Nissan 370Z kører på ADVAN.
ADVAN Sport, den japanske Yokohama-dækkoncerns ypperste dæk, er valgt som fabriksmonteret dæk på Nissan 370Z. Den nye japanske sportsvogn ruller netop nu ud på markedet med stor anerkendelse fra alverdens motorjournalister. Bilen leveres med ADVAN dæk i størrelsen 225/50R18 95W på forhjulene og 245/45R18 96W på baghjulene.
ADVAN Sport-serien er udviklet med henblik på at levere høj køresikkerhed og vejgreb ved meget høje hastigheder, og dækket blev valgt som fabriksmontering til Nissan 370Z på grund af dets stabilitet og komfort ved høje hastigheder samt dets bremseevne.
Siden lanceringen i 2004 er ADVAN Sport valgt som fabriksmontering på Bentley Continental, Porsche 911 Carrera 4, Audi S8 samt tre af Mercedes-Benz's topmodeller i AMG-serien.
Nissan 370Z er den anden bil i "Z" serien, der kom på markedet i 2002 med 350Z som første model. Den nyeste udgave er en komfortabel sportsvogn med udgangspunkt i køreglæde. Med sin 3,7-liter V6-motor på 332 hestekræfter og avancerede undervogn er bilen allerede blevet kendt for fremragende køreegenskaber og manøvredygtighed.
ADVAN er Yokohamas ypperste dæk, som siden lanceringen i 2004 har opnået internationalt ry for sin høje ydelse og kvalitet. Det er i dag fabriksmonteret på mange højtydende bilmodeller. Inden for motorsporten har ADVAN siden 2006 været referencedæk i verdensmesterskabet for standardbiler, WTCC. Det er den serie, som den danske racerkører Kristian Poulsen deltager i for BMW.