23-årig narrede syv biler fra godtroende bilejere. Du kan sikre dig mod fupmagere ved at følge en række enkle råd.
I 2009 lykkedes det ifølge politiet en 23-årig mand fra Randers at franarre syv biler til i alt ca. 2,3 mio. kroner fra syv jyske bilejere. Han har nu siddet i arresten i Århus i snart to måneder og venter på sin dom. Bilerne fandt han på nettet, men det betyder ikke, at online handel er mere usikker end andre former for handel. Med en række simple forholdsregler kan man sikre sig mod at blive taget ved næsen, fortæller Morten Holmsten, salgsdirektør på online bilauktionen Autocom.dk.
”Det er ikke internettet som sådan, det er galt med. Svindlere har der altid været, men man skal altid være på forkant med deres metoder, så man ikke bliver snydt. Når man får et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, så er det nok heller ikke sandt”, tilføjer han.
Morten Holmsten har en række gode råd til folk, der vil sælge deres bil på nettet:
”Hvis man sælger selv, må man aldrig udlevere registreringsattesten, før pengene står på kontoen, eller man har fået en bankcheck med to underskrifter. En check fra en bilforhandler er normalt også altid i orden, men er man usikker, kan man jo betinge sig i slutsedlen, at handlen først er gennemført, når checken er indløst i banken. Kontanter, der ikke er falske, er selvfølgelig også okay. Men man må ifølge hvidvaskningsloven ikke modtage over 100.000 kroner i kontanter. Det har kostet en forhandler i Silkeborg en kæmpebøde, selv om han ikke havde hørt om loven”, forklarer Morten Holmsten.
Han tilføjer, at en meget sikker metode er at sælge bilen på en online bilauktion, som kun professionelle bilforhandlere må benytte.
I øvrigt kan man altid tage en bankrådgiver eller en advokat med på råd. Det er trods alt mange penge, der er på spil, når man sælger sin bil.
Faktaboks:
Kendte fupnumre
Et simpelt trick er som det, den 23-årige i Randers brugte: At udskrive dækningsløse checks til at narre bilerne fra bilejerne. Når svindleren har fået fat i en bil og bilens registreringsattest, kan han sælge den videre til intetanende købere. Registreringsattesten er beviset på, at man ejer bilen, skal man huske.
Et andet kendt fupnummer er at sende et tilbud på engelsk eller gebrokkent dansk og påstå, man befinder sig i for eksempel Irland eller England og gerne vil købe lige præcis den bil, som man har lagt på nettet. Allerede her bør alarmklokkerne ringe, for i de lande sidder rattet i højre side af bilen! Der er derfor ikke nogen mening i at købe en dansk bil med rattet siddende i venstre side af bilen.
Hvis man alligevel hopper på limpinden, sender svindleren ofte en check på et for stort beløb, hvorefter sælger bliver opfordret til at sende det overskydende beløb videre til det firma, der skal transportere bilen. Når sælger har gjort det, viser det sig, at den udenlandske check er falsk eller dækningsløs, og man har tabt de penge, man har sendt til en ukendt modtager, typisk via Western Union. Og fupmageren, der ofte i virkeligheden befinder sig i Afrika, kan med et grin hæve og bruge de mange penge.