Morten Homsten, salgs- og marketingsdirektør­Bilsalg.dk A/S kom ud af regnskabs­året 2007/08 med et overskud før skat på 3,4 mio. kr.

Online bilauktions-selskabet Bilsalg.dk A/S, der er et dat­terselskab af online bil­auk­tions­kon­cer­nen Autocom A/S og sæl­ger brugte biler for leasingselskaber og finansieringsselskaber, kom ud af regn­skabsåret 2007/08 med et resultat på 3,4 mio. kr. før skat og 2,6 mio. kr. efter skat. Omsætningen oplyses af kon­kur­rencemæssige grunde ikke.

”Vi er meget tilfredse med resultatet. Siden vi købte Bilsalg.dk i mid­ten af 2007, er det kun gået fremad, både i antal kun­der og antal solgte biler”, siger salgs- og marketingsdirektør Morten Holmsten.
”Vi kan tydeligt mærke, at der kommer flere og flere leasingbiler på vejene. I december 2008 havde Bilsalg.dk den trav­leste måned no­gensinde. Medar­bej­derne arbejdede 10 timer om dagen. Bilerne væl­tede ind, og Bilsalg.dk kan nu tilbyde forhandlerne et hav af gode, let brugte leasingbiler, firmabiler og kon­kursbiler”, tilføjer han.

Han peger på det fine samarbejde med leasingselskaberne og finan­sieringsin­stitutterne – senest en ny, treårig aftale med Nordania Leasing - som krum­tap­pen i virksomhedens forretning.

”Vi gør alt, hvad vi kan for at imødekomme kundernes behov for et problem­løst, hurtigt og gnidningsfrit salgsforløb. Og vi har de værk­tøjer, der skal til. Vi har blandt andet lige koblet Bilsalg.dk på Auto­coms kendte og populære auk­tions­system, hvilket yderligere forbed­rer flowet”, fortæller Morten Holm­sten.

Bilsalg.dk A/S er beliggende i Greve og har 12 medarbejdere. Selska­bet sælger blandt andet biler for Nordania Leasing, Santander Con­sumer Bank, Krone Kapi­tal, Finans Nord Leasing, Mercedes-Benz Finans, AL Finans, AB Finans og Post Danmark Leasing. Kun forhand­lere, der er godkendt af Bilsalg.dk A/S, kan byde på bilerne.