Kompakt og billig Air­bag­sty­re­enhed AB plus fra Bosch.

Lavere samlede omkost­­ninger og mindre plads­­behov – det er de unik­­ke fordele ved den nye airbag­­styreenhed AB plus fra Bosch. In­geniø­rerne har integreret to sensorer fra det elek­tro­niske stabili­tets­pro­gram ESP® i airbag­sty­re­enhedens eksisterende hus.

  • Integrering af ESP®-inertialsensorer i airbagstyreenheden
  • Accelerations- og drejeratesensorer kan integreres for alle akser
  • Lavere systemomkostninger og mindre pladsbehov

Inertialsensorerne, dvs. sensorelementerne for måling af drejerate og tværacce­leration, var tidligere placeret i et separat hus, der nu ikke længere er nødven­digt. Derudover kan ekstra accelerationssen­sorer og drejeratesensorer inte­gre­res til måling af bilens bevægelse om alle akser. ”AB plus giver vores kunder forbedringer på to cen­trale punkter – den giver ledig installationsplads og holder system­omkostningerne nede, ” siger Dr. Werner Struth fra ledelsen af Bosch Chassis Systems Control. Bosch AB plus gik for nylig i serie­pro­duktion for første gang hos en japansk bilproducent.

Både det elektroniske stabilitetsprogram ESP® og tilbageholdssy­ste­met kræver særligt nøjagtige data om bilens faktiske bevægelse. De nødvendige sensorer har indtil nu været placeret så tæt som mu­ligt ved bilens tyngdepunkt. Sammen­føringen af de to sensor­blokke spa­rer omkostninger. Dette integrerings­koncept er bedst egnet til biler, hvor både airbags og ESP® er standardudstyr. En anden fordel ud over at et separat hus ikke er nødvendigt, og at der skal bruges min­dre plads til installation, er, at elektrisk tilslutning nemmere kan ud­føres.

AB plus-styreenheden har alle de traditionelle funktioner til kollisi­ons­registrering for passiv sikkerhed: Ud over front-, side- og bag­endekollisionsregistrering er der mulighed for rollover-registrering. Desuden kan der integreres et aktivt fodgængerbeskyttelsessystem. Opgraderingen af systemet sker fleksibelt alt efter antallet af tænd­rør, sensorinterface for periferiske kollisionssensorer og de integre­rede inertialsensorer. Ved direkte tilslutning af inertialsensorerne til print­pladen i airbagstyreenheden kan omkostningerne til de nye funktioner reduce­res, der er baseret på sammenkobling af airbag­styring og ESP®.

To andre integreringskoncepter fra Bosch

Ud over AB plus tilbyder Bosch to andre løsninger for integrering af inertial­sensorer i eksisterende styreenheder. Siden 2008 har der f.eks. været en ESP®-variant i serieproduktion, hvor sensorerne er integreret i selve ESP®-styreenheden. Den er monteret direkte på hydraulikaggregatet og installeret i motorrummet. Integreringen af sensorer i ESP® er altid en fordel på bilmo­deller, hvor dette system ikke er monteret som standard. Hvis endnu flere sensorer eller styre­enheder skal kombineres, er Domain Control Unit (DCU) den bedste løsning. I denne centrale styreenhed kan softwaren for nye funktio­ner samt enkelte hardwarekomponenter og sensorer kombineres i en kompakt enhed.