Imponerende udstyrsniveau. Ambitiøst design. Begejstringen over Hyundai i40 ser ud til at fortsætte. Nu kommer i40´eren nemlig i en spændende sedan-udgave, som kan opleves til premieren hos Terminalen i Århus  i weekenden d. 31. marts - 1. april, hvor der også vil være stærke tilbud på andre populære biler i Hyundai’s modelprogram.

 Nu er Hyundai klar til at præsentere en attraktiv sedan-udgave af den topmoderne Hyundai i40 stationcar, som sidste efterår indtog det danske bilmarked med storm. Og målt på den nye topmodels flotte design, fornemme udstyrsliste og omfattende motorprogram, er der noget at se frem til:

”Hyundai i40 har tiltrukket sig masser af opmærksomhed blandt vores kunder, siden vi fik den ind i sortimentet, og det forstår man godt, for det er en bil i særklasse, både hvad angår design og funktionalitet.  Derfor har vi også haft store forventninger til sedan-udgaven, og jeg må sige, at de er indfriet til fulde. Den er ekstremt velkørende, rummelig og har et superflot design,” siger Morten Mygind, Hyundai Brand manager fra Terminalen i Århus og fortsætter:

Ligesom stationcar-udgaven har Hyundai i40 sedan et imponerende udstyrsniveau, hvor selv standardudgaven tæller ratbetjening af fartpilot, radio og bluetooth, multijusterbart læderrat, USB- og AUX-stik og meget, meget mere. Vælger man topudgaven, er det bl.a. muligt at tilvælge Smart Park Assist System, hvor bilens computer gør parallelparkeringens svære kunst til en leg. Uanset model, er totaløkonomien i topklasse og garantien markedets stærkeste, så jeg er helt overbevist om, at Hyundai i40 sedan vil blive et populært valg blandt vores mange kunder.”

Spændende motorprogram
Motorprogrammet består fortsat af to benzinmotorer på 1,6 og 2,0 liter med henholdsvis 135 og 177 hestekræfter og to dieselmodeller, begge på 1,7 liter, med henholdsvis 115 og 136 hestekræfter. Dieselvarianten på 115 hestekræfter kører ved blandet kørsel hele 23,3 km på en liter diesel. Det er mere end godt gået for en bil af den størrelse.

Markedets stærkeste garanti
Desuden medfølger som altid Hyundai’s attraktive 5 Års Triple Garanti, som består af 5 års garanti uden kilometerbegrænsning, 5 års fuld vejhjælp i Danmark samt et tilbud om et årligt sundhedstjek i 5 år til 0 kr.

Hyundai i40 sedan fås fra 274.995 kr.

Masser af andre gode tilbud
”Man kan nemt blive fristet af andre gode tilbud. Vi har nemlig skåret tusindvis af kroner af prisen på andre populære modeller,” fortæller Morten Mygind fra Terminalen i Århus:
• Hyundai i10 1,25 Comfort med aircondition og ESP: Nu 107.995 kr. – spar 7.000 kr. Unik, lille bil med masser af rummelighed og udstyr. Kører op til 21,7 km/l ved blandet kørsel. CO2 108 g/km.

• Hyundai i20 1,25 Classic Plus 5-dørs: Nu 129.995 kr. – spar 5.000 kr.  Kampagnemodellen er med ratbetjent radio, aircondition, sædevarme, elbetjente sidespejle med varme, integreret blinklys og meget mere. Kører op til 19,6 km/l ved blandet kørsel. CO2 119 g/km.

• Hyundai i30cw 1.6 CRDi Classic Sense Plus: Nu 199.995 kr. – spar 48.000 kr. Kampagnemodellen er blandt andet med fuldautomatisk klimaanlæg, bakalarm, el-foldespejle, 16” alufælge og fartpilot. Kører op til 22,2 km/l ved blandet kørsel. CO2 119 g/km.