Peugeot skrev for nylig historie med en Nytårskur, der var mere besøgt end nogensinde før. I alt 14.000 interesserede havde tilmeldt sig på forhånd, hvilket nogle steder resulterede i lange bilkøer foran forhandlerne.

Sætter rekord med solgte biler
Peugeot-forhandlerne kunne næsten ikke få armene ned efter en mere end veloverstået Nytårskur. Med en stigning på 458 % tilmeldinger i forhold til året før, dukkede omtrent 14.000 besøgende op hos Peugeot-forhandlerne rundt om i landet. At de ikke kun var kommet for at kigge på bilerne og tømme kransekagefadet, blev bekræftet af de 461 underskrevne slutsedler i mod kun 325 på samme tid forrige år.

Nytårskuren medførte at der i uge 1 blev solgt i alt 215 Peugeot 107’ere, hvilket er rekord. Peugeot 206+ oplevede også stor succes med i alt 100 slutsedler.

Man kan stadig nå det
For at leve op til den store efterspørgsel, der allerede nu har været i 2012, har Peugeot arrangeret en opfølgningsweekend ude hos forhandlerne. Tilbuddene fra Nytårskuren gælder stadig, og tæller blandt andet det skarpeste tilbud til småbilssegmentet, hvor man ved køb af enten en Peugeot 107 eller Peugeot 206+ får 15.000 kr. lige i lommen for sin gamle bil.