Porsche GT3Efter styrt­dyk i sal­get af biler, ser branchen ud til at have gen­fundet vej­gre­bet og op­timis­men. Til marts næste år slår Bella Center porte­ne op til den sto­re pub­likums­udstilling Biler i Bella.

Om det er til familien eller fartelskeren, til me­kanikeren eller millio­næ­ren, så har næste års store udstil­ling Biler i Bella noget for enhver smag, drøm og penge­pung.

”Man kan vel sige at bilbranchens trodser krisen og viser ikke blot bi­ler og udstyr, men også tro på fremtiden,” siger udstillingschef Sø­ren Lindquist.


 

Biler i Bella - 18. – 21. marts 2010

 


Salget af biler var i september i år 19 procent lavere end ved samme tid sidste år. Men styrtdykket ser ud til at være stoppet, og der blev trods alt solgt 10.000 biler i september.

I USA er salget af biler ligefrem steget dette efterår. Der er med an­dre ord flere gode tegn, der får branchen til at spå om bedre tider - en spådom Søren Lind­quist, gerne vil tilslutte sig.

”Finanskrisen har gjort ondt på bilbranchen. Men meget tyder på, at bunden er nået, og at branchen har genfundet vejgrebet. Så alt teg­ner til en både stor og flot udstillling,” siger Søren Lindquist.

Biler i Bella nøjes næste år ikke med de firhjulede. Som noget nyt får udstil­lingen også en stor sektion med motorcykler, MC tilbehør og ud­styr.

Biler i Bella afholdes i dagene 18. – 21. marts 2010.