Mercedes-Benz for­handler Henry Pe­ter­sen A/S på Sjæl­land.

Fra den 1. fe­bruar bli­ver Danmarks stør­ste bilvirksomhed endnu stør­re. Ejner Hessel A/S over­tager Henry Petersen A/S' seks for­retninger på Sjæl­land med forhandling og service af Mer­cedes-Benz og Chrys­ler, Jeep og Dodge.

Henry Petersen A/S startede for 76 år siden som et mekanikerværk­sted i Nykø­bing Sjælland. For nøjagtigt 70 år siden blev virksomhe­den tillige automo­bilfor­handler, og har været det lige siden.

Henry Petersen A/S har næsten 50 års erfaring med Mercedes-Benz.  I 1960 blev virksomheden autoriseret forhandler af både lastbiler, varebiler og per­sonbiler med den berømte stjerne på køleren. Ameri­kanerbilerne Chrysler, Jeep og Dodge er senere tilkomne mærker hos Henry Petersen.  

”Vi er meget glade for, at få lov til at føre Henry Petersens forretnin­ger videre,” udtaler Bjarne Hessel, administrerende direktør for Ejner Hessel A/S og fort­sætter: ”Virksomheden har en meget stor erfaring med Mercedes-Benz og vi har den dybeste respekt for medarbej­der­nes viden om både mærket og kun­derne.” Direktøren tilføjer, at man foreløbigt vil køre Henry Petersen A/S videre som en selvstændig virksomhed under Ejner Hessel A/S, og glæder sig til det fremtidige samarbejde. 

Ejner Hessel A/S overtager virk­somhe­dens forretninger og værkste­der i 6 sjæl­landske byer - Ros­kilde, Holbæk, Ring­sted, Slagelse, Næst­ved samt Nykø­bing Falster. Hermed er Ejner Hessel A/S til stede i 21 byer over hele lan­det, fra Hjør­ring til Nykøbing F og fra Ring­kø­bing til Roskilde. Og der­med er et gammelt ønske opfyldt om at Ejner Hessel A/S vil kunne servicere vores kunder med landsdækkende transport aktiviteter.  

Virksomheden vil med de ca. 190 medarbejdere fra Henry Petersen A/S komme til at beskæftige ca. 900 medarbejdere, omsætningsmæs­sigt repræsenterer Henry Petersen A/S 550 millioner og samlet vil det blive til en omsætning på 2,6 mia. kr. (2007).