Nu er det muligt at få opfyldt drømmen om en bil, der forener charmerende italiensk design med rummelighed og funktionalitet. Den nye Fiat 500L er netop landet i Danmark, og den kompakte MPV bevarer den genkendelige italienske stil fra 500-serien samtidig med, at den tilgodeser alle familiens ønsker til den ultimative familiebil.
Fiat introducerer nu en bil, der kombinerer det elegante design fra den populære Fiat 500 med alsidigheden i en kompakt MPV. I weekenden 3. - 4. november præsenterer landets Fiat-forhandlere den nye Fiat 500L, en familiebil som uden problemer rummer fem voksne personer og deres bagage.
L står for large
Fiat 500L er kun 415 cm lang, så selvom bilen er rummelig, er den stadig nem at overskue og let at parkere. Kabinen er meget fleksibel, for bagsædet kan forskydes, og takket være Fiats ”Fold&Tumble”-system kan det også klappes sammen let og hurtigt. Bagagerummet er på hele 400 liter og kan lynhurtigt og nemt udvides på mange forskellige måder. Bilen har 22 opbevaringsrum, og hver detalje i kabinen er designet til at være meget praktisk. Det er for eksempel muligt at klappe forreste passagersæde frem og bruge det som et lille bord. Når forsædet er klappet frem, kan bilen også transportere genstande på op til 2,4 meters længde!
Fiat 500L er designet med store ruder, der løber hele vejen rundt om bilen, også i de forreste og bagerste stolper. De giver et eminent lysindfald og et udsyn, der sikrer et godt overblik i trafikken. Takket være de komfortable sæders høje position er det ingen sag at stige ind og ud af bilen, og ligesom i Fiat 500 er der masser af italiensk design og charme i kabinen, lige fra farvede elementer i instrumentbordet til de små detaljer som grebet til håndbremsen.
”Vi er stolte af den nye Fiat 500L, og vi er glade for at præsentere en bil, der opfylder moderne familiers behov. Vi har bevaret mange af de lækre designmæssige detaljer og funktioner fra Fiat 500, men den nye MPV er samtidig helt sin egen – den har en markant større kabine med hele 1500 indretningsmuligheder, og som noget helt særligt fås Fiat 500L med et kæmpe panoramaglastag, der får den rummelige kabine til at virke endnu større og lysere,” siger Steffen Holm, pressechef hos Fiat Group Automobiles Denmark A/S.
Brændstoføkonomiske motorer
Fiat 500L får en introduktionspris på 194.990 kr., og bilen har en klassisk 4-cylindret 1.4-liters benzinmotor med 95 hk, der leverer høj ydelse kombineret med et lavt forbrug. Den smarte Eco:Drive LIVE funktion hjælper føreren med løbende at begrænse brændstofforbruget, CO2-udledningen og driftsomkostningerne. Fiat 500L kommer også i en dieseludgave med en 1.3-liters motor med 85 hk, som har rigelig trækkraft fra sine 200 Nm. Alle versioner af Fiat 500L må trække en anhænger på op til 1.000 kg (med bremser).
Skræddersyet design og indretning
Ganske som Fiat 500 fås Fiat 500L i et utal af forskellige farver, som let tilfredsstiller alle bilejeres behov og giver rig mulighed for at gøre Fiat 500L meget personlig. Bilen er tilgængelig i 11 forskellige pastel- og metallakker og sammen med valget mellem tre forskellige tag-farver og forskellige fælge, giver det hele 333 kombinationsmuligheder.
Indvendigt er Fiat 500L udstyret med enkel teknologi, der er designet til ikke at aflede opmærksomheden fra trafikken. Den flotte 5” store farveskærm gør det let at betjene den nye Uconnect radios mange forskellige funktioner ved hjælp af touch screen. Den nye radio byder bl.a. på Fiats Eco:Drive LIVE som løbende giver gode råd til økonomisk kørsel, og den har en avanceret Bluetooth forbindelse som gør det legende let at håndtere telefonopkald og den personlige musiksamling.
Og så kan den lave kaffe
Som ekstraudstyr er det endda muligt for passagererne at kunne nyde en friskbrygget kop italiensk kaffe leveret direkte fra en specifik kapselbaseret espressomaskine, Lavazza A Modo Mio, som kan integreres perfekt i bilen.
”Fiat 500-familien er vokset, og vi er sikre på, at danskerne vil tage godt imod vores nye kompakte MPV, for den er optimal til børnefamilier med en forkærlighed for elegant design. Den rummelige bil har et imponerende udstyrsniveau, og det er muligt at udnytte sin Fiat 500L maksimalt i alle hverdagens situationer. Fiat 500 har nydt stor succes i Danmark med over 12.000 solgte biler, og derfor har vi virkelig set frem til at kunne introducere den nye Fiat 500L, som viderefører arven fra vores charmerende livsstilsbil” siger Svend Overgaard Laursen, som er administrerende direktør hos Fiat Group Automobiles Denmark A/S.