Peugeot 3008 HYbrid4 kan tilføje endnu en pris til den stribe af priser, som den høstede i det forgangne år. Blot få uger inden dens lancering i Europa, har verdens første serieproducerede dieselhybrid vundet Paul-Pietsch prisen, som bliver uddelt af det tyske forlag Motor Presse.

Paul-Pietsch prisen, som er navngivet efter racerkøreren og medstifter af Motor Presse, Paul Pietsch, er blevet uddelt siden 1989 i forbindelse med den prestigefyldte prisuddeling ”Besten Autos”, som er organiseret på initiativ af det tyske magasin ”auto motor und sport”.

Denne årlige prisuddeling har til formål at præsentere og fremhæve teknologiske løsninger eller en model, som har bidraget til markante fremskridt, når det gælder reduktion af bilens miljømæssige fodaftryk.
Juryen, som består af motorjournalister fra ”auto motor und sport”, partnere fra auto media og et panel af eksperter, valgte i år at give Paul-Pietsch prisen til 3008 HYbrid4.

Med crossover´en, 3008 HYbrid4, har Peugeot udviklet en unik model, når det kommer til miljøeffektivitet og køreegenskaber.
Dieselhybrid-teknologien, som i 3008 HYbrid4 består af en 2.0 l HDi 163 hk dieselmotor under motorhjelmen, som driver forhjulene og en elmotor med 37 hk på bagakslen, der driver baghjulene, giver en unik kombination af muligheder:
• Firehjulstræk
• 200 hk
• Mulighed for nul emission ved ren elkørsel
• Et gennemsnitligt brændstofforbrug på 26,3 km/l
• CO2-udledning på 99 g/km

3008 HYbrid4 vandt i 2011 priser i Frankrig, Storbritannien, Italien, Østrig og Tyskland, hvor den fik Öko Globe prisen og Det Gyldne Rat i miljøkategorien.