Kom­bina­tionen af tysk præci­sion og spansk design til­taler i stig­ende grad danske bil­købere. SEAT har så­ledes fået bedre fat i dansk­erne. Den iltre span­ier har øget sit salg i Dan­mark mar­kant. SEAT vender nu de gode nyhe­der mod for­brugerne: Lav­ere priser lanceres i dag på Leon, Altea og Altea XL.

I Danmark har SEAT solgt 45 procent flere biler i første kvartal 2011 sammenlignet med året før.

SEAT er i en positiv udvikling.  Vi har blandt andet fået nogle nye, meget stærke ecomotive-modeller, der appellerer til den øgede miljøbevidsthed og tager noget af trykket på de stigende brændstofpriser. Og så har vi gjort mere ud af at gøre danskerne opmærksomme på vores biler og deres unikke DNA med en god blanding af design fra Barcelona og tysk teknologi, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for SEAT i Danmark.

Priserne sættes ned
Som tak for tilliden fra de danske bilkøbere sætter SEAT nu priserne ned på alle Leon, Altea og Altea XL modeller, som nedsættes med op til kr. 43.700.

Både internationalt og i Danmark sælger vi langt flere biler end sidste år. Det kører godt for SEAT, og det skal kunderne også mærke. Derfor sætter vi priserne ned. De kommer til at stå meget skarpt i forhold til konkurrenterne, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Priseksempler:
• Leon 1.2 TSI 105 hk Ecomotive Technology - Nu kr. 214.900,- Nedsat kr. 12.000,-
• Leon 1.6 TDI 105 hk Ecomotive – Nu kr. 244.900,- Nedsat kr. 14.700,-
• Leon 2,0 TDI 140 hk Style – Nu kr. 289.900,- Nedsat kr. 42.700
• Altea 1.6 TDI 105 hk Ecomotive – Nu kr. 249.900,- Nedsat kr. 27.700,-
• Altea XL 2.0 TDI Style 140 hk – Nu kr. 304.900,- Nedsat kr. 43.700,-

Ud over de lavere priser er SEAT i gang med at udvide sit forhandlernet, styrke uddannelsen af medarbejderne, opgradere sine showrooms og flere andre tiltag, der skal være med til at fastholde den øgede popularitet hos de danske bilkøbere.

SEAT har i dag 25 forhandlere i Danmark, men forventer at have en række yderligere forhandlere på plads i løbet af 2011. 
Få mere information hos din lokale forhandler eller se mere på seat.dk.