Den sær­lige avant-­garde stil, der karak­teri­serer Peu­geot RCZ, har fået mange til at dreje hove­det en ekstra gang, og nu kan den eks­klu­sive sports­coupé smykke sig med den inter­natio­nalt aner­kendte tyske design­pris: ”red dot design award” i kate­gorien ”best of the best”.

”red dot design award” er den største og mest kendte designkonkurrence i verden med mere end 12.000 indsendte projekter fra mere end 60 lande. Den kompetente jury, som består af internationale designeksperter, sikrer seriøsitet omkring konkurrencen og anerkendelse verden over.

Et design, der bygger bro mellem nutid og fremtid
Konceptbiler er stjernerne på ethvert motorshow. De viser ikke kun bilproducenternes absolutte kunnen indenfor design og innovation, men forsøger samtidig at besvare spørgsmålet: Hvad vil morgendagens købere have?
De fleste konceptbiler kører ud af rampelyset og når aldrig videre, men med RCZ tog Peugeot skridtet fuldt ud og besluttede sig for at sætte den populære konceptbil i serieproduktion.
RCZ er meget mere end en konceptbil, der bliver til virkelighed – den markerer et nyt stadie i Peugeots tradition for livsstilsbiler.

Blandt de mange indsendte projekter til ”red dot design award” skilte RCZ sig ud med sit iøjnefaldende design, sin sportsappeal og state-of-art innovation.
Juryen fremhævede, at RCZ har et unikt og fangende design med harmoniske proportioner og linjer. I bedømmelsen blev der desuden lagt vægt på den overbevisende overensstemmelse mellem det ydre design og interiøret.
Juryen konkluderede: ”Denne sportscoupé sætter nye standarder for køreglæde – dens design bygger bro mellem nutid og fremtid.”