Introduktionen af den nye faceliftede SEAT Ibiza, som kom til Danmark i april, er det seneste kapitel i den populære models lange historie, siden den første version i 1984 blev præsenteret på biludstillingen i Paris.
Siden den første introduktion er der blevet solgt ca. 4 millioner eksemplarer af de fire generationer af SEATs kompakte familiebil, og i løbet af den tid er Ibiza blevet det spanske mærkes mest populære model. Gennem hele sin levetid har Ibiza stået for en ungdommelig, dynamisk ånd, som traditionelt har afspejlet SEATs kerneværdier, og samtidig har den sat standarden for kvalitet og køreglæde.
Ibiza er altid blevet designet, udviklet og produceret på SEATs faciliteter i Zona Franca og Martorell i Barcelona. Sammenhængen mellem placeringen i nærheden af en af Europas mest forskelligartede, kreative og dynamiske byer og mærkets kerneværdier har altid været til at få øje på i alle generationer af Ibiza.
SEAT Ibiza fås i 3 varianter; den sporty SC udgave med 3 døre, den kompakte 5 dørs variant og endelig familieversionen ST med endnu mere bagageplads. Priserne starter lige nu ved blot kr. 114.900, og den kan prøves hos den lokale forhandler, der også har biler til omgående levering.
Find din lokale forhandler på seat.dk.