­Danish Touringcar Championship vil som hidtil gæste de klassiske danske baner som FDM Jyllandsringen, Padborg Park (afbilledet) og Ring Djursland, men som noget nyt får man i 2009 sin første officielle optræden ved Copenhagen Historic Grand Prix. (Fotograf: Birger Vilén).Løbska­lender og reg­le­ment for den kom­mende sæson er fastlagt.

Rammerne for den kom­­mende sæson i Danish Touringcar Cham­pion­ship er nu på plads. I hvert fald når det gælder løbska­len­deren og de baner, der skal køres på, samt det sportslige og tekniske reglement, som den populære løbsserie skal afvikles efter.

2009-sæsonen kommer til at byde på otte optrædener for Danish Touringcar Championship, og her kommer en af dem til at foregå på en ny arena. For første gang får Copenhagen Historic Grand Prix nemlig officiel deltagelse af DTC-serien, hvor bilerne i starten af au­gust ruller ind på gadebanen ved Fælled­parken.

Kombinationen af de hurtige standardvogne og den specielle bane gør dog, at afviklingen her bliver anderledes end normalt.

Førstedagen vil DTC-kørerne således anvende til at lære banen at kende samt køre tidtagning, mens det københavnske publikum om søndagen vil kunne opleve racerbilerne i den tidligere så populære Super Pole-disciplin, hvor delta­gerne bliver sluppet løs en for en i en dyst mod stopuret over to omgange.

Den øvrige del af DTC-kalenderen kommer til at bestå af de vel­kend­te baner FDM Jyllandsringen, Padborg Park og Ring Djursland. Såvel klas­sens sports­lige som tekniske reglement for den kom­mende sæ­son er blevet færdigskrevet og er nu til godkendelse hos Dansk Au­tomobil Sports Union.

”Vi har atter lavet et reglement, hvor den røde tråd fra tidligere sæ­so­ner er blevet fulgt,” fortæller promotor Peter Elgaard.

”Grundessensen i reglementet er blevet bibeholdt, og den eneste sto­re ændring rent afviklingsmæssigt er, at vi er gået fra at afvikle en træning og to tidtag­ninger på førstedagen til at have to træninger og en tidtagning, mens vi på andendagen som hidtil afvikler to kvalifika­tionsheat og en finale. Indenfor det tekniske område har vi foretaget en række mindre justeringer, så alle bilmærker har mulighed for at kunne gøre sig gældende i løbene.”

Løbskalender for Danish Touringcar Championship 2009:

10.05 2009 Åbningsløbet FDM Jyllandsringen
24.05 2009 Padborg Open Padborg Park
28.06 2009 Juniløbet FDM Jyllandsringen
02.08 2009 Copenhagen Historic Grand Prix Fælledparken
09.08 2009 Padborg Super Prix Padborg Park
23.08 2009 GP Danmark FDM Jyllandsringen
13.08 2009 Sommerløbet Ring Djursland
04.10 2009 DM-Finalen FDM Jyllandsringen