Fra i dag kan danske bil­ister tanke bilen op med dansk halm. Stat­oil har så­ledes ver­dens­prem­iere på Bio95 2G, en helt ny benzin, der inde­holder 5 % 2. gene­ra­tions bio­etha­nol, som er udvik­let og produ­ceret i Dan­mark på halm fra danske land­mænd. 
 
Stat­oil kan som det første benzin­sel­skab til­byde danske bil­ister næste gene­ration af bio­benzin. Stat­oils nye benzin Bio95 2G inde­holder 5 % bio­etha­nol produ­ceret af halm i stedet for føde­vare­afgrø­der. For­skel­len på 1. og 2. gene­ration af den CO2-­reduce­rende bio­benzin er, at etha­nolen i Bio95 2G er produ­ceret i Dan­mark af dansk halm.
 
”Med lanceringen af Bio95 2G har Statoil nået endnu en milepæl. Der er tale om den eneste benzin på markedet, der er iblandet 2. generations bioethanol udviklet og fremstillet i Danmark af dansk halm. Det er et afgørende skridt på vejen mod mere klimavenligt brændstof,” siger Pia Bach Henriksen, adm. direktør Statoil Fuel & Retail Danmark.
 
Som optakt til lanceringen af den nye Bio95 2G-benzin har Statoil i de seneste dage udstillet halmballer i større byer landet over. Statoil ønsker som frontgænger inden for nye brændstofløsninger at sætte fokus på den danske halm som en råvare med stort potentiale. Ved hjælp af danskudviklede enzymer fra Novozymes og Danisco samt dansk teknologi fra Inbicon kan ganske almindelig halm fra danske landmænd omdannes til biobrændstof – et biobrændstof, som Statoil nu bringer ud til danske bilister.
 
Statoil samarbejder med DONG Energys teknologiselskab Inbicon, der producerer 2. generations bioethanol af dansk halm, og Statoil har opkøbt de første fem millioner liter 2. generations bioethanol svarende til de første års produktion fra Inbicon.