FDM - Forenede Danske Motorejere:
Flere europæiske lande begynder sommerferien i den kommende weekend. Trafikken bliver tæt, men de helt lange kødannelser udebliver.
Det sydlige Holland, Danmark og Belgien begynder ferie. Samtidig går industriferien hos Ford-fabrikkerne i Köln i gang, og den tyske delstat Nordrhein-Westfalen indleder sin anden ferieuge. Indtil videre er der ikke varslet de helt lange kødannelser, men trafikken på motorvejene vil bære præg af ferietid i Europa.
”Det kan blive svært at undgå tæt trafik, hvis man har planer om at køre sydpå i løbet af weekenden. Derfor anbefaler vi, at man rejser ud og hjem på hverdage”, siger Randi Voldbakken, feriekonsulent hos FDM.
Verdens største skyttefest finder sted i Hannover mellem 29. juni og 8. juli, hvilket giver meget trafik på de omkringliggende tilkørselsveje. På følgende strækninger må man også forvente meget tæt trafik fredag eftermiddag samt lørdag:
• A 7 Hamburg – Flensburg
• A 1 Lübeck – Puttgarden og Köln – Bremen – Lübeck
• A 2 Oberhausen – Dortmund – Hannover – Magdeburg – Berlin
• A 3 Oberhausen – Köln – Frankfurt – Nürnberg
• A 4 I området omkring Köln
• A 61 Mönchengladbach – Koblenz
• A 5 Kassel – Frankfurt – Karlsruhe – Basel
• A 7 Hamburg – Hannover – Würzburg – Kempten
• A 8 Karlsruhe – Stuttgart – München – Salzburg
• A 9 Berlin – Nürnberg – München
• A 93 Inntaldreieck – Kufstein
• A 99 Ringvejen omkring München
Trafikken i resten af EuropaI Østrig vil der være meget stærk trafik på Tauern-, Inntal-, Brenner-, Rheintal- og Westautobahnen. I Italien gælder det Brennermotorvejen, og alle motorveje som fører ned til kysten. I Schweiz vil A2 Basel – Chiasso og San-Bernardino-ruten A13 være berørt. I Frankrig vil den mest trafikerede strækning være ruten Mühlhausen fra Dijon via Lyon, Orange, Nimes, Montpellier, Narbonne til den spanske grænse. Strækningen Cóte d`Azur mellem Ventimiglia – Aix-en-Provence – Nimes vil også være tæt trafikeret.
Flere grænseovergange melder om lange ventetider. Det er fx mellem Tjekkiet og Polen, Nickelsdorf (A4) mellem Østrig og Ungarn, Østrig til Slovenien, Slovenien til Kroatien og fra Kroatien til Serbien.
Flere oplysninger omkring køprognoser fås på www.fdm.dk
FDM - Forenede Danske Motorejere
Telefon 70 13 30 40, fdm@fdm.dk
27/6-2007 19:03
© Copyright www.autoteket.dk