Siden Peugeot 308 blev introduceret i 2007, er den kørt videre ad den succesfulde vej, som 307 startede. Blot få uger efter, at den er lanceret i en ny udgave, er eksemplar nummer 1 million netop rullet af samlebåndet på fabrikken i Sochaux. Æren tilfaldt en 308 5-dørs 1.6 e-HDi 112 hk, som kører 26,3 km/ og kun udleder 98 g CO2/km.

Med Peugeot 307 understregede Peugeot sin rolle som en markant spiller i familiebilsklassen, og dette fortsatte med lanceringen af 308 i 2007. Den kom efterfølgende i en SW-version i 2008, som Coupé Cabriolet i 2009 og endelig som GTi i 2010.

I april 2011 gik modellen ind i en ny fase med introduktionen af den nye 308, som netop har haft premiere på det danske marked.

Både designmæssigt og teknologisk følger den nye 308 i fodsporene på 508  og fås som en ny feature med e-HDi MicroHybrid. Peugeots microhybrid-teknologi er et avanceret Stop&Start-system, som betyder 15 % reduktion af brændstofforbruget ved bykørsel, 5g/km reduktion i CO2-emission og en hurtig genstart (400 millisekunder).
Alle 308-versioner er desuden optimerede for at opnå miljømæssig effektivitet på alle niveauer, hvilket bl.a. har resulteret i en vægtreduktion på 25kg i gennemsnit pr. bil.

Der produceres hver dag 1.000 eksemplarer af 308 på fabrikkerne i Mulhouse og Sochaux, og salgsmålet for 2011 er 220.000 eksemplarer globalt.