pressemeddelelser
AutoPartner administration:
AutoPartner på studietur til Bosal og Skoda
|
AutoPartner arrangerede i samarbejde med Bosal en AutoPartner værkstedstur til Prag, hvor bl.a. besøg på Bosal og Skoda fabrikken var på programmet.
Startskuddet på turen var onsdag d. 16. september, mens solen endnu var ved at stå op. Der var opsamling med bus igennem landet, før turen gik mod Prag. 54 forventningsfulde AutoPartner mekanikere var om bord på dobbeltdækkerbussen.
Deltagerne ankom til hotellet i Prag onsdag aften, hvorefter der var spisning sammen med repræsentanter fra Bosal og derefter rig mulighed for at opleve Prags natteliv. Torsdag morgen var der afgang til Bosals fabrik i Prag, hvor der var arrangeret rundvisning på fabrikken.
Her så man produktion fra start til slut. Bosal fabrikken i Prag er leverandør af komplette udstødninger til bilfabrikker bl.a. Skoda, VW og Suzuki samt eftermarkedet, herunder til Danmarks 37 au2parts grossister. Herefter gik turen videre til Skoda-fabrikken, hvor man både så hvor motorer/gearkasser bliver samlet og hvor de endelige biler færdigproduceres. Der fremstilles hver dag 2500 biler på denne fabrik – alle individuelt tilpasset kundens ønsker.
Fredag var der arrangeret guidet rundtur et par timer i det smukke Prag, før turen atter gik hjem til Danmark og en velfortjent weekend.
”Der har været stor efterspørgsel på turen fra vores 190 AutoPartner værksteder. Desværre gør pladsrestriktioner fra fabrikkerne det ikke muligt at have ubegrænset antal deltagere med, og derfor forløb tilmeldingerne efter ”først-til-mølle” princippet. Men det er jo dejligt positivt, at vores AutoPartner værksteder gerne vil med på sådan en studietur, hvor der jo også er rig mulighed for at networke med sine AutoPartner-kolleger”.
Vi lægger i AutoPartner stor vægt på at vores værksteder får et tilhørsforhold til både os som kæde men også til hinanden indbyrdes som AutoPartner værksteder. Det er sådan en studietur bl.a. med til, når man har 3 dage til at vende hverdagsting med sine AutoPartner-kolleger”, siger Mads Vangsgaard, Kædekonsulent for AutoPartner i Jylland.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
AutoPartner administration:
AutoPartner ligger i toppen
|
AutoPartner har i marts og april måned gennemført en vigtig kundetilfredshedsanalyse blandt kunderne på 20 AutoPartner værksteder fordelt geografisk over hele landet. Der deltog mere end 300 bilejere i undersøgelsen, hvilket er en troværdig retningspil for kundetilfredsheden på de danske AutoPartner værksteder.
Kundetilfredshedsanalysen er et vigtigt element i det samlede koncept ”forretningsudvikling”, som AutoPartner netop har igangsat sammen med konsulentfirmaet Quistgaard & Lynge. Svarene på, hvorfor kunderne kommer på et AutoPartner værksted, og hvad de lægger vægt på som værkstedskunde, har været afgørende. ”Sammen med Quistgaard & Lynge har vi sammensat et on-line spørgeskema, der løbende giver os svar på en lang række forhold, som er vigtige for kunderne. Samtidig får de enkelte værksteder svar på, hvorfor deres kunder kommer på netop deres værksted, og hvilke kriterier kunderne har i forbindelse med valg af autoværksted”, udtaler Mette Elisabeth Sørensen, Konceptchef for AutoPartner og fortsætter ” Det er afgørende svar for AutoPartner værkstederne, som nu bruges aktivt i den lokale markedsføring og ikke mindst som et måleværktøj i vores forretningsudviklingskoncept”.
Ambassadører
Blandt de mere end 300 kunder, der har svaret på analysen, er hele 95 % ambassadører. Altså niveuauet over ”meget tilfreds”. Godt 4 % er neutrale og under 1 % er ikke tilfredse. Analysen viser samtidig et stort forretningsmæssigt grundlag for AutoPartner, idet 98 % af kunderne vil anbefale eller sandsynligvis anbefale et AutoPartner værksted til venner og familie. Til manges overraskelse er det ikke prisen, der er afgørende for kundernes valg af AutoPartner. Langt hovedparten af kunderne vælger AutoPartner, fordi de kender værkstedet fra tidligere besøg, og fordi de er blevet anbefalet AutoPartner af familie og venner.
AutoPartner i toppen
Kim Quistgaard fra Quistgaard & Lynge har igennem flere år arbejdet med kundetilfredshedsanalyser i salg og eftermarked hos mærkeforhandlerne, og han udtaler: ”Det er rigtig godt gået af AutoPartner værkstederne. Sammenlignet med andre i autobranchen, må vi konstatere, at AutoPartner ligger i toppen. Den store styrke i vores analyseværktøj er, at kundernes svar er online tilgængelige straks efter besvarelsen, og det giver optimale muligheder for at reagere og tilpasse kundebetjeningen omgående.”
Vil du vide mere om AutoPartner – se www.autopartner.dk.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
AutoPartner administration:
AUTOPARTNERE i skarp træning
|
Den danske værkstedskæde AutoPartner afholdte den 6. maj den første træningssamling i forretningsudvikling på Viborg Stadion. Der blev dog ikke svedt på grønsværen, men i VIP loungen med udsigt hertil. Så teknikken med at nå i mål med de gode intentioner, lå lige til højre-benet!
AutoPartner har sammen med en af landets bedste konsulentvirksomheder inden for autobranchen, Quistgaard & Lynge samt tidligere BMW direktør Ole Dahl Madsen udviklet de nu igangsatte træningssamlinger. Et træningsforløb, der har det helt klare mål at forbedre AutoPartner værkstedernes bundlinje. Selve formen på træningssamlingerne er opbygget, så den direkte er medvirkende til, at de gode intentioner bliver fulgt til måls og bliver til virkelighed ude på de enkelte AutoPartner værksteder.
Indhold med baggrund i virkeligheden
Selve indholdet i træningssamlingerne er bestemt ud fra, hvad der allerede har direkte positiv effekt på bundlinjen på forskellige AutoPartner værksteder, såkaldte bedste-praksis-værksteder. ”Den viden vi skal bruge til at forbedre værkstedernes bundlinje, findes allerede i kæden”, udtaler Ib Lynge fra Quistgaard & Lynge og fortsætter, ”der er mange gode måder at drive sin forretning på. Ved bedste praksis på et område finder vi de værksteder, der gør det bedst med positiv effekt netop på det område og lærer af det alle sammen. Her på den første træningssamling havde vi sat fokus på markedsføring, indskrivning og kundemodtagelse.”
Bedste-praksis-værksteder
De to værksteder, der til denne 1. træningssamling var valgt ud som bedste praksis, var ”Din AutoReparatør” i Køge på markedsføring, og ”Renés Auto-& Elektroværksted” i Brædstrup på indskrivning og system. De fortalte begge de øvrige værksteder, hvad de netop gør på deres værksted og hvilken positiv effekt, det har på deres indtjening. Ulrik fra ”Din AutoReparatør” kan bl.a. dokumentere sin gevinst ved en nylig foretaget kundetilfredshedsanalyse, hvor 10 % af de adspurgte er blevet kunder, fordi de har set en lokal reklame for værkstedet. Ulrik sikrer dermed det nødvendige flow af nye kunder via lokal markedsføring. 100 % af de adspurgte vil alle anbefale ”Din AutoReparatør” til familie og venner.
Renés Auto-& Elektroværksted fortalte om sin bedste praksis inden for indskrivning, kundemodtagelse og fakturering. René har inden for det sidste år ændret proceduren med udgangspunkt i NotaPlan og Helios SB, som de vigtigste elementer i au2parts business systemet. En investering der bl.a. har forbedret effektiviteten på værkstedet med 25 % og nedsat kassekreditten væsentligt. René har derved opnået et af systemets vigtigste gevinster. De enkelte medarbejdere er nu i stand til at gennemgå fakturaen med kunden ved afhentning af bilen, og opnår derved i de fleste tilfælde kontant betaling. Renés Auto- & Elektroværksted kan også bryste sig af sin kundetilfredshedsanalyse, hvor 100 % af de adspurgte kunder vil anbefale værkstedet til venner og familie.
Livlig dialog og handling
Med udgangspunkt i de to bedste praksis, og i kombination med den netop afsluttede landsdækkende kundetilfredshedsmåling, blev der efterfølgende arbejdet i mindre grupper. Her skulle alle fortælle om, hvad de gør i dag, og hvad de gerne vil forbedre. Afslutningsvis udarbejdede hver enkel deltager en konkret handlingsplan på områderne markedsføring, indskrivning og fakturering. Handlingsplaner som AutoPartner kædekonsulenterne Mads Vangsgaard og Jack von Mehren løbende skal hjælpe værkstederne med at virkeliggøre og få i mål. Der vil også være en opfølgning på de gode intentioner ved næste træningssamling, som er planlagt til primo september.
Vil du vide mere om AutoPartner – se www.autopartner.dk.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
AutoPartner administration:
AutoPartner lærling fik pokal
|
Mikkel Brinch Olsen fra AutoPartner-værkstedet Jysk Autocenter fik en flot pokal for ”årets bedste svendeprøve”.
Det er ikke uden stolthed, at værkstedsindehaver ved Jysk Autocenter, Jan Munch kan ønske sin lærling Mikkel Brinch Olsen tillykke som nyudlært automekaniker. Mikkel afsluttede nemlig sin svendeprøve på Århus Tekniske Skole med den flotte karakter 10 (på den nye karakter-skala). Han var dermed den lærling i klassen, der opnåede den højeste karakter, og det gav selvfølgelig en flot og velfortjent pokal.
Det kommer dog ikke som en overraskelse for Jan Munch og de øvrige kolleger hos Jysk Autocenter, at det er en dygtig lærling, de arbejder sammen med: ” Mikkel er utroligt engageret og god til at tale med kunderne, der kommer på værkstedet – det giver kunderne en stor tryghed. Han er lydhør og initiativrig og ikke mindst har han stor interesse og lyst til faget”, lyder det enstemmigt fra kollegerne.
Selv er Mikkel Brinch Olsen glad for anerkendelsen af sin indsats: ”Jeg er selvfølgelig rigtig stolt af mit resultat med svendeprøven. En af grundene til, at jeg også har kunnet gøre det så godt, er, at jeg har fået lov at udvikle mig både fagligt og menneskeligt på min læreplads. Kollegerne er gode til at lære fra sig, og vi har en god omgangstone på værkstedet”.
Selvom Mikkel Brinch Olsen nu er udlært som mekaniker, betyder det dog ikke, at han er færdig på skolebænken. ”Hos AutoPartner skal mekanikerne kunne deres håndværk. Derfor stiller vi krav om, at alle mekanikere følger et efteruddannelsesprogram, så de ansatte altid er klædt på til at reparere selv de nyeste biler på markedet”, fortæller AutoPartner konceptchef Mette Elisabeth Sørensen. Hun tilføjer, ”derudover er det et krav, at AutoPartner-værkstederne deltager i en løbende og uvildig kontrol af kvaliteten på reparationer/serviceeftersyn på værkstedet, og at de er tilsluttet værktøjskontrol. Således er vi sikre på, at kvaliteten på værkstedet altid er i top og at udstyret er 100% i orden og måler korrekt”.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
Revideret 17/2-2009 10:13 |
Fra nyhedsbrev Nr. 8/2009
|
|
AutoPartner administration:
AUTOPARTNER HAR EN PLAN
|
Den danske værkstedskæde AutoPartner gennemfører i november en tilfredshedsanalyse blandt AutoPartner værkstederne. Samtidig foretages en analyse af de danske bilejeres forbrugsadfærd i forhold til deres autoværksted.
Den danske værkstedskæde AutoPartner er i gang med at lægge planer for 2009. En proces hvor alle input skal indsamles, vendes og drejes for til sidst at ende op i konkrete planer for de aktiviteter, der skal virkeliggøres det kommende år. ”Vi har helt bevidst valgt at inddrage alle vores medlemmer i denne proces ved ganske enkelt at spørge dem, hvad de synes om det, vi gør i dag, og hvad de mener, vi skal bruge kræfterne på fremover”, udtaler konceptchef Mette Elisabeth Sørensen.
AutoPartner gør en forskel
Tilfredshedsanalyser anvendes af mange virksomheder i flere sammenhænge for at tage temperaturen eller få en standpunktskarakter fra medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere. ”Det kan være svært i den daglige kontakt med vores medlemmer at få den vigtige information om, hvad der virker eller gør en forskel ude på deres værksteder. Da vores mission er at optimere indtjeningen på medlemsværkstederne, så kan tilfredshedsanalysen gøre os klogere og dermed bedre i stand til at gøre en forskel”, fortsætter Mette Elisabeth Sørensen.
Kendskab hos bilejerne
En anden vigtig del i forhold til AutoPartner kæden, er de danske bilejeres adfærd i forhold til servicering af deres bil. Til at få et indblik heri har AutoPartner valgt at samarbejde med et anerkendt analyseinstitut, som skal gennemføre 1.000 interviews i en veldefineret og geografisk fordelt målgruppe. ”I den sammenhæng søger vi nogle betydningsfulde svar i forhold til kendskabet til AutoPartner, samt hvad der er vigtigt for bilejeren ved valg og brug af et autoværksted”, udtaler Sanne Fredsøe, marketingansvarlig for AutoPartner og fortsætter: ”Denne analyse er en basis forudsætning for, at AutoPartners markedsføring rammer rigtigt i forhold til bilejerne. Både de, der i dag benytter et AutoPartner værksted, og de der ikke gør.”
Planer der virker
”En forudsætning for succes er, at det du gør, eller har tænkt dig at gøre, rent faktisk virker efter hensigten. Og da den berømte krystalkugle stadig overlader lidt for meget til fantasien, så er der kun tilbage at forberede sig på bedst mulig vis. Derfor har vi valgt at tage professionelle analyseværktøjer i brug, som sammen med AutoPartner medlemmernes sunde fornuft og vurdering skal sikre, at AutoPartner kæden har planer, der virker”, slutter Mette Elisabeth Sørensen.
Vil du vide mere om AutoPartner – se www.autopartner.dk.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
AutoPartner administration:
BOWLER TAGE MED I AUTOPARTNERS MARKEDSFØRING
|
Den danske værkstedskæde AutoPartner kører i øjeblikket en landsdækkende kampagne med Bowler Tage blandt andet kendt fra TV2 Zulu Djævleræs.
I oktober og november kører AutoPartner en landsdækkende kampagne, hvor Bowler Tage, blandt andet kendt fra TV2 Zulu Djævleræs, er omdrejningspunktet.
”Vi har valgt Bowler Tage, fordi han er en herlig mand med en god, folkelig appel. Han er typen, der ikke ligger fingre imellem, men taler direkte fra hjertet.
Det er den slags ærlig markedsføring, som vi tror på”, fortæller marketingansvarlig Sanne Fredsøe, som bl.a. har ansvaret for AutoPartners regionale og nationale kampagner. AutoPartner har allerede relation til Bowler Tage som støttesponsor for Nysumbanen ved Hobro, hvor Djævleræset er kørt.
Kampagnens bærende medie er radio. Bowler Tage lægger stemme til den ene af to figurer i en dialog (han spiller sig selv), og hvor den anden, Bo, forsøger at finde søgte undskyldninger for ikke at møde til ræs. Bowler Tage ”overtaler” ham således i 6 forskellige radiospots til at møde op alligevel.
Et vigtigt element i kampagnen er at tilbyde bilejerne et sikkerhedstjek. Når kulde, regn og slud sætter ind er det livsnødvendigt at bremser, dæktryk, vinduesviskere m.m. fungerer optimalt, så man ikke er en sikkerhedsrisiko i trafikken. Derfor laver AutoPartner værkstederne i kampagneperioden et visuelt sikkerhedstjek til fast pris, så bilisten kan komme sikkert gennem vinteren.
Vil du vide mere om AutoPartner – se www.autopartner.dk.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
AutoPartner administration:
AUTOPARTNER KÆDEN I FREMDRIFT
|
Den danske værkstedskæde AutoPartner kan på flere fronter bryste sig af en positiv udvikling. En udvikling der har betydet en øget tilslutning til og interesse for kæden.
Styrket bagland
På baggrund af dels den succes kæden har haft i løbet af specielt det sidste år samt forårets klare opdeling mellem AutoPartner værkstederne og au2parts grossisterne, er baglandet i AutoPartner nu styrket med en nyoprettet konceptchefs stilling. Netop for at AutoPartner fortsat er en attraktiv værkstedskæde for de godt 180 AutoPartner værksteder, der er tilsluttet kæden i dag, og de værksteder som p.t. seriøst indgår i forhandlinger om et fremtidigt AutoPartner medlemskab.
Vi er til for AutoPartner værkstederne
Én af AutoPartner teamets vigtigste opgaver, er at være der for AutoPartner værkstederne, i særdeleshed når de ringer til AutoPartner kontoret og ved kædekonsulenternes besøg på værkstederne. ”Ringer der et værksted og har brug for hjælp, er det vores fornemste opgave, hurtigt at svare og hjælpe værkstedet”, udtaler marketingassistent Julia Aakjær, som er AutoPartner værkstedernes primære daglige back up på telefonen. Julia hjælper bl.a. værkstederne med alle praktiske opgaver i forbindelse med værkstedskonceptet, samtidig med hun assisterer marketingsansvarlige Sanne Fredsøe med de regionale og nationale kampagner i AutoPartner.
Med to kædekonsulenter på landevejen besøges AutoPartner værkstederne minimum 3 gange årligt. ”Det er da klart, at vi ved etablering af nye AutoPartner værksteder i starten besøger værkstedet mellem 5 og 10 gange, eller de gange der skal til for alt er oppe at køre” understreger kædekonsulent Jack von Mehren, der har sin daglige gang blandt AutoPartner værkstederne på Sjælland, Øerne og Fyn.
AutoPartner – et win-win koncept
Ønsker et værksted at indgå i AutoPartner kæden, koster det ikke noget i opstart og den månedlige kontingent er inklusiv adgang til markedets bedste tekniske data med udvidet hotline, som professionelle værksteder ikke kan stå foruden i dag. ”Vi gør meget ud af at forklare og anskueliggøre, at et aktivt AutoPartner medlemskab ikke er en udgift men en indtægt, direkte på bundlinjen – populært sagt en ren win-win situation, udtaler kædekonsulent Mads Vangsgaard, som har sin daglige gang blandt AutoPartner værkstederne i Jylland.
Det er ikke størrelsen men gørelsen…

AutoPartner teamets daglige fokus bunder i et idégrundlag om at bibeholde og tiltrække kunder til AutoPartner værkstederne - En vision om at være fremtidsorienteret med en engageret aktiv ånd og med en mission om at optimere indtjeningen på medlemsværkstederne. ”Alt sammen fine ord, som kun er noget værd, hvis det også opleves som virkelighed på AutoPartner værkstederne” udtaler den nye konceptchef Mette Elisabeth Sørensen og fortsætter ”Det sikrer vi bl.a. ved, at gøre som vi siger og i realiteten ikke beskæftiger os med noget, hvor vi ikke kan svare ja til, om det har en positiv effekt for vores medlemsværksteder. Derudover har vi en klar ambition om kvalitet frem for kvantitet i AutoPartner kæden. Vi er en kæde af professionelle autoværksteder med vilje og kvalitet til fremtidens udfordringer” slutter Mette Elisabeth Sørensen.
Vil du vide mere om AutoPartner – se
www.autopartner.dk.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
AutoPartner administration:
Føler du dig fastlåst i forholdet til dit værksted?
|
Således lød overskriften på den netop afsluttede kampagne AutoPartner har markedsført mod slutbrugeren. Formålet var at oplyse om, at man som bilejer ikke nødvendigvis skal køre til et mærkeværksted for at beholde fabriksgarantien.
I autobranchen er det velkendt, at man ikke skal køre til et mærkeværksted for at beholde sin fabriksgaranti, men budskabet er endnu ikke trængt helt igennem til bilejeren – især ikke for indehavere af nyere biler.
Derfor lagde AutoPartner i forårets kampagne meget vægt på at oplyse bilejeren, at der er andre alternativer end mærkeværkstederne. Valg af værksted er dog ofte en gammel vane, der skal brydes. Prisniveauet er en faktor, der kan være medhjælpende til at bryde denne vane, og flere og flere bilister får øjnene op for, at der er mange penge at spare ved at køre til et frit værksted, når de først bliver opmærksomme på, at dette alternativ findes.
”Alle AutoPartner værksteder følger et efteruddannelsesprogram for altid at være opdateret med den nyeste teknologiske udvikling inden for autobranchen. Derudover er AutoPartner den eneste værkstedskæde i Danmark, hvor tekniske data er inkluderet i medlemskabet. Dette gør, at AutoPartner værkstederne er i stand til at servicere alle biler uanset mærke og årgang – også de helt nye,” udtaler værkstedskædechef Mads Vangsgaard og fortsætter: ”Ny lov med virkning fra den 1. januar 2003 betød, at ejere af nye biler selv må bestemme hvilket værksted, der skal servicere bilen under garantien, og vi ser det derfor som vores pligt at oplyse bilejeren om dette ofte billigere alternativ, til trods for at vi bruger reservedele af original kvalitet”.
Kampagnen ”Føler du dig fastlåst i forholdet til dit værksted” forløb over 3 uger fra d. 28. april til 18. maj og bestod af helsides annoncer i landets regionale aviser f.eks. Amtsaviser og Stiftstidender. Dertil var det muligt at deltage i en konkurrence om at få stillet en AutoPartner mekaniker til rådighed i 4 timer ved næste værkstedsbesøg – i alt 25 gavekort kunne vindes ved at deltage på
www.autopartner.dk.
Mange heldige vindere fordelt på hele landet, kan nu se frem til at benytte deres gavekort næste gang bilen skal til service eller reparation på et AutoPartner værksted og spare 4 timers arbejdsløn. Og selvom man ikke vandt et gavekort i denne omgang, vinder man alligevel på en lavere værkstedsregning i forhold til de dyrere alternativer ved næste gang at vælge et AutoPartner værksted.
Billedtekst: Lyserøde plyshåndjern skaffede opmærksomheden til annoncen og illustrerede samtidig det at være fastlåst i forholdet - AutoPartner har nøglen - nemlig bedre driftsøkonomi.
AutoPartner Værkstedskæden er en af Danmarks stærkeste kæder og består af over 170 frie værksteder i Danmark, der alle markedsføres fælles under AutoPartner-logoet. AutoPartner gennemfører tvungen efteruddannelse og stikprøvekontrol af medlemmerne for at sikre en høj kvalitet.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
AutoPartner administration:
AutoPartner styrker efteruddannelse
|
Ny viden, nyt netværk og nye muligheder er nøgleordene til, hvorfor AutoPartner har valgt AutoVidencenter Fyn som sin fremtidige samarbejdspartner, når det gælder efteruddannelse.
Viden skaber ambassadørkunder og ambassadørerne er vores fremtid. Men de fortæller kun om deres gode oplevelser hos AutoPartner, hvis de er tilfredse. En af forudsætningerne er, at AutoPartner-værkstederne altid kan deres kram. Derfor er det vigtigt, at der løbende sker efteruddannelse – hos AutoPartner er det et krav, at alle værksteder følger et målrettet uddannelsesforløb.
”Der er ikke noget nyt i at AutoPartner har krav om efteruddannelse, og vi har også benyttet AutoVidencenter Fyn som en af vore samarbejdspartnere tidligere. Vi har dog valgt fremover at samle vores uddannelse hos AutoVidencenter Fyn, da det er en centralt beliggende skole, samtidig med at de tilbyder en løsning, der passer godt til vores koncept”, udtaler værkstedskædechef Mads Vangsgaard.
Han fortsætter: ”Skolen har meget stor erfaring og viden omkring efteruddannelse til autobranchen, og vi anser det som relevant, at vores efteruddannelse indbefatter undervisning med det nyeste udstyr, samtidig med at der er mulighed for at medbringe sit eget. Ydermere er det vigtigt, at AutoPartner gør alt, hvad der er muligt for at hjælpe og styrke værkstederne i dagligdagen. For at følge med i udviklingen i dag og kunne udføre reparationer på alle bilmærker bliver vi simpelthen nødt til at følge med i, hvad der sker af udvikling inden for de forskellige systemer og bilmærker”.
AutoPartner-værkstederne er også tilfredse med valget af AutoVidencenter Fyn som fremtidig samarbejdspartner inden for efteruddannelse. En af fortalerne er Robert Hansen fra Kværkeby Auto & Dækcenter: ” Kurserne har styrket min viden og gjort, at jeg føler mig bedre klædt på, når jeg skal udføre mit arbejde – især på de nye biler. Og så er det altid sjovt at lære noget nyt og få brudt hverdagen”.
AutoPartner har i dag 170 værksteder fordelt over hele landet.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
AutoPartner administration:
Autopartner grossister i fuld fremdrift
|
7 nye grossister og over 40 nye kolleger blev det til i 2007 inden for AutoPartner grossistkæden. Værkstederne har derfor nu adgang til kvalitetsreservedele og høj service syv nye steder i Danmark– og AutoPartner fortsætter fremdriften med fuld fart i 2008.
Haderslev, Holstebro, Lemvig, Randers, Slagelse, Hobro og Bramming – listen af byer nåede op på 7, før 2007 afrundes efter et stærkt år indenfor AutoPartner. Dermed består AutoPartner nu af 37 afdelinger fordelt i hele Danmark, der samarbejder omkring efteruddannelse, indkøbsaftaler, markedsføring og meget mere til glæde og gavn for landets værksteder.
”Vi har i 2007 haft stor fokus på at tilgodese værksteder i nye områder, så de har mulighed for at købe kvalitetsreservedele fra en leverandør med danske rødder. For at imødekomme dette behov har vi oprettet nye afdelinger, der med flotte lokaler og et bredt varesortiment kan servicere værkstederne her og nu”, udtaler Konceptchef Thomas Lund og fortsætter: ”Vores grossister tilbyder i dag flere daglige vareture, da vi ved det er vigtigt for værkstederne at kunne færdiggøre reparationer med det samme, så der ikke opstår spildtid på værkstedet. Med over 25.000 varenumre på lager hos grossisten og yderligere mulighed for at trække på 150.000 varenumre fra dag til dag, kan AutoPartner grossisten fuldt dække dette behov. Vi udvider derudover hele tiden sortimentet. F.eks. er motorstyringsdelen kraftigt udvidet i 2007, og vi arbejder hele tiden på nye tiltag - blandt andet OE dele, som vi bruger til at lukke huller i eksisterende sortiment. Ydermere har vi aftaler med langt de fleste leverandører inden for værktøj, maskiner og forbrugsartikler – kort sagt, vi har alt et værksted har behov for.”
Ambitionerne er ikke sat i frigear, og fremdriften vil fortsætte i 2008 for at sikre at AutoPartner også fremover kan markere sig i markedet som Danmarks største grossistkæde på danske hænder.
I takt med flere grossister, er AutoPartner værkstedskæden også i vækst og består nu af over 160 frie værksteder fordelt over hele landet.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
AutoPartner administration:
HR-Reservedele fejrer 25 års messe-jubilæum
|
AutoPartner grossist HR Reservedele afholdt endnu en messe med succes – den 25. i rækken, så der var lagt op til sølvbryllupsfest – helt uden slinger i valsen.
Teltet var slået op på ingen tid, da HR Reservedele for 25. gang slog dørene op for den lokale messe – det er efterhånden prøvet så mange gange, at medarbejderne hos HR Reservedele nærmest hjælper teltfirmaet i stedet for omvendt.
Messen blev denne gang afholdt den 21. og 22. november. Der var 28 udstillere de 2 aftener, og alle havde fundet gode tilbud frem til de besøgende. Personalet hos HR Reservedele samt deres ægtefæller sørgede for en god stemning og ikke mindst bespisning på bedste messe-manér.
”Vi har kun fået gode tilbagemeldinger fra både kunder og udstillere. Der blev lavet mange handler og ikke at forglemme fik de besøgende svar på en masse spørgsmål fra de mange leverandører. Vores fornemmelse er, at mange kunder bruger aftenen til at blive opdateret, da der her er plads til en uformel snak hen over reservedele og værkstedsudstyr,” udtaler indehaver Henning Thomsen fra HR Reservedele. ”Efter endnu en messe, der var godt besøgt og med fin stemning, kommer der helt sikkert også en messe nr. 26 – vi må jo gå efter guldbrylluppet også,” slutter han.
Årets messe var den første i AutoPartner regi, eftersom HR Reservedele blev en del af dette koncept i januar i år. Det betød, at der var ekstra gode tilbud på årets messe via de mange samhandelspartnere, der er i konceptet. AutoPartner har over 30 samhandelsaftaler med branchens stærke leverandører.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
AutoPartner administration:
AutoPartner-lærling med TOP-karakterer
|
Nordjysk AutoPartner lærling kunne afslutte sin svendeprøve som automekaniker til UG med kryds og slange.
Det er ikke uden stolthed at værkstedsindehaver ved Autoværkstedet 1, Kurt Gregersen, kan ønske sin lærling Søren Vig Andersen 20 år, til lykke som nyudlært automekaniker. Søren afsluttede nemlig sin svendeprøve på Aalborg Tekniske skole med topkarakteren 12 (højeste karakter på den nye karakter-skala).
Det kommer dog ikke som en overraskelse for Kurt Gregersen, at det er en dygtig lærling han har på sit værksted: ” Søren er utroligt engageret og god til at tale med kunderne, der kommer på værkstedet – det giver kunderne en stor tryghed. Det faglige er naturligvis også på plads. Både det praktiske i, hvordan en bil er skruet sammen, men også brugen af PC, testere, m.m. har han fuldstændig styr på,” slutter Kurt Gregersen.
Den faglige kunnen har gjort, at Søren i dag i sin fritid er chef-mekaniker for racing 9000 – et Ferrari team med 4 stk. 360 Challenge Racere og en del gade-Ferrarier. Den titel kom på plads, efter at en af kunderne hos Autoværkstedet 1 bragte sin skadede Ferrari til reparation på værkstedet. Søren fik opgaven og løste den til kundens store tilfredshed og blev herefter tilbudt jobbet som chef-mekaniker, når teamet er ude til en lang række arrangementer og konkurrencer i løbet af et år.
AutoPartner Værkstedskæden er en af Danmarks stærkeste kæder og består af ca. 150 frie værksteder i Danmark, der alle markedsføres fælles under AutoPartner-logoet. AutoPartner gennemfører tvungen efteruddannelse og stikprøvekontrol af medlemmerne for at sikre en høj kvalitet.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
AutoPartner administration:
AutoPartner udvider i det vestjyske
|
AutoPartner Grossist Renové åbner en ny afdeling i Bramming - en udvidelse i forhold til de i forvejen eksisterende afdelinger i Vejen og Esbjerg - og skifter samtidig navn til au2parts.
Renové blev i december 1970 startet af Svend og Eva Falk Magnussen i Vejen. Allerede fra starten var der en god udvikling i forretningen, og derfor kom afdelingen i Esbjerg til i december 1972. Nu er pladsen atter blevet for trang og derfor åbnes en ny afdeling i Bramming den 1. december 2007.
Direktør Christian Magnussen siger om udvidelsen:” Vi er inde i en positiv udvikling med stigende interesse fra nye såvel som eksisterende kunder. Det betyder, at de to eksisterende afdelinger nu ikke længere har de fysiske rammer til at følge med denne udvikling. Vi stod derfor over for en beslutning om at lægge afdelingerne i Vejen og Esbjerg sammen og på den måde udvide i nye rammer eller åbne endnu en afdeling. Nye lokaler, der var perfekte til formålet, bød sig i Bramming - derfor fandt vi denne løsning optimal.”
Med den nye afdeling i Bramming vil Renové også i fremtiden være en markant spiller på banen i det vestjyske. Flere daglige vareture i området og 3 afdelinger, der kan supplere hinanden med varer, betyder øget leveringssikkerhed for værkstederne i lokalområdet. Samspillet mellem de 3 afdelinger betyder ligeledes et øget nærvær i byerne mellem Bramming og Vejen, samt at værksteder syd og nord for Bramming nu kan forvente en øget servicegrad. Alt i alt dækker vi nu et større område med en endnu bedre service og logistik.
Udover åbning af endnu en afdeling har Renové også besluttet at skifte navn til au2parts. Dertil fortæller direktør Christian Magnussen: ”Vi synes ikke helt Renové er tidssvarende mere, som det var da det åbnede i 1970. Derfor syntes vi, det var passende ved samme lejlighed at lave et navneskift til au2parts. I AutoPartner-kæden er der i forvejen flere nye butikker, der er åbnet med dette navn, og det vil vi gerne bakke op omkring.”
AutoPartner-kæden består nu af 37 afdelinger fordelt over hele landet.
|
AutoPartner administration Telefon 87 45 44 44,
|