P. Christensen a/s har efter godt 9 års samarbejde valgt at træde ud af Starmark I/S med virkning fra 1. juli. Udtrædelsen sker blandt andet på baggrund af et stærkt ønske om at kunne tilbyde kunderne
i lokalområdet et større udvalg af brugte eksklusive biler.


Beslutningen har været svær eftersom P. Christensen a/s har været med til at opbygge hele konceptet bag Starmark. Peter Christensen, ejer og adm. direktør af P. Christensen a/s udtaler; ”Vi har lært meget af de år vi har været en del af Starmark, men vi har i den grad også valgt at lytte til kunderne i vores lokalområder. Vi vil fremadrettet gøre hele proceduren omkring køb af brugt bil lettere for vores kunder, så de altid ved hvad vi har på lager og hvad de kan komme og prøvekøre.”


Peter Christensen udtaler afslutningsvist; ”Vi glæder os meget til at komme i gang med vores helt eget koncept. Vi har en masse ideer vi vil iværksætte og er helt sikre på at vi vil overraske markedet positivt med vores nye tiltag.” P. Christensen a/s vil med virkning fra 1. juli kunne tilbyde et stort udvalg af nyere brugte Mercedes-Benz personbiler fra vores domiciler i Odense, Kolding og Haderslev.