Bil­Basen har netop gennem­ført en under­søg­else i sam­arbej­de med ana­lyse­insti­tuttet YouGov Zapera, som viser, at dansk­ernes fore­trukne bil er en brugt Peu­geot. Dette bekræf­tes af Bil­Basens opgør­else over af­slut­tede hand­ler i 2010, hvor hele 12 % af dan­skerne har købt en Peu­geot.

Dan­sker­nes favo­ritbil er en brugt Peu­geot

”Danskerne er meget bevidste om deres bilvalg og en lang række faktorer indregnes, før slutsedlen underskrives. I det perspektiv passer Peugeot bedst ind. Der er et stor udbud til salg på BilBasen, priserne er fornuftige og bilejerne mener, at de får rigtig meget bil for pengene”, fortæller Kenneth Andersen, som er administrerende direktør for BilBasen.

12 % af danskerne ejer en Peugeot og den mest populære farve er sort, mens motoren under hjelmen typisk er en HDi diesel. BilBasens undersøgelse viser desuden, at uanset om bilen er købt som ny eller som brugt, er en meget stor del af bilejerne tilfredse med købet. Hele ni ud af ti er enten tilfredse eller meget tilfredse med bilkøbet og det betyder, at
82 % vil anbefale en tilsvarende bil til andre.

Dominans i klassen af de mindre biler

Det er ikke kun de brugte Peugeot-modeller, der falder i danskernes smag. Et kig på salget af nye Peugeot´er viser en fremgang på næsten 20 % i forhold til samme periode sidste år.

Det generelle billede af nybilssalget i Danmark viser fortsat, at de mindre biler er meget populære og dette segment udgør hele 50 % af markedet. Peugeot har tre stærke spillere i denne klasse: 107, 206+ og 207, der alle lever op til danskernes krav om god brændstoføkonomi og smart design, og det har givet mærket en klar førsteplads i denne klasse med et forspring på næsten 2000 biler ned til nummer to.

I begyndelsen af det nye år introducerer Peugeot en ny og innovativ model i klassen af mindre biler: iOn. Peugeot iOn er en 100 % elbil, der med sin kompakte størrelse især er skabt til byen. Den yder 64 hk og har en rækkevidde på 150 km.