I weekenden den 7.-8. januar kl 11-16 slår alle landets Ford-forhandlere dørene op til nytårskur. Her vil der være mulighed for at tage de nyeste Ford-modeller i nærmere øjesyn – eller slet og ret få en prøvetur i yndlings-modellen.

I forbindelse med nytårskuren har Ford udskrevet en konkurrence, som alle besøgende – over 18 år - kan deltage i. Den heldige vinder af konkurrencen bliver belønnet med en smoking-klædt Ford Ka 1,2 Trend Plus med sport styling til en samlet værdi af 143.000 kr.

Der vil blandt andet være mulighed for at prøvekøre Årets Bil i Danmark 2011, Ford Grand C-MAX, der især er blevet fremhævet for at fusionere praktisk familiebil med rendyrket køreglæde. Ligeså vil der være mulighed for at få et førstehåndsindtryk af markedets sikreste bil i den lille mellemklasse.

Den nye Ford Focus skrev historie, da den, som den første bil nogensinde, blev hædret med hele fire af Euro NCAP’s eftertragtede sikkerhedspriser – én for hver af sikkerheds-teknologierne Active City Stop, Lane Keeping Aid, Driver Alert og Forward Alert. I den mere bekvemmelige ende af skalaen, kan Ford Focus også fås med Fords Active Park Assist, som forvandler parallel-parkering fra sveddryppende trafik-stress til ubekymret leg.

Sæt kryds i kalenderen d 7.-8. januar og kig forbi din lokale Ford forhandler. Måske er det dig, der bliver godt kørende hjem igen?