Niels-Erik Lundvig - Håndværksrådets formandFor mange små og mellem­store virksomheder har 2009 været et sandt ræd­sels­år.

Mange har måttet dreje nøg­len om, og endnu flere har måttet afske­dige dygtige, loyale og hårdtarbejdende medarbej­dere. Manglende efterspørgsel og likviditet er fortsat blandt de største udfordringer for mange små og mellemstore virk­somheder i Danmark, siger Hånd­værksrådets formand, Niels-Erik Lundvig i sin nytårsudtalelse.

Hurtigt gang i offentlige investeringer
Håndværksrådet håber, at den seneste vækstpakke og fremryknin­gen af of­fent­lige investeringer i forbindelse med finansloven vil sætte gang i hjulene alle­rede i de første måneder af 2010. Hvis ikke det sker, frygter Håndværks­rå­det, at mange små og mellemstore virk­som­­heder må afskedige medarbejdere eller dreje nøglen om.

Håndværksrådet vil derfor opfordre regeringen til at overveje, hvor­dan kommu­nerne hurtigst muligt kommer i gang med at bruge de nye lånerammer og igangsætter bygge- og anlægsinvesteringer. Vi mener, at man bør overveje at indføre økonomiske incitamenter, der kan få kommunerne hurtigere ud af start­hullerne. Desuden bør man sikre, at kommunerne udbyder opgaver i pas­sende enheder, så de små og mellemstore virksomheder har mulighed for at byde på op­gaverne.

Lettere at drive egen virksomhed
Håndværksrådet finder det stærkt bekymrende, at iværksætterlysten i Danmark er dalende, og derfor bør man i det kommende år se på, hvordan man kan skabe lempeligere vilkår for de mange iværksæt­tere, der enten starter nye eller overtager eksisterende virksom­he­der. Det skal være lettere at drive egen virksomhed i dagens Da­n­mark. Vi må i gang med grovhakkeren og fjerne alle de tidsler, der kan ligge hindringer for en spirende selvstændighedskultur. Man kan pas­sende starte med at sikre selvstændige samme sociale rettig­he­der som alle andre.

Lærlingetilskud en positiv håndsrækning
Håndværksrådet glæder sig over det nye lærlingetilskud på 50.000 kr., der helt sikkert vil gøre det lettere for små og mellemstore virk­somheder at fastholde flere lærlinge, selvom ordrebogen ikke er fyldt. Alle unge bør have det rigtige uddannelsestilbud, og det vil Håndværksrådet arbejde for i det kommende år. De svage unge skal styrke deres evner til at gennemføre en erhvervsud­dannelse, og de stærke unge skal have flere udfordringer.

Godt nytår.