Sommeren er fuld af fristelser. I weekenden den 28.-29. august lokker landets 27 SEAT-forhandlere med åbent hus og muligheden for at prøve en sporty og forførende, fræk lille spanier. Skønhedens navn er SEAT Ibiza ST Stationcar – netop landet fra sydens sol og varme.
Sommeren frister med mange gode tilbud, og mens nogle flirter med kollegaen, flirter andre med tanken om en ny bil. Og der sker jo ikke noget ved at kigge lidt. I weekenden er der rig lejlighed til at få stillet sin appetit på nye biler, når landets 27 SEAT-forhandlere slår dørene op til åbent hus, hvor værtinden er en ungdommelig og forførende skønhed fra Ibiza. Og så er hun endda yderst rummelig – så tag endelig hele familien med.
- Det er faktisk ikke helt ved siden af at kalde SEAT Ibiza Stationcar en ung og forførende skønhed fra Spanien. Nogle af de kvaliteter, der kendetegner den nye SEAT Ibiza ST, gælder også den rummelige kvinde, der lever et aktivt liv med mange interesser. Hun vil have plads til familien og familiens hobbyer uden at skulle af med en formue. Samtidig appellerer bilen til de samvittighedsfulde, der ønsker at kunne køre langt på literen, siger direktør Jesper Stoltenberg-Mathiesen, SEAT.
Stationcar-versionen af Ibiza er skabt til en aktiv livsstil og kombinerer mærkets velkendte kvaliteter: Et stilfuldt design og effektive køreegenskaber.
Forfører og udfordrer
SEAT Ibiza ST er en forførende udfordrer i serien af kompakte stationcars til familien – en type bil der reelt kun findes to-tre forskellige slags af i sit segment.
I forbindelse med Åbent Hus arrangementet tilbyder SEAT-forhandlerne et super tilbud på finansiering af den nye bil. Således kan den nye Ibiza ST Stationcar via SEAT Bilfinans finansieres til blot 1% i variabel rente eller 2,99% fast rente. Det betyder faktisk, at man nu kan få en SEAT Ibiza ST Stationcar for under 1.600 kr. om måneden.
Tilbudet er gældende i perioden 23. august 2010 til 3. september 2010.
- Vi holder åbent hus i weekenden for at vise den nye SEAT Ibiza ST ordentligt frem og lade de besøgende danne sig et godt indtryk af den nye model. Jeg har på fornemmelsen, at mange danske familier vil synes rigtig godt om den nye SEAT Ibiza stationcar, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.
Æstetik og funktionalitet i skøn forening
SEAT tilbyder den nye model i tre udstyrslinjer: Basic, Reference og Style. Standardudstyret til alle versioner omfatter bl.a. komfortaffjedring, ESP stabilitetssystem med Hill hold og dæktryk-overvågning, højdejusterbart førersæde, Stereo radio/CD/MP3, el-ruder foran, airbags til fører og forsædepassager samt Isofix til barnesæder på de to yderste bagsædepladser.
Flere motormuligheder og mere praktisk udstyr i form af tagræling, fjernbetjent centrallås, splitbagsæde m.m. fås i Reference-versionen. Den ultimative stil og komfort kommer i Style-versionen, som bl.a. indeholder elektronisk klimaanlæg med afkølet handskerum, el-ruder for og bag, kørecomputer, sølvfarvet tagræling og meget, meget mere.
Med en pris der starter ved overkommelige 139.900 kr. er Ibiza ST Stationcar en tilgængelig og meget alsidig følgesvend til hverdagsbrug og fritid. Prøv den til åbent hus i weekenden den 28.-29. august fra kl. 11-16 hos den lokale SEAT forhandler. Se mere på http://www.seat.dk/.