• Europamesterskabet for U21 landshold bliver afviklet den 11. – 25. juni næste år.
• De fire værtsbyer; Aalborg, Århus, Viborg og Herning danner centrum for turneringen
• 8 hold er klar til at dyste om EM titlen - deriblandt naturligvis værtsnationen; Danmark

Play Off kampene i forbindelse med europamesterskabet for U21 landshold er nu afviklet, og de otte finalehold er fundet:
Schweiz
Island
England
Spanien                 
Tjekkiet
Ukraine
Hviderusland
Danmark

Som det fremgår af ovenstående, bød play off kampene på en del overraskelser. Italien blev elimineret, og også Holland, som vandt mesterskabet i både 2006 og 2007 blev slået ud. Indehaveren af trofæet; Tyskland sluttede på tredjepladsen i sin gruppe, og kvalificerede sig dermed ikke til turneringen.
Danmark er som værtsnation selvskrevet, og har derfor ikke, på lige fod med de øvrige finalehold, kvalificeret sig til mesterskabet.

Flere detaljer kan ses på: http://en.uefa.com/under21/matches/

Næste stop er UEFAs Final Draw i Aalborg den 9. november, hvor der trækkes lod om, hvordan de otte U21 turneringshold skal møde hinanden, når europamesterskabet for U21 landshold løber af stablen den 11. juni 2011. Her sørger Kia endnu engang for transporten af UEFA folk samt diverse fodbold officials.

Kia vil med de i alt 20 biler, de stiller til rådighed, være meget synlige i bybilledet – først og fremmest i Aalborg, men også I de øvrige 3 værtsbyer; Århus, Viborg og Herning, hvor hele delegationen lægger vejen forbi de efterfølgende dage, for at besigtige forholdene på og omkring de stadions, der kommer til at danne centrum for Danmarks kæmpe fodboldbegivenhed fra den 11. – 25. juni næste år.

Selve lodtrækningen samt det efterfølgende pressemøde bliver vist på TV2, og efterfølgende bliver der afholdt en workshop, som vil danne rammerne for den videre planlægning af hvad der kommer til at foregå under sommerens U21 Europamesterskab. Det bliver spændende at høre hvad UEFA samt de officielle sponsorer finder på til så stort et fodboldarrangement i Danmark.

Én ting er helt sikkert! Det bliver en kæmpe begivenhed for ”Fodbold Danmark”, de fire værtsbyer og for Kia.