Nu er Danmarks største Audi forretning i Gladsaxe officielt indviet. Det skete torsdag aften med 285 specielt indbudte gæster samt i weekenden, hvor 1.350 kunder og gæster lagde vejen forbi Audi Gladsaxe.
Investeringen i Audi Gladsaxe er et led i Audis eksklusivstrategi, som startede med Audi Fredericia. Danmarks største bilimportør Semler Gruppen sender dermed et tydeligt signal om en stærk tro på fremtiden for mærket med de fire ringe, som længe har været det førende mærke i det danske premium-segment.
Audi Gladsaxe sikrer med de nye fremtidssikrede faciliteter som fx udstilling med plads til 30 nye og 30 brugte Audi modeller, værksted med 30 lifte samt lounge og konferencefaciliteter kunderne den rigtige Audi oplevelse i alle kontaktpunkter. Det kunne de mange gæster og besøgende opleve i forbindelse med indvielsen, som bl.a. bød på snigpremiere på den nye Audi A3 Sportback samt udstilling af Le Mans raceren Audi R18 e-tron og den nye Audi RS 4 Avant.