev der påbegyndt 31 % færre kva­dratmeter bolig­byggeri end i den tilsvarende opgø­relse for et år si­den. Faldet i er­hvervsbyggeriet er på 20 %.

"Samlet er der tale om et fald i nybyggeriet på 24 %. Tallene kan bli­ve korrigeret senere, og sidste år på samme tid så vi, at 2. opgø­rel­se fra Danmarks Statistik viste et noget større antal påbegyndte bo­liger end den første, men det må erkendes, at nybyggeriet er over de bedste tider", siger Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolai­sen i en kommentar til dagens tal. 

"Vi har nu set et fald i nybyggeriet af boliger over de seneste 2 år. I den periode er antallet af boliger budt til salg steget meget. Der er simpelthen flere andre boliger at vælge mellem end tidligere, og det rammer naturligvis efterspørgslen efter nybyggeri. Vi skal igennem en periode, hvor udbuddet og omsætningen på boligmarkedet nor­ma­liseres igen - og hvor der bliver større sikkerhed om pris­udviklin­gen på boligmarkedet - før vi ser større stigninger i byggeriet af nye boliger. Vi kan kun håbe på, at det bliver en kortere overgangs­pe­riode.

Det nøjagtige tal for udviklingen i erhvervsbyggeriet er også usik­kert, men viser under alle omstændigheder, at virksomhederne er blevet mere forsigtige, og at rentestigningerne og den generelle sam­fundsøkonomiske stemning har betyd­ning for, hvor meget er­hvervs­livet investerer. De fleste af vores medlem­mer mener ligesom forbrugerne, at det går godt hos netop dem. Men de frygter, at det går skidt alle andre steder og ruster sig derfor mere end tidligere til trangere tider. Det ville være godt for samfundsøkonomien, hvis alle holdt lidt mindre igen", siger Søren Nicolaisen.  

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 15/8-2008 20:14 Fra nyhedsbrev Nr. 33/2008
Publiceret 9/7-2008 16:13 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Lavere moms på visse arbejds­ydelser

Kommissionen har i for­bindelse med forslaget til en Small Business Act, der skal forbedre små og mellem­store virk­somhe­ders vilkår i EU, foreslået, at det skal være muligt at fastsætte en lavere moms på visse typer arbejds­ydel­ser. Ordningen har kørt som forsøg i flere år, og det foreslås nu, at den skal gøres til en perma­nent mulighed for EU's medlemsstater. Desuden skal det være tilladt at nedsætte mom­sen på lokaludbudte serviceydelser og restaura­tionsbesøg.¨

Håndværksrådet hilser Kommissionens forslag velkomment og opfor­drer stærkt regeringen til at udnytte denne mulighed.

Flere af EU's andre medlemsstater har i en årrække udnyttet mulig­heden for at nedsætte momsen på såkaldt arbejdsintensive ydelser, typisk i håndværks- og rengøringsbranchen. Det har været med til at reducere omfanget af sort arbejde samtidig med, at det har skabt tusindvis af jobs i de berørte brancher i de med­lemsstater, der har valgt at nedsætte momsen. 

"Håndværksrådet støtter varmt muligheden for at nedsætte momsen på arbejds­­intensive ydelser og opfordrer regeringen til at lade for­slaget indgå som en del Skattekommissionens arbejde", siger seni­or­jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer.

"Hvis man effektivt ønsker at reducere omfanget af sort arbejde, er en af må­derne at gøre det uattraktivt at få udført ydelserne sort. Det kan man eksem­pelvis gøre ved at nedsætte momsen på disse ydel­ser, da det tit er momsen der "spares" ved at få udført sort arbej­de", fortsætter Jeppe Rosen­mejer.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 9/7-2008 16:21 Fra nyhedsbrev Nr. 28/2008
Publiceret 2/7-2008 17:42 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Bankerne har strammet kreditvilkårene

Søren Nicolajsen fra HåndværksrådetDet siger hver tredje mindre virksomhed, som har væ­ret i ban­ken får at få et lån i år. Det er dob­belt så mange som for et år siden. Derfor går også væsentlig flere fra mødet med ban­ken uden at have fået det lån, de kom efter. Det viser en under­søgelse, Hånd­værksrådet har udarbejdet på baggrund af svar fra knap 1.000 små og mellem­store virksomheder.

"Mange virksomhederne oplever, at bankerne oftere kræver sikker­hed; at de forlanger bedre beskrivelser af de projekter, som lånet skal bruges til, og at de kigger mere på, om virksomheden er solid nok til at få lånet. Det er et sikkert tegn på, at bankerne forudser en periode med lavere vækst og derfor større tabsrisiko, fordi de vur­de­rer, at det er blevet sværere at drive virksomhed. Hertil kommer, at den finansielle krise, som ban­kerne fortsat har et ben i, i sig selv gi­ver mere fokus på tab.", siger Hånd­værksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen. 

Prisen på lånet svinger meget
Håndværksrådets undersøgelse viser også, at der er stor forskel på, hvad mindre virksomheder betaler i rente på deres kassekredit. Ren­ten svingede omkring 1. maj i år fra under 4 % til over 12 %: "De helt små virksomheder betaler generelt mest i rente, men også blandt de små, er der nogle som formår at forhandle renten næsten helt i bund. Vi har gennemført undersøgelsen, for at vores medlem­mer kan sammenligne deres rente med den, andre får. Vores håb er, at nogle af dem, der betaler mest, tager en snak med deres bank, om det virkelig kan passe. Det kan det nogle gange, men andre gange er renten for høj, fordi den selvstændige ikke har taget for­hand­lingen med banken og fået synliggjort, hvor god en forretning han har", siger Søren Nicolaisen. 

Undersøgelsen viser endelig, at godt hver anden mindre virksomhed stiller pant for de lån, den får. Desværre mener halvdelen af virksom­hederne ikke, at de har fået en lavere rente, fordi de stillede pant. Hvis det er tilfældet, må vi tage afstand fra det. Det er kun rimeligt, at, virksomheden får bedre vilkår, når banken med et pant sikrer sig bedre mod tab. Men bankerne åbner ikke bare pengeposen. Mange virksomheder skal selv bede om afslaget i prisen, når der stilles sikkerhed. 

"Vi vil gerne opfordre bankerne til at udvise så stor en risikovillighed, at kun de dårligste projekter ikke får chancen. Men en del virksomhe­der kommer til at vænne sig til de strammere tider og vilkår. Man skal forberede sig ordentligt, når man skal i banken for at få finansiering. Det er som en eksamen, og for tiden er der nogle færre end tidligere, der består."

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 2/7-2008 17:44 Fra nyhedsbrev Nr. 27/2008
Publiceret 26/6-2008 12:44 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Danmarks vær­ste annon­cehaj dømt

2½ års fængsel til Lasse SchouØstre Lands­ret stad­fæ­ste­de i dag Køben­havns Byrets dom fra sidste år på 2½ års fæng­sel til Lasse Schou, bedre kendt som Danmarks værste annon­cehaj.

Lasse Schou har fuppet tusindvis af små- og mellemstore virksom­heder for millioner af kroner, og hans grove metoder har i flere til­fælde ført til økonomisk ruin og personlige tragedier for ofrene. 

Derfor er Håndværksrådet tilfredse med landsrettens dom, der sen­der Lasse Schou bag tremmer. 

"Den forbrydelse, Lasse Schou og hans hær af sælgere har begået, er alvorlig og det er glædeligt, at Østre Landsret også har takseret det som sådan", udtaler seniorjurist Jeppe Rosenmejer fra Hånd­værksrådet.

Med dommen i dag er der sat punktum for en 5 år lang sag, der star­tede tilbage i oktober 2003, da Håndværksrådet anmeldte Lasse Schou til politiet på vegne af en række små og mellemstore virksom­heder.

Langsommelig sagsbehandling
Håndværksrådet håber meget, at fremtidige sager vil blive behandlet hurtigere. 

"Det er krænkende for retsfølelsen, hvis der går 5 år, fra man anmel­der til der falder dom, og man i mellemtiden kan se gerningsmanden uforstyrret drive sin kriminelle virksomhed videre. Det ville aldrig kun­ne ske inden for andre typer kriminalitet", siger Jeppe Rosen­mejer.

Håndværksrådet opfordrer politiet til nu at gå videre med de politian­meldelser, som Håndværksrådet ved ligger hos politiet. Håndværks­rå­det har blandt andet indgivet politianmeldelse på vegne af en ræk­ke små- og mellemstore virksomheder mod efterfølgeren til Lasse Schous selskab, Copenhagen Business Administration, og en række navngivne topsælgere.

"Det er vigtigt, at politiet også forsøger at få topsælgerne dømt for bedrageri. Den type sælgere ved helt sikkert, at de bedrager kun­der­ne og kun ved at få sælgerne dømt kan vi komme annonceha­jerne helt til livs", siger seniorjurist Rosenmejer.
 
Du kan læse meget mere på www.hajnettet.dk
 
Fakta om sagen:
Lasse Schou blev i Købenavns Byret i august måned sidste år idømt 2½ års fængsel for bedrageri samt fradømt retten til at beskæftige sig med annoncevirksomhed. Den dom har Lasse Schou siden anket. Sagen startede, da Håndværksrådet i oktober 2003 anmeldte Lasse Schou til politiet for bedrageri.

Da Lasse Schou blev dømt, oplevede Håndværksrådet en nedgang i antallet af henvendelser fra virksomheder, der havde problemer med annoncehajer, og færre nystartede annoncehajer er dukket op. Håndværksrådet har siden 2005 drevet en telefonisk hotline for alle med rådgivning mod annoncehajer.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 26/6-2008 12:48 Fra nyhedsbrev Nr. 26/2008
Publiceret 7/5-2008 18:24 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Virksomheder tror på egen, men ikke på dansk økonomi

Jacob Brandt fra HåndværksrådetHver anden af landets mindre virksomheder mener, at det går tilbage for dansk øko­no­mi, men samtidig mener kun de fær­reste virksomheder, at afmat­ningen vil ramme netop deres virksom­hed. Faktisk forventer hver anden virksomhed både større overskud og omsætning i 2008 end i 2007 - der ellers var et højkonjunkturår med høj vækst og indtjening.

"Det kan virke overraskende, at tilliden til dansk økonomi er faldet så markant, nå virksomhederne samtidig forventer stigende overskud og omsætning for deres eget vedkommende" siger cheføko­nom i Håndværksrådet Jakob Brandt, der mener, at en del af forklaringen ligger i mediernes massive omtale af krisestemning.
 
"Det må konstateres, at den voldsomme tilbagegang, virksomhe­derne mener, har fundet sted i dansk økonomi, snarere er opstået som følge af den massive mediedækning af krisen end ud fra en vurdering af virksomhedens egen økonomiske virkelighed. Men vi må glæde selvfølgelig glæde os over, at de mindre virksomheder - ryg­raden i dansk økonomi - forventer en stabil og fortsat vækst i den kommende tid. Det kunne tyde på, at krisen måske ikke bliver helt så dyb, som flere prognoser forudsiger," siger Jakob Brandt.
 
Hvor virksomhederne i de foregående to år har vurderet, at efter­spørgslen fra både private forbrugere og erhvervskunder har ligget betydeligt over normalen, så vurderer de små og mellemstore virk­somheder i 1. kvartal 2008, at efterspørgslen fra disse to kundetyper er tilbage til, hvad der kan betragtes som en normal efterspørgsels­situation. De offentlige kunder har derimod igennem hele opsvinget glimret ved deres fravær, og lige knapt halvdelen af de mindre virk­somheder vurderer stadig, at efterspørgslen fra den offentlige sektor er lav.
 
"Det er vores klare anbefaling, at den offentlige sektor begynder at øge sin efterspørgsel - dels for at indhente nogle af de investeringer, der har været udskudt siden kommunalreformen, dels  for at kom­pen­sere for den tilbagegang, der opleves fra de øvrige kundegrup­per," siger Jakob Brandt
 
Se her Håndværksrådets konjunkturanalyse, april 2008.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 7/5-2008 18:26 Fra nyhedsbrev Nr. 19/2008
Publiceret 5/4-2008 11:40 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Frit lejde for gulpladebiler, tak

"Med det nye forlig vil reglerne blive klart forenklet, så der skal køres færre omveje med gul­pladebilerne," siger Mads Engberg.Aftalen om forenkling af reg­lerne for brug af gulpla­de­biler vil øge håndvær­kernes pro­duk­tivitet og modvirke træng­sels­pro­blemer på veje­ne. Men indtil reglerne er blevet gennem­ar­bej­det, bør Skat droppe razziaerne og lade virk­somhederne være i fred.

Sådan lyder budskabet fra Håndværksrådet, efter at der i dag blev indgået en bred politisk aftale om forenkling af de kao­tiske regler for kørsel med gulpladebiler.
 
"Mange virksomheder har i årevis brudt reglerne uden at være klar over det, for­di reglerne i dag er helt uforståelige. Det er på høje tid, at reglerne bliver for­enk­let, og vi vil på det kraftigste opfordre skat­teminister Kristian Jensen til at give virksomhederne arbejdsro i mel­lemtiden, siger Mads Engberg, økonom i Håndværksrådet.
 
Færre omveje
Enhver håndværksmester bliver flakkende i blikket, når man snakker om skatte - og momsreglerne for gulpladebiler. "Med det nye forlig vil reglerne blive klart forenklet, så der skal køres færre omveje med gul­pladebilerne," siger Mads Engberg.
 
"De nye regler betyder, at virksomhederne kan køre den direkte vej. Det er godt for både miljøet og betyder en større produktivitet, da medarbejderne kan bruge tiden på at arbejde frem for at brænde benzin af på landevejene. Det bliver en af konsekvenserne af, at momsreglerne ikke længere dikterer, om man skal køre til hovedkon­toret eller direkte til arbejdspladsen i virksomhedens bil," siger Mads Engberg.
 
Aftale med blinde pletter
Håndværksrådet har sendt sine bud på mere enkle regler til både skatteministeren og Folketingets Skatteudvalg gennem flere år ar­bejdet for at få et regelsæt, der er administrativt enkelt og gør det muligt for virksomhederne at tilrettelægge deres kørsel effektivt. 
 
"Med dagens forlig imødekommer partierne langt hen ad vejen Hånd­værksrådets ønsker. Men vi så gerne den såkaldte 60-dages regel helt afskaffet. Der mangler også klare regler for, hvornår en gul­pladebil er specialindrettet. Vi har fået markante forbedringer og håber på at få det sidste med, når ordningen evalueres om 2 år, " siger Mads Engberg."Det er også helt afgørende, at virksomhederne ikke skal bruge tid på at læse på tværs af to regelsæt for henholdsvis moms og skat.  Det er en stor irritationsbyrde, som virksomhederne helt klart vil kunne mærke. Endelig vil vi sende en klar opfordring til skatteminister Kristian Jensen om med det samme at indstille al kontrol efter de gamle regler, indtil de nye regler er faldet helt på plads," siger Mads Engberg.
 
Fakta om aftalen:
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke­parti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance har indgået en aftale, der forenkler reglerne for gulpladebiler.

Aftalen indebærer bl.a.:

- For specialindrettede gulpladebiler vil moms- og skattereglerne blive harmoniseret, så kørsel mellem hjem og arbejde fremover bliver anset for arbejdsgiverbetalt befordring.

- Det skal ikke have moms- og skattemæssige konsekvenser, når en kollega hentes eller sættes af under kørsel til og fra et arbejdssted, hvis arbejdsgiveren har beordret det.

- For de ikke-specialindrettede gulpladebiler er det aftalt at indføre dagsbeviser. Et dagsbevis kan købes over internettet og giver ret til privat anvendelse af en gulpladebil i et bestemt tidsrum.
Kilde: Skatteministeriet
 

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 5/4-2008 11:45 Fra nyhedsbrev Nr. 14/2008
Publiceret 10/1-2008 17:04 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Håndværkere spilder tid i bilkøer

Håndværksrådets domicilDanske forbrugere og virk­som­heder kan se frem til la­vere reg­nin­ger fra hånd­værks­­virk­som­he­derne, hvis politi­ker­ne følger Infrastruktur­kom­­mis­­sionens an­befa­linger.

Håndværkere spilder ti­den i bilkøer, og træng­selsproblemerne bety­der, at håndværker­reg­ningerne bliver høje­re end nødvendigt, mener Håndværksrådet.

"Høj mobilitet er en af forudsætningerne for den danske vækst, og der går en kolossal arbejdsindsats spildt i de voksende bilkøer. Hånd­værksme­stre­ne har kun et sted at sende regningen hen, og det er til kunderne", siger adm. direktør Paul Mollerup.

Ifølge Infrastrukturkommissionens rapport sidder danskerne i bilkøer 100.000 timer om året. Det koster samfundet 5,7 mia. kr., øger mang­len på arbejdskraft og er kilde til stress hos mange medar­bej­dere. 

"Lang pendling dæmper medarbejdernes lyst til at tage en ekstra tørn på ar­bejds­pladsen, og det lider mange danske virksomheder under", siger Paul Mollerup.

Større fokus på jysk trængsel
Håndværksrådets medlemmer har længe meldt om stigende træng­selsproblemer i Østjylland. Derfor er Håndværksrådet lettet over, at trængselsproblemerne nu fanger politikernes opmærksomhed.

"Det er jo ikke kun i Københavnsområdet, de danske håndværkere og andre trafikanter sidder fast i kostbare bilkøer. Vi har efterlyst, at man fra politisk side tager livtag med de voksende trængselspro­ble­mer, jyske håndværksmestre og deres medarbejdere oplever hver dag", siger Paul Mollerup. 

Læs Infrastrukturkommissionens rapport på www.infrastrukturkommissionen.dk
 

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 10/1-2008 17:06 Fra nyhedsbrev Nr. 2/2008
Publiceret 31/12-2007 09:13 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Et mere effektivt samfund i 2008

­Nytårsudtalelse - af Niels-Erik Lundvig, formand for Hånd­værksrådet.

Behov for mere effektivt samfund i 2008. 2008 bliver det muliges kunst. Der er næsten ingen ledige hænder på ar­bejds­markedet. Vi mangler folk. Derfor kommer 2008 til at handle om, hvordan vi kan blive mere effektive. Vi skal have fokus på, hvordan virksomhederne får investeret i effektive løsninger, som også er klimavenlige. Vi skal også sikre os, at flere offentlige opgaver løses dér, hvor det er mest effektivt. Og så skal vi have øget fokus på uddannelse. Der skal gø­res mere for, at det bliver attraktivt at tage en erhvervsud­dannelse. Ellers bliver vi ved med at mangle folk med de rette kvalifikationer. Og så kan vi ikke finan­siere vores velfærdssamfund. 

I virksomhederne må vi overveje, hvornår nye investeringer i ma­skiner og ma­te­riel kan være et rentabelt alternativ til at ansætte fle­re. Og vi må have for øje, at der kan være store beløb at spare ved samtidig at overveje mere energi­effek­tive løsninger. I orga­nisa­tio­nerne skal vi være med til at give virksomhe­derne klar viden om, at miljøvenlige teknologier også er økonomisk gode løs­nin­ger. Jeg sy­nes, det bør være et mål for os alle, at vi ved Klima­topmødet i 2009 kan kalde os "det samfund, der er bedst til at anvende grønne tek­nologier". Det vil give Danmark en fantastisk platform.

Investeringer i teknologi skal naturligvis gå hånd i hånd med en ind­sats for, at flere offentlige opgaver løses der, hvor det er mest effek­tivt. Jeg ser meget frem til, at vi får en kvalitetsreform af den offent­lige sektor. Den giver forhå­bent­ligt bedre mulighed end i dag, for at flere af de opgaver, der løses mest effektivt af private, også kommer i udbud.

Og så vil jeg også nævne uddannelsesindsatsen. Skal vi have med­ar­bejdere, der kan mere, så skal de også have tilbud om gode ud­dannelser. Erhvervsuddannelserne skal over hele linjen være gode uddannelsestilbud, der er attraktive for unge mennesker. Vi skal af med det støvede image, som nogle uddannelser har. Unge menne­sker skal overalt på de tekniske skoler have en god oplevelse og et stærkt fagligt udbytte, som de kan bygge en god tilværelse på. Hvis flere søger de erhvervsfaglige uddannelser, får vi også et mere effek­tivt samfund. 

Godt nytår!

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 31/12-2007 09:16 Fra nyhedsbrev Nr. 1/2008
Publiceret 17/12-2007 16:43 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Skyd ikke gråspurve med kanoner .....

..... med store klagesyste­mer. Ryd i stedet op i de mange mærk­nings­­ord­nin­ger.

Mads Engberg"Forbrugerstyrelsen anbe­faler, at der oprettes bedre klage­forhold på føde­­vare­markedet. Hvis forbrugerne køber en for­dærvet fødevare, kan de i dag henvende sig til føde­vare­myndighe­der­ne for at få dem til at kontrollere butikken. Hvis det drejer sig om varernes kvalitet, er sagen en anden. Spørgs­målet er, hvor mange der reelt vil bruge et decideret klagesystem til at klage over, at en bøf ikke er så mør, som de havde forventet. Det vil i de fleste tilfælde være at skyde gråspur­ve med kanoner. De fleste vil nok synes, det er tilstrækkeligt at hen­ven­de sig i butikken og ordne sagen i min­de­lig­hed", siger økonom i Hånd­værks­rådet Mads Engberg.

Redegørelsen tegner en lys og spændende fremtid for special­føde­varebu­tik­kerne, idet over halvdelen af forbrugerne forventer at hand­le mere i special­butikker i fremtiden. Selvom det muligvis er en anelse for optimistisk, viser det, at special­butikkerne har et godt re­nommé i befolkningen. 

"Forbrugerredegørelsen anbefaler, at forholdene på fødevare­mar­kedet forbedres ved, at forbrugerne informeres bedre om de forskel­lige mærkningsordninger. Problemet er, at der er alt for mange mærk­­ningsordninger, som gør det svært for forbrugerne at orientere sig. Det kan også være svært for en lille butik at overskue alle ord­ningerne. Jeg synes i stedet, der burde ryddes op i de mange mærk­ningsordninger, så forbrugerne og butikkerne bedre kan forholde sig til dem", siger Mads Engberg. 

Det er et problem ved Forbrugerstyrelsens ForbrugerForholds­Indek­set, at vurderingen af en formel klageadgang vejer så tungt, som den gør. I nogle brancher giver en sådan formel klageadgang me­ning, mens det i andre brancher kan virke som at skyde gråspurve med kanoner. Skal vi have sådan et sam­mensat indeks, ville det der­for være rart med en model, der alene baserede sig på forbru­gernes vurdering og holdt de mere tekniske aspekter omkring klage­adgang ude. Det kommer til at veje uforholdsmæssigt tungt, om der er et kla­genævn, der lever op til myndighedernes krav eller ej, og det er synd, fordi det forplumrer billedet af, hvad forbrugerne mener. Derfor si­ger de enkelte bran­chers placering på listen ikke noget om forbru­gernes reelle vurdering af branchen.

Jeg bemærker desuden, at autoreparationer ligger nederst på For­brugersty­rel­sens liste, primært på grund af dårlige klageforhold. Siden Forbruger­rede­gørel­sen er skrevet, er organisationerne inden for autorepa­rationer gået sammen om at nedsætte et Ankenævn for biler på www.bilklage.dk, hvor forbrugerne kan klage over autorepa­rationer over 1.500 kr. og over køb af nye og brugte biler til mere end 100.000 kr. Jeg forventer derfor, at autoområdet vil rykke bety­deligt op ad listen til næste år, når de forbedrede klageforhold kom­mer med i opgø­relsen", siger Mads Engberg.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 17/12-2007 16:47 Fra nyhedsbrev Nr. 51/2007
Publiceret 22/11-2007 16:45 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Fogh leverer varen

Fogh leverer varen, siger Håndværksrådet adm. direktør Paul Mollerup"Regeringen har fremlagt et ambi­tiøst rege­rings­grundlag, der har det nød­vendige fokus på at skaffe mere arbejds­kraft - både gen­nem lettelser i ind­komst­­skat­ten og gennem en række tiltag til at øge arbejdsstyrken. Skal jeg dryppe lidt malurt i bæge­ret, er det ærgerligt, at skattedebatten bliver par­keret i en kommission, der først skal aflevere sin be­tænk­ning i starten af 2009. Vi forspilder dermed muligheden for i 1½ år at bruge skatten til at fremskaffe den nødvendige arbejds­kraft," siger Håndværksrådets adm. direk­tør Paul Mollerup.

"En kvalificeret arbejdsstyrke kræver gode uddannelser. For at nå regeringens mål om, at 95 % af de unge skal have en ungdoms­uddannelse, er der i særlig grad brug for en markant satsning på et kvalitetsløft i erhvervsuddannelserne. Derfor er det vigtigt, at regeringen stadig gennemfører Globaliseringsrådets anbefalinger.  Jeg glæder mig over, at regeringsgrundlaget indeholder et kon­kret løfte om at forbedre vejledning i folkeskolen om erhvervs­uddannelsernes muligheder. 

Skal jeg dryppe lidt malurt i bæge­ret, er det ærgerligt, at skattedebatten bliver parkeret i en kommission, der først skal aflevere sin be­tænk­ning i starten af 2009, siger Paul Mollerup. For de mindre virksomheder er det positivt, at re­ge­ringen har fo­kus rettet mod at lempe de oplevede byrder i de små og mel­lem­store virksomheder. Disse er til evig irritation i virk­somhederne. Der er langt igen, hvis målet om 25 % lempelse af byrderne skal nås inden 2010, men det er endnu vigtigere, at virksomhederne reelt oplever en lempelse af byrderne, end at de optræder på et stykke papir på ministerens bord. 

Håndværksrådet savner en strategi for, hvordan regeringen vil øge udbredelsen af kendte energibesparende foranstaltninger i de små og mel­lem­store virksomheder. Der findes allerede en lang ræk­ke teknologier på markedet, som kan reducere energiforbruget i virksomhederne. Det skal fortsat udvikles nye teknologier, men der er et enormt potentiale i at udbrede de eksisterende teknolo­gier", afslutter Paul Mollerup.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 22/11-2007 16:46 Fra nyhedsbrev Nr. 47/2007
Publiceret 31/10-2007 17:18 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Gulpladerazzia­er

Mads EngbergWeekendens gulpladerazziaer mod golfklubber, lyst­både­hav­ne og stadions i Nordsjæl­land afslørede, at mange gul­pla­de­biler holdt ste­der, hvor de sandsyn­ligvis ikke skulle have været. 

"Vi vil gerne kvittere for, at SKAT holder deres løfte om ikke at fore­tage raz­ziaer af gråzoneområderne i loven, men kon­centrerer ind­satsen om de tilfælde, hvor der med stor sand­synlighed er tale om ulovlig brug af gulpla­debilerne. Det dre­jer sig blandt andet om gul­pladebiler, som holder ved sta­dions, koncerter, golf­klubber i week­enden," siger økonom i Håndværksrådet Mads Engberg.

"Der skal ikke drives ren klapjagt på gulpladebilernes ejere i grå­zone­området, så længe de nuværende gulpladeregler er uklare. Hvis der reelt har været et lovligt ærinde i golfklubben, skal SKAT også ac­ceptere det. Mange anlægsgartnere lever af at vedligeholde landets golfbaner, og det kan ikke være rigtigt, hvis driftige selvstændige skal straffes for at arbejde i weekenden. Vi må huske på, at man er uskyldig, indtil andet er bevist her i landet."

"Så længe der er en arbejdsgruppe i gang med at kulegrave reg­lerne for at finde et mere logisk og enkelt regelsæt, bør SKAT holde sig fra at foretage gene­rel­le razziaer på byggepladser og lande­veje og an­dre gråzone­om­rå­der. Som reglerne er i dag, skal man have indgå­en­de kendskab til skatte­lovgivningen, momsreg­lerne, registrerings­af­giftsloven og EU's 6. moms­direktiv for at kunne finde rundt i gul­pla­dejunglen. Hverken virks­omhederne eller SKATs medar­bejdere kan hitte rede i, hvad man må og ikke må, så der er behov for en for­simpling, før det er rimeligt at kontrollere mere generelt, om reglerne overholdes," siger Mads Engberg.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 31/10-2007 17:31 Fra nyhedsbrev Nr. 44/2007
Publiceret 24/10-2007 13:48 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Lad os få et sagligt valg

Håndværksrådets for­mand Niels-Erik Lundvig "Et hurtigt valg skal også være et sagligt valg. Lad os få en debat, der foku­serer på Danmarks langsigtede udfor­dringer. Lad os få bud på løsninger, der kan sik­re til­gang til arbejds­markedet og dermed finansiering af vores fremtidige vel­færd", siger Hånd­værks­rådets for­mand Niels-Erik Lund­vig i en kommentar til valgud­skri­velsen.

"Vi husker stadig sidste valgkamp, hvor det ene overbuds­forslag af­løste det andet, og hvor debatterne blev til fortolk­ninger af for­skel­lige statistikkers lødighed. Det hele endte med en panikløsning i kam­pen om Danmarkshistoriens mest berømte halvtredsøre pr. dan­kortstræk. Derfor fik bagere, slagtere og små købmænd en urime­lig reg­ning.

Efter et valg skal vi igen have politikerne op på hesten. Jeg glæder mig til, at vi efter valget forhåbentligt får et handlestærkt Folketing. Det skal være slut med, at politikerne danser om den varme grød. Fremover skal der indgås brede og solide forlig til gavn for danske borgere og virksomheder. 

De politiske partier, der har fokus på små og mellemstore virksomhe­ders enor­me bidrag til samfundsøkonomien, bør bl.a. fokusere valg­kampen på, at er­hvervsuddannelserne skal have et markant løft. Meget er nået i forhold til mang­len på arbejdskraft, hvis flere af dem, der påbegynder en erhvervs­ud­dan­nelse, rent faktisk også gennem­fører den," siger Niels-Erik Lundvig .

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 24/10-2007 13:50 Fra nyhedsbrev Nr. 43/2007
Publiceret 2/10-2007 14:35 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Et ambitiøst arbejdsprogram!

"Statsministerens åbningstale var et ambitiøst ar­bejds­­pro­gram. Jeg glæ­der mig som det første over, at arbejds­pro­grammet indeholdt 10 kon­krete initiativer til at øge udbuddet af arbejdskraft. Gennemføres de 10 initiativer med succes, så rækker regeringen de mange små og mellem­store virk­som­­heder en stærkt tiltrængt hånd, der kan reduce­re deres mangel på arbejds­kraft", siger Hånd­værksrådets adm. direk­tør Paul Mollerup.

"Særligt har jeg stor sympati for, at statsministeren vil give førtids­pensionister et wildcard til arbejdsmarkedet. De små og mellemstore virksomheder er rum­melige og vil gerne hjælpe med at give disse mennesker en ny chance. Desværre løber virksomhederne ofte ind i en mur af administrative byrder og sene udbetalinger af løntilskud. Regeringen bør derfor have et massivt fokus på at gøre det lettere for virksomhederne at ansætte personer, der ikke kan yde 100 pct. fra første dag." 

"Jeg er meget enig med statsministeren i, at der er stor fare for, at vi kommer til at stå overfor en ny ulighed, hvor flere unge hægtes af. Det aller vigtigste redskab for at bekæmpe den nye ulighed er at sikre, at unge får en kompeten­cegivende uddannelse. Vi skal derfor have en klar strategi for, hvordan erhvervsuddannelserne får et markant løft. Det kræver en massiv satsning på at højne kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Der skal tages alvorligt fat på at minimere frafaldet, og så er det helt afgørende, at vi gør de faglige uddannel­ser attraktive for eleverne i folkeskolen. Vi skal simpelthen have en plan for at højne erhvervsuddannelsernes status", siger Paul Molle­rup.

"Regeringen går nu helhjertet ind i klimadebatten. Jeg mener, at der er et stort potentiale for reduktion af CO2-udslippet og mere effektiv udnyttelse af energien i de små og mellemstore virksomheder og hos private - både ved at bruge allerede eksisterende teknologi og gen­nem udvikling af nye teknologier. Det bør regeringen prioritere kraf­tigt, når målet er, at vi bliver verdensmestre i at udnytte energien bedst.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 2/10-2007 14:37 Fra nyhedsbrev Nr. 40/2007
Publiceret 17/9-2007 10:57 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Færre virksomheder mangler ansatte

For et år siden var det syv ud af ti af de små og mel­lem­sto­re virk­som­heder, der meld­te om mangel på arbejds­kraft. Nu er det ''kun'' hver anden mindre virk­­somhed. Håndværksrådet, der står bag ana­lysen, påpeger, at selvom det går den rigtige vej, er det sta­dig en kolossal udfordring at skaffe tilstræk­ke­ligt med arbejds­­kraft. Analy­sen indeholder derfor 12 områ­der, hvor politikerne bør sætte ind for at skaffe flere hæn­der.  

Forklaringen, på at færre virksomheder melder om mangel på ansat­te, er ifølge Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt, at: "Lavere privatforbrug som følge af stigende rente og uro på boligmarkedet betyder, at ordrebøgerne er blevet tyndere hos virksomhederne, og dermed er behovet for arbejdskraft mindsket. Men en kraftig stigning i antallet af udenlandske ansatte og betydelige investeringer i ma­ski­ner er også med til at dæmpe efterspørgslen efter arbejds­­kraft".
 
Af analysen fremgår det, at på et år er antallet af virksomheder, som har ansat udenlandsk arbejdskraft, steget med over 50 %. Således har hver syvende af landets små og mellemstore virksomheder an­sat­te fra udlandet. For de mindre industrivirksomheders vedkommen­de er andelen helt oppe på 21 %..
 
"Vi så sidste år, at en meget stor del af virksomhederne havde pla­ner om at søge arbejdskraft i udlandet. Disse planer har de ført ud i livet, hvorfor vi ser en markant stigning importen af arbejdskraft. Vores undersøgelse viser sam­tidig, at 10 % af virksom­hederne for­ven­ter, at de inden for det kommende halve år vil ansætte uden­landsk arbejdskraft. Vi kan derfor godt forvente, at vi i fremtiden kom­­mer til at se endnu flere biler med tyske og polske nummerplader på de danske veje", siger Jakob Brandt.
 
Undersøgelsen viser også, at 40 % af virksomhederne ser investe­ringer i maskiner som en mulighed for at kunne følge med efter­spørgs­len, selvom de ikke kan skaffe flere hænder. Faktisk har hver fjerde af de mindre virksom­heder allerede sat handling bag tankerne og har i løbet af 1. halvår 2007 fore­taget maskininvesteringer, fordi de oplevede problemer med at skaffe arbejds­kraft.
 
"Undersøgelsen viser tydeligt, at mangel på arbejdskraft fortsat en kæmpe udfordring. Vi har derfor opstillet 12 forslag til, hvordan man på både traditio­nel men også mere utraditionel vis kan øge arbejds­udbuddet. Fx er det vores vurdering, at vi alene ved at anvende den arbejdskraft bedre, der allerede er i arbejdsstyrken, kan frigøre ar­bejdskraft svarende til omkring 30.000 ekstra ansatte", siger Jakob Brandt.
 
Håndværksrådets 12 forslag samt en vurdering af forslagets poten­tiale for at øge arbejdsudbuddet:

  1. Bedre arbejdsdeling mellem den private og den offentlige sektor - stort potentiale
  2. Flere lønmodtagere skal blive selvstændige - mellemstort potentiale
  3. Bedre ledelse og produktivitetsstigninger - stort potentiale
  4. Bedre integration - stort potentiale
  5. Færre bilkøer og tog til tiden - stort potentiale
  6. Mulighed for at køre mellem hjem og arbejdssted i firmabil - mellemstort potentiale
  7. Flere skal have en ungdomsuddannelse og gennemføre den hurtigere - stort potentiale
  8. Lette at skaffe arbejdskraft fra ikke-EU lande - mindre potentiale
  9. Fjern administrative barrierer for brug af udenlandsk arbejdskraft - mindre potentiale
  10. Lette skatten på arbejdskraft - stort potentiale
  11. Afskaf efterlønnen - meget stort potentiale
  12. Hæv pensionsalderen - stort potentiale

865 små og mellemstore virksomheder inden for brancherne byggeri, service, butik og industri har deltaget i undersøgelsen.
 
Læs hele analysen og en uddybning af de politiske forslag her.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 17/9-2007 11:01 Fra nyhedsbrev Nr. 38/2007
Publiceret 4/9-2007 12:17 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Forlig med markant social profil

Håndværksrådets adm. direktør Paul Mollerup"Det er et forlig med en mar­kant social profil. Vi er meget tilfredse med, at be­skæf­­tigel­sesfradraget hæves, og at mel­lemskat­te­lof­tet hæves så markant. Det vil øge gevin­sten ved at være i arbejde, og det er det afgørende i den nuværende kon­junktursituation", siger Håndværksrådets adm. direktør Paul Mol­lerup i en kom­men­­­tar til aftenens forlig.

Regeringen har fået en aftale på plads med Dansk Folkeparti. Som i det oprindelige udspil øges beskæftigelsesfradraget - men dog ikke så meget. I stedet hæves bundfradraget med 1.000 kr., hvil­ket kommer pen­sio­nisterne til gode.

Topskattegrænsen forbliver uændret, midlerne til at sænke den anvendes i stedet til at hæve nbsp;mellemskattegrænsen markant og helt op til topskattegrænsen. Det betyder, at man fremover skal betale ca. 20 % marginalt i skat, når man tjener over 365.000 kr. Dog har De Konservative fået med, at antallet af topskatte­ydere ikke må stige. Bliver der flere topskatteydere end i 2007, skal grænsen op.

"Men på lidt længere sigt er det uholdbart, at almindelige lønmod­tagere med en god gennemsnitsløn på over 365.000 kr. skal be­tale 20 % ekstra af hver tjente krone. Det er klart, at arbejds­markedet mister en del arbejdstimer på den konto. Forliget bidra­ger heller ikke væsentligt til at bekæmpe det sorte arbejde. Jeg mener, at topskatte­grænsen burde være hævet som foreslået."

Håndværksrådet er fortaler for lavere skat på arbejdskraft, men mener også, at regeringen bør anvende midler på at løse selv­stændige erhvervsdrivendes særlige skatteproblemer.

"Vi har bl.a. peget på, at det er på tide, at der findes penge til at løse de problemer, selv­stændige har, fordi de ikke må trække udgiften til personlige arbejdsrelaterede forsikringer ind over virk­somheden. Det betyder, at det er meget dyrt for selv­stændige at forsikre sig selv mod udgifter til erhvervssygdomme og arbejds­ska­der", siger Paul Mollerup.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 4/9-2007 12:26 Fra nyhedsbrev Nr. 36/2007
Publiceret 21/8-2007 15:04 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Kvalitetsrefor­men - en ekstra gevinst ved at arbejde og mere velfærd

Vi synes, at regeringen skal afsætte en pulje til at forbedre selvstæn­diges skattevilkår, så deres velfærd også øges, siger Håndværksrådets formand Paul MollerupKvalitetsreformen vil give danskerne bedre velfærd og folk en ekstra gevinst ved at arbejde, mener Håndværks­rådet i en kommentar til dagens store politiske udspil fra regeringen.

"Regeringens satsning på nye og forbedrede offentlige bygninger er helt central for at kunne tilbyde tidssvarende offentlig service. Vi skøn­ner umiddelbart, at det vil medføre et behov for ca. 3.000 til 4.000 ekstra ansatte i byggesekto­ren i de næste 10 år. Med den ret­te timing af opgaverne vil sektoren være i stand til at løfte opga­ven, uden at det fører til overophedning. Da kvalitetsreformen læg­ger op til et tættere samarbejde mellem det offentlige og byggeriet i for­bindelse med bygningsvedligeholdelse, er jeg sikker på, at det nok skal lykkes", siger Håndværksrådets adm. direktør Paul Mollerup.

"Vi er enige i regeringens overordnede prioritering på skatteområ­det. En omlæg­ning, hvor lavere skat på arbejde finansieres af grad­vis højere energi­afgifter, er sund fornuft. Men med de højere ener­gia­fgifter sender regeringen også den væsentligste del af regningen videre til erhvervslivet uden at bruge en krone på de skatteproble­mer, som erhvervsdrivende står med. 

Vi synes, at regeringen skal afsætte en pulje til at forbedre selvstæn­diges skattevilkår, så deres velfærd også øges. Vi står med en række problemer, som for længst er erkendt, men som man hidtil ikke har fundet finansiering til. Fx kan selvstændige ikke forsikre sig mod syg­dom eller arbejdsskade uden at blive beskattet af værdien af for­sik­ringerne. Det bliver lønmodtagere ikke, og derfor er den slags for­sik­ringer meget dyrere for selvstændige. Vi ser ofte eksempler på selv­stændige, der ender på samfundets bund, når uheldet har været ude, fordi de har sparet de dyre forsikringer væk", siger Paul Molle­rup.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 23/8-2007 22:59 Fra nyhedsbrev Nr. 34/2007
Publiceret 16/8-2007 11:12 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Håbløse regler for gulpladebiler

Vi må som et absolut minimum forlange, at reglerne bliver gjort så enkle at forstå, at det ikke bliver endnu en administrativ byrde på virksomhedernes skuldre, når de skal sætte sig ind i de nye regler”, udtaler økonom i Håndværksrådet Mads Engberg.”De umulige regler for, hvornår man må bruge en gul­plade­bil, koster forbru­gerne millioner af kroner årligt og koster sam­fun­det en enorm gevinst i form af tabte arbejds­timer. I de fleste hånd­værksbrancher har medarbej­derne skiftende arbejdssteder. Når medarbejderne i mange brancher ifølge de gæl­dende regler skal hen­te bilen med værk­tøjet på virksom­hedens adresse, går der værdi­fuld arbejdstid tabt. Der kan hurtigt blive tale om en halv times ar­bej­de både om morge­nen og om eftermiddagen. Hvis alle de timer i stedet kunne bruges på arbej­de, ville det med et slag give en utrolig produktivi­tets­stigning og være med til at lette flaskehalsproblemerne i bl.a. byggebranchen”, siger økonom i Hånd­værks­rådet Mads Eng­berg.
 
”Reglerne for brugen af gulpladebiler er alt for uigennemskuelige. Der er så mange muligheder for at begå fejl, at virksomhederne risi­kerer at bryde loven uden at være klar over det. SKAT har sat en kam­pagne i gang for at begrænse sort arbejde og ulovlig brug af gul­pladebiler. Men reglerne er i øjeblikket så komplicerede, at SKAT selv har erkendt, at det kan være svært at finde rundt i regelsættet. Vi me­ner, at det står langt værre til. Vi må som et absolut minimum for­lange, at reglerne bliver gjort så enkle at forstå, at det ikke bliver endnu en administrativ byrde på virksomhedernes skuldre, når de skal sætte sig ind i de nye regler”, udtaler økonom i Håndværksrådet Mads Engberg.
 
Håndværksrådet får mange henvendelser fra frustrerede medlem­mer, som er nervøse for om de overholder reglerne, selvom de har anstrengt sig til det yderste for at forstå dem. Et konkret eksempel på forvirringen angår, hvornår en medarbejder må køre hjem med bilen efter arbej­de, og hvornår det ikke er tilladt.
 
Det mest groteske eksempel er reglerne omkring specialindrettede biler. Man må gerne bruge en specialindrettet gulpladebil til at køre mellem hjem og arbej­de, men det ligger desværre ikke klart hvad en ”specialindrettet” bil egent­lig er. I et tilfælde har Ligningsrådet slået fast, at lukkede kassevogne med fast­mon­teret værkstedsindretning var ”specialindrettet”, og virksomheden skulle derfor ikke betale moms af bilen, når svenden brugte den til at køre hjem i om aftenen. I et andet tilfælde har Højesteret afgjort, at en gardinbus med fast­monterede stativer og hylder, men med vinduer i varerummet, ikke var ”speciel” nok. Medarbejderen kunne derfor ikke bruge gulplade­bilen til at køre hjem i.

I praksis kan man ud fra de to domme forsøge at gætte på, at kravet for en specialindrettet varebil er, at det er en lukket kassevogn, som har fastmonterede hylder og værktøjsindretning – men det er kun et gæt. Og det er ikke nogen holdbar situation, når der er risiko for en bøde i millionstørrelsen, hvis en virksomhed bliver taget i at bruge bilerne ulovligt.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 16/8-2007 11:14 Fra nyhedsbrev Nr. 33/2007
Publiceret 15/6-2007 09:32 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Håbløs oplevelse med en håndværker

Vi hører dem alle - historierne om dan­ske forbrugere, der har haft en håb­løs ople­velse med en hånd­værker. Man hører også mange histo­rier om forbru­gere, der bare er irriteret over en fejl eller to, som hånd­værkeren da burde have set eller udbedret. Alligevel er det me­re reglen end undtagel­sen, at for­brugeren aldrig får klaget til hånd­værkeren. I stedet vælger for­bru­ge­ren en ny hånd­værker næste gang. Det er skidt for både kunde og håndværksvirksomhed.

"Som et svar på problemet åbner vi i dag Håndværkets Evaluerings­center, som vil gøre det muligt for kunderne at evaluere deres hånd­værksvirk­som­hed på nettet. Her kan kunden fortælle mester, hvis der er fejl og mangler, hvis aftaler ikke er blevet overholdt, eller hvis sven­­dene har svinet for me­get, røget i et ikke-ryger hjem eller har glemt at rydde op. Med den nye viden i hånden kan virksomhederne tage initiativ til at udbedre fejlene, videreudvikle virksomheden og oplære de ansatte til at blive bedre til at sikre kvalitet og service", siger Hånd­værksrådets cheføkonom Jakob Brandt.

Fra myndighedsside er der også opbak­ning til det nye evaluerings­center. "Det er klart i byggesekto­rens interesse at give kunderne bedre kvalitet og service. Bygge­sektorens image har brug for et løft. Derfor er Håndværkets Evalue­rings­center et godt initiativ. Jeg håber, at mange forbrugere vil be­nytte sig af mulig­heden for at give løben­de og hurtige tilbagemel­dinger, og at mange virk­somheder vil værd­sætte dette. Jeg tror, at de virk­som­heder, der tør det, vil stå godt i konkurrencen", siger di­rek­tør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Finn Lauritzen.

5 virksomheder har testet Håndværkets Evaluerings­centers system med kunder gennem det sidste halve år. Virksomhederne er alle begejstrede for den nye mulighed for systematisk at få tilbage­mel­dinger fra deres kunder.

Evalueringen samler op på alle de småting, som man ikke altid får talt med kunden om. Jeg får derfor mulighed for at gøre min service endnu bedre", siger VVS-installatør Morten Kühlmann, fra Triton VVS i Valby.

"Det er altid rart at få kundernes mening - også selvom den måske er knap så positiv. Så får vi i det mindste chancen for at rette op på det. Evalueringssystemet er en god rettesnor til at holde øje med vores kunders tilfredshed", lyder det fra tømrermester Henning Han­sen fra Gelsted.

Efterhånden som flere håndværkere tilmelder sig systemet, vil kun­derne få mulighed for at udvælge håndværkeren på baggrund af, om han er tilmeldt Håndværkets Evalueringscenter. For virksomhederne vil markedsføre sig med, at de er tilmeldt evalueringscenteret. "Vi vil målrettet markedsføres os med, at vi er tilmeldt Håndværkets Eva­lue­ringscenter, da det viser, at vi er en virk­somhed, der tager kun­detilfredshed alvorligt", siger VVS-installatør John Thomsen fra Jotar A/S i Holstebro.

Se mere om Håndværkets Evalueringscenter på www.hvec.dk

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 15/6-2007 09:36 Fra nyhedsbrev Nr. 24/2007
Publiceret 7/6-2007 16:58 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Topmødet i 2009

"Det er god timing af rege­ringen at indkalde erhvervs­livets repræ­sen­tanter til dia­log allerede nu. For det er fra nu af og frem til top­mødet i november/de­cember 2009 at arbejdet skal gøres. Ikke kun med at profilere danske virksomheder og dansk teknologi i forhold til omverdenen, men også ved at samle kræfterne om at være med til at finde løsningerne på de langsigtede, globale klimaudfor­drin­ger", si­ger Hånd­værks­rådets adm. direktør Paul Mollerup.

Det handler således ikke alene om nye, højteknologiske produk­ter og ydelser, men også om den særlige danske evne til at implemen­tere og anvende allerede kendte teknologier.

"Vi skal både kunne high tech/low implementation og low tech/high implemen­tation. Dansk økonomi er igennem de seneste 25 år vokset med mere end 50 %, uden at vi har øget vores energiforbrug, netop fordi vi er gode til at udnytte energibesparende teknologier, og der er bestemt en rolle for dansk erhvervsliv i at medvirke til at overføre de teknologier, som vi allerede anvender i Danmark, til re­sten af ver­den", slutter Paul Mollerup.

Regeringen havde i dag indkaldt til møde mellem økonomi- og er­hvervs­ministe­ren, udenrigsministeren og miljøministeren og repræ­sentanter for dansk er­hvervs­liv for at drøfte erhvervslivets rolle og bidrag i perioden frem til Dan­mark er vært for FNs klimakonference i 2009.

Paul Mollerup var til stede på mødet. Han hilser - lige som de øvrige repræ­sentanter for dansk erhvervsliv - regeringens initiativ til at samordne erhvervs­indsatsen frem til topmødet velkommen.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 7/6-2007 17:04 Fra nyhedsbrev Nr. 23/2007
Publiceret 31/5-2007 13:55 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Erhvervsdrivende arbejder mest

Håndværksrådets adm. direktør Paul Mollerup Ifølge vismændenes analyser arbejder selvstæn­dige er­hvervs­dri­vende langt mere end andre erhvervsgrupper. De selvstændige er samtidig den gruppe, der har øget arbejdstiden mest under de seneste års opsving. Håndværksrådets adm. direk­tør Paul Molle­rup understregede derfor på dagens møde i Det Øko­nomiske Råd vigtig­heden af, at vi gør det attraktivt at være selvstændig i Danmark. 

"Hvis vi kan få flere til at starte egen virksomhed, kan det blive en del af løsningen på vores problemer med mangel på arbejds­kraft, alene fordi selvstændiges incitament og motivation til at yde en ekstra indsats er betydeligt større end lønmodtagernes. Bliver den offentlige sektor samtidig bedre til at udbyde en større del af deres opga­ver i mindre klumper, vil de mange små og mel­lem­store virksomheder kunne løse opgaverne og dermed blive et centralt bidrag til at øge effektiviteten i den offentlige sektor", udtaler Paul Mollerup efter rådsmødet. 

Håndværksrådet bakker fuldt op om vismændenes forslag om at afskaffe Østaftalen hurtigst muligt. "Det er simpelthen for ærger­ligt, at de 120.000 kvalificerede østeuro­pæere, som Norge har tiltrukket gennem de seneste 2 år, kun har brugt Danmark som en motorvejsforbindelse på vej mod nord. Uden Østaftalen ville langt de fleste forment­lig have parkeret bilen i Danmark, og dermed havde vi ikke haft den massive mangel på arbejdskraft, som vi slås med i dag", siger Paul Mollerup 

"I byggeriet er den helt gal. Her mangler virksomhederne ikke kun ansatte, men også materialer. Hver tredje byggevirksomhed op­lever ifølge vores analyse lange vente­tider på materialer. Vente­tider, som blandt andet skyldes vanskeligheder med at få uden­landske byggematerialer ind på det danske marked.

Materialeproducenterne ikke været sene til at udnytte den høje efterspørgsel, hvorfor byggeriet i 2006 har måttet betale 4 mia. kr. mere for materialerne, end hvis priserne på byggematerialer havde fulgt den generelle prisudvikling. Det er derfor godt, at regeringen har taget initiativ til at øge konkurrencen på dette marked." 

Læs mere om Håndværksrådet kommentarer til vismandsrapporten her.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 31/5-2007 13:56 Fra nyhedsbrev Nr. 22/2007
Publiceret 8/5-2007 08:15 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Opsvinget på tilbagegang

Når virksomhe­derne ikke kan skaffe flere ansatte, kan de heller ikke øge produktionen og dermed væksten", siger Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt.Over hele landet er de min­dre virksomheders opti­mis­me på tilbage­gang, men særligt i Region Hoved­sta­den lyder mel­dingen, at op­svinget har toppet. Andelen af virk­som­heder i hoved­stadsområdet, der melder om fremgang, er halveret i løbet af 1. kvartal, viser en ny undersøgelse fra Håndværksrådet. 

"Da det i vid udstrækning er boligejernes store friværdier, der har dre­vet de seneste års opsving, er den store usik­ker­hed, der i øje­blikket er om bolig­pri­serne, en central forklaring på, at virksomhe­derne ser en opbremsning af væksten. Mangel på arbejdskraft er en anden central forklaring. Når virksomhe­derne ikke kan skaffe flere ansatte, kan de heller ikke øge produktionen og dermed væksten", siger Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt.

Håndværksrådets konjunkturvurdering viser, at de små og mellem­store virk­som­heder på trods af afmatningen stadig mangler ar­bejds­kraft i omfattende grad. Hele 46 % af de 700 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, vurderer, at de kommer til at mangle ar­bejdskraft i 2007. Dette er dog færre end i 4. kvartal 2006, hvor 69 % af virksomhederne meldte om mangel på arbejdskraft. 

"Det er brandærgerligt, at en af årsagerne til den faldende vækst er mangel på arbejdskraft, og det koster virksomhederne og det dan­ske samfund et 2-cifret milliardbeløb de kommende år, at vi ikke kan skaffe de ansatte, der er brug for. Det er derfor helt centralt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at øge arbejdsstyrken - både ved at finde ansatte i udlandetog ved at få flere af de svage grupper og nydan­skerne ud i virksomhederne."

"Selvom væksten bremser op, er der dog ingen grund til panik. Når vi har fuld beskæftigelse, og virksomhederne fortsat melder om mangel på arbejdskraft, siger det sig selv, at en lavkonjunktur ikke er lige om hjørnet."

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 8/5-2007 08:16 Fra nyhedsbrev Nr. 19/2007
Publiceret 29/3-2007 08:11 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Projekt om kom­pe­tence­udvikling

Håndværksrådet har offent­lig­gjort resultaterne af et stort pro­jekt om kompe­ten­ce­ud­vik­ling, der sæt­­ter fokus på, hvordan man fremmer ny viden og kompe­tencer i mindre virksomheder.

"Økonomi er en stor barriere for mindre virk­som­he­ders kompetence­udvikling. Det havde ikke været muligt at gennemføre udviklings­aktivi­teterne inden for rammer­ne af det eksisterende AMU-system. Der er behov for konsulentydelser, nye afviklingsformer og en helt ny tilgang til kompetenceudvikling, når fremtidens vok­sen- og efteruddannelses­system skal udformes," siger chefkonsulent i Håndværksrådet Anne Holm Sjø­berg.

Projekt "Markedsdreven Kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder" præsenteres i dag på en konference på CPH West med deltagelse af un­der­vis­ningsminister Bertel Haarder.

Der skal ydes tilskud og godtgørelse til kurser, der er virksomhedstilpassede i de mindre virksomheder," forsætter Anne Holm Sjøberg."Hvis man for alvor skal sikre et kompe­ten­celøft i de små og mellem­store virk­somheder, er der behov for at ny­tænke AMU-systemet. Vores pro­jekt viser, at de mindre virksom­heder har brug for tilpas­sede ud­vik­lingsforløb, der finder sted på virk­somhederne. Kompeten­ceudvikling skal integreres i virksomhe­der­nes daglig­dag. Det kræver en ny tanke­gang i AMU-systemet. Der skal ydes tilskud og godt­gørelse til kurser, der er virksom­hedstilpassede i de mindre virksomheder," forsætter Anne Holm Sjøberg.

Mere end 30 små og mellemstore virksomheder har deltaget i projektet, heraf 479 medarbejdere og 69 ledere. Det er et samarbejdsprojekt med erhvervs­skolerne Vitus Bering Danmark, Selandia-CEU og Fredericia-Middelfart Tekniske Skole samt DEL-Syd som konsulent. Projektet har løbet over 2 år og er støttet af EU's Socialfond.

Der er i forbindelse med projektet lavet en folder til virksomhederne "Sådan får mindre virksomheder suc­ces med kompetenceudvikling" - folderen kan down­loades her

Evalueringen af Socialfondsprojektet "Markedsdreven kompetenceud­vikling" kan downloades her

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 29/3-2007 08:37 Fra nyhedsbrev Nr. 13/2007
Publiceret 13/2-2007 11:05 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Den varme vinter mindsker risikoen for overophedning

Økonom Mads EngbergForventningerne til fremtiden er stadig positive blandt de små og mel­lemstore virk­som­heder, selvom de første tegn, på at højkon­junk­turen er ved at klinge af, nu stikker hovedet frem. Det viser Hånd­værksrådet seneste konjunkturvurde­ring, som baserer sig på svar fra 587 små og mellemstore virksomheder inden for industri, detail, service- og bygge­branchen. Mange brancher med små og mel­lem­store virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejds­kraft, og det er med til at lægge en dæmper på deres forventninger. Mange mener ikke, at væksten kan øges i samme tempo som de seneste år. Virk­som­hederne forsøger derfor at holde på medarbej­derne selv i perioder, hvor der er færre opgaver. Det gælder, fordi de ikke vil kunne skaffe nye folk.

"Mange udendørsbrancher kører normalt på lavt blus henover vinte­ren. I år har de helt usædvanligt kunnet arbejde for fuld tryk hele december og januar. Det hjælper på mangelen på arbejdskraft, at virksomhederne får klaret mange af de opgaver, som har hobet sig op gennem 2006, og risikoen for overophedning af den danske øko­nomi bliver mindre", udtaler økonom i Håndværksrådet Mads Eng­berg og fortsætter: "Det er en pragtfuld vinter for de brancher, som er afhængige af vejret. Den varme vinter mindsker risikoen for, at øko­nomien bliver overophedet."

Virksomhederne kan ikke skaffe dansk arbejdskraft og der er brug for flere udenlandske arbejdere. Vi må derfor se at få afskaffet Øst­aftalen, som fortsat lægger administrative hindringer i vejen for virk­somhederne og gør det kompli­ceret at hente arbejdskraft i de øst­europæiske EU-lande.

Virksomhederne investerer i maskiner, så de kan klare flere opgaver med færre ansatte. Rentestigningerne i 2006 betyder imidlertid, at mange virksomheder ikke finder den mulighed helt så attraktiv som for et år siden. Anderledes ser det ud blandt industrivirksomhederne, som har bedre muligheder for at inve­stere i arbejdskraftbesparende maskiner end andre brancher med små og mellemstore virksomhe­der. Den store mangel på arbejdskraft betyder, at der trods stigende renter er en voksende andel af industrivirksomhederne, som vurde­rer, at det er mere attraktivt at inve­stere nu end for et år siden.

Både på kort og langt sigt er det en fordel dels for virksomhederne og dels for dansk økonomi, at de små og mellemstore virksomheder effektiviserer produk­tionen. På kort sigt løser det nogle af proble­mer­ne med mangel på arbejdskraft i de enkelte virksomheder, og på længere sigt betyder den øgede produktivitet, at virksomhederne bedre kan klare sig i den globale konkurrence og dermed fastholde de mest profitable jobs i Danmark.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 13/2-2007 11:12 Fra nyhedsbrev Nr. 7/2007
Publiceret 8/2-2007 11:32 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Ens regler på affadsområdet

Færre og ens regelsæt over hele landet på affaldsom­rådet vil betyde færre administrative byrder for virksomhederne, og sætte en stopper for de urimeligt store affaldsgebyrer enkelte kom­muner pålægger deres virksomheder. Håndværksrådet fremhæver, at forslaget om at give alle virksomheder ret til at anvende de kommu­nale genbrugs­plad­ser på samme vilkår som borgerne vil være til gavn for både virk­somhederne og miljøet.

"Følger politikerne de anbefalinger, som ligger til grund for rege­ringens udspil om genbrugspladserne, kan vi endelig vinke farvel til de helt urimelige gebyrer på op mod 50.000 kr. om året, som nogle kommuner tvinger virksomheder at betale til genbrugspladserne - uanset om virksomheden bruger dem eller ej", siger Håndværks­rådets cheføkonom Jakob Brandt og fortsætter: "Med regeringens udspil vil adgangs- og betalingsprincipperne blive ens over hele landet. Alle virksomheder må så komme på genbrugspladserne med mindre mængder mod at betale det samme som borgerne, hvilket er i størrelsesordenen 1.000 kr."

"Miljøet bliver den store vinder ved at alle virksomheder får adgang til genbrugspladserne. Undersøgelser viser, at når virksomheder må komme på genbrugsstationerne, så sortere de affaldet ud i flere forskellige dele end de gør hjemme i virksomheden, hvor de færreste har mulighed eller behov for at have 5 - 10 forskellige containere stående. Dermed få vi genbrugt langt mere af erhvervsaffaldet til gavn for miljøet"

"For at lovændringen om genbrugspladserne kommer til at fungere, må politikerne få embedsapparatets jurister til at ophøre med at tænke i kasser og få dem til at forholde sig til virkeligheden. Jeg vil godt udlodde en god flaske rødvin til den, der kan forklare mig lo­gikken i den måde den nuværende lovgivningen definerer affald på.

Tag dette eksempel: Byggeaffaldet fra fru Hansens gamle køkken registreres som privat affald, hvis hun selv afleverer det på gen­brugspladsen, men det bliver til erhvervsaffald, hvis hendes hånd­værker afleverer det for hende. Det til trods for, at fru Hansen beta­ler et årligt affaldsgebyr over skatten for frit at kunne aflevere affald produceret på hendes matrikel. Årsagen til at det er helt centralt hvordan affaldet registreres er, at princippet om forureneren betaler betyder, at der ikke må være krydssubsidiering mellem borgerne og virksomhederne. Men som eksemplet med fru Hansen viser, så bliver rigtig meget affald fra private boliger registreret som erhvervsaffald og dermed ser det ud, som om der kommer væsentligt mere er­hvervs­affald på genbrugspladserne, end der i virkeligheden gør. Denne juridiske bekvemmelighedsparagraf, som er i stand til at trylle boligejeres byggeaffald om til erhvervsaffald blot ved at se på hvem, der afleverer affaldet koster virksomhederne i millioner af kroner hvert år - spørg bare fx en byggevirksomhed i Århus"

"Affald der komme fra private boliger er og bliver privat affald lige­gyldigt hvem der transporterer det ned til genbrugsstationen. Denne logik håber jeg, politikerne er enig med mig i og vil lægge den til grund for lovændringen".

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 8/2-2007 11:41 Fra nyhedsbrev Nr. 6/2007
Publiceret 29/1-2007 09:20 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Festen på boligmarkedet er slut

Alt sammen til gavn for både virksomheder, håndværkere og byggeriets kunder", siger Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt. Byggeboomet lakker mod enden, og ventetiderne bliver kortere i løbet af 2007. Aktiviteten topper i 2007, og i 2008 forventes tilbage­gang i alle dele af byggeriet. Kan bygge­sektoren fastholde moderate lønstigninger, bliver der dog ikke tale om en hård opbremsning af byggeaktiviteten - sna­rere om en blød landing på 1. klasse.

"Prognosen for de kommende to år er godt nyt for bygge­riet. Med en rekordvækst på 10 pct. i 2006 har bygge­riet ligget oppe i det røde felt det meste af året. Det har resulteret i udbredt mangel på ar­bejds­kraft og materialer med lange ventelister til følge. Det er derfor ingen skade til, at aktiviteten falder lidt. Aktivitetsnedgangen i 2008 bliver ikke større, end at sektoren fortsat vil melde om højkonjunk­tur, men ventetiderne vil være normaliseret samtidig med, at sekto­ren kan fastholde en høj beskæftigelse. Alt sammen til gavn for både virksomheder, håndværkere og byggeriets kunder", siger Hånd­værks­rådets cheføkonom Jakob Brandt.

Festen på boligmarkedet er slut, og det afspejler sig i boligbyggeriet for de kommende år. Særligt lejlighedsbyggeriet går tilbage i 2007, og tendensen forstærkes i 2008, hvor antallet af nybyggede lejlighe­der forventes at falde med 11 pct. Håndværksrådet forventer, at der i 2007 vil blive påbegyndt 10.700 parcelhuse, hvilket er en lille stig­ning i forhold til 2006. Men i 2008 falder også denne del af nybyg­geriet.

"Priserne på lejligheder er - især i hovedstadsområdet - nu på vej ned, og vi har i løbet af 2006 set, at mange af de professionelle inve­storer trækker sig ud af markedet. Det reducerer efterspørgslen efter ejerlejligheder og påvirker også nybyggeriet. Vi forventer der­for, at antallet af påbegyndte boliger vil falde med 12 pct. fra 2006 til 2008. Boligbyggeriet ligger dog historisk set stadig meget højt, og der vil - trods tilbagegangen - blive påbegyndt flere boliger i 2008, end der blev i 2005."

Opbremsningen i både byggesektoren og samfundsøkonomien som helhed mærkes også i andre dele af byggeriet. Håndværksrådet forventer, at reparations- og vedligeholdelsesaktiviteterne efter at have toppet i 2007 med næsten 112 mia. kr. vil falde i 2008.

"Danskerne har ikke brug for flere samtalekøkkener", siger Jakob Brandt.: "Markedet for boligforbedringer har de sidste år virket umætteligt, men i takt med, at boligstandarden er forbedret drastisk, ser vi nu en afmatning på dette marked, og i 2008 får vi det første fald i aktiviteten siden 2002." Ud over, at visse boligejere kan have svært ved at finde på flere forbedringer, er det den stigende rente og stagnerende boligpriser, der er skyld i opbremsningen.

Beskæftigelsen i byggesektoren holder sig på et meget højt niveau. Med udsigten til en mild vinter forventer Håndværksrådet, at byg­geriet i 2007 vil beskæftige mere end 172.000 personer. I 2008 forventes et mindre fald i beskæftigelsen på ca. 2.500 personer.

"Selvom vi i 2008 vil se et fald i beskæftigelsen, så er faldet mindre end den naturlige afgang, der er, som følge af folk, der går på pen­sion og efterløn. Byggeriet skal derfor fortsat arbejde med at tiltrække flere unge til byggeuddannelserne, ligesom det er vigtigt at indrette virksomhederne, så ældre medarbejdere har lyst til at blive lidt længe på arbejdsmarkedet. Den udenlandske arbejdskraft er kommet for at blive, og vi kan ikke klare os uden den. I takt med, at flere og flere virksomheder får erfaringer med at hente ansatte i udlandet, vil vi se flere tyskere og østeuropæere på de danske byggepladser." 

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 29/1-2007 09:22 Fra nyhedsbrev Nr. 5/2007
Publiceret 26/1-2007 10:24 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Sort arbejde

"Jeg synes, det er et problem, at ministeren reelt erklærer, at det er risikofrit at få udført små opgaver sort. Han overlader det til den enkeltes moral, om småopgaver skal købes sort eller hvidt. Det understøtter et samfund, hvor folk med en god moral betaler for dem, der har en dårlig", siger afdelingschef, cand. polit. Søren Nicolaisen. Skatteminister Kristian Jensen har i de seneste dage erklæret sig parat til at straffe forbrugere, der efterspørger sort arbejde, ved at uddele bøder. Ministeren har dog samtidig under­streget, at der i praksis findes en slags bagatelgrænse for forbru­gerne, fordi SKAT retter de ressourcer, de har til kontrol, mod de store sager.

"Jeg synes, det er et problem, at ministeren reelt erklærer, at det er risikofrit at få udført små opgaver sort. Han overlader det til den enkeltes moral, om småopgaver skal købes sort eller hvidt. Det un­derstøtter et samfund, hvor folk med en god moral betaler for dem, der har en dårlig", siger afdelingschef, cand. polit. Søren Nico­laisen.

"Ingen ønsker et samfund, hvor alting kontrolleres, men der er et stykke fra dét til at erklære "ingen kontrol". Så er det mere reelt at legitimere, at der betales mindre skat eller moms af udvalgte små­opgaver. Det kan man gøre ved at indføre en fradragsordning, som giver ret til årligt at trække fx 10.000 kr. fra til rengøringshjælp, havearbejde og lignende serviceydelser. En sådan ordning er med stor succes indført i Finland."

Forslag om fradragsret for serviceydelser møder ofte den kritik, at det vil øge beskæftigelsen nu, hvor der er mangel på arbejdskraft.

"Men det tror vi er en for hurtig konklusion. Hvis det blev billigere at få hjælp til fx rengøring, ville mange familier også få bedre tid til deres børn og deres arbejde. En fradragsordning, som er skruet rigtigt sammen, giver en bedre arbejdsdeling og kan måske især afhjælpe det problem, at erhvervsdeltagelsen er lavere hos højtud­dannede kvinder end hos højtuddannede mænd.

En fradragsordning vil ikke være en stor statslig udgift. For det første vil den fjerne meget sort arbejde. For det andet kan ordningen være med til at få flere af dem, der ikke har en uddannelse, i arbejde. For det tredje vil en bedre arbejdsdeling betyde, at de vellønnede og højtbeskattede, der bruger ordningen, kan arbejde mere. Det er derfor slet ikke utænkeligt, at en fradragsordning mere end betaler sig selv", siger Søren Nicolaisen.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Fra nyhedsbrev Nr. 4/2007
Publiceret 11/1-2007 12:07 Til udskrift | Send pressemeddelelse

Håndværksrådet:

Sprog og bureaukrati bremser import af arbejdskraft

Jacob BrandtSproglige problemer og admini­strative byrder afhol­der virksomheder fra at finde arbejdskraft i udlandet. 4 ud af 10 små og mellem­store virksomheder peger på, at administrativt bøvl som fx indberetninger, ansøgninger og godkendelser kan afholde dem fra at søge ansatte i udlandet, og 20 % peger direkte på Østaftalen som en hindring.

"Hvis vi ikke skal tabe opsvinget på gulvet, må vi simpelthen sikre, at det bliver så uproblematisk som muligt for virksom­hederne at skaffe arbejdskraft. Jeg vil derfor stærkt opfordre politi­kerne til at ophæve Østaftalen, reducere sagsbehandlingstiderne og fjerne de admini­strative byrder, der er ved at benytte udenlandsk arbejdskraft", siger Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt.

Sproget er virksomhedernes største bekymring ved ansættelse af arbejdskraft. 3 ud af 4 virksomheder opfatter sproget som en bar­riere. Undersøgelsen stiller dermed spørgsmålstegn ved, om vores uddannelsessystem ruster os tilstræk­keligt sprogligt til den mere globaliserede dagligdag, vi står overfor. Håndværksrådet opfordrer EU-parlamentet til at styrke indsatsen med at forbedre de sproglige kvalifikationer i de nye medlemslande.

Undersøgelsen viser endvidere, at næsten en tredjedel af virksom­he­derne nævner frygten for en hetz fra fagbevægelsen som en barriere. "Den megen negative omtale, der har været af "den polske blikkenslager", betyder, at mange forbrugere sætter lighedstegn mellem udenlandsk arbejdskraft og dårlige arbejdsvilkår. Dermed er der en række seriøse virksomheder, der afholder sig fra at finde ansatte i udlandet - til skade for hele det danske samfund", siger Jakob Brandt.

Tyskland er helt klart virksomhedernes foretrukne land at finde ar­bejdskraft i. 55 % foretrækker tyske ansatte. Polakker kommer ind på en andenplads med 40 % og svenskerne som nummer tre med 20 %. "Tyskerne står stærkt i hele landet, hvorimod svensk arbejdskraft kun interesserer virksomhederne i hovedstadsregionen. Polakker er interessante, fordi ledigheden er meget høj i Polen, og fordi deres lønkrav er mindre."

Undersøgelsen viser også, at der er færre virksomheder end i som­mer, der mangler arbejdskraft, samt at investeringerne i maskiner, der skal gøre virksomhederne mindre afhængig af arbejdskraft, boomer og forventes at gøre det i hele første halvår af 2007.

Håndværksrådet
Telefon 33 93 20 00, hvr@hvr.dk

Revideret 11/1-2007 12:10 Fra nyhedsbrev Nr. 2/2007
kode
Husk
LOG IND
Glemt koden?
Ny bruger?

PRESSEMEDDELELSER:

oversigtseneste

nyhedsbrev
TILMELD
FRAMELD

 

KATEGORIER
Additiver
au2parts
Auktioner
Aut. værksted
Autodiagnose
Autoimport
Autolakering
AutoPartner
Autoradioer
Autoservice
Autotransport
Autotransportør
Bilanalyser
Bilklubber
Biludlejning
Biludstillinger
Bilvask
Bilvaskeanlæg
Bilvurderinger
Bosch Car Service
Brugtbilvurderinger
Chassiser
Designcenter
Dæk
EDB-løsninger
Elbiler
El-bilproducent
Elektriske dele
Eneforhandler
Faglitteratur
Foreninger
Forhandlere
Forhandlerkæde
Forhandling
Fælge
GPS/Navigation
Hjælpematerialer
Højttalere
Import
Importører
Industriel bearbejdning
Industrikomponenter
Institutioner
IT-løsninger
Kassevogne
Kemiske produkter
Klargørings­center
Konsulentvirksomhed
Kølere
LAKexperten
Lakreparation
Leasing
Logistik
Logoplates
Marinekomponenter
Marketing
Minibusser
Ministerier
Motorrenovering
Motorrens
Motorsport
Multimedie systemer
Musikanlæg
Navigation
Nøgleringe
Online-løsninger
Organisationer
Pressemeddelelser
Pris
Prisberegning
Prisforhandling
P-skiver
Reklameartikler
Reservedele
Restaurationsbranchen
Rådgivning
Servicepartner
Servicerens
Skadecenter
SMS Service
Software
Specialopbygninger
Styling
Tilbehør
Tilsætningsstof
Transport
Tuning
Udstillinger
Undervognsbehandling
Varmeanlæg
Vask
Vejhjælp
Vitesse-racing
Værksted
Værktøj
Web-løsninger


annonce


annonce

 

4612 online Copyright © 2002-2024 autoteket • info@autoteket.dk annoncør-info