På Honda fabrikken i Swindon var humøret højt da man startede produktionen af den nye Civic den 19 December. I samme ombæring annoncerede Honda’s Europæiske præsident Manabu Nishimae at der nu vil blive ansat 500 nye medarbejdere, for at kunne klare den øgede produktion i 2012. Den nuværende medarbejderstab er på 3000 og vil med de nye job’s igen hen over foråret returnere til to holds skift.
Produktions forecast for 2012 annoncerede Honda til 180.000 enheder, hvilket dækker Jazz, CR-V og den nye Civic. Men nyhederne på Swindon fabrikken stopper ikke her. Også den nye CR-V, som kommer i efteråret 2012 og den lille diesel motor, som Honda introducerer i Civic’en et lille år inde i lanceringen, vil også blive produceret i Swindon.
Produktionsstarten af Civic’en og annonceringen af de 500 nye jobs, blev også kommenteret af premierminister David Cameron ”Dette er fantastiske nyheder, og vil bidrage til et boost i den engelske bilproduktionsindustri. Vi ønsker at være på forkant med ny teknologi og udvikling af denne, samtidig er denne industri essentiel for vores økonomi.”