Honda Accord i BellaNår det go­de privat­lea­sing­til­bud plud­se­lig duk­ker op, gæl­der det om at kom­me af med sin egen bil hurtigt. Her er de gode råd.

Så skete det igen. I lør­dags­aviserne bragede det atter løs med gode privat­leasingtilbud, for eksempel en Honda Civic 1.8 Comfort til 2.195 kr. og en Honda Accord 2.2 i-DTEC Tourer til 3.745 kr., begge med en førstegangsbetaling på kun 15.000 kr.

Så billigt kan man slet ikke køre, hvis man køber en af de to biler og selv skal betale service og dæk. Besparelsen ved at lease en af dem løber op i titusindvis af kroner over to år, alt efter hvor meget rabat man kan få ved et køb. Men det går stærkt, når knaldtilbud som dis­se smides på markedet. Så hvad gør man, hvis man står med en bil, der skal sælges først?
”Ja, man skal være hurtig, hvis man selv vil vælge farve og model”, siger direktør Niels Jacobsen fra Henrik Larsen Automobiler A/S, der har haft kæmpesucces med privatleasing i år.

Honda Accord St.Car - Lige nu kan man lease en Honda Accord diesel stationcar til kun 3.745 kr. om måneden inklusive service og dæk. Køb er langt dyrere.Man skal med andre ord tage en chance og skrive under på en pri­vatleasingaftale, inden alle bilerne er revet væk. Og så skal man sælge sin bil så hurtigt og effektivt som muligt.
”Hvis man har et par måneder, kan man godt starte med at sætte bilen til salg på for eksempel Bilpriser.dk, Bilzonen.dk eller Bilba­sen.­dk. Sidstnævnte tager dog et lille gebyr. Men for dem alle gælder det, at man selv står for hele salget, og det kan tage lang tid, især hvis man ikke sørger for hele tiden at have markedets billigste bil”, for­tæller salgs- og marketingdirektør Morten Holmsten fra online bil­auk­tionen Autocom.dk.

Og netop en online bilauktion vil være det næste trin i salgsproces­sen:

"Det sker ofte, at bilen bliver solgt i første hug", siger salgs- og marketingdirektør Morten Holmsten fra Autocom.dk om online bilauktioner, der løber i 24 timer.”Selvfølgelig kunne man bruge hele sin sommerferie på at besøge bilforhandlere, men det slipper man for, når man benytter en online bilauktion. 4.000 danske bilhandlere har adgang til vores auktion, så her kommer man i kontakt med dem alle på én gang”,forklarer han.
Og det er nemt. Man tilmelder bilen, beskriver den loyalt og sender nogle gode billeder med, og så kommer bilen på en auktion, der typisk løber i 24 timer. Undervejs står der konsulenter klar med råd og vejledning.

Når bilen er solgt, skal den bilforhandler, der har købt den, selv hen­te bilen – med mindre sælger selv har lovet at levere den inden­for en vis radius. Salæret trækkes fra salgssummen, og pengene ryger ind på kontoen.

”Nemmere kan det vist ikke være. Og det sker faktisk ofte, at bilen ryger i første hug. Det skal man være forberedt på”, slutter Morten Holmsten.