Inte­ressen for er­hvervs­lea­sing af biler har de senere år ople­vet et regu­lært boom i Dan­mark, og derfor er det natur­ligt for Lexus Copen­hagen at til­byde et er­hvervs­lea­sing­kon­cept, der mere end nogen­sinde gør det attrak­tivt at er­hvervs­lease en fab­riksny Lexus som firma­bil. Til trods for at lea­sing af biler som helhed er et for­holds­vis nyt fæno­men blandt de danske bil­ejere, er det de åben­lyse for­dele, som vished om den månedlige ydelse samt elimineringen af usikkerheden om bilens restværdi ved endt leasingperiode, der vejer tungt når den rette finansieringsmetode skal vælges.

Ved at vælge erhvervsleasing bevares virksomhedens likviditet, da det er Lexus Financial Services der ejer bilen, mens du betaler for brugen af den. Den valgte bilmodel er altså til din fulde disposition med den fordel, at du ikke har bundet flere hundrede tusinde kroner i den. Da den månedlige ydelse samtidig inkluderer en serviceaftale og yderligere tager højde for det forventede kilometerforbrug samt værditabet over perioden, kan du som leasingtager glæde dig over en risikofri løsning. Du har fra starten af kontraktens indgåelse det fulde overblik over udgifterne, hvilket holder det administrative arbejde på et absolut minimum og når leasingperioden er udløbet, afleverer du blot bilen retur til Lexus Copenhagen uden bekymring for afskrivninger og gensalg. 

Når du leaser, er 1. gangsydelsen - den ekstraordinære leasingydelse der betales ved leasingaftalens indgåelse - som regel mindre end udbetalingen ved en traditionel finansiering. Samtidig er en leasingaftale berammet til en kortere periode, f.eks. 24 måneder eller 36 måneder, hvilket betyder, at du regelmæssigt kan skifte til en anden bilmodel.

Erhvervsleasingprogrammet fra Lexus Copenhagen imødekommer den højere efterspørgsel der er for grønne modeller på markedet, hvormed disse modeller er prissat med ekstraordinært attraktive beskatningsværdier og leasingydelser. Her er Lexus et oplagt bilvalg hvor brugen af progressive motorteknologier og innovative løsninger, som det anerkendte Lexus Hybrid Drive, sænker brændstofforbruget og CO2-udledningen. Således udmærker Lexus IS 200d sig med et gennemsnitligt brændstofforbrug på 19,6 km/l og en CO2-emission på beskedne 134 g/km, mens den visionære performance SUV Lexus RX 450h, takket været kombinationen af den traditionelle forbrændingsmotor og Lexus Hybrid Drive, imponerer med et gennemsnitligt brændstofforbrug på 15,9 km/l og et CO2-udslip på 148 g/km. 

Desuden tilbyder Lexus en særdeles omfattende palette af ekstraudstyr, som du ikke skal betale ekstra for. Sammen højner det komfortniveauet, gavner anvendeligheden i hverdagen og efterlader en samlet køreoplevelse af meget høj karakter.

LEXUS ERHVERVSLEASING
Lexus IS 200 Diesel
1. gangsydelse: kr. 25.000
Mdl. ydelse: kr. 5.489
Nypris kr. 501.825
Beskatningsgrundlag fra kr. 344.055

Lexus IS 250 Aut.
1. gangsydelse: kr. 28.000
Mdl. ydelse: kr. 6.355
Nypris kr. 616.899
Beskatningsgrundlag fra kr. 402.579

Lexus RX 450Hybrid
1. gangsydelse: kr. 50.000
Mdl. ydelse: kr. 9.432
Nypris kr. 1.208.902
Beskatningsgrundlag fra kr. 711.761

Priser er ekskl. moms og leveringsomkostninger på kr. 3.680 og beregnet med følgende vilkår: 36 mdr./20.000 km pr. år inkl. servicekontrakt. Aftalen er yderligere eksklusiv dæk, væsker, grøn ejerafgift og forsikring.