Flere eu­ro­pæiske lan­de be­gyn­der som­mer­ferien i den kom­men­de week­end. Tra­fik­ken bliver tæt, men de helt lange kø­dan­nelser udebli­ver.

Det sydlige Holland, Danmark og Belgien begynder ferie. Sam­tidig går industri­ferien hos Ford-fa­brik­kerne i Köln i gang, og den tyske delstat Nordrhein-Westfalen indleder sin anden ferieuge. Indtil vi­de­re er der ikke varslet de helt lange kødannelser, men trafik­ken på motorvejene vil bære præg af ferietid i Europa.

”Det kan blive svært at undgå tæt trafik, hvis man har planer om at køre sydpå i løbet af week­­enden. Derfor anbefaler vi, at man rejser ud og hjem på hver­dage”, siger Randi Voldbakken, feriekonsulent hos FDM.

Verdens største skyttefest finder sted i Hannover mellem 29. juni og 8. juli, hvilket giver meget trafik på de omkringliggende tilkørselsveje. På følgende strækninger må man også forvente meget tæt trafik fredag eftermiddag samt lørdag:

Rådhuset i Hamburg• A 7 Hamburg – Flensburg
• A 1 Lübeck – Puttgarden og Köln – Bremen – Lübeck
• A 2 Oberhausen – Dortmund – Hannover – Magdeburg – Berlin
• A 3 Oberhausen – Köln – Frankfurt – Nürnberg
• A 4 I området omkring Köln
• A 61 Mönchengladbach – Koblenz
• A 5 Kassel – Frankfurt – Karlsruhe – Basel 
• A 7 Hamburg – Hannover – Würzburg – Kempten
• A 8 Karlsruhe – Stuttgart – München – Salzburg
• A 9 Berlin – Nürnberg – München
• A 93 Inntaldreieck – Kufstein
• A 99 Ringvejen omkring München 

Trafikken i resten af Europa
Husk at tjekke olienI Østrig vil der være meget stærk trafik på Tauern-, Inntal-, Brenner-, Rheintal- og West­autobahnen. I Italien gælder det Brennermotor­ve­jen, og alle motor­veje som fører ned til kysten. I Schweiz vil A2 Basel – Chiasso og San-Bernardino-ruten A13 være berørt. I Frankrig vil den mest tra­fikerede strækning være ruten Mühlhausen fra Dijon via Lyon, Oran­ge, Nimes, Montpellier, Narbonne til den spanske græn­se. Stræknin­gen Cóte d`Azur mellem Ventimiglia – Aix-en-Provence – Nimes vil også være tæt trafikeret.

Flere grænseovergange melder om lange ventetider. Det er fx mel­lem Tjekkiet og Polen, Nickelsdorf (A4) mellem Østrig og Ungarn, Østrig til Slovenien, Slovenien til Kroatien og fra Kroatien til Serbien.
Flere oplysninger omkring køprognoser fås på www.fdm.dk