Godt nyt til ejere af små kompakte biler før vinteren:
Prisen på varme falder!
Bilsalget er præget af små biler med god kørselsøkonomi.
Til den biltype tilbyder Webasto nu komplet montering af en effektiv og økonomisk bilvarmer til en konkurrencedygtig pris.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Der er altid nogen der skraber!
At kunne sætte sig ind i en varm bil med isfri ruder og driftsvarm motor.
Det er nok et ønske mange har, når frost og sne dækker landet i vintermånederne. For hver eneste vinter er billedet jo det samme. Frysende bilister der skraber og skraber for at fjerne is fra ruderne, eller biler, hvis ruder dugger helt til fra starten, så bilistens udsyn er begrænset til et lille kighul, der skal holdes dugfri indtil bilens varmeanlæg er kommet i gang. Og så naturligvis de mange koldstarter. Det er helt klart, at den situation ikke gavner hverken helbred, trafiksikkerhed, bilens motor eller miljøet.
Bilvarmer til særpris
- Løsningen er en Webasto bilvarmer, siger salgs- og marketingchef Erik Fischer Madsen, Webasto Danmark A/S. Under temaet komfort og sikkerhed til en konkurrencedygtig pris tilbyder vi indtil 31. december 2009 ejere af små kompakte biler vor gennemprøvede og pålidelige Thermo Top E bilvarmer til kr. 8.995,- komplet inklusiv timer, installation og moms.
På internetadressen www.webasto-bilvarmer.dk kan bilejerne se en liste over de biltyper, hvor den pågældende type bilvarmer kan monteres. Særprisen for Thermo Top E bilvarmeren på kr. 8.995,- kan kun opnås ved montering hos de installationspartnere/bilforhandlere, som er med i kampagnen.
Varme i bilen uden at starte motoren
Med en bilvarmer fra Webasto har bilejeren komfort fra start. Varmeren kan styres på forskellig måde, og den kører på bilens brændstof helt uafhængigt af motoren. Den afgiver sin varme til bilens varmesystem, der leder den varme luft ind i kabinen. Desuden forvarmes motoren via kølevandet, så koldstart forhindres.
En driftsperiode på mellem 15 og 30 minutter er tilstrækkelig til at nå op på en behagelig temperatur i kabinen, og samtidig forvarme motoren.
Både til benzin og diesel
Varmerens forbrug af brændstof er minimalt, og det opvejes i vid udstrækning af et reduceret brændstofforbrug på grund af den forvarmede motor. Komfort, sikker kørsel med klart udsyn og mindre belastning af motor og miljø, er nogle af de værdifulde fordele ved en Webasto bilvarmer, der fås til både benzin- og dieseldrevne køretøjer.