Lille, rumme­lig og smart. Så kort og præcis er be­skriv­elsen af Toyo­tas nyeste skud på bil­stam­men Toyota Verso-S, der har dan­marks­prem­iere i week­enden 9.-10. april hos Monk Biler i deres tre afde­linger

Verso-S, der er en så­kaldt mini-MPV (Multi Pur­pose Ve­hicle - en bil til mange formål), bygger videre på de mange posi­tive vær­dier, som den popu­lære Toyota Yaris Verso stod for - bare i en endnu mere fleksibel udgave. Med introduktionen af Verso-S er Toyota tilbage i den bilklasse, som den japanske bilgigant selv var med til at introducere i 1999.

"Vi ved, at rigtig mange Yaris Verso-ejere har efterspurgt en kompetent erstatning for deres efterhånden mangeårige bil. Derfor er det en stor glæde, at vi nu kan tilbyde Verso-S med et skarpt design, en imponerende rummelighed trods længden på under fire meter og ikke mindst med klassens mest miljørigtige motor," siger administrerende direktør Peter Monk fra Monk Biler.

Toyota Verso-S kan fås med en 1.33 liters benzinmotor med 99 hestekræfter, der gennemsnitligt kører 18,2 km/l med manuelt gear og endnu længere med automatisk CVT-gear.

Super fleksibel familiebil
Der er masser af plads i både bagagerummet og kabinen, som med sin flotte finish fremhæver Verso-S, som det den er: En super fleksibel familiebil i gennemført høj kvalitet. Bl.a. kan bagsæderne med en hurtig håndevending lægges helt plant med gulvet, hvilket giver hele 1.388 liters bagageplads.

Toyota Verso-S koster fra 199.995 kr. og kan både ses og prøves i en af Monk Bilers tre forretninger, når dørene bliver slået op til åbent hus og familiedage i weekenden 9.-10. april.

Her byder vi også på en masse andre spændende tilbud - bl.a. to yderligere rummelige familiebiler i form af Toyota Avensis og Toyota Verso, begge spækket med attraktivt ekstraudstyr. Ved køb af en ny bil tilbyder Monk Biler endda en ekstra lav rente fra kun 2,95 procent.

Derudover er familiedagene fyldt med forskellige konkurrencer for både børn og voksne. Her er det muligt at vinde både lækre påskeæg og billetter til Legoland. Så der er altså flere gode grunde til at ligge vejen forbi Monk Biler i Brøndby, Valby eller Amager i weekenden 9.-10. april.