"Det er god timing af rege­ringen at indkalde erhvervs­livets repræ­sen­tanter til dia­log allerede nu. For det er fra nu af og frem til top­mødet i november/de­cember 2009 at arbejdet skal gøres. Ikke kun med at profilere danske virksomheder og dansk teknologi i forhold til omverdenen, men også ved at samle kræfterne om at være med til at finde løsningerne på de langsigtede, globale klimaudfor­drin­ger", si­ger Hånd­værks­rådets adm. direktør Paul Mollerup.

Det handler således ikke alene om nye, højteknologiske produk­ter og ydelser, men også om den særlige danske evne til at implemen­tere og anvende allerede kendte teknologier.

"Vi skal både kunne high tech/low implementation og low tech/high implemen­tation. Dansk økonomi er igennem de seneste 25 år vokset med mere end 50 %, uden at vi har øget vores energiforbrug, netop fordi vi er gode til at udnytte energibesparende teknologier, og der er bestemt en rolle for dansk erhvervsliv i at medvirke til at overføre de teknologier, som vi allerede anvender i Danmark, til re­sten af ver­den", slutter Paul Mollerup.

Regeringen havde i dag indkaldt til møde mellem økonomi- og er­hvervs­ministe­ren, udenrigsministeren og miljøministeren og repræ­sentanter for dansk er­hvervs­liv for at drøfte erhvervslivets rolle og bidrag i perioden frem til Dan­mark er vært for FNs klimakonference i 2009.

Paul Mollerup var til stede på mødet. Han hilser - lige som de øvrige repræ­sentanter for dansk erhvervsliv - regeringens initiativ til at samordne erhvervs­indsatsen frem til topmødet velkommen.