Koncernen har trods finanskrisen øget omsætningen med 62 procent og sal­get med knap 23 procent i første halv­år af 2009.

On­line bilauk­ti­ons­koncernen Auto­rola Group Holding A/S, der her­hjem­­me blandt andet driver online-auktionerne Autocom.dk og Bil­salg.dk, har succes med sin internationale strategi. Midt i årtiers vær­ste finanskrise er det lykke­des koncernen at hæve omsæt­ningen med 62 procent i første halvdel af 2009 i for­hold til første halvår af 2008. Salget af brugte biler fra leasing­selska­ber, banker og finansie­ringssel­ska­ber er steget med 22,8 procent, og antallet af bilfor­hand­lere, der køber biler på en af de 17 online auktioner i Europa eller Au­stralien, er gået i vejret med 15 procent i samme periode i forhold til første halvår 2008.

Autorola Group Holding A/S, der ejes af brødrene Peter og Martin Grøftehauge, har imidlertid ikke kun solgt flere biler for sine samar­bejdspartnere. Koncernen har også været i stand til at øge antallet af godkendte forhandlere til 67.000, fordelt på 31 lande. Senest er forhandlere fra Estland, Letland og Bulgarien ble­vet godkendt til at byde på de tusindvis af auktioner, der afvikles hvert år.

”Flere europæiske forhandlere er kommet i gang med at byde, og de byder mere aggressivt end tidligere”, fortæller administrerende di­rek­­­tør Peter Grøfte­hauge.

Det er en omsiggribende mangel på brugte biler, der får forhandler­ne til taster­ne: ”I mange europæiske lande er salget af nye biler fal­det dramatisk. I gennem­snit er nybilsalget ifølge ACEA i år faldet med 11 procent i år i forhold til sam­me periode sidste år. Det giver færre byttebiler, så der er rift om de gode brugt­biler fra leasing­sel­skaber­ne.

Skrotningsordninger i 13 europæiske lande har yderligere fjernet mil­lioner af brugte biler fra markedet. Det forstærker manglen på brugte biler”, forklarer han.

”På vore auktioner sker det derfor oftere og oftere, at buddene ry­ger over den mindstepris, som selskaberne forlanger. Der er skabt en hel ny dynamik, hvor sælgere, som ellers havde frygtet at deres lagre ville vokse på grund af krisen, ser deres biler suse ud af hu­set”, forklarer Peter Grøftehauge.

”Vi er meget tilfredse med, at vi her midt i krisen har kunnet hjælpe de euro­pæiske leasingselskaber af med deres brugte biler. Vi har et system, hvor biler­ne sælges enhed for enhed, vi opnår høje bud og har effektive og gennem­sigtige processer med hurtig afregning til sælgerne. Desuden er vi i stand til at handle over grænserne. Det betyder, at sælgerne opnår den rigtige markedspris, ikke kun på nationalt plan, men på europæisk plan, slutter Peter Grøftehauge.

Autorola Group Holding A/S har heller ikke her i begyndelsen af an­det halvår af 2009 set tegn på opbremsning. Antallet af sælgere og byder stiger fortsat, det samme gør salget. Og på den danske auk­tion, Autocom.dk, som også sælger biler for private, går salget stær­kere end nogensinde. Andelen af tilmeldte biler, der bliver solgt, er næsten fordoblet i forhold til 2008.