Adm. direktør for Peugeot Danmark, Flemming Bak, har netop underskrevet en rammeaftale med Forsvarets Materieltjeneste, der betyder, at Peugeot er udvalgt til at levere et antal 207´ere til forsvaret de næste år.


Med en vægtning på bl.a. sikkerhed og miljø er valget faldet på Peugeot 207 Comfort Plus 1,6 HDi. Den har opnået 5 stjerner i EuroNCAP´s sikkerhedstest og er kendetegnet af et højt sikkerhedsniveau, som bl.a. omfatter ESP, EBD (elektronisk bremsekraftfordeler), AFU (nødopbremsningssystem), automatisk katastrofeblink ved nødopbremsning og selealarm på forsæder.


Miljømæssigt er 1,6 HDi 90 hk som standard udstyret med fabriksmonteret partikelfilter. Den kører 22,2 km/l og har en CO2-udledning på 120 g/km.

Rammeaftalen mellem Peugeot Danmark og Forsvarets Materieltjeneste gælder foreløbig for 2 år, og samtidig er der indgået en 4-årig landsdækkende serviceaftale.

Flemming Bak, adm. direktør for Peugeot Danmark, udtaler: ”Vi er meget glade for, at forsvaret har valgt vores 207 i dette udbud og ser det i høj grad som en blåstempling ikke alene af vores produkt, men også af hele vores set-up omkring service og vedligeholdelse.”

En afgørende faktor i valget af Peugeot 207 har desuden været driftssikkerhed og lave vedligeholdelsesomkostninger. Herudover har Peugeot Danmark et bredt forhandlernet, der har stor erfaring i at håndtere storkunder med de særlige behov og krav, de stiller til reparationstider, lånebil etc.

 

Pressekontakt
www.peugeot.dk 
  
Janne Bock: +45 40 25 20 24
E-mail:
janne.bock@peugeot
E-mail : janne.bock@peugeot.dk