Med den helt rig­tige kom­bina­tion af perforvmance, pålide­lig­hed, brænd­stof­øko­nomi og valg af dæk domi­nerede Peu­geots to 908´ere 6 timers løbet i Imola. Sébas­tian Bour­dais og An­thony David­son kunne fejre deres første løb sammen med en over­bevis­ende sejr. Peu­geot slut­tede øverst på podiet med både en 1. og 2. plads og cemen­terede dermed førin­gen i Inter­conti­nental Le Mans Cup, hvor der nu er hele 43 points ned til Audi, som ligger på anden­plad­sen.

908 demonstrerede sin pålidelighed
Under 24-timers løbet Le Mans viste Team Peugeot Totals nye racer, 908, sit værd og demonstrerede sin pålidelighed. Alle tre biler sluttede helt fremme og endte på en 2., 3. og 4. plads – 908 no. 9 kun 13.854 sekunder fra sejren.

”Vi nåede absolut vores målsætning om pålidelighed”, understreger teknisk chef for Peugeot Sport, Bruno Famin. Desværre mistede de tre Peugeot teams vigtige minutter under pitstop, hvilket efter et intenst race betød sejr til Audi.

Den perfekte kombination førte til sejr
Team Peugeot Total kom stærkt igen ved 6 timers løbet i Imola. Direktør for Peugeot Sport, Oliver Quesnel fortæller: ”Vi havde alle de rigtige ingredienser til sejr: En meget hurtig bil, som brugte mindre brændstof end dens konkurrent, et team med den perfekte strategi og nogle fantastiske kørere. Vi er tilbage på samme niveau som i Spa i maj.”

Bruno Famin understreger: ”Det føles godt at have været dominerende på alle områder: Brændstoføkonomi, valg af dæk og performance på banen. Kørerne fik det bedste ud af bilerne, og dette resultat bekræfter tendenserne fra 1000 km løbet i Spa. Vores bil har et stort potentiale og vi har intet at frygte.”

Sébastian Bourdais og Anthony Davidson kørte i overbevisende stil 908 no. 7 til sejr. Bourdais kørte med 1 min. 33 sek. løbets hurtigste omgang, mens Davidson set over hele løbet var den hurtigste kører.
Den dugfriske dobbeltsejr i Imola er ikke blot genoprejsning for det kamplystne Team Peugeot Total, men har desuden øget Peugeots forspring til Audi med 43 points i International Le Mans Cup, hvor Peugeot fører samlet set med 132 points.