Volvo og Pole­star Racing, Volvo's offici­elle part­ner på motor­sports­områ­det, har skre­vet kon­trakt fra 2011 med briten James Thomp­son, der tidli­gere har vundet både det briti­ske og det euro­pæiske mester­skab for stan­dard­vogne to gange.

James Thomp­son skal køre for Pole­star Green Racing i STCC 2011, som sam­tidig ændrer status fra Swe­dish til Scandi­navian Tou­ring Car Cham­pion­ship.

"Vi er glade for at kunne byde James Thomp­son velkom­men til Volvo og Pole­star. Med hans meri­ter er jeg sikker på, han får det godt hos os. Volvo er før­ende person­bils­mærke i Sve­rige, og vores team Polestar har vundet fire af fem mulige mesterskaber her de seneste to år," siger Thomas Andersson, administrerende direktør for Volvo''s svenske salgsselskab, Volvo Personbilar Sverige AB.

STCC, WTCC og udvikling af standardbiler
James Thompson får dog andet end STCC at se til. Derek Crabb, som er motorsportsdirektør hos Volvo, forklarer:

"Først og fremmest er det James'' opgave at vinde begge titler i STCC til Volvo og Polestar. Derudover får han en vigtig rolle i den vurdering af World Touring Car Championship, som Polestar skal udføre på vores vegne i 2011. Sluttelig skal James indgå i det Volvo-team, der sammen med Polestar''s kører, Robert Dahlgren, arbejder på at udvikle chassisdynamik i standardbiler.

Premiererne i STCC og WTCC nærmer sig, og der er fuld fart på Volvo Motorsport og Polestar Racing. Midt i alt hurlumhejet er en veloplagt og glad James Thompson ved at finde sig til rette:

"Det siger sig selv, at jeg er himmelhenrykt. Volvo og Polestar har præsenteret en klokkeklar fleretrinsplan med langsigtet potentiale. Men fremfor alt er her en fantastisk selvtillid og energi. Allerede ved mit første besøg for nylig hos Polestar og Volvo indgik der i programmet en test af en prototype af en standardbil, og nu er jeg på vej til Spanien for at køre test med banebilen".

James Thompson''s premiere som Volvo-kører finder sted den 24. april på Jyllandsringen, hvor Volvo tager hul på sin 16. STCC-sæson i rad. Han skal køre Volvo''s mest vindende bil hidtil, den etanol-drevne C30 DRIVe racer, der er udviklet i samarbejde med Polestar.

2011 kalender - Scandinavian Touring Car Championship

24. april                                Jyllandsringen, Danmark
7. maj                                   Ring Knutstorp, Sverige
21. maj                                 Mantorp Park, Sverige
18. juni                                 Göteborg, Sverige
2. juli                                    Falkenberg, Sverige
13. august                            Karlskoga, Sverige
28. august                            Jyllandsringen, Danmark
10. september                       Ring Knutstorp, Sverige
24. september                       Mantorp Park, Sverige