Autobranchens Ska­desråd er i dag ble­vet oprettet af Hånd­værks­rå­dets Auto­udvalg. Ska­desrådet bygger videre på det sam­arbejde, som autobran­chens organi­sationer har haft med forsik­rings­sel­ska­berne om udarbejdelse af ret­ningslinjer for forsik­ringsskader, som blev udsendt i 2008. 

"Når de generelle uoverensstemmelser, der opstår mellem forsik­rings­­sel­ska­berne og autoværkstederne, kan drøftes i Skadesrådet, betyder det i sidste ende, at bilejerne kan få deres biler hurtigere tilbage fra værkstederne", siger Poul Erik Christensen, formand for Autoudvalget i Håndværksrådet.

Skadesrådet har til formål at etablere et fast dialogforum mellem branchens organisationer og forsikringsselskaberne omkring vores fælles opgave med at håndtere skadesudbedringen så effektivt og smidigt som muligt. Det vil både være til gavn for bilejerne, forsik­rings­selskaberne og værkstederne. Skadesrådet skal blandt andet afklare spørgsmål og fortolkninger i forbindelse med Auto­taks, der bruges til skadesopgørelse i autobranchen.

"For forbrugerne er det irriterende, hvis en sag går i hårdknude. Der­for udar­bej­dede vi sidste år et sæt retningslinjer for skades­ar­bejde, som giver løsninger på de mest almindelige problemstillinger, som op­står. Med oprettelsen af Auto­branchens Skadesråd får vi et per­ma­­nent forum, som kan drøfte disse spørgs­mål mellem autoværkste­derne og forsikringsselskaberne. Derfor vil jeg gerne komme med en opfordring til alle branchens aktører om at tage imod invita­tionen til dette samarbejde", siger Poul Erik Christensen.

Skadesrådet består af Autig, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Dansk Autogenbrug, Dansk Autoglas, Foreningen af Auto- og Industrilakerere, Sammenslutningen af Karrosseribyggere- og Autooprettere i Danmark og har sekretariat i Håndværksrådet.