Større op­timisme hos små og mel­lem­store virk­som­heder trods is­kol­de betin­gel­ser.

Tilliden til fremtiden får et nøk op i Hånd­værks­­rå­dets kon­junk­turba­rome­ter.

Tendensen blandt Dan­marks små og mellem­store virksom­heder går dermed i en positiv retning, men mange virksom­heder er stadig be­grænset af manglende efterspørgsel og finan­siering.  

Det viser en dugfrisk kon­junk­turunder­søgelse fra Håndværksrådet, hoved­er­hvervs­organisationen for mere end 20.000 små og mellem­store virksom­heder, SMV'er.

"Det er glædeligt, at tilliden er på vej op, men krisen er stadig meget hård ved virksom­hederne. Regeringen har fremrykket offentlige inve­steringer, og vi vil holde et skarpt øje med, om der rent faktisk også kommer til at ske noget - hurtigt!," siger Håndværksrådets cheføko­nom Jacob Thiel i en kommentar til undersøgelsen.

I alt har 971 små og mellemstore virksomheder inden for både servi­ce-, bygge- og fødevarebranchen besvaret Håndværksrådets kon­junk­turspørgeskema. Kon­klusionen er desværre, at langt de fleste virksomheder fortsat er under stærkt pres af krisen.

"Mange virksomheder har her i sidste kvartal af 2009 nedjusteret deres forvent­ninger til årets resultat, så 2009 bliver ikke et år, virk­somhederne vil tænke tilbage på med glæde. Til gengæld forudser vi, at der engang i 2010 kommer større økonomisk aktivitet og dermed også bedre indtjenings­muligheder for vore medlemsvirksomheder," siger Jacob Thiel.

SMV'er under hårdt pres
Håndværksrådets nye undersøgelse viser, at krisen på ingen måde har sluppet sit tag i Danmarks små og mellemstore virksomheder.
"Vi har på det seneste oplevet, at regeringen har været lydhør og sat en række initiativer i gang, som Håndværksrådet i årevis har ef­ter­spurgt. Det mildner kri­sen for Danmarks små og mellemstore virk­somheder, og det kvitterer vi for. Men det er ærgerligt, at der skulle en verdensomspændende økonomisk krise til for at få de initiativer sat i søen", siger Jacob Thiel. 

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen:
Manglende efterspørgsel og problemer med at få lån i banken er fort­­sat hoved­ud­fordringerne for de små og mellemstore virksomhe­der.
Ca. halvdelen af virksomhederne føler sig nu ''begrænset'' eller ''me­get begrænset'' af manglende efterspørgsel.
15 pct. af virksomhederne svarer, at de er meget begrænset af manglende finansiering.
Af de virksomheder, som har en forventning om et bedre resultat i år sammenlignet med sidste år, har godt hver tiende fået et ''nej'' i ban­­ken.

Se analysen Konjunkturvurdering - december 2009.