Håndværksrådets adm. direktør Paul Mol­lerup fratræder sin stilling.

Paul Mol­lerup er blevet an­sat som adm. di­rek­tør i branche­orga­nisa­tionen Dan­ske Advokater og fra­træ­der sin stilling i Hånd­værks­rådet ved udgangen af august.

"Paul Mollerup har de seneste år været med til at gennemføre en for­nyelse af Håndværksrådet. Håndværksrådet står meget stærkt i det politiske landskab; vi har fået en ny politisk ledelse, ligesom der er taget mange andre nye initiativer i Hånd­værksrådet i de seneste år, som lægger gode spor ud for fremtiden. Senest har vi været med til at etablere en ny rabatportal, som vil sikre Håndværks­rådets 20.000 medlemmerne mange gode fordele i en tid, hvor krisen tvinger dan­ske virksomheder til at fokusere nøje på deres udgifter". Det siger Håndværksrådets formand Niels-Erik Lundvig, der ønsker Paul Molle­rup held og lykke med den fremtidige karriere.

"Jeg har været utrolig glad for mine 2½ år i Håndværksrådet. En en­gageret bestyrelse og en stab af enormt dygtige medarbejdere har gjort det til en fornø­jelse at være her", siger Paul Mollerup.

Paul Mollerup fortsætter som adm. direktør indtil udgangen af au­gust. Fra før­ste september vil Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch fungere som kon­stitueret direktør indtil en ny adm. direktør er på plads.

Håndværksrådet er hovederhvervsorganisation for godt 30 branche­organi­sa­tioner og mere end 60 lokale håndværker- og industrifor­e­ninger, der repræ­senterer over 20.000 små og mellemstore danske virksomheder.