Klassikeren over alle 4-hjulstrækkere Land Roveren har nu fået en søster i en topmoderne udgave med navnet Range Rover Evoque. Den blev for første gang præsenteret i Aarhus mandag aften i Musikhuset, da Terminalen Århus havde inviteret kunder til afsløringen af den nye Range Rover. Til at hjælpe med at trække klædet af den nye model var komiker Casper Christensen og sanger Pernille Rosendahl kommet til Aarhus. De to er selv blandt de første danske ejere af den nye Range Rover Evoque.

- Jeg er kørt fra København og her til Aarhus i en af bilerne, og det kan varmt anbefales, nu glæder jeg mig til, at den bliver min egen, sagde en begejstret Pernille Rosendahl fra scenen, hvor hun sammen med Johan Wohlert spillede et par numre for de fremmødte gæster.

Direktør i Terminalen Århus Morten B. Jørgensen, var også godt tilfreds med endelig at kunne få lov at vise de aarhusianske kunder den nye model.

- Vi vidste godt, vi havde et lille guldæg på vej. Selv om der snakkes meget om krise, så er der stadig købere til premiumbiler, når design og pris går op i en skøn forening. Allerede nu er der pre-ordre på 15 Evoque, og vi forventer, at der kommer flere i den kommende uge. Det drejer sig både om 3-dørs Coupe og 5-dørs-udgaven, fortæller Morten B. Jørgensen.

Med Range Rover Evoque introducerer Range Rover et sensationelt og banebrydende design. Den er let, kvik og smidig, og det er uden tvivl en Range Rover, der passer perfekt til den kvalitetsbevidste bilist. Den har en enestående kombination af dynamiske køreegenskaber og en avanceret letvægtskonstruktion, som ikke er set før. Det er den mindste, letteste og mest brændstoføkonomiske Range Rover nogensinde.

I den kommende weekend bliver den for første gang vist frem i forretningen på Grenåvej i Aarhus hos Terminalen Århus.
- Nu glæder vi os til at præsentere bilen for vores kunder til premieren den 17.-18. september fra kl. 11.00-15.00, hvor der bliver mulighed for at prøvekøre bilen for første gang,” oplyser Morten B. Jørgensen.