­Alt for mange virksomheder er dårligt forberedte til deres ejer­skif­ter. Det viser en ny ana­lyse om danske virksom­hedslederes exit-strate­gier fra Erhvervs- og Byg­ge­styrelsen i samar­bejde med bl.a. Hånd­værks­rå­det.

50 % af virksomhederne har ikke en exit-strategi, dvs. en plan for hvordan de vil sælge, overdrage eller trække sig ud af virksomheden. 52 % af virk­som­­­he­derne har slet ikke klargjort deres virksomhed til salg. Alt for mange virk­somheder risikerer derfor en grim overras­kelse, hvis ejerskiftet ikke lykkes, mener Håndværksrådet, som er ho­ved­organisation for 20.000 små og mellem­store virksomheder.

"Det er stærkt bekymrende, at hver anden virksomhed står uden en plan for, hvordan de skal videreføre virksomheden. Især knap 40% af virk­somhederne mener, at de skal påbegynde et ejerskifte inden for 2 år. Dermed risikerer Danmark at tabe værdifuld viden og mange ar­bejdspladser, hvis ejerskifterne mislykkes," siger afdelingschef Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet.


 

Er din virksomhed klar til ejerskifte?

 


Hvad er virksomheden værd?
Undersøgelsen viser, at 42 % af virksomhederne ikke ved, hvad de­res virksom­hed er værd. Hele 47 % peger på, at den manglende af­klaring af, hvad virksomheden er værd er den største udfordring i forbindelse med ejerskiftet. Desuden mener 30 % af virksomheder­ne, at den aktuelle økonomiske situation er en afgørende barriere.

"Undersøgelsen peger på, at knap halvdelen af virksomhedsejerne er meget usikre på, hvad deres virksomheder er værd i dag. Krisen har medført, at mange virksomheders "friværdi" kommet under pres, og der vil være behov for at igangsætte en fornyet udvikling, der kan skabe mere værdi i virksomheden. I den forbindelse er det glædeligt, at der er kommet flere midler via Vækstkaution og Kom-igang-lån," siger Anne Holm Sjøberg.

"Håndværksrådet har netop udgivet et ejerskiftehæfte, som har til formål at gøre virksomhedsejerne opmærksomme på, at de skal bru­ge en del kræfter på at udvikle deres virksomhed som led i at sikre et vellykket salg," siger Anne Holm sjøberg.

Hver fjerde mangler køber
23 % af de virksomheder, der ikke har udarbejdet en plan for ejer­skiftet, nævner, at de ikke umiddelbart har fundet en oplagt køber til virksomheden.

"Det er meget vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at finde po­tentielle købere til virk­somhederne. Meget tyder på, at nye købere skal findes blandt faglærte danskere. Godt 37 % af de virksomheder, der har fundet en efter­følger, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Derfor mener vi, at man skal også skal målrette sin indsats mod de mange faglærte medarbejdere i virk­som­hederne. Her vil man finde mange potentielle iværksættere," siger Anne Holm Sjøberg.

Download Håndværksrådets arbejdshæfte for ejerskifter her  
Læs undersøgelsen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside