Den miljø­bevid­ste Volvo­-kunde kan snart købe en S40 eller V50, der kører 26,3 km på lite­ren og har CO2 emis­sioner på blot 99 g/km. Dermed får Volvo C30, som alle­rede kan fås i en 99 g/km vari­ant, sel­skab i ''under-­100'' klub­ben.

"Det er lykke­des os skære fem gram sammen­lignet med den hidti­dige ver­sion. Sam­tidig ligger både S40 og V50 i toppen af deres respek­tive klas­ser, hvad brænd­stof­økono­mien angår," siger Magnus Jons­son, direk­tør for pro­duk­tudvik­ling hos Volvo Cars.

Volvo''s DRIVe emblem sidder på de biler, der er mest miljøvenlige i deres respektive størrelse og klasse. Foruden Volvo C30, S40 og V50 har Volvo for øjeblikket to modeller med CO2 emissioner under 120 g/km, nemlig Volvo V70 (119 g) og Volvo S80 (119 g). I starten af 2011 slutter S60 sig til det gode selskab (under 115 g) og Volvo V60 (under 119 g).

Heldig jagt på større effektivitet
"Udviklingen er gået hurtigt, siden vi præsenterede vores første 119 gram modeller i Paris i efteråret 2008. Den kendsgerning, at vi snart har syv modeller med emissioner under 120 g/km - heraf tre under 100 gram - viser, at kun få af vores konkurrenter kan slå os, når det gælder jagten på mere øko-effektive biler," fastslår Magnus Jonsson.

Volvo C30, S40 og V50 DRIVe er de første tre modeller med den opgraderede 1,6 liter dieselmotor, der lever op til Euro 5 emissionskravene, der træder i kraft januar 2011. Det er en videreudvikling af motoren i kombination med en sekstrins manuel gearkasse og start/stop funktion, der har gjort det muligt for Volvo''s motoreksperter at nedbringe CO2 emissionerne fra 104 til 99 g/km. Samtidig er effekten øget fra 109 HK til 115 HK.

Volvo S40 og Volvo V50 DRIVe med 115 HK kan leveres fra uge 46.